Archive for the ‘pædagogik’ Category

Toulmins argumentationsmodel

juni 24, 2015
To kryds krydses

To kryds krydses

På engelsk lyder de tre første begreber i Toulmins argumentations model sådan

Claim
Ground
Warrant

https://en.wikipedia.org/wiki/Stephen_Toulmin

Det er på dansk blevet til

Påstand
Belæg
Hjemmel

Jeg ville da nødig være skoleelev og skulle skelne betydnigsforskellen mellem belæg og hjemmel.Ja den kan læres, men den ligger garanteret ikke lige for.

http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Institutter/Ifki/Akademisk_Skriftlighed/Materialer/Handout/Argumentation.pdf

På svensk lyder ordene:

Påståendet
Grunden
Garant
Det er da umiddelbart til at forstå uden alt for lange forklaringer.
https://sv.wikipedia.org/wiki/Stephen_Toulmin

HVEM mon har ansvaret for den danske oversættelse? Selvfølgelig kan man banke forståelsen ind i hovedet på eleverne – men det ville da have været ulige lettere, hvis valget var faldet på ord som de svenske, som der på forhånd ville være forståelse for.

At fange opmærksomheden

juli 14, 2014

Forside af 'Tykke Niels som Lærer' 1939

Undervisning i gamle dage, afspejlet på en forside af Tykke-Niels serien

Igen og igen læser vi om vanskeligheden ved at fange opmærksomheden fra den samlede mængde af elever og studerende. Enten er det en lærer, en forelæser eller også en irriteret elev, der klager sig. Der sidder de andre, der skulle lytte, med deres i-phones og andet elektronisk grej og er langt væk fra stedet – måske på date eller på facebook eller twitter eller eller – og forelæseren taler for døve ører – fra 1. klasse og opefter, universitetet ingen undtagelse. Et sted i Frankrig konfiskeres mobiltelefoner, når de bruges i timerne – og sådan er der gjort forsøg på løsning, men hvem kan egentlig i længden hamle op med tidsånden og maskinerne?

Det faldt mig ind, at løsningen ligger så snublende nær. Det må være en simpel opgave for en programør. Det må da allerede være lavet og brugt et eller andet sted i verden. Brug maskinerne i stedet for at afvise dem. Det er da vist for længst devisen i sprogundervisning, men må kunne bruges overalt sådan her:

Selvfølgelig har alle eleverne deres bærbare pc eller tablet med til undervisningen, det er ikke en eventualitet, det er et must. Hver elev logger sig ind med sin kode på undervisers side, hvor hovedpunkterne i dagens/timens program allerede er parat. Elevens fysiske tilstedeværelse er dermed registreret. Underviser taler, og efter hvert afsnit er der opgaver at løse, som ikke kan besvares med ja/nej/ved ikke, men som kræver et antal ord, elevens egen formulering, som måske ikke løser anden opgave end at afspejle, at der er hørt efter. Når timen er ovre, hedder det ‘gem’, og opgaverne er dermed afleveret og vil blive gennemset af underviser i de kommende dage. Manglende besvarelse er identisk med udeblivelse fra undervisningen.

Hvis programmet allerede foreligger, så gider jeg ikke mere høre på den jammer om uopmærksomme elever. Så er det jo underviseren, som ikke har hørt efter!

 

Oprydning 7 år efter

juni 14, 2014
Resultat af oprydning

Resultat af oprydning

Efter syv år som pensionist, når jeg frem til nogle bunker fra tiden på jobbet – de 37½ år på skolen, syv år som vikar og 30 år i det som blev til SFO, Der bliver forskellige bunker 1) privat 2) helt ud 3) lokalhistorisk interesse 4) Potentiel forskningsinteresse.

Mange års kursusmaterialer – fra firsernes slutning og frem til 2007 – har jeg vendt flere gange. Vælger at gemme egne notater og smide materialerne ud. Det burde kunne have haft forskningsmæssig interesse – men jeg har tilbudt det på facebook i BUPL’s gruppe, og ingen interesseret, har meldt sig. Altså ryger det ud. Notaterne gør det også en dag – jeg gemmer dem bare for at minde mig selv om, hvor flittig jeg var til kurser – jeg sad ikke og sov!

Hen ad vejen er meget afleveret til lokalhistorisk arkiv – men der er forskelligt, som ikke er kommet med – årsrapporter og lignede – som de lige må få til sortering og evt. udsmidning. Materiale til de kurser vi som institution selv arrangerede – er det ikke lokalhistorie – hvad det gik ud på og hvordan det så ud?

Så er der en stor samling af avisartikler og andet især om ’helhedsskole’- debatten 2000 især. Den sæk kvier jeg mig ved at smide ud. Det var materiale, som jeg løbende samlede og lagde frem til forældrebrug. Her møder jeg også enkelte egne indlæg i debatten. Nu er heldagsskolen ved at blive realiseret – efter disse mange års debat. Også det materiale har jeg tilbudt på facebook uden reaktion. Nu har vi en god genbrugsordning – men vil de kunne se interesse i at lægge dette til videregivelse? Det er ikke den lokale skoledebat – det er artikler fra landsaviser og tidsskrifter. Jeg lægger det ind til Spildlopperne – så må de få den sidste afgørelse!

Per-Olof Johansson: Bidrag til debat om helhedsskole 2001

Dansk Læsebog og fraktur

april 1, 2013

Fraktur for 3. klasse 1952

Hans I. Hansen, Th. Heltoft og A.M.Sunesen: Dansk Læsebog for 3. skoleår. 1952

Hvad jeg ville frem til var at beklage, hvis indlæringen af at læse, fraktur, gotiske bogstaver, ’krøllede bogstaver’ helt er blevet tabt på vejen. Ganske vist er en stor del af den gamle danske litteratur genoptrykt med latinske bogstaver – men trods alt kun en mindre del. Ved ikke at kunne læse fraktur selv, har man afskåret sig fra selv at dømme, om det nu er det vigtigste, som er genoptrykt. Desuden er det en nem genvej til at opleve fortiden at læse den, som dens samtid har læst den, bøgerne er trods alt mere end det abstrakte indhold.

For at få et nøjere begreb om min egen vej til at læse krøllede bogstaver, tog jeg fat i min samling af gamle læsebøger.

Læs videre her i PDF-fil

Replik til en bogdoktor

maj 12, 2012

Forside af 'Tykke Niels som Lærer' 1939

Politiken har fået en bogdoktor – ja hvorfor ikke – definitionen vil nok fremgå efterhånden – men mig inspirerer begrebet til det følgende.

Da jeg gennem syv år var vikar på Skovvangskolen, gik jeg rundt med en taske fyldt med bøger – og kaldte den min lægetaske. Dommen over vikarer svarer nogenlundetil desvingninger, dommen over natlæger udmøntes med – man står højt i kurs eller man går i baisse. Altså drømmen er, at vikarer kommer ind i klassen, ved hvad børnene lavede i forrige time i emnet og kan fortsætte, hvor den ordinære men geniale lærer slap taget pga forkølelse.

Tja sommetider kunne vikaren bare sige: Jeg ved, Merethe har sørget for, at I har en opgave i skuffen til denne situation – værs’go at gå i gang. En time blev der så arbejdet koncentreret og vikaren gik rundt og hjalp og fik samtidig lejlighed til at indstille sig på klassens niveau og bedre mulighed for alvor at tage over, hvis opgaverne ikke rakte flere dage frem. Men se andre gange blev ”lægen” mødt med voldstrusler, når en knallertkæde kom frem fra jakkens inderside og svunget rundt – fortalt blot for at give spændvidden i vikarens udfordringer! Der var mange lufthuller at udfylde mellem disse ekstremer, hvor udbuddet i lægetasken måtte tages i anvendelse.

Sommetider var det børnehaveklassen og sommetider en niende – så udbuddet gik over folkeeventyr, Troldepus, Christian Christensens rabarberdreng, Freuchens hvalfangerbog,Ole Lund Kirkegaard, Kong Arthur i georggjeddes oversættelse. Gamle Svend Erik bøger og sågar Tykke Niels.

Helt unævnt skal det så ikke være, at der nu og da opstod situationer helt uden for dette omrids, der helt sikkert  havde kunnet give anledning til litteratur ala Karl Larsenshistorie ’Snydertampen’. Måske blev det ikke litteratur, men i hvert fald teater med ’lægen’ som dansende dervish, der dansede efter de morskabstørstende patienters pibe. O! hvor de gned sig i hænderne ved tanken om hans ankomst! NU skulle han ud, hvor han ikke kunne bunde. Og det kom han i den grad, at det efter sigende altid er fast punkt klassens jubilæumssammenkomster.

Historien bør ikke slutte her. Der blev kun anvendt af lægen selv anerkendt kvalitetsmedicin. Tykke Niels er ikke højt vurderet på lægemiddelskalaen, men da vikaren selv skulle udsættes for en ganske alvorlig operation af den art, som optræder i aftenshow i TV, kom Tykke Niels med på hospitalet i en version, der var undgået hans opmærksomhed både i barndom og vikartid. Den var så! morsom og god læsning inden – så et midlertidigt ophold i et vaskerum blandt gulvskrubber og spande og en presserende vandladning i glaskolben bag en dør, da der var for langt til toilet – kun kunne udløse latter og uskadelig mavekrampe, der hvor det alvorlige ellers skulle foregå – i en situation, der burde have udløst surhed, vrede, læserbreve – i stedet kunne morskaben smitte helt inde ved operationsbordet – et øjeblik fyldt med smil inden forsvindingsnummeret ingen kunne vide hvor endte – til død eller årelang kamp mod metastaser. Det gik godt i den grad, at han sidder med dårlig samvittighed, når knap så succesfyldte historier fortælles og ingen Tykke Niels kan komme til hjælp.

Men alligevel jo – bogdoktor må efter min erfaring være en titel, som kan bruges til noget!.

2.4.2012

 

12-05-2012 ..Selvom Politiken er gået over til at gemme sit bogtillæg i en kultursektion, er det stadig Jes Stein Pedersen som fører journalen hos bogdoktoren… (link til den første – søg ellers på siden efter ‘bogdoktor’ – så kommer de alle…

Udskriv som PDF: Replik til en bogdoktor

Installere DAB-radio på eksisterende anlæg

oktober 29, 2011

I DR forklares nu også i radioen altså rask væk, at man kan koble tuneren ‘til sit

gamle anlæg’ – en meget dårlig information, hvis der ikke er et kabel, der kan

anvendes. Det gælder sikkert også, hvis man vil bruge en tuner til bilradioen – you

name it!
Måske havde det hjulpet mig, hvis beskrivelsen havde lydt som  som følger: Hvis du

ønsker at høre DAB-radio på dit eksisterende anlæg, kan du anvende en DAB-tuner.

For at være fremtidssikret, skal det være en DAB+-tuner. På dit anlæg skal der være

en indgang til et stik aux eller CD, så du kan forbinde tuner med anlægget. Så du

skal fortælle forhandleren, hvilket stik dit anlæg har. F.eks. skal du til en

Beomaster 3300 bruge et DIN-hanstik, som dog ikke behøver at være 7 polet, 5 er ok.

Der skal sættes strøm til tuneren, og det kan jo være vanskeligt nok, hvisanlægget står

i en reol, hvor du har gjort mest muligt ud af at skjule alle ledninger. Det er let

at sætte strømstikket i tuneren, men stikket i den anden ende er en stor klods der

ikke lige finder vej ned bag reolen. På en gammeldags forlængerledning kan stikket

jo skilles ad, så kan ledningen kom bag om det meste og samles igen på den anden

side!

Hver spån du finder i Danmarks jord

juli 3, 2011

Japetus Steenstrup : ’Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhistoriske Natur

Link til artiklen

Hvad enten det nu gælder sjæl eller spor, så er det vel så som så med spåner

der findes bevaret. Det er blot et billedligt udtryk for det ganske lille bitte spor

vi må tage vare på og som kulturens bærere har lagt sin sjæl i. Mere indviklet

er det jo ikke. Men det er klart, når man hele barndommen har vadet i spåner

og været involveret i processen med at få kurve ud af spåner og få dem bragt

til stationen og sendt landet rundt – så taler ordet spån til en med en særlig

intensitet.

