Archive for the ‘livsvarig ydelse’ Category

facebook – er det her?

maj 24, 2012

Hanne Hedelund og Bodil Jørgensen . Foto per-olof.dk

August Stringberg: Den starkare’, fra opførelsen den 14. maj 2012 i den svenske ambassade i København, et samarbejde med Dansk Svensk forfatterselskab. Hanne Hedelund og Bodil Jørgensen . Foto per-olof.dk

 

Facebook – det er både her og der, alt efter hvordan man bruger det. Det kan opfattes som en linkcentral, og sådan bruger jeg tit fb. De følgende ting har jeg først været ude med at annoncere på facebook, men de kan jo også lige så godt stå her:

 

Jeg har lavet en lille rapport om begivenhederne i Dansk Svensk Forfatterselskab i maj måned. Resultatet kan læses på

 

http://issuu.com/perolofdk

 

 

Ordet særudgave 2, 2012:

 

1) Strindbergs dødsdag fejret 14.5.2012 på den svenske ambassade i København

 

2) Bogbroen på Københavns Hovedbibliotek, ti danske og svenske forfattere præsenterede sig

 

 

 

Desuden har jeg samlet en side med links til dealbums på nettet jeg har lavet med fotos fra kurvefestivaller i årene 2007-2011 Kurvefestivaller.

 

Endelig tog  jeg mig sammen og ringede ind til ‘Radio 24syv’ til programmet

‘Halløj i betalingsringen’ – det lytter jeg tit til. Men igår talte de om livsvarige ydelser til kunstnere, og der syntes jeg, jeg ville have et ord med i laget  (ilter – sagde de bagefter..) – jeg er på sidst i programmet…


Reklamer

Er kun en forfatter med succes forfatter

december 15, 2011

Tredje Poesitur på BogForum 2011

Den 12. december havde 120 forfattere deltaget i Politikens undersøgelse af  ”forfatternes arbejdsforhold og levevilkår i Danmark – herunder hvor hensigtsmæssigt kunststøttesystemet fungerer for forfattere”.

120 skønlitterære forfattere eller lyrikere siges det – hvad? Er lyrikere ikke skønlitterære forfattere?

Som medlem af Dansk Forfatterforening(siden 1978) har jeg også fået spørgeskemaet tilsendt, men på grund af generel mistillid til undersøgelsers skjulte dagsorden svarer jeg uhyre sjældent og sprang også denne over. Jeg burde have bemærket, at ”forfatternes arbejdsforhold og levevilkår” i Danmark kun angik skønlitterære forfattere – allerede her springer kæden jo af, hvorfor skal der ikke være opmærksomhed om alle typer af forfattere og hvad med os med blandet forfatterskab.

En del succesfulde forfatter har protesteret mod, hvad de ud fra spørgsmålene opfatter som den bagvedliggende dagsorden. Jeg hørte og så Carsten Jensen i TV2News 14.12.2011 protestere mod undersøgelsen, og jf ovenstående kan jeg helt overordnet være enig i protesten.

Men så sker der noget. For den bagvedliggende dagsorden, han kan få øje på er, at vi mindre succesfulde og talentløse er ude efter hans og de andre succesfulde forfatteres penge! Vi vil have del i deres bibliotekspenge og i deres kunststøtte, og det er dette formål, som undersøgelsen skal tjene til at understøtte!

Nu er det imidlertid sådan, at os uden succes trods alt har udgivet bøger, også bøger som kan lånes fra ethvert bibliotek, men hvis det ikke er så mange, så får vi ikke vores udlån betalt og bidrager derved til, at de succesfulde kan få flere penge!

Men, siger så Carsten Jensen, halvdelen af Dansk Forfatterforenings medlemmer vil han slet ikke være med til at kalde forfattere. Det er os der ligger bag den skjulte dagsorden, os beskylder han for at være ude efter en udjævning af de tildelte midler! Hvad bilder han sig ind? Han bebrejder i lighed med Morten Sabroe og Ib Michael undersøgelsen for dens generelle miskrediterende spørgsmål. Og så undser han sig ikke for at komme med denne vildt generaliserende udtalelse om mange hundrede forfattere – det er da total talentløs udnyttelse af den taletid, som han qua succesfuld forfatter får stillet til rådighed.

::::::::::::::::::

Dette kan vel være en anledning til at minde om den kronik, jeg engang skrev om Peter Freuchens kamp for en forfatterafgift for biblioteksudlån http://per-olof.dk/freuchen.pdf  , som gav mig anledning til i solidaritetens navn at søge optagelse i Dansk Forfatterforening:

Peter Freuchen: “Forfatterens kår er ringe, meget ringe, og dem vil vi hjælpe. Dertil behøves organisation….. Det er slet ikke kamp mod læselysten det er ikke lånerne vi vil til livs … Det der gøres, er ikke dikteret af ønske om at skade nogen, og det vil vor kamp heller ikke. Vi vil, hvis den bliver heldigt gennemført gavne alle danske kolleger, ikke alene dem, der udlånes meget. De får selvfølgelig mest, men også de unge, fremadstræbende, de ældre hvilende, alle vil tjene derved.”

Eviggyldig kommentar til dagens nyheder

maj 6, 2010
kommentar copyright per-olof johansson

Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar

Overvejelser om Pia Kjærsgaards udfald mod kunsten

august 12, 2009
Del af udsmykning i forbindelse med haveudstilling i Frederiksborgg Slotshave
Del af udsmykning i forbindelse med haveudstilling i Frederiksborgg Slotshave

Per-Olof Johansson 

 

Når Pia Kjærsgaard i et Interview i Politiken forundres over, at de fleste kunstnere er venstreorienterede, kan vi andre undre os over, hvor hun ved det fra. Kunstnere stræber måske i bred almindelighed efter at lave noget ud over det sædvanlige. Og i Danmark er det vel sådan, at er man anderledes end det flertal enhver antager man selv tilhører – så er man venstreorienteret. Hvilket selvfølgelig slet ikke behøver være tilfældet, bare fordi man ikke stemmer på Pia Kjærsgaards parti.

 

Dansk Folkeparti har synspunkter på kulturen. Så er det folket kan spørge: Hvor er den højskole, som partiet har søsat? Hvor er det kulturtidsskrift, partiet har lagt grunden til? Måske kunne man alliere sig med Henrik Dahl, som også har været ude efter Kunstfonden.

 

Nogen kunst provokerer. Dog bliver vel ikke derfor enhver provokation kunst. Selvfølgelig har Pia Kjærsgaard lige så god ret til at udtale sig om kunsten, som kunstnere har ret til at udtale sig om politik. Hvad hun dog ikke mener, de har. Som kulturministeren peger på i interviewet i Politiken, var det et mere passende emne for debatten, hvordan kunststøtten skal indrettes, end debat af gamle, nu museumsmodne provokationer. Pia Kjærsgaard vil have andre kunstnere på banen. Der er bare det, at det er hendes parti for lille til at bestemme alene. Det er jo ren demagogi af første klasse, at kalde det parti ’Dansk Folkeparti’. Det navn burde aldrig være godkendt, i lighed med at et parti, som ville kalde sig ’Dansk Folkekirkeparti’, ikke ville få dette navn godkendt.

Kulturministeren siger, at det er for dårligt, at en tredjedel af landets befolkning ikke har kontakt med kulturlivet. Nu lever vi i et frit land, og folk må vælge deres referencer, som de vil. Jeg kan da kun være tilhænger af, at ingen skal kunne sige, at den manglende kontakt skyldes, at de resterende to tredjedele af befolkningen har villet beholde kulturlivet for sig selv. Så mærkeligt det end må lyde i Pia Kjærsgaards ører, så er Kunstfonden netop et forsøg at afværge, at kunsten isoleres i og for en elite…

 

Pia Kjærsgaard taler om en elite som stryger gevinsten og de indflydelsesrige poster til sig selv og vennerne. Det er jo tom snak, så længe det kun er Klaus Rifbjerg, der igen igen skal udpeges. Vi trænger til, at nogen anden fra kultureliten end Klaus Rifbjerg river retorikken fra hinanden og fortæller, hvordan det virkelig forholder sig.

Bogmarkedet – eller ej.

marts 28, 2009

Tegning: Kommerciel forfatter med fjerpen c poj

Tegning: Kommerciel forfatter med fjerpen c poj

 

 

Susanne Staun slår i dagens kronik i Politiken et slag for at Statens Kunstfond lever op til det program, som det nuværende tremandsudvalg angiveligt har sat for udvalgets arbejde: – ikke at lade idiosynkrasier  eller personlige aversioner imod bestemte genrer eller former for litteratur begrunde en afvisning. Et program jeg kan være enig både med hende og tremandsudvalget om. Og hun har sikkert ret, når hun mener, udvalget ikke lever op til programmet, det ville være såre menneskeligt.

Men midt i kronikken falder følgende ord:” Lad det være hævet over enhver tvivl: Alle forfattere er kommercielle i hjertet.” For de vil jo alle have flere læsere og det sker jo ved at have flere købere, det er da logisk mand!

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se logikken. Selvfølgelig vil jeg gerne have flere læsere og flere købere – af det jeg rent faktisk skriver. Det, der ligger bag Stauns argumentation som den skjulte præmis, er imidlertid, at jeg tilrettelægger det, jeg skriver, i forhold til dette mål. Det tror jeg på, at nogen kan og gør, og jeg bebrejder dem det ikke. Jeg vil blot bestemt påstå, at jeg hverken kan eller gør det!

Jeg vil ikke afvise, at jeg på et eller andet tidspunkt i min karriere har troet at ville det og kunne det. Erfaringen har lært mig noget andet. Meget lidt af alt det, jeg har skrevet, har givet et økonomisk afkast, så hvis jeg virkelig jf. Staun er kommerciel i mit hjerte, har jeg med mine år på bagen som skribent også skriftligt bevis for, at jeg er en usædvanlig stor idiot.

Dog, der gives andre drivende kræfter i mennesket, der begrunder det at skrive, end de kommercielle, og hvis Susanne Staun ikke kan få øje på dem, synes jeg, hun skal foreslå Statens Kunstfond nedlagt i stedet for at appellere til dens støtte, for så falder hele begrundelsen for overhovedet at have en kunstfond væk. Hvis vi er så kommercielle alle sammen, er der vel ingen grund til ikke at lade markedskræfterne råde? Så må det være nok at lade forfatterne søge iværksætterydelse på linje med enhver anden initiativrig dansker.

Gyldne laurbær til Jens Smærup Sørensen

april 1, 2008

forbløffende
Hurra for ham! I den forbindelse er det selvfølgelig opløftende, at statsministeren til Information udtaler, at han ikke ser nogen grund til at ændre på de livsvarige ydelser til forfatterne og ser de penge, der trods alt udbetales til de forfattere, der ikke trænger, som en beskeden del af hyldesten. Men når Venstres kulturpolitiske ordfører fastholder sit forslag om afskaffelse af livsvarige ydelser, tyder det jo på, at Fogh Rasmussens dage i dansk politik er talte.
Selvom jeg ikke har læst Smærup Sørensens ”Mærkedage”, for hvilken han nu har modtaget boghandlernes gyldne laurbær, så vil jeg kalde det en god bog, når den kan kaste en tale/kronik af sig, som den kan læses i dag i Politiken. Politiken glemmer at fortælle, at Anders Fogh Rasmussens tale ved overrækkelsen af prisen kunne læses i Jyllands Posten i går. Det opdagede jeg kun, fordi jeg var til fyseren i går og da lige skulle kaste et blik i avisen på bordet, ind jeg sagde farvel! Hvis man nu ikke ville nævne Jyllands Posten, så kunne man have anført et link til Statsministeriet

Hvem er dum?

marts 1, 2008

Erik Hagens - udstiller til 19. marts i Hillerød 

At andre med andre synspunkter end ens eget kaldes for dumme er jo sjældent frugtbart. Men der kan jo altid ryge en finke af panden. Rune Lykkeberg skoser i dag i Information Bjørn Nørgaard, Klaus Rifbjerg og Henrik Nordbrandt for at pådutte modstanderne af livsvarige ydelser at det, de vil, er at komme kulturen til livs og derfor er – dumme. I referat lyder det jo dumt og jeg husker heller ikke de pågældendes indlæg så unuancerede. Så spørger jeg efter Rune Lykkebergs egne argumenter. Han henviser til Bertel Haarder og Søren Krarup som fyrtårne i dansk åndsliv, der hører til på den side, der er i mod de livsvarige ydelser.Heldigt er det så, at der i selvsamme avis, hov i hovedsektionen er et indlæg af Stig Dalager, der med gode argumenter forklarer hvad sagen drejer sig om, se http://www.information.dk/155762.

 Lykkeberg forstår Venstre og det såkaldte Dansk Folkeparti sådan , ”at  de blot har foreslået en revision af midlerne og en omfordeling fra de livsvarige ydelser til andre former for legater og stipendier.”Jamen det er jo det ”blot”, der er ”dumheden”. Hvorfor en omfordeling? Der gives jo ikke fyrstelige summer til området, så det ville da være helt fint med flere midler til legater og stipendier.Den livsvarige ydelse handler om, at det ikke i et og alt skal være markedskræfterne som bestemmer, hvilken kunst og litteratur vi skal have, sådan som de bestemmer, hvilken leverpostej, der er til rådighed! Det er det kloge. I forhold til alle virkende indenfor kunst og litteratur er de på livsvarige ydelser ganske få. For disse ganske få gælder, at de har en udstrakt frihed til at bestemme, hvad de skal lave eller ikke lave. Markedet fungerer skam stadigvæk. Digtere på livsvarig ydelse:Jeg tæller til 13-14, som vist overvejende skriver digte. At mene at de i Danmark skulle eksistere på markedsvilkår er såeee….åh nej åh nej…Se liste over personer tildelt livsvarig ydelse: http://www.kunststyrelsen.dk/13ec0029

Ønskes: Et royalt indspark i debatten

februar 29, 2008

Vi venter på udspil fra dronningen


Da jeg overvejer, hvad kunne gøres, i debatten om kunstnere på finansloven, ender jeg med at ønske et royalt bidrag til debatten.

Jeg synes det er fint, at vi har det system vi har, med at nogle udvalgte kunstnere livsvarigt kommer på finansloven, som vi siger, og det er ok, den er indtægtsreguleret, men ikke falder helt væk, lige meget, hvor meget de tjener.

Egentlig burde samfundet have afsat et mindstebeløb til alle, et eksistensminimum, for fakta er, at vi vil hjælpe alle, som overhovedet vil hjælpes. Med aktiveringssystemet er man dog tæt på at vende tilbage til fortidens ”arbejdsanstalter”, desværre. Når man betænker, hvad hele den ende af systemet koster, kommer man nok ikke til at miste meget ved at etablere et eksistensminimum. Man tror, at mange vil benytte muligheden for at hænge ud – jeg tror snarere, det ville fungere som et iværksætterprogram.

Nå, men foreløbig har vi så den finanslov og det vil nogen ændre på. De kan slet ikke se vitsen med kunsten som noget særligt. Et indlæg af en fotograf i Politiken torsdag gav dette synspunkt meget godt. Og har man det som han, kan jeg i og for sig godt forstå tankegangen.

Som nogen af debattørerne har påpeget, er der ikke nogen problemer for Venstre i at gå ind for landbrugsstøtten, så den halter lidt.

Det som er svært – er debatten. Vi forsvarere af systemet har ikke megen pondus i forhold til det greb om en folkestemning, som kritikerne har.

Og så er det ærgerligt, at se forfatteren Henning Prins gå lige i fælden i kritiskportal.dk. Han prøver et nuanceret standpunkt, og når det så skal refereres bliver det til: ”Så lad mig lige sluttet med at sige, at jeg af fuldt hjerte tilslutter mig tanken om at nedlægge de såkaldte livsvarige ydelser. Kunstnerne må ud af den ydmygende rolle som tiggere og begynde at kræve noget for deres arbejde.” (Information 280208). Og med et kæmpe (flot) billede, hvor hele indlægget kunne have stået. Lad os nu håbe at læserne går ind og læser hans indlæg, hvor denne citerede svada ikke kan siges at være ganske dækkende. Og for resten – der er da gratis adgang til kritiskportal.dk? Bob bob –

Selv med eksistensen af de livsvarige ydelser er der rigelig antal af folk, der må skaffe penge på anden måde. Disse måder er vist ikke mindre ydmygende. Ham fotografen er da ligeglad, han skal pt ikke ”bruge” kunst og så falder der ikke en klejne -. Det er ikke nok med en ”pris” og at ”forlange” – varen skal også ”sælges”.

Hvis den debat forsætter – så tror jeg kronprinsen skulle tage en pause fra OL-snakken og lige sætte nogle ting på plads. Måske mor kunne lægge ham ordene i munden om kunstens nødvendighed for nationens overlevelse. Jf. hvad  Frederik den VI – hvis det var ham – sagde efter statsbankerotten 1813 – da nogen foreslog at skære støtten til kunsten væk: “Vel er vi fattige, men derfor behøver vi ikke at være dumme !”  

per-olof.dk

Råd til en kommende forfatter

februar 25, 2008

En kat har fundet en plads i solen....

De fleste forfattere behøver vist ikke råd om, hvad de skal gøre. Det er måske en del af selve dette at ville skrive: At der er et svar på: hvad. Men hvis vi nu forestiller os, at en ung person spørger – hvad skulle man så svare? Man kunne få den opfattelse, at vedkommende havde den forestilling, at skulle leve ikke kun for men også af – at skrive. Så må svaret være: Forlad straks landet, flyt hen til et engelsktalende hjørne af verden, begynd sproget forfra. Men hvis du skriver, fordi du ser noget særligt i det sprog, du er vokset op med, så bliv bare og skriv løs. Du skal nok finde en måde at overleve på. Ude i den store verden er der også forfattere, som ikke finder et publikum -.


%d bloggers like this: