Archive for the ‘menneskerrettigheder’ Category

Sindelags- og tankekontrol som skrækscenario.

juni 23, 2008

 

Du er gennemskuet! © per-olof johansson

Politikens kronik 22. juni 2008 af Ole Stig Andersen:
Blandt mange vigtige emner, som kunne give anledning til Grundlovsændring, nævner forfatteren fremtidens muligheder for tankekontrol. Hvis det er en mulighed i det omfang han antyder, bliver det vigtigt at definere i hvilket omfang mennesket har ansvar for sine tanker. Hidtil er lovene gået ud på at styre handlinger. Klart at der også har været påstande om at styre tanken, både fra diktaturer og religioners side, men mulighederne for kontrol har trods alt haft sine begrænsninger. Men giver det virkelig mening, at ville holde mig ansvarlig for mine tanker på samme måde som vi finder det logisk, at jeg er ansvarlig for mine handlinger?
Loven indeholder da trods alt også her undtagelser: Loven forsøger at tage højde for sindsyge i gerningsøjeblikket, uheld og sikkert også på andre ledder og kanter.
For forfattere er sagen måske enkel: Alle hovedets mærkelige tanker med den ene eller anden mening og handling er led i overvejelser om en kommende tekst. Andre vil ikke have et sådant svar parat. Så vidt jeg har forstået gik en stor del af 1900-tallets psykologi netop ud på at afdække, at der foregår alt muligt skummelt i ethvert menneskes hovede – i drømmene, men så sandelig også i tankerne – uforståeligt for personen selv, hvis det kogsammen skulle opfattes som ønsker, men farligt hvis man afviser dets eksistens i underbevidstheden.
Hvis det lykkes at ‘aflytte vore tanker’ – hvem skulle så være overdommer? Jesus sagde som bekendt: Lad den som er ren, kaste den første sten – og dem var der trods alt ingen af – dengang. I vore dage virker den lignelse noget teoretisk – der ville straks være en idiot, der anså sig selv for netop ren – ellers kunne man jo slet ikke komme på den syge ide at lave et tankeaflytningssystem!
Ole Stig Andersen har tidligere været chef for Politiets Efterretningsvæsen – han er åbenbart sluppet igennem den skærsild med hovedet i behold.
Se også Information

Læs mine input i debatten 2001 i ‘Grundloven lyver’. Her 2008 versionen af ‘En ærlig grundlov’. 

Mit indlæg En ærlig Grundlov stod i Jyllandsposten 19. 9.1969,

Og så et andet indlæg fra mig indlæg her på WordPress

Vi

april 23, 2008

Kollektiv intelligens? - Nej tak!

 

 

Vi

 

Vi er hvide

Vi er magthavende

Vi er historie

Vi er loven

Vi er fædrelandet

Vi er kongen

Vi er rige

Vi er selvglade

Vi nyder det

Vi har ret

Vi har vundet

Vi rejser os

Vi bøjer os

Vi lukker os

Vi drikker the eller kaffe

Vi er moderate

Vi samler os

Vi er isolerede

Vi er flertallet

Vi er skyldige

Vi ser den anden vej

Vi har set det så tit

Vi gør ikke noget

Vi vil ikke noget

Vi er forrådte

Vi er sorte i vort hjerte

Vi elsker

Vi er de lykkelige få

Vi er os selv

Vi er dig og mig

Vi er bagefter her

Vi tænker ikke

Vi tænker ikke selv, det gør jeg selv

Hvem er du selv?

Vi er over alle bjerge

 

Før vi taler sammen.

 

Per-Olof Johansson: Alice er min veninde 1972

Fandt dette digt frem, efter at have læst Peter Bastians kronik i Politiken i dag. Det lyder forjættende men synspunktet han forefægter er ikke blot nonsens – det er også farligt. Det er dejligt i gruppen, hvor gruppen er større end den enkelte, men som oftest er udgangen spærret for den, der er ved at kvæles af den såkaldte kollektive intelligens.

 

Søren Kierkegaard og tegningerne

marts 2, 2008

Udsyn fra legeplads på Møn

Jeg husker ikke, at jeg som barn forbandt noget negativt med ordet neger – selvom jeg meget vel forstod, at måden det blev sagt på kunne være negativ. Det var noget helt andet med ordet nigger. Det må være tilflyttede amerikanere, som forstår ordet neger, som om der blev sagt nigger. Skulle jeg da overfor vedkommende fastholde at sige neger? Det gør jeg ikke.

Noget lignende er det vel med den famøse tegning i Jyllands Posten, som går under navn af Muhammed. Vi er mange som ved, at det ikke er Muhammed. Da tegningen taler om misbrug af Muhammed i terroristernes terminologi, forstår jeg først ikke det ramaskrig, den rejser. Men når jeg nu ved, at den opleves ganske anderledes af muslimer, vil jeg da ikke bruge den. Vil jeg udtrykke, at jeg synes terrorister tager Islam som gidsel, må jeg finde på noget andet. Bedst er det jo, når det siges af muslimer.

Så læser jeg et stykke af Søren Kierkegard, som jo måtte løbe spidsrod i København på grund af Corsarens tegninger, hån og spot:

“Den Omstændighed at Frækheden har tilhold i et Blad gjør at de Frække mene aldeles at være i Retten, ja at være Udøvere af den offentlige Mening. Og det forstaar sig, jeg har dog  i en vis Forstand taget feil af Danmark, jeg troede dog ikke at Pøbelagtighed var den egentlige offentlige Mening i Danmark, men jeg skal med Fornøielse bevidne, hvad der faktisk let sig sig bevise, at det er Tilfældet.”

( Citat fra PAP VIII 1,A 99, her efter Børge Andersen: Et vendepunkt i Søren Kierkegaards liv, 1997, p. 72, foresten købt i C.A.Reitzels Boghandel for kr. 25,-, da de har deres helt egen variant af bogudsalget.)

Elin Appel: Kvindens genmæle.

januar 21, 2008

Kvindens Genmæle 1979, forside og flap 

Titlen var allerede lidt mølædt, ved bogens fremkomst, men det skal nu ikke afskrække nogen, for man vil opdage, at den hedder sådan med god grund.
At jeg ikke læste bogen, da den udkom i 1979, var næppe forhånds-modvilje mod indholdet, men mere begrundet i al den energi, der gik med at være gennem en skilsmisse. For Elin Appel rangerede højt i min vurdering, hvilket kan være svært at gøre rede for. Kan det vir-kelig være på grund af den ene religionstime, hvor hun var vikar i vores 1. mellem og fortalte om udviklingslæren, som hun illustrerede på tavlen trin for trin? En lære som i øvrigt er helt central i bogen! Måske var det i 1953, hun boede i byen, hun havde børn på skolen, hun havde været folketingsmedlem, hun var kendt.
I mange år har hendes bog stået på hylden ved siden af Elin Wäg-ners: Ilden overlever natten fra 1942 (svensk titel: Väckarklocka), fra hvis bagsidetekst jeg henter: ”Det er en Tro paa, at der endnu findes levende Kræfter i Menneskene og især i Kvinderne, der i Tide vil rejse sig til Oprør mod den Maade, vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene paa den.” Den har jeg læst, og Elin Appels bog er vel nærmest en dansk pendant eller vi kan kalde den: Det næste skridt.
Jeg tror godt, at mænd må læse med i ’Kvindens genmæle’. Det siger jeg, fordi da Drude samlede underskrifter til sin mor Elin Appels nye parti ’Parallel kvindepolitik’ i 1964 afviste hun mig forarget, da jeg tilbød mig som stiller! Bogen er skrevet først og fremmest til kvinder, men siden den er genmæle til ’manden’, må ’man’ jo nødvendigvis læse den! Under behørig iagttagelse af, at bogens ’vi’ er kvinder. ”Vi må altså forkaste både den kristne og den demokratiske ideologi og dens dække over elementært mandstyranni” – ”Alternativet er langt fremme, det hedder udvikling, forstået på den måde, at både universet og hvert individ opstår og er opstået gennem en udviklingsproces, der er kønsneutral.”
At bogen ikke er blevet kanoniseret, sådan som Elin Wägners bog er blevet det i Sverige, kan undre, skønt det kan den selvfølgelig nå endnu. Der er sket meget siden 1979 – Huxleys ’Fagre nye verden’ er ved at blive virkelighed, så måske vil nogen i fremtiden med uklar fader/moder oprindelse her kunne hente næring i en sætning som denne”…enhver rummer sin egen begyndelse, altså har sin egen rod i sin egen urcelle.”
Udover at bogen fremstiller en opfattelse af relationen mand-kvinde gennem tiden, er den også en art selvbiografi, fordi vi får nedslag i hendes egne erindringer og erfaringer. Den er også derved dansk funderet på en måde, som næppe nogen i dag ville skrive en sådan bog. Alene disse erindringsglimt gør den til en klassiker i dansk debatlitteratur.

Litt.: Jytte Larsen “Kvindens genmæle – Elin Appel og kønnenes parallelitet”, i “Clios døtre gennem hundrede år”, 1994,
se Dansk Kvinde-biografisk Leksikon

Norbert Wiener

september 11, 2007

19:13 11-09-2007
Norbert Wiener skrev en bog som hed “Menneske og automat” – dansk oversættelse 1963 – fuld af stadige gyldige overvejelser om menneske versus automationen. Interessant er, at de overvejelser han gør sig om forskningnens frihed og muligheder, som tager udgangspunkt i de da eksisterende magtkonstellationer, trods sovjetempiriets fald stadig kan sige noget.
Som f.eks.:”Nuomstunder, hvor næsten alle herskende magter, hvadenten de står til højre eller venstre, forlanger konformitet snarere end åbent sind af videnskabsmanden, er det let at forstå, at videnskaben allerede har lidt meget og at yderligere fornedrelse og skuffelse for videnskaen kan ventes i fremtiden.” – Og lidt senere:”En religiøs kæmpende organisation vil næsten uundgåeligt sætte stor pris på lydighed, loyalitet og alle de andre hæmmende kræfter, der hindrer den frie forskningsudfoldelse.” Og videre:”Videnskaben er en livsanskuelse, der kun kan trives, hvor mennesker har trosfrihed. En tro vi hylder efter ordre udefra, er ikke nogen tro, og et samfund, der er afhængig af en sådan pseudotro, vil i sidste instans ødelægge sig selv gennem den lammelse, som manglen på en sundt udviklet videnskab påtvinger det.”
Men indtil da, vil jeg sige, kan den jo udnytte det allerede indvundne bl.a. til destruktiv adfærd uden selv at bidrage med eget kreativt indput. Eneste håb er, at yderligere udspredelse af ideen om det enkelte menneskes værdi vil gøre det umuligt at finde proselytter. Udsigterne ser ikke lyse ud-.

Familie og nation over menneskerettigheder?

maj 24, 2007

Politiken trykte nok engang Søren Krarups synspunkter om menneskerettighederne som kronik 19.5.07. Man kan undre sig over, at de gjorde det. Kronikken er ren reklame, et resume af hans bog fra 2000 ’Dansen om menneskerettighederne’. Det gode, som kom ud af det, er tre præcise læserbreve fra henholdsvis Gert Petersen, Martin Lyngboe og Claus Larsen, (Pol. 22.5.). Og i dag af Preben Wilhjelm. Mit eget bidrag til debatten blev afvist med den sædvanlige mængdebegrundelse og med at synspunktet var dækket ind af andre.
Det sidste synes jeg ikke er rigtigt. Men hvis du selv vil dømme, så hent her det afviste indlæg som pdf-fil

Definition på ‘etnisk dansker’ efterlyses

marts 4, 2007

Selvfølgelig var min Anti Hate Speech her under henvendt til andre – også. Men jeg
har flere gange oplevet, at jeg er blevet nødt til at tage min egen medicin. Så der er kun
een af mine kommentarer fra en morgens avislæsning, som overlever selvcensuren og kommer her:
Når vi ikke regner med en dansk race af mennesker, hvad kan man så egentlig mene med ‘etnisk dansker’. Vi ved, at det betyder nogen som ikke er 2.generationsindvandrere, sorte, muslimer og forskelligt andet – men det er jo en negativ definering. Hvordan definere en ‘etnisk dansker’ positivt? Et søg i Google har i hvert fald ikke givet mig et bud på sagen – måske har jeg ikke ledt længe nok.
I Danmark er jeg født -hvor har jeg hjemme?
Danskerne er indvandrere! (doc.fil!)
Anti hate speech

If hate is God
God hates you.
Hate is a poison,
it kills you, your family,
your goal its self.
Hate creates hate,
makes hate your God.
If hate is God
God hates you.

Per-Olof Johansson
December 21, 2004

Prøve før indfødsret

marts 3, 2007

Per-Olof Johansson, Lillerød

Takket være gratisavisen Dato ser jeg et fyldigt udvalg af de spørgsmål, som ansøgere om indfødsret for fremtiden skal stilles overfor. I betragtning af, at der er tre valgmuligheder ved besvarelsen, og at spørgsmålene er kendte på forhånd, hvilket betyder at svarene også kan være det, lyder prøven ikke afskrækkende. Skønt ganske idiotisk som kriterium for at opnå indfødsret. Vil ikke enhver ansøger kunne lære i det mindste 28 svar udenad med lidt forberedelse? Hvis der skulle være behov for dispensationer i særlige tilfælde, mon så ikke det kan løses her, i hvad der må være dispensationernes fædreland.
At man satser meget på spørgsmål, der kan besvares med årstal, er logisk – de fleste andre spørgsmål kan jo blive genstand for debat. Men der er dog et af spørgsmålene som kræver at blive taget op, og det omhandler netop det, som prøven drejer sig om, nemlig hvordan bliver man dansker.
For dem, der har lavet spørgsmålene, er der åbenbart ingen tvivl. Derfor ved de også, hvad svaret er på spørgsmålet: ”Hvor stor del af den danske befolkning har anden etnisk baggrund end dansk (det vil sige indvandrere og efterkommere af indvandrere)?” Iflg. Dato skal svaret være ”ca. 8%”. Min påstand skal være, at svaret enten skal være: ”det ved vi ikke” eller mere morsomt: ”Alle”.
Hør nu her: Indvandringen til dette landområde er begyndt i slutningen af istiden og fortsat med forskellig intensitet lige siden. Lader vi denne helt grundlæggende kendsgerning ligge, kan vi prøve at være mere pragmatiske i forståelsen af spørgsmålet. Så er det sikkert rigtigt, at der findes en statistik som siger, hvor mange der er indvandret de sidste 100 år. Men når spørgsmålet er formuleret som det er, kan svaret lige så godt rumme efterkommere af dem, som er kommet de sidste 200 år, og det er i hvert fald ikke dansk almenviden, hvor mange efterkommere, vi så skal regne med. Hvis der nu mentes 2. generationsindvandrere de sidste 100 år tvivler jeg også på at der skulle ligge relevante tal for dette. Jeg ved bare, at jeg aldrig nogensinde har krydset nogen rubrik i et officielt papir, hvor der blev spurgt om mit tal i rækken som indvandrer. Spørgsmålet må simpelthen ud eller omformuleres.
Men svarforslaget er sigende. Det fortæller, at det officielle Danmark tror, at det er en ganske lille procentdel af os, som kan føre vor stamtavle tilbage til mennesker udenfor Danmarks grænser. Svaret skal tjene til at bekræfte Dansk Folkepartis fordomme om, hvem vi danskere er.

16. juni 2009: Jeg har bemærket, at dette er et indlæg, som har mange besøg. Derfor denne påpegning: Ovenstående er et øjebliksbillede fra den periode, hvor spørgsmålene var kendte i forvejen. I dag fungere det anderledes. Se nærmere hjemmesiden herom på Ny i Danmark.

jeg vil prøve at få fat i det materiale, derhenvises til som forberedelsesmateriale, og se om jeg kan have en mening ud fra det…

Hasta la Vista med Microsoft 2007

januar 26, 2007

Microsoft lancerer om få dage, 29-30 januar 2007 et nyt styresystem Windows Vista, og et par hundrede mænd og måske fem kvinder er taget til Zitechs hovedkvarter i Allerød for at blive introduceret til det – vi ved jo at vi som pc-brugere bliver nødt til at forholde os til dets eksistens. Er det en nødvendighed at indføre det? Min konklusion er kort, at sikkerhedsmæssigt er det nok nødvendige forbedringer, men brugermæssigt kunne vi nok klare os med det eksisterende XP i lang tid fremover. Denne konklusion er imidlertid totalt ligegyldig – Vista er her, og om end måske med nogen tøven, så vil millioner gå ombord i det og lære nyt – igen igen. ………….

( Læs videre)

Lotto, Public Service, medielicens, medieansvar, Søren Krarups verden

januar 7, 2007

Public service for tåber

Hvis du vil hente information på Internettet om medielicens, mødes du af en tåbelig film – som vel kun de værste tumper ser til ende – i stedet for en kort og saglig information om emnet. Noget lignende kører i TV og radioen. Er der en tåbeparagraf, burde den tages i anvendelse fil at dømme de ansvarlige for makværket.

Medielicens

Hvorfor have public service? Naturligvis fordi det er i hele samfundets interesse. Hvem skal så betale? Alle selvfølgelig, altså med skat.
I stedet har vi fået en medielicens, som stort set alle skal betale. Betegnelsen er rent hykleri, fordi regeringen vil bilde os ind, at den står fast på skattestop. Det værste med afsløret hykleri er, at vi bagefter ikke tror hykleren over en dørtærskel. Siger han at 2+2=4, bliver jeg straks mistænksom – hvad ligger der bag?

Medieansvar

Det bebrejdes regeringen, at den ikke opdagede, at der på Internet lå edsvorne erklæringer, der afslørede amerikansk tortur af afghanske fanger.
Jamen har vi da slet ingen journalister, der føler ansvar for at holde øje med den slags ting? Vil redaktionerne ikke betale for research?

Søren Krarups verden

Jeg læser Søren Krarups artikel i Information 6.1.07 og forstår, at dette er Søren Krarups verden:
Han indser nu, at det er rigtigt, at en flyveplads kan være nærmere at nå for en flygtning end landets grænse.
Indvandrere og flygtninge bliver aldrig danskere, for danskerne er groet op af jorden.
Mellem 1983 og 2001 var der ingen regler for indvandring eller flygtninge – alle kunne komme ind.
Når tvangshjemsendte asylansøgere bliver i Danmark, som de hverken kan endsige tør – forlade, er de uanstændige børnemishandlere.

Troen på Lotto

Når religion diskuteres – hvorfor inddrages så ikke landets største religion – troen på Lotto.
Troen falder sammen som et korthus hver uge for det store store flertal, men danskerne genvinder hurtigt tyrkertroen på Lotto – og køber igen en eller mange kuponer.
Jeg mener denne tro er nedbrydende for psyken. Jeg mener, argumentet for at støtte Lotto bør være, at man ønsker at give andre mulighed for at vinde.
Det er et argument, som holder uge efter uge.


%d bloggers like this: