Archive for the ‘LAFAK’ Category

Bøger kan få følger

januar 19, 2021

2021; Sidst på året 2009 udgav jeg bogen ‘En tid med spånkurve’ i 300 eksemplarer. Det tog et par år at få dem solgt. Virkningen har været ekstraordinær. Inspireret af bogen har Lisbeth Kamstrup Holm udviklet en serie kurve med samme look og oven i købet kaldt sit firma Lillerød. I 2018 var jeg med i redaktionen af en bog om Lillerød Lervarefabrik for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK. Lillerød Lervarefabrik lå på samme vej som Lillerød Spånkurvefabrik, de lå nogle få husnumre fra hinanden. Den bog har allerede solgt mere end 300 eksemplarer. Mon den hen ad vejen kan afføde en lignende eller anderledes ekstraordinær virkning, som bogen om spånkurvene?
2020 fejrede Allerød Kommune 50 år. Med corona i bagagen blev der ikke meget fejring, men Lokalhistorisk Arkiv og Forening benyttede anledningen til at udgive bog om Allerødfrisen, som jeg fotograferede i 2007. Så det var sjovt at det kunne blive en bog. Det var som at afslutte keramikkernes arbejde, at lave et katalog over deres relieffer, deres arbejde. I Vejen har de gang i at lave et reliefprojekt med skolebørnene. Måske kunne vores katalog inspirere til det samme – historien er ikke afsluttet.

Lasse Birk og Allerødfrisen

januar 18, 2021

Allerød Kommune blev oprettet 1.april 1970.  Bogen om Allerødfrisen blev udgivet i anledning af 50-årsjubilæet, som altså kan siges at løbe et par måneder endnu!

Lasse Birk (1944-2020) nåede ikke at se sit bidrag fra 1976 til Allerødfrisen i bogen som udkom i december. “Børnerige familier flytter til Allerød” .  http://lafak.dk/index.asp?DocumentID=449&Action=

Lasse Birk var med I gruppen Ni Liv  http://niliv.dk 

Fra udstillingen 2018 på Kirkehavegaard i Lillerød

Lertøj / keramik til daglig brug

november 24, 2020

 

Keramik kan vel over en bank i dag anskues enten som ren kunst eller brugsting med mer eller mindre kunstnerisk anstrøg.

Selvom det meste lertøj gennem tiden har været til daglig brug uden dekoration, så viser historien jo, at der lige fra oldtiden har været trangen til dekoration som et raffinement oven i brugsværdien. Man kaldte det måske ikke kunst. Håndværket var at fremstille fadet, kruset, krukken og så kom dekorationen som et ekstra plus og om ikke andet som salgsargument.

I Danmark sker der det, at kunstnere kaster sig over lertøjet fra 1880’erne og frem. Det er der skrevet meget om. Kunstnerne går i lære på diverse lervarefabrikker, en historie som drypper firmanavne ud på firmaer, som lever af at fremstille tusindvis af brugsting, måske 300.000 om året.

Så kan man da blive nysgerrig – hvordan så de brugsting ud? Det melder historien ikke noget om. Måske har jeg ikke fundet det, fordi det bare er så underbelyst.

I bøger og artikler om keramikere kan der dukke en henvisning til en pottemager/lervarefabrik op. Som nu med Lillerød Lervarefabrik. Navne som Karl Schrøder, Knud Kyhn, Jais Nielsen, Felix Møhl, Gutte Eriksen, Buller Hermansen, Ville Christensen har været der. Men på spørgsmålet om, hvad var så Lillerød Lervarefabrik, som åbenbart havde spillet den rolle som fødselshjælper eller arbejdsplads, bliver teksten os svar skyldig. Det kan man først nu siden 2018 læse om i LAFAKs bog om fabrikken.

Men produkterne fra 1800-tallets slutning fra de firmaer som altid nævnes, når oprindelsen til kunstkeramikken skal fortælles – dem kender museumsfolk måske, men vi andre dødelige lever i uvidenhed. Når de nu var så vigtige, kan det da ikke være uden interesse

Lertøj er skrøbeligt – der af fødtes den store produktion. Jeg vil gerne se en bog som LAFAKs om de dagligdags produkter fra Johan Wallmann, fra Tauber Jensens Københavns Lervarefabrik, fra G. Eifrig og fra Nielsens Eftf. i Valby. Og hvilken inspiration hentede de firmaer i deres videre produktion fra kunstnerne

Omslaget til bogen viser eksempler på varer gennem tiden og og på menneskene bag,

  •  

Værd at nævne om Allerød

september 16, 2020

Billedtekst: Dyssebygden i Tokkekøb Hegn, Brudevæltelurerne, Bastrup tårnruin, Lynge Kirkes kalkmalerier.

Værd at nævne om Allerød

Jeg kan være enig med Lars Frost i, (Allerød Nyt 19.8.) at en bevaring af Dæmpegård kan komme til at blive et velvalgt vartegn og udflugtsmål for Allerød Kommune. (Adgangen kunne ske ved færd på et genskabt tipvognspor fra Stumpedyssevej til gården, har jeg hørt foreslået!) Jeg er da også enig med Bille Thøgersen (Allerød Nyt 26.8.) i, at der er andet værd at nævne som især Brudevæltelurerne. Men der er da også adskilligt andet at nævne. Dyssebygden med Kongedyssen som det fornemste, Bastruptårnet, hvor der kunne afholdes egnsspil (jeg har lavet en synopsis), kalkmalerierne i Lynge Kirke. Skal det være noget moderne, kan vi vel fortsat fremhæve Fritz Hansen, selvom produktionen er flyttet udenlands, og PP-Møbler er her endnu, Mungo Park rager da også op – som vartegn, hvis vi skal bruge det ord.

Lars Frost siger, at Allerød mangler noget at være kendt for. Det har vel to sider. Hvad omgivelserne ved om Allerød Kommune – og hvad vi selv vil kendes ved og vil gøre noget ud af. Der har Lokalhistorisk Arkiv og Forening siden 1978 gjort et stort arbejde ved indsamling af billeder og beretninger, offentlige møder, udgivelse af bladet Nøglehullet, hjemmesider, mange bogudgivelser. Hvad ville der kunne fortælles om Allerød Kommune uden denne virksomhed?

Jeg synes, det er ærgerligt, at Bille Thøgersen kalder skiltet ved Brudevælte sølle. Selvfølgelig kan der gøres meget mere ud af lurernes findested, men personligt måler jeg skiltet med, dengang der intet var. Hvis der er behov for oplysning på engelsk kan det hurtigt fikses med en QR-kode, teksten er parat.

Hvad en moderne støbning af lurer angår, er den ganske rigtigt udført 2013 af den danske bronzestøber Peter Jensen for norske penge, og han vil gerne gentage det, fortæller han i den dokumentar om støbningen som DR-TV udførte. Dokumentaren har siden ligget gemt i DR’s arkiv, men på min høflige opfordring er den nu at gense på danskkulturarv.dk! Så tak til Bille Thøgersen for inspiration til at få den opfordring af sted. Find udsendelsen ved på domænet danskkulturarv.dk f.eks at søge med ordet ’Brudevælte’!

To Brudevæltelurer genskabt 2013

august 28, 2020

I 2005 da Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune udgav bogen om de seks Brudevæltelurer, der 1797 var fundet i Lynge Sogn, nuv. Allerød Kommune, var det hidtil ikke lykkedes for nogen at eftergøre lurerne med samme teknik, som var anvendt 3000 år før. Dette lykkedes imidlertid 8 år efter i 2013 af den danske bronzestøber Peter Jensen efter bestilling af de norske musikere Gaute Vikdal og Jens Christian Kloster.
Efter først at have præsenteret dem hjemme i Norge, blev de nystøbte Brudevæltelurkopier præsenteret på dansk grund i Nationalmuseets forhal 8.november 2014.

Dokumentarfilmen om støbeprocessen er nu lagt op på

danskkulturarv.dk

Billedserie fra præsentationen i Nationalmuseets forhal 8.november 2014

Peter Jensen bronzestøberi

Bogen om Brudevæltelurerne

Dansk kulturarv – fra Sverige

maj 27, 2020

Lillerød Spånkurvefabrik 1902

(pressemeddelelse om Stedsans-udsendelse Stedsans-udsendelse fra 2012 nu tilgængelig på danskkulturarv.dk)

Dansk kulturarv

I 1902 samledes to svenske brødre med deres familier på Prins Valdemars Allé for at lave spånkurve der, hvor Allerød Vinhandel i dag ligger. Siden flyttede den ene bror til Tokkekøbvej ved en lille sø, og her produceredes kurvene. Den anden bror flyttede til M.D.Madsensvej og stod for salget af kurvene. Spånkurve var før plasticposerne en stor artikel, som fandtes i de fleste hjem. Foruden produktion på fabrikken i Lillerød importeredes spånkurve til Danmark fra Sverige af grossister i København, Odense og Aarhus. I Lillerød blev produktionen overtaget af næste generation, men ophørte 1970. Arne Johansson overtog stedet efter sin far og spånkurven blev fra masseproduktion til kunsthåndværk.Plasticposerne vandt, men Netto-hunden beholdt spånkurven i munden. Per-Olof Johansson er et andet barnebarn af en af brødrene, der slog sig ned i Lillerød, og han har fortalt historien i bogen ‘En tid med spånkurve’ i 2009. I DR1s serie ‘Stedsans’ tog Susanna Sommer emnet op i en samtale med Per-Olof Johansson i november 2012, og nu har danskkulturarv.dk taget initiativ til, at udsendelsen igen kan høres. Man kan finde udsendelsen ved på hjemmesiden danskkulturarv.dk at søge på ordet ‘spånkurve’ eller ‘stedsans’.

Hjemmeside: En tid med spånkurve

En udvandrerhistorie

februar 13, 2020

Jeg har med min bog ‘En tid med spånkurve’ skrevet om de svenskere som drog til Danmark for at lave spånkurve. Set det som en indvandrehistorie. Kom forleden på at se det som en udvandrehistorie og talte op, hvor mange det drejede sig om bare til dette lille sogn Lillerød. Jeg kom hurtigt frem til ti personer, som blev bofaste her, fire der udover som efter nogen tid flyttede, men dog blev i Danmark. Sæsonarbejdere har jeg ikke overblik over, men det er væsentlig flere. De ti bofaste gav anledning til 27 børn, der idag regnes for danske, at kalde dem 2. generationsindvandrere er mest som vits. Teglværksarbejdere var der mange af, tit sæsonarbejdere men også en del som bosatte sig. Det kræver forskning at udrede. De ti kurvemagere som slog sig ned, har jeg vist foto af allesammen, så dem vil jeg samle sammen og skrive lidt om til Örkeneds Hembygdsförening – for de kom allesammen fra samme sogn! Det var også derfra sæsonarbejderne blev hentet, når der var behov for det. Der er både børn og børnebørn og oldebørn af de udvandrede, som stadig bor her i byen. I gymnasiet gik i klasse med Jan hvis farfar kom fra Blekinge og som arbejdede på Hammersholt Teglværk. Historien om navnet Lille Sverige har jeg fra ham. Jans farfar var sæsonarbejder, men hans far blev og bosatte sig i Hillerød. For en del år siden var vi i Sydnytt med den historie og jeg kom på et hjørne med om spånkurvene. Lasse Holmquist lavede i 1962 en udsendelse om spånkurven og dens vej udover Europa, og da måtte Lillerød optræde som repræsentant for de internationale forbindelser. Mamma og Pappa og to andre fra værkstedet blev interviewet. Men siden har ingen fra Sverige vist vist interesse for skæbnen i Danmark for disse eller andre, der udvandrede hertil. Et sammendrag af min historie kom i Norra Skåne, siden gentaget i hembygdsföreningens årsskrift, og i 2012 åbnede Sveriges Vävstols Museum i Glimåkra for en udstilling af spånkurve fra min samling. Richard Willerslev udgav i 1983 en bog om den svenske indvandring til Danmark i perioden 1850 – 1914. En slags begyndelse. Kunne være interessant med svensk bog om ‘den glemte udvandring’.

Allerødvisionen 2031

februar 6, 2019

Allerødvisionen

Som aktivt medlem af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune – foredrag, andel i udgivelser, artikler i Nøglehullet og lokalaviserne siden foreningens start for 40 år siden, og som aktiv i lokalpoltik 1974-1994, erindrer jeg adskillige kommunale visionsprocesser, hvis resultater ikke var bemærkelsesværdige. But try, try and try again!

Jeg skrev 19.3.2018 i FAA bl.a:

“Allerød Kommune fylder snart 50 år, og Allerød Byråd vil sætte en proces i gang for at udvikle en vision for kommunen for de næste 12 år med en konsulent som medhjælp. I de forløbne 50 år er vi mange, der har forsøgt at bidrage til en sådan vision, så lad os håbe, at konsulenten får øje på os.”

Lidt tænkte jeg der måtte gøres der udover. Så jeg stillede det følgende som et forslag til ‘Pejlemærke’ til det udsendte forslag:

Der er mange fine tanker i det fremlagte forslag, blot synes jeg noget i denne stil mangler blandt
PEJLEMÆRKERNE
Kulturen
Allerød kommune har en historie før kommunesammenlægningen. Historien er vigtig for fremtiden.
Naturen er et af aspekterne, kulturen et andet. Allerød Kommune blev en modtagerkommune for tilflyttere, der naturligvis ikke er opvokset med områdets kulturbaggrund. Naturen er en kulturnatur, skabt af menneskers aktiviteter på stedet gennem årene. Kulturens udtryk på dette og andre områder kræver, at der lyttes til fortællingerne om fortiden. Noget består såsom stendysser, Bastruptårnet, kirkerne, jernbanestationen i Lillerød og ganske få bygninger i øvrigt. Både dette og meget, som nu er forsvundet, kræver formidling. Vi tager ansvar for at bringe disse fortællinger frem og drage nytte af dem, når fremtiden skal formes.

Der kom faktisk et helt fornuftigt resultat ud af dette i den vedtagne plan, skønt lidt kort:, side 3 spalte 1-2  i Allerød Vision 2031Allerød Vision 2031:

“Vores forskellige bysamfund har hver deres historie og identitet med baggrund i skovbrug, naturressourcer, håndværk og landbrug. De tilbyder varierende rammer for det gode liv med nærhed til fortiden og stedets historie og nærheden til hinanden. Vi tager vores historie med os ind i fremtiden.”

Det kan forblive tomme ord, men hvorfor sprede misstemning med mistro på forhånd. Jeg er i hvert fald glad for denne formulering, som byrådet allerede igang med at realisere med den igangsatte registrering af bevaringsværdige bygninger i kommunen.

LILLERØD Pottery

januar 7, 2019

forside18

The cover of the book shows examples of goods over time and on the people behind,

Danish 190,00 DKR + shipping

Place your order here. lafak@lafak.dk 

Summary

The history of Lillerød Lervarefabrik (The Pottery in Lillerød) dates back to the 1870s, but its history is only known in broad strokes until 1955. Only in rare occasions, the products were labeled with the brand name before 1955. Thus the identification of individual objects from the period before 1955 can be difficult. After 1955 the company was taken over by Ejner Petersen and his wife Tut and all items were labeled LILLERØD in the bottom. This made the identification of the objects a lot easier. Both before and after 1955, Lillerød ceramics was sold throughout the country and even abroad, so there are many opportunities to bumb into a piece from Lillerød where ever you live.

This book tells the story and shows examples of the production. Ejner Petersen even tells his own story. The daughters and former apprentices give theirs memories. But the book is basically an illustrative book.

The product range was extensive, so what is presented in this book are only examples depending on the collector’s tastes, and on what is submitted to the local archives. The local archive is not a museum, but welcome supplements which will be forwarded to The Museum Nordsjælland.

The director of  Vejen Art Museum, Teresa Nielsen gives a presentation of the future research into the connection between Lillerød Pottery and artists such as Jais Nielsen, Karl Schrøder, Johannes Bjerg, Felix Møhl and many more.

We hope with this book, to give the story of Lillerød Pottery a firm foundation based on the facts to be enjoyed by local historically interested, collectors and ceramic enthusiasts.

Lillerød is the main town in Allerød Municipality, and since the railway station is placed in Lillerød and is called Allerød it is easy to forget Lillerød.

From exibition 2006, when the firm was finally closed

Flowers from LILLERØD

More potters in Lillerød:

Beate Andersen

Anette Nørregaard Christiansen

Rikke Fjalland

Lasse Birk

Palle and Margrethe Dybdahl

PDF-artikler på per-olof.dk

januar 5, 2019

foto avisartikel

Forkortet version trykt i Flensborg Avis 29. marts 2017

Jeg har gennem årene lavet mange hjemmesider med artikler, jeg har skrevet artikler her i bloggen og i min anden blog, og i en blog om Bonde-Practica eller som Noter på facebook. Der kan man rulle ned gennem siderne og se hvad de går ud på

Vist for anden gang har jeg lavet et liste med de PDF’er som er udgivet på domænet

per-olof.dk. Foreløbig er det artikler, som er set januar 2019 1.-5. januar. Vil blive suppleret hen ad vejen. Tit artikler som har været trykt, måske forkortet, men som så er genopstået i deres helhed som PDF.

Artikler som PDF af Per-Olof Johansson


%d bloggers like this: