En bog om Lillerød Lervarefabrik

Omslaget til bogen viser eksempler på varer gennem tiden og og på menneskene bag,

Efter tre års arbejde, har redaktionskomiteen bestående af Arkivledren Birthe Skovholm, Formanden for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK Ole Høegh Post, sekretær i LAFAK Marianne Petersen og ‘communications manager’ Per-Olof Johansson kunne sende bogen ‘Lillerød Lervarefabrik,1870’erne – 2006’ til bogtrykkeren.

Bogen ‘Lillerød Lervarefabrik,1870’erne – 2006’ udkommer medio december 2018.
Pris for medlemmer kr. 160,-
Vejledende pris i boghandlen kr. 190,-
Forudbestillinger modtages på lafak@lafak.dk

Lillerød Lervarefabriks historie rækker tilbage til 1870’erne, men er kun kendt i store træk indtil 1955, kun undtagelsesvis var produkterne indtil 1955 mærkede, så identifikationen af den enkelte genstand kan være vanskelig.Efter 1955, hvor virksomheden blev overtaget af Ejner Petersen og hans kone Tut, blev alle varer stemplet LILLERØD i bunden, og så går identifikationen meget lettere. Både før og efter 1955 blev lertøj fra Lillerød solgt over hele landet og endog i udlandet, så der er mange muligheder for at møde en Lillerød-ting, hvor man end bor i landet.

I denne bog gøres rede for historien og vises eksempler på produktionen. Ejner Petersen fortæller selv sin historie og døtrene og tidligere lærlinge giver deres besyv med. Men bogen er helt overvejende en billedbog. Vareudbuddet var bredt, så det kan kun blive eksempler alt efter samleres smag, og efter hvad der er indleveret til arkivet. Arkivet er ikke et museum, men tager meget gerne imod supplementer, som eventuelt sendes videre til Museum Nordsjælland.Museumsleder Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum giver et oplæg til den videre forskning i forbindelsen mellem Lillerød Lervarefabrik og keramikken, repræsenteret ved navne som Jais Nielsen, Karl Schrøder, Johannes Bjerg, Felix Møhl og mange flere.

Vi håber med denne bog at give historien om Lillerød Lervarefabrik en fast forankring i fakta for lokalhistorisk interesserede, samlere og keramikinteresserede.

 

To bøger om virksomheder på Tokkekøbvej i Lillerød

Reklamer

Tilflytterkommune – Allerød

Politik i Allerød – det er enkeltsager OG det overordnede, samlende. Og det overordnede, samlende er først og fremmest at vi bor her sammen. Da Lillerød Øst blev bygget fik børn af  byen priviligeret adgang til at købe grunde og var altså på forhånd kendt med det fællesskab, de indgik i. Hvordan med de nye kvarterets beboere, lægger de vægt på den nye tilknytning andet end rent praktisk, prioriterer de overhovedet fællesskabet? Hvordan indfanger vi dem?  

I heftet ‘Drømmen om Allerød’ fra 1991 citerede jeg etnologen Lauritz Bødker for i 1971 at have sagt:”I dag er Danmark et udpræget emigrationsland indenfor landets grænser.” Og for at have rejst spørgsmålet, hvordan de gamle og nye småsamfund engang i fremtiden kan smelte sammen til et homogent samfund i form af en kulturel enhed. I 2018 lever vi den fremtid, og selv er jeg i hvert fald skeptisk, hvad angår resultatet her i Allerød. Den byraukratiske enhed fungerer, men respekten for stedet og dets fortid har det svært. Vil tilflytterne den eller rager det dem en høstblomst?

Når de yngre flytter til landsbyerne har man indtryk af en forståelse for at skulle bidrage til stedets identitet. Hos os er det mere som om fællesskabet mere opfattes som en afdeling af et supermarked, ikke noget som kræver engagement, for nu at trække det lidt skarpt op.

• Da Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune for 40 år siden startede, var initiativtagerne både unge og ældre, ældre vil her sige begyndelsen af 50’erne! Den yngste i begyndelsen af 20’erne! Et vellykket samarbejde med kommunen og diverse fonde og et stort og stigende medlemstal, en fremragende formand og en fremragende arkivar har skabt basis for de resultater, der hidtil er nået. Men vil yngre ikke tage over på deltagerniveau, ser det sort ud.

• Nej jeg sidder ikke i bestyrelsen og har aldrig gjort det. I starten fandt jeg det for uforeneligt med mit politiske engagement. Siden kunne jeg se, det var muligt at bidrage uden at sidde i bestyrelsen, på linje med de mange andre frivillige, som har lagt en indsats på arkivet. Min optimisme hænger jeg op på den afstemning, hvor vi afgjorde, at Allerød fortsat skal være en selvstændig kommune.

 

 

Livet i dødt sprog

Spånkurve til Danmark, et sprog hang ved…

Livet i dødt sprog

Jeg læser en bog om elleve døde sprog. Der er en masse jeg ikke forstår, men også kik ned i verdens mangfoldighed, hvor man mere end aner, at vores livsopfattelse i mangt og meget er sprogafhængig. Først da jeg når til gotisk og Wulfilas bibeloversættelse dertil fra trehundretallet, mindes jeg om, at jeg selv bærer på brokker af – hvis ikke et døende sprog, så en døende dialekt. En dansk-svensk afart, vi kalder göingska. Vi er i det nordøstlige hjørne af Skåne.

Moster Anna var dyrker af det rigssvenske, men præsten fik overtalt hende til at skrive en verificeret skildring af livet på landet i gamle dage på barndommens sprog. Hun havde i sit lange liv skrevet et utal af festsange, mindevers osv, som for mit øje kun var form uden indhold. Digtet om livet på landet i hendes barndom blev anderledes levende. Oven i købet eksercerede hun mig gennem dets lyd og forståelse, for at jeg kunne bringe det videre. Altså sendte jeg det en dag til den historisk interesserede, sprogligt optagede grandfætter til viderebefordring i et af de lokalhistoriske skrifter, jeg så ham optræde i. Da fik moster Anna rumpen på komedie! For hendes sprog var helt forkert! Og han sendte mig sin forbedrede version, helt uden originalens energi. Sprog er en masse regler og grammatik, som de færreste af os kan redegøre for, men lyden, melodien, travet kan sidde i hovedet på os, og dér havde Anna ikke digtet! Med Annas lyd i øret opdagede jeg, da jeg første gang sad med Wulfilas nye testamente på gotisk, at jeg her og der i det komplet uforståelige, pludselig gled igennem en linje ved at høre/læse den som göingska. Så noget overlever. I et forfængeligt håb om at give vores døende sprog et nyt liv, sidder der i dag i Lönsboda, midt under danskerinvasionen, nogle flittige folk og indlæser barndommens ord til en CD-ROM-lydordbog. Et ord jeg husker fra Wulfila og barndom er ”liugnavaurds” (løgnagtig). Her er det livsopfattelsen kommer ind. Det var, som jeg husker det, ikke et neutralt ord, men protest og en dom over usandhed. Men det aspekt følger næppe med lyden ind i ordbogen.

per-olof.dk

i Politikens rubrik Dag til Dag 2.5.2006

siden i ‘Røde Erik på langfart’ 2007

Kan et brand flytte

Allerød brands 2016

Artikel som PDF Kan et brand flytte?

Kan et brand flytte?

Per-Olof Johansson, Lillerød

Frederiksborg Amts Avis 19. februat 2016

Hørsholm blev brandet af Jagt og Skovbrugsmuseet – nu skal det flyttes.

Frederiksborg Slot brander Hillerød og flytter ingen steder. Men havde brygger Jacobsen ikke lagt penge og energi i genopførelsen, havde vi haft en ruin i dag. Kolding kunne godt være kendt for sin ruin, men det hjalp betydeligt på branding-værdien, at den blev restaureret. Nu er så Kolding også kendt for at huse en gren af Mungo Park. Mungo Park brander Allerød, så længe teatret ligger her, og hvis Allerød ikke bliver nedlagt som kommune. Mungo Parks eksistens har sin oprindelse i Dr. Dante, som opstod med indsats af lokale personer og kommunal opbakning – i den rækkefølge. Får Mungo Park i dag et godt tilbud, kan det så let som ingenting forsvinde fra Allerød. Det er et brand i sig selv – i Kolding eller i Birkerød.

Engang kunne Lillerød senere Allerød brande sig med Fritz Hansens møbelfabrik. Firmaet ville godt understrege den lokale forankring ved at forære os Geddemosen, og kommunen kvitterede mange år efter med en mindesten, som derfor naturligt nok skal blive stående ved Geddemosen.

Firmaet er ude af familiens hænder, men navnet, brandet, var og er så stærkt, at det fortsat hedder Fritz Hansen. Måske er det for at løsgøre sig både fra lokal og national forankring, at det kalder sig ’Republic of Fritz Hansen’. I hvert fald er produktionen i Allerød reduceret til et minimum, og før vi ved af det, er firmaet ude af kommunen og brandingen for kommunen fortid. Selv om vi stadig vil huske, at det var i Lillerød, det tog fart.

Der er det ved branding, at det har to sider – til den store verden og vendt indad mod lokalsamfundet. Allerød er ikke en by men en kommune, og har som sammenbragt af tre gamle bysamfund haft brug for branding indadtil. Det er jo med en vis effekt sket alene med oprettelsen af den kommunale administration med et byråd i spidsen. Men også her er der brug for det private initiativ, som bl.a. er blevet varetaget af LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune, godt bakket op af en kommunal konstruktion, hvor arkivlederen som bibeskæftigelse varetager en for kommunen lovpligtig arkiveringsopgave, som ellers ville koste kassen, hvis den skulle varetages af Landsarkivet.

Denne branding indadtil burde måske have mere opmærksomhed som sådan, end den har fået. Man bør også være opmærksom på, at denne branding indadtil kan have en side vendt udad – mod den store verden. F.eks.: Her er fundet af de seks Brudevæltelurer fra bronzealderen gjort, og det er i LAFAKs regi, at dette er kommet op til overfladen. Denne brandingsmulighed er slet ikke udnyttet til bunds. For i modsætning til FH, Mungo Park og Jussi Adler-Olsen, så flytter Brudevælte aldrig nogen steder hen.

Borgerne i Allerød Kommune har vedtaget, at Allerød Kommune ikke skal sammenlægges med andre kommuner, selvom det ville være til økonomisk fordel for os. Politikerne burde få øjnene op for værdien af denne høje vurdering af det lokalsamfund, de administrerer. Det bør da være et brand i sig selv!

 

Forslag til Allerød Symposier

Tåge og håb

Se billederne her!

Tågens små totter

Forenes til en mur

En hvid mur som

Pludselig udsletter horisonten

Griber om landskabet

Med en hvid fangarm

Truer med at gribe os

Da solen bryder igennem

Og atter lader træerne vokse frem

Dukker et helt skovbryn op

Snart er der håb om at se den gamle horisont

Med lette skyer oppe i det fjerne

per-olof johansson, DK

Om spånkurve i ‘Stedsans’ på DR P1

Forleden blev jeg interviewet af Susanna Sommer til ‘Stedsans’ på P1 om.. spånkurvene i Danmark.

Udsendelsen bliver sendt torsdag 15.11. kl. 10 og genudsendt fredag 20 (DAB og PC) og ligger derefter på

dr.dk/stedsans

En tid med spånkurve – om bogen og links til øvrige sider om spånkurve

Allerødbilleder 1

Forside til Allerødbilleder 1

Allerødbilleder 1

af pressefotograf Jan F. Stephan

– hedder en ny udgivelser fra Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune.

Tekst og redaktion: Per-Olof Johansson, Marianne Petersen, Ole Peters, Ole Høegh Post, Birthe Skovholm

ISBN 978-87-88518-05-4

Pris kr. 110,-

 Læs videre her….
Hvad Allerødnyt siger om bogen…

Drømmen om Allerød III

Drømmen om Allerød – frit efter Alfred Shcmidt © poj

I midten af firserne var jeg til avisens ophør freelanceskribent på Allerødposten. Jeg var ret frit stillet med hensyn til hvilke emner, jeg tog op, og satsede på lokalhistorien.  I september 84 havde jeg en opsats om befolkningsudviklingen på stedet fra midten af 1800-tallet til da. Jeg gav artiklen overskriften ’Drømmen om Allerød’, fordi tallene jo viste, at mennesker strømmede til området som til et andet Amerika. Da jeg samlede artiklerne til et hefte i 1991, udgivet af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune lod jeg denne overskrift være heftets titel, som jo ikke var blevet mindre aktuel i de mellemliggende år.  Jeg opdaterede artiklen fra Allerødposten og havde fundet et citat fra folkemindeforskeren Lauritz Bødker, som i 1972 havde skrevet: ”I dag er Danmark et udpræget emigrationsland indenfor landets grænser”. Og han havde rejst spørgsmålet, om de gamle og nye småsamfund engang i fremtiden kunne smelte sammen til et homogent samfund i form af en kulturel enhed. Et citat som jeg syntes i høj grad understøttede heftets titel og indhold. Hensigten for mig var selvfølgelig netop at samle lyset omkring det, som nu ved kommunesammenlægningen i 1970 var blevet en enhed. Min mening har hele tiden været, at etableringen af denne enhed ikke blot er et bureaukratisk, administrativt problem, men også et menneskeligt, som kræver borgernes aktive medvirken. Jeg havde faktisk allerede i mit første indlæg i lokalpressen i begyndelsen af 70’erne rejst tvivl om projektets bæredygtighed på dette punkt.

Allerede i i 84 og også i 91 pegede jeg på, at der ikke blot var tilflytningen fra landet selv, men også fra fremmede lande at tage hensyn til, jeg er jo selv ud af en indvandrerfamilie.

Hvad jeg ikke havde fokus på, var de steder, som var udsat for fraflytningen, emigrationen. Jeg husker ikke om Lauritz Bødker havde denne overvejelse med. I dag hvor der tales meget om udkants-Danmark kunne man ligeså godt kalde det fraflytnings-Danmark. Drømmen om Allerød, som et godt sted at flytte til og bo, står nu endnu tydeligere frem. Spørgsmålet er nu om vi, når vi taler indvandrere, skal til at medtænke de indenlandske flytninger.   Flytningerne skaber problemer i fraflytningskommunerne både økonomisk og kulturelt – kan hele denne bevægelse virkelig være sket uden problemer for tilflytningskommunerne?  Hvad er ligheder og hvad er forskelle i forhold til indvandring fra udlandet? Man kunne også inddrage den nye kommunesammenlægning i overvejelserne. Er der kulturelt set tale om noget, som kan sammenlignes med en flytning? Jeg har naturligvis ikke noget svar på disse spørgsmål – hvilket vel heller ikke skulle være forudsætningen for at turde rejse dem.

Per-Olof Johansson

Apropos Politikens kronik: Else Grave: En Hilsen fra Lolland

Apropos Immigrantmuseet.

Bliv ven med Immigrantmuseets facebookgruppe

per-olof.dk februar 2009

Hvordan er et rigtigt menneske? Digt af Per-Olof Johansson i Ledsager feb. 2009

Aktiviteten har i og for sig ikke været større denne måned end nogen anden – men diverse offentliggørelse har villet frem netop i denne måned.

Læserindlæg i Informations tillæg Bøger: Kultur til salg.

Digt i Ledsager, Gigtforeningens blad. Artiklerne kan læses på nettet, dog ikke mit digt, derfor bragt herover!

Artikel i Nyt for Bogvenner side 7 om Chip Kids bogomslag

Bidrag i Nøglehullet, medlemsblad for Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune, dels referat fra 100-års dagen for Harald Søbye i Blovstrød Kirke, dels klumme om ‘Lurendrejerrier’ om to sæt lurkopier.

Artikel af Ulla Danielsen i Husflid 1/2009 om spånkurve ‘Den bedste købmandskurv’ på  baggrund af interview med mig.

Julegaver – fem bøger af per-olof.dk

Tækkelig dansende mandarin med gåsehud i cellofan

Så er der den jul, hvor to bøger skal byttes – fordi du fik de samme tre bestsellers. Køb en bad-seller som ikke kan byttes – jeg kan tilbyde dig fire bøger hos Underskoven, og to hos Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune. At interessere sig for Allerød og byde på min Drømmen om Allerød er naturligvis kun for visse, men bogen om Brudevæltelurerne, som jeg har været med til at lave – den er for alle, der kan læse dansk og har den mindste interesse for forhistorien.