Link til artiklen

Sikker chat – sikker pjat

november 7, 2008
Advarsel mod Contenkeepers advarsel!
Advarsel mod Contenkeepers advarsel!

Jeg har opdaget at et system, som kalder sig ‘Contentkeeper’ kan give anledning til, at der dukker en advarsel op mod en fuldstændig harmløs side. Sådan noget pjat er da med til at underminere hele systemet med sikkerhedsadvarsel. Da jeg kan opdage det i min sidestatistik, skyldes det jo, at nogle (fornuftige) børn bare er gået videre trods advarslen. Sådant et advarselsystem er i bedste fald pjat, i værste fald farligt. For næste gang er advarslen måske berettiget og bliver siddet overhørig!

Mobbehistorie i Politiken

april 7, 2008

Hvad ligger der bag?

 

07-04-2008

 

Mobbehistorie i Politiken: En pige, fortæller sin historie om den tid, hvor hun blev mobbet i skolen. Hvad nytte til nu bagefter at sige til moderen, at hun skulle have insisteret på at pigen skulle skifte skole? Jf. at det jo blev en ny verden for hende, da hun kom i gymnasiet? Sådan blev altså deres – fælles valg, et andet valg kunne have givet et andet resultat. Og andet resultat kunne det vel også være blevet, hvis ikke den skole åbenbart ikke tog sig af mobning, som ikke ytrede sig ved fysisk vold.

Som afdanket pædagog må man tænke på de fejl, man sikkert ganske uafvidende har været meddelagtig i. Men det er jo ikke noget, man kan skrive om! Indbyrdes har utallige børneskæbner været vendt i personalekredsen og mange initiativer er taget og meget er lykkedes – men alligevel er der en rest af ting, som ikke lykkedes – som man ved af, og så sikkert også masser, vi ikke fik øje på.

Problemerne står jo ikke stille, pludselig er årene gået og problemerne gået over til andre, og man kan år efter en passant høre om den og den…. Og høre, at problemet er uløst.

Medierne er rigtig dårlige formidlere af disse sager. Deres fokus er jo den ”gode historie”, hvor den værste historie er den bedste. Som læser ser du bare det store svigt. Du ser ikke den mosaik af begivenheder, beslutninger og mennesker, der står bag. Af optagelserne med det skjulte kamera løfter redaktionerne de værste og mest ”afslørende” sekvenser frem. Det kan være rigtigt at gøre det – det kan også være forkert. [Du ser en mand i supermarkedet putte to poser af et eller andet i lommerne. Men han har ingen kurv – måske tager han poserne op af lommen henne ved kassen.]

Personalemødernes drøftelser af børn, hvor oplevelser med børn samles, og hvor der drøftes holdninger og foranstaltninger kan jo end ikke i sløret form komme til mediernes kendskab – enhver historie er en egen variant og genkendelig for de involverede. Sådan må det være, selvom hemmelighedskræmmeriet for offentligheden oftest må se ud som forvaltningernes forsøg på at dække sig.

Selvom mængder af tiltag i dagens skole netop går ud på at dæmme op for den udelukkende mobning, vil der nok alligevel efterfølgende være nogle, som falder igennem. Og om en generations tid vil vor tids børn måske se ironisk eller foragtende på barndommens pædagogisk sammensatte gruppe og tvangslege, som jo ikke altid gennemføres med den fornødne elegance. Pædagogiske pegefingre har altid stået for fald, og det vil nok ikke ændre sig!

Se www.sammenmodmobning.dk

 

Strøtanke om pædagogik

januar 7, 2008

Far mader barn

Noget skal virke her og nu.

Noget skal virke om kort tid.

Og noget skal først virke om lang lang tid.

Noget kan indhentes senere,

Men noget kan ikke indhentes senere –

såsom barndommens tryghed.


%d bloggers like this: