Archive for the ‘Nordisk’ Category

Dansk OG svensk

juni 16, 2018

Kirken i Lönsboda, Örkened sogn i Osby, Sverige

This church and its parish Örkened means a lot to me. From here my father’s family came to Denmark 1900 to make splintbaskets and since my mother 1920.

Until 1658, it was part of Denmark, but had to go to Sweden as part of the peace agreement. The locals protested and in 1678 the Swedish king Karl XI burned the parish as a punishment for their opposition.

Jeg administrerer en gruppe på Facebook for Dansk Svensk Forfatterselskab sammen med Jonas Rasmussen. Med min specielle relation til Sverige har jeg ikke vanskeligt ved at supplere diverse informationer om møder mv med links og egne input.
Dette er så et indlæg med links til nogle af de artikler, jeg i tidens løb, har sat på nettet med relation til forholdet dansk svensk.

Historien Sverige kryber udenom
https://perolofdk.wordpress.com/category/goinge/

Den glemte indvandring
http://per-olof.dk/glemt_indvandring.pdf

Roman eller forskningsprojekt
https://perolofdk.wordpress.com/2014/06/11/roman-eller-forskningsprojekt/

Den usynliggjorte indvandrer
https://perolofdk.wordpress.com/2010/03/25/den-usynliggjorte-indvandrer/

Her i Øresundsregionens litteraturhistorie
http://per-olof.dk/poesi4.pdf

Danske i Sverige
http://per-olof.dk/isverige.pdf

Forsvensket til forvansket historie
https://www.academia.edu/24739025/Forsvensket_til_forvansket_historie

Om religiøse spor i en slægt
https://perolofdk.wordpress.com/2016/07/14/om-religioese-spor-i-min-slaegt/

En tid med spånkurve
http://per-olof.dk/spaanbog.htm

Reklamer

Kultur er ikke kun de store events!

juni 19, 2014
Udsigt til Sunder 1972. c poj

Udsigt til Sunder 1972. c poj

Kultur er ikke kun de store events!

Øresundsdebat: Vi skal først erkende, at vi er her på begge sider er ”med” i fælleskabet, før der bliver noget at gå ud med internationalt. Den erkendelse breder sig næppe, hvis man vil bilde verden ind, at vi alle sammen er københavnere

Per-Olof Johansson, Lillerød

medlem af Dansk-Svensk Forfatterselskab

I avisen 14.6. lyder rubrikken i et referat fra Folkemødet på Bornholm: ”Sjælland og Skåne er klar til at stå sammen og gøre hovedstadsregionen internationalt interessant. Men salgsvaren er København.”

Det fremgår, at nogen synes, at navnet ‘Greater Copenhagen’ er en god navngivning for området, det handler om – i stedet for ‘Öresundsregionen’. Vi ved, at et ø/ö ikke gør sig godt internationalt, men derfra til så at vælge ‘Greater Copenhagen’ er der noget af et spring. Det er kommunikationsdirektøren i Københavns Lufthavn som slår på, at fremstødet sker under et navn: København. ‘Branding må ikke blive et spørgsmål om, at alle politiske interessenter kan se på navnet, at de er med.’ Han har ikke fattet, at hvis Skåne skal gå under navnet København, er de slet ikke med! For ham handler kommunikation åbenbart kun om det, man give fra sig, ikke at det implicerer at kunne lytte! Man kan tydeligt høre i de få linjer, som refereres af formanden for Region Skåne, Pia Kinhults tale, at hun er mere end skeptisk. Hun siger: ‘Men det er op til Danmark at bevise, at det er alvorligt ment.’ Og det tror jeg, hun har ret i. Formanden for Region Hovedstaden slår på, at der også skal satses på det kreative og kulturelle. Ja, det har Malmö gjort ved f.eks. i tidligere år, skønt nu med et mindre beløb men dog fortsat – at støtte Dansk-Svensk Forfatterselskab, dels med penge og tidligere også med en lokalitet. I Danmark har det været mere end svært at finde vej til en opbakning. Det er klart, det kan være en fordel for forfatterene selv at opretholde en sådan aktivitet, men det er da også et fordel for regionen, selv om vi ikke repræsentere de store events. Der er en tendens til, at man gerne støtter dem, der slår stort brød om under navn af event, mens man glemmer, at der skal også lægges frø i jorden og de skal gives tid til at spire. Til de enkelte arrangementer, har Hovedbiblioteket i København været en god samarbejdspartner, det der mangler er, at vi kan overbevise om vigtigheden af vor aktivitet højere oppe i systemet. Min personlige mening er, at udviklingen i retning af udelukkende at støtte ‘projekter’ stiller sig i vejen for en fornuftig drift. Kultur er ikke bare projekter og events, der er også behov for at støtte den basis, der er nødvendig for overhovedet at etablere projekterne.

Vi skal selvfølgelig først erkende, at vi her på begge sider af sundet er ‘med’ i fællesskabet, før der bliver noget at gå ud med internationalt. Den erkendelse breder sig næppe, hvis man vil bilde verden ind, at vi alle sammen er københavnere.

Trykt Frederiksborg Amts Avis 18.6.2014

Harry Martinson læst i Danmark

oktober 31, 2012

Roehold ned i Skåne 1918

Et roehold et sted ’nede i Skåne’ ca. 1918. De tre piger til højre er mamma og to søstre. Mamma udvandrede til Danmark 1920.

Per-Olof Johansson, DK

Harry Martinson født 1904, død 1978, svensk forfatter fik i 1974 Nobelprisen i litteratur sammen med en anden svensk forfatter Eyvind Johnson.

På dansk findes der ikke mange bøger af Harry Martinson. Vist alle ældre oversættelser. En novellesamling, hans sciencefiction digteposet Aniara oversat af Otto Gelsted, og så erindringsromanen ’Nælderne blomstrer’ om en opvækst som barn på sognets regning på forskellige af egnens gårde og torp. Desuden er rejsebøgerne Kap Farvel’ og ’Rejser uden mål samt vagabondromanen ’Vägen til Klockrike’ fra 1948 oversat til dansk.

Fortsættelsen af ’Nælderne blomstrer’ (1935, da. 1937) hedder ’Vägen ut’ (1936) – den handler om vejen ud af barndommen og om dens retning – ud i den store verden til søs. På dansk blev det til ’Ud i livet’ i 2 bind i 1941. Båret på vej i Danmark måske med Tom Kristensens lille portrætbog: ’Harry Martinson – Den fribårne Fyrbøder’ samme år.

Nogle danskere har svært ved at læse svensk, andre ikke. Jeg vil påstå, at det meget handler om øvelsen, men indrømmer, at jeg må kaldes inhabil. Som sagerne står, er man som dansker henvist til at læse Harry Martinson på svensk. Skønt født og opvokset i Danmark er jeg også vokset op med svensk som andetsprog. Jeg har i mange år interesseret mig for Harry Martinson. Vi læste Norra Skåne hjemme, og der har han ganske sikkert været omtalt. Vi havde ingen bøger af ham, men mange af f.eks. Vilhelm Moberg. Da Harry Martinsons to erindringsromaner foregår netop på den egn, min mor og min fars forældre kurvemagerne på spånkurvefabrikken i Lillerød kom fra, havde det været ret naturligt, hvis de havde fundet vej til pappas bogskab, men nej.

Læs videre her  i PDF

Nordiske stemmer i ASK 11 1989

juli 22, 2011

Forsiden var logo for Nordisk Venskabsby-Festival udført af Erland Knudssøn Madsen

lille indslag ved undertegnede om ,Nordens Stemme’

i ASK  Tidsskrift for Dansk folkekultur,

ASK var et tidsskrift for dansk folkekultur, som ønskede at lægge hovedvægten på erindringerne, hvad enten disse fandtes nedskrevet af folk selv, fortalt til og nedskrevet af andre, eller kunne uddrages af gamle dagbøger osv. Vi tog gerne en afstikker til norden iøvrigt.

ASK 11 tog anledning af, at Foreningen Norden jubilerede for det nordiske ven-skabsbysamarbejdes 50 år, til at bringe artikler om nordisk samarbejde.

Poul Vestergard skrev om baggrunden og opstarten i Thisted. Vi bragte uddrag fra svenske aviser fra 1939 om ven-skabsbesøget fra Thisted. En erindrings-artikel om et vanskabsbybesøg i Lappträsk, Finland fra Lillerød, skrevet at den tidligere sognerådsformand H.C.Clausen. Vi bragte billeder fra Uddevalla ‘før og nu’.

Og så dette lille indslag ved undertegnede om ,Nordens Stemme’ som garnering af programmet for den nordiske visefestilval, som i anledning af jubilæet blev afholdt i Thisted.

Jørgen O. Bjerregaard og jeg tog til Thisted og solgte bladet, og vi deltog i plantning af – sikkert egetræer – foran Thisted Rådhus, og deltog i de øvrige festligheder.

Per-Olof Johansson

Om ASK kan man læse nærmere på

http://perolofdk.com/askinv.htm

 

ASK ISSN 01209-4718

Finlandssvensk i Danmark

juni 14, 2011

Gyldendals Nordiske Lyrikserie 1960, smudsomslags bagside og bogen selv.

Hvis bagsideteksten skal læses…

Artiklen som pdf….

Svenske digte er blevet oversat til dansk – eller rettere svensk-finske. Christian Graugaard har oversat digte af Elmer Diktonius (1891-1961) og udgivet dem under titlen ’På toppen af et øjeblik’. Det er næppe sket uden støtte fra diverse fonde. Diktonius er en moderne klassiker som også bør være kendt i Danmark.
Havde Diktonius skrevet på finsk, var en oversættelse en klar nødvendighed – men er nødvendigheden lige så stor fra finlandssvensk? For at få nye læsere med, måske nok, men en sådan oversættelse burde altid være tosproget, fulgt af de originale tekster. Dermed ville udgivelserne tjener to formidlingsformål – dels digtene som sådan, men også formidling af sproget, at du som dansk ville kunne opdage, at du står i direkte forbindelse med det svenske sprog, trods forståelsesknaster.
Jeg vil her minde om, at der har været andre tider, hvor man var opmærksomme på, at den sproglige formidling også var en forpligtelse. I 1960 gik Gyldendal sammen med andre nordiske forlag i gang med en udgivelse af danske, norske og svenske digtere på originalsproget. Små overkommelige samlinger med ganske korte introduktioner. Blandt de introducerede er således også Elmer Diktonius med et udvalg og en indledning ved Erling Nielsen, danskprofessor i Norge. Her fra stammer mit eget kendskab til Elmer Diktonius. Her er ingen oversættelse, men bøgerne så små, at man vel har tænkt at læserne ville turde kaste sig ud i forsøget.
I sin anmeldelse i Weekendavisen udpeger Lars Bukdahl Elmer Diktonius som en for danskerne ukendt digter. Hvordan afgør man sådan noget? Det kan man jo ikke vide, det er rent gætteværk. Alene ud fra at interessen for digtning er marginal i forhold til interessen for krimier taler sandsynligheden for, at udsagnet er rigtigt – på den anden side kan det også være, det er forkert. Måske de, som interesserer sig for digtning og især de, som i Danmark interesserer sig for svensksproget digtning, faktisk kender til Elmer Diktonius. De har jo sikkert adskillige svenske antologier, hvor han forekommer. Under 2.verdenskrig og lige efter var en nordisk antologi ’Nordens stämma’ overordentlig populær, den findes som regel i mængder på loppemarkeder og bør samles op af enhver som møder den, og her er Elmer Diktonius også med – min udgave er pænt indbunden og fra 1943, trykt i Sverige. Alle digte gengives her på nationalsproget – finsk og islandsk suppleret med oversættelser! Der er en liste over anvendte norske landsmålsord! Det er ikke lutter beredsskabspoesi, for som der står i forordet: ’Dikten kan aldrig tävla med bondepraktikan i att ge råd om hur vi i ena eller andra fallet skola förfara.’
Ikke for at skændes med Lars Bukdahl om, hvorvidt han har ret, han har sikkert ret, men burde ikke have det! Jeg synes ikke vi skal give op, hvad angår at appellere til, at vi går direkte til de andre nordiske sprog. Netop i digtningen forekommer vigtige passager i så små bidder, at enhver må kunne være med. Det er jo paradoksalt, at hvor adgangen til den andre landes TV er så omfattende, virker det, som om vi isolerer os og mere og mere opfatter de andre nordiske lande på linje med alt andet udland. Svensk, norsk, dansk ligger så tæt på hinanden, at denne nærhed bør være en ah-ha oplevelse for enhver, der oplever de andres sprog som ’fremmede’. Og tænk hvis Nordisk Råd tog spørgsmålet om distribution op, så det blev muligt at erhverve bøger fra nabolandene uden at blive ruineret alene af fragten!
Som ps må her anføres, hvad angår kendskabet til Elmer Diktonius i Danmark, at Sentura i 2002 på nettet stod for udgivelsen af en oversættelse af en digtsamling af Elmer Diktonius, som enhver kan downloade den dag i dag, nemlig ’Hårde sange’ oversat og med et efterskrift af Jakob Brøbecher. Aviserne er ikke meget for at anmelde noget udgivet på nettet, måske har den slet ikke været omtalt, så nu nævner jeg det her.

Adressen er http://www.sentura.dk/diktonius_digte.pdf .


%d bloggers like this: