Archive for the ‘Ombudsmanden’ Category

Grundlovsdag 2013

juni 5, 2013

Billede

På en grundlovsdag: Det er jo fantastisk – Lov om offentlighed i forvaltningen er vedtaget. Ja under megen larm og modstand pga paragrafferne, som lukker for offentlighed!

Men hvad man så kan glæde sig over er, at der er slået et hul i Kommunernes Landsforenings eksistens som eksisterende under privatretten – for lov om offentlighed i forvaltningen gælder nu også KL! I kommentarerne til den paragraf bør der henvises til Ole Pedersens og mit arbejde for denne sag siden 1974 – tak for ordet!

Forhistorien om vores indblanding kan man læse her

 http://per-olof.dk/kls_magt.htm

Aftaler KL og regering retligt uforpligtende

marts 14, 2008

04_v.jpg04.jpg

Efter at have været  inde på KL’s hjemmeside og kiggelyttet på debatten mellem Erik Fabrik og Lars Løkke Rasmussen og sideløbende at have læst de afsnit i “Aftaler om Finansloven for 2008” som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om kommunernes økonomi, så er det mig fortsat en gåde, hvordan man kan undgå at debattere springet mellem at indgå aftaler ‘under et’ og så fastlægge resultat for den enkelte kommune.
Jeg mener ikke, regeringen lovligt selv kan konkludere, hvilken sanktion der skal følge for den enkelte kommune udfra den samlede overskridelse af aftalen mellem KL og regeringen. Aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er nemlig at forstå som retligt uforpligtende for den enkelte kommune,jf. skrivelser fra Indenrigsministeriet  21.7.1974 og Ombudsmanden 26.8.1974 til Per-Olof Johansson.

Hvordan sanktioner på den samlede overskridelse skal sættes i værk for den enkelte kommune er meget snørklet formuleret i finanslovsaftalen og kan naturligvis nå at ændre formulering i den endelige finanslov. Det er klart, at hvis sanktionerne får lovs form, kan de gennemføres, skønt det så er svært at se, at man ikke derved de facto har frataget kommunalbestyrelserne den bevillingsmyndighed, som grundloven tilsikrer dem.

Jeg har lavet et udpluk af “Aftaler om Finansloven 2008”

Statsministeren med to tunger

august 10, 2007

symbol - på hvad?

Det har været interessant at læse, hvad der så kom ud af, at Ekstrabladets journalist Bo Elkjær endelig fik et ønsket interview med Anders Fogh Rasmussen. Hvad man kan konstatere er, at egentlige svar bliver det ikke til. Men Elkjær opnår i hvert fald bedre end Politikens interwiever at udstille, at statsministeren taler med to tunger, især hvor han skal forklare, at løgnen med at Irak havde masseødelæggelsesvåben ikke blev brugt som argument, skønt han ikke kan nægte, masseødelæggelsesvåbenene blev omtalt. De passager kan uden videre tekstbehandling overføres til Cirkusrevyen.
Gang på gang har statsministeren nægtet at give Bo Elkjær et interview, også efter at Ombudsmanden har henstillet til ham at gøre det, fordi statsministeren er en del af statsforvaltningen. Nu har han efter måneders overvejelser alligevel fulgt Ombudsmandens henstilling. Han gør, som Ombudsmanden siger, han bør gøre, men han siger: ”så har jeg den grundopfattelse, at det er min frihed at bestemme, hvem jeg vil snakke med og hvornår. Understregningen af at jeg gør det her, det er, at det er ikke dig som journalist eller som person, der er et problem med, jeg vil bare insistere på min frihed til at bestemme, hvornår jeg synes, det er aktuelt at sige noget.!”
Det Ombudsmanden har skåret ud i pap er, at denne frihed har han ikke som statsminister, lige meget, hvor mange gange Anders Fogh Rasmussen gentager det. Det er det allervigtigste, der er kommet ud af dette forløb. Jeg tror ikke, i modsætning til dagens Tøger Seidenfaden i Politiken, at der med interviewet er en ny begyndelse på ansvarsdebatten. Den debat vil først gøre et ryk, hvis vi fik en anden regering, hvad der ikke er mange udsigter til. Hjælpen vil ikke komme fra pressen men fra bedre revyer og stand-up komikere, der forstår at udnytte det materiale, som statsministerens tungetale jævnligt serverer.

Ombudsmanden overlevede!

august 9, 2007

09-08-2007: Såvel Frederiksborg Amts Avis som Politiken har ledere om udryddelse af den såkaldte iberiske skovsnegl, men ikke om at statsministeren endelig har valgt at følge ombudsmandens henstilling om at give interview til en journalist fra Ekstrabladet, Bo Elkjær. Hvordan kunne den leder lyder? Jeg giver her et bud:

Blomster til ombudsmandsinstitutionen i dagens anledning!

Ombudsmanden overlevede!

En journalist fra Ekstrabladet, Bo Elkjær søgte forgæves et utal af gange at få et interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen om Danmarks engagement i Irak-krigen. Herover klagede han til Ombudsmanden, som i sidste omgang gav ham medhold så langt, at et afslag fra statsministeren skulle indeholde en begrundelse, som var i overensstemmelse med forvaltningsrettens skrevne og uskrevne regler.
Statsministeren har som folkevalgt ret til at udtrykke, hvad mening han vil, men han er også en del af det forvaltningsmæssige system og er derfor underlagt nogle regler, herunder at skulle begrunde afslag. Og ombudsmanden mente ikke, at statsministeren havde givet holdbare begrundelser for afslaget, hvorfor han henstillede at interviewet blev givet.
Det tog vi alle som en besked til statsministeren om nu endelig at imødekomme journalistens anmodning. Statsministeren lod i en pressemeddelelse forstå, at ingen kunne tvinge ham til at give interview.
Nu har han så alligevel sagt ja til at lade sig interview af Bo Elkjær med den begrundelse, at der foreligger en ny situation i og med, at de danske soldater er vendt hjem fra Irak.
Det er naturligvis en skinbegrundelse (som i vore dage nok burde hedde ”spinbegrundelse”). Den dækker over, at ingen jurist i statsministeriet med æren i behold kunne omsætte statsministerens ”mening” til en forvaltningsretlig acceptabel begrundelse for afslaget. Lade være med at svare på ombudsmandens henstilling kunne man selvfølgelig slet ikke anbefale. Det ville jo blot være at fordoble fejlen!
Hans Gammeltoft-Hansen bad nemlig i svaret på klagen Bo Elkjær (31.5.2007!) afvente statsministeriets nye afgørelse i sagen, før han tog stilling til, om der var grundlag for en ny henvendelse. Konklusionen i svaret var:” Jeg må herefter lægge til grund, at statsministeriet ikke har dokumenteret nogen konkret grund – endsige en saglig grund- til at De ikke kan få et interview.
Som følge heraf har jeg samtidig hermed henstillet til Statsministeriet at ministeriet genoptager sagen med henblik på at De nu får tilbudt et interview med statsministeren, eller at ministeriet i tilfælde af fortsat afslag konkret redegør for de grunde som ministeriet har lagt vægt på.”
Den nye afgørelse er nu kommet. Statsministeren griber til begrundelsen ”en ny situation”, men det korte af det lange er, at han nu retter sig efter ombudsmandens henstilling. Dermed er ombudsmanden reddet.
Han syntes ikke selv, at han burde tage konsekvensen af statsministerens afvisning og gå af. Som han sagde i en kronik i Jyllands Posten: En lægeven havde sagt, at i valget mellem pest og kolera, burde man ufortøvet vælge kolera. Ombudsmanden havde valget mellem tab af troværdighed og autoritet og havde valgt det tab af autoritet, som statsministerens afvisning af henstillingen måtte betyde.
Var sagen blevet stående der, burde et folketingsflertal være trådt i karakter og enten have givet statsministeren et mistillidsvotum eller vælge sig en ny ombudsmand. Måske er et folketingsflertal virkelig trådt i karakter – hvis man kan sige dét om tryk bag lukkede døre. For måske er trykket slet ikke kun kommet fra embedsfolket, som jo er eksperter og derfor ikke nyder statsministerens tillid. Der er jo så meget i dansk politik, hvorom vi først kender sandheden om tyve år.

per-olof.dk

Statsminister negligerer Ombudsmand

juni 9, 2007

Ombudsmanden har svært ved at stille skarpt på tillidsforholdet - (foto: Nordmandsdalen, Fredenborg slotspark c per-olof johansson)
Først hørte jeg det i radioen – så læste jeg en notits i Information 6.6., der bringer den fra Ritzau. Jeg kunne i Nyhedsavisen have fulgt sagen allerede den 2.6. og læst, at også andre mener, at Ombudsmanden bør gå af. avisen.dk (=Nyhedsavisen) bringer en del læserindlæg om sagen. Information bringer i går, 8.6. et længere stykke hvor mediejurist Oluf Jørgensen og Hans Engell er spurgt . Så spørges Ombudsmanden selv, og hans svar er interessant. Han beklager situationen, men han mener, det er noget man må leve med, fordi “Ombudsmanden har jo ingen magtbeføjelser”. Nej det har han ikke, og det er jo derfor at tillidsforholdet er eet og alt. Når statministeren ikke vil følge Ombudsmandens henstilling, som bygger på henvisning til de forvaltningsretlige regler, så er tillidsforholdet brudt. Det mener Ombudsmanden ikke, men det er det jo, hvis det er en udbredt mening i befolkningen og/eller i Folketinget. Derfor bør han afskediges eller fratræde.

Skal Ombudsmanden afskediges/træde tilbage? Ja!

juni 7, 2007

Statsministeren er valgt af et flertal i Folketinget. Det vil for mig sige, at hvis Statsministeren ikke mere har den tillid til Ombudsmanden, at han retter sig efter hans henstilling, så har vi en situation, hvor flertallet må afskedige Ombudsmanden, eller han selv må indse, at han ikke mere kan løfte opgaven og gå af. Statsministeren siger ifl. Ritzau til Ombudsmandens kritik af, at der er en journalist, han nægter at give interview: “Det er til syvende og sidst min afgørelse, hvornår jeg synes, at det er rigtigt at udtale mig om en ting og også til hvem. Det skal hverken Ombudsmanden eller andre blande sig i.”
Ombudsmanden er valgt af Folketinget. Hans kritik skal ikke godkendes af Folketinget.
Men nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ham.
Han kan også selv forlange sig afskediget: Ombudsmanden kan med 6 måneders varsel forlange sig afskediget til udgangen af en måned.
En af delene må nu nødvendigvis ske: Enten må han selv gå, eller han må afskediges.
Den tredie mulighed: At Folketinget giver Statsministeren en næse og pålægger ham at rette sig efter Ombudsmandens henstilling, regner jeg for ganske usandsynlig.


%d bloggers like this: