Archive for the ‘POJ på nettet’ Category

Instagram perolofdk

marts 7, 2017

SPhotoEditor-20170306_124741

My update on Instagram ‘perolofdk’ today..

Dear followers…it’s like a coffee table book if you follow my 1222 updates back. It’s like a diary but also often what I would like to note today. Give it a try following the hash tags.

IMAG8956~2

My favorite hash tags:

#splintbasket #spånkorg #spånkurv #brudevælte #lillerød #lillerødkirke #allerød #enghavenlillerød #hvidesten_lillerød #frederiksborgslot #frederiksborgslotshave #lönsboda #baskets #arnebernhardjohansson #digt #dikt #poetry

My own:

#perolofdk #perolofdkdigt #perolofdkenglish #perolofdk_view #hjalmardk #perolofdk_collage #perolofdk_klip

Læs mig!

maj 3, 2016
perolofdk samling hos issuu.com

En illusion af papirskrifter…

Sådan så indgangen till ISSUU ud engang – nu har jeg lagt 50 artikler og hefter ud til læsning i dette bladreformat. Det totale overblik findes jo ikke, men deloverblik! Så nu har jeg fulgt opfordringen til at etablere ‘stakcs’ og grupperet, og så er der jo også mulighed for overblændinger.

Andre indgange får man jo på læsmig.dk, per-olof.dk og perolofdk.com, YouTube, flickr og Googles Picasa Webalbums

De seks grupper i ISSUU er

Ordet, Dansk-Svensk forfatterselskabs omtale af aktiviteter 

Folklore

Poetry

Allerød og Lillerød

Per-Olof Johansson, diverse artikler og emner

Udgivet af per-olof.dk

 

Hvorfor skrive digte

april 24, 2016
YouTube forside

Forside YouTube

Hvorfor skriver du digte?

Per-Olof Johansson svarer

.tidlig morgen…jeg læser aviser, Politiken og her spørges en række digtere om, hvorfor de digter. Ingen svarer, som jeg ville have svaret, jeg giver mig til at skrive et svar selv, og laver så en selfie med oplæsning af den tekst og satte den på facebook. Jeg nåede ikke osv – men har jeg sat udsigten ind som baggrund

Bøger – er ikke kun NYE bøger

januar 2, 2015

 

BØGER er ikke kun NYE bøger....

BØGER er ikke kun NYE bøger….

BØGER – ikke kun nyudgivelser

Læserindlæg i Politikens tillæg BØGER s.14 21.12.2014

Lillian Munk Rösing skriver i Politiken 14.12.14 om en genudgivelse fra 60’erne, Charlotte Strandgaards ’Indimellem holder de af hinanden’, som altså udkom for 45 år siden og siden blev glemt af litteraturhistorien.

Anmeldere anmelder nyudgivne bøger. Som læser kan jeg få det indtryk, at ’bøger’ simpelthen er identisk med nyudgivne bøger, eller som om nogen vil have mig til at tro, at det forholder sig sådan.

Det er nok, fordi anmelderen fungerer som bogudgivernes forlængede arm, når det ellers går godt. Men selv en dårlig anmeldelse er bedre for udgiverne end ingen anmeldelse. Som boglæser kan jeg ikke beklage dette – hvad jeg beklager er, at det dominerer, hvad der skrives og omtales, når det gælder bøger. Charlotte Strandgaard er jo ikke noget ubeskrevet blad, og det skal da ikke afhænge af en genudgivelse, om en forsker i litteratur får øjnene op for en af hendes bøger. Hvad Lillian Munk Rösing her skriver i anmeldelsen kunne være skrevet for et halvt år siden, og det kunne have haft samme interesse for mig dengang, som det har nu. For udgiveren har det der imod naturligvis stor betydning, at artiklen er en anmeldelse nu, det nægter jeg ikke. Og for mig hvis jeg ønsker at købe bogen. For et halvt år siden kunne jeg have lånt den på biblioteket, eller burde have kunnet.

Måske er der læsere, som overvejende læser nye bøger efter køb-og-smid-væk-princippet. Bognedsættelserne få år efter udgivelsen kan give indtryk af bøgerne som værende ’næsten nye’. Der må dog stadig være en stor del af os, som søger bøger efter et andet og måske mange andre principper.

Vangsgaards Boghandel på hjørnet af Fiolstræde i København repræsenterer nærmest det ideelle i den henseende med sin afdeling for nye bøger, nedsatte bøger, restoplag og så hollandsk auktion på gamle bøger, som ikke var vigtige nok til at indgå i antikvariatet længere nede ad gaden.

Måske har køb-læs-smid-væk-læserne en eminent hukommelse eller deres bogvalg gælder slet ikke noget, der er værd at huske – jeg har svært ved at sætte mig ind i det. Og det er jo heller ikke den slags bøger, som anmeldelserne synes at angå – hvorfor så i den grad være nyheds og udgivelsesfikserede i sin bogomtale – dét er, hvad der undrer mig.

Giv anmeldere plads til at skrive andet end bundne opgaver fra redaktionens bog-fordeler, så vil tillægget BØGER kunne leve op til sit navn og sine versaler!

 

post scriptum: Jeg ved da godt, at der udkommer flere bøger, end der kan anmeldes. Når jeg vil have nævnt ældre bøger og ikke kun ved genudgivelse, handler det om proportionerne…

Gratis udgivelser af per-olof.dk

december 15, 2014
QR-code til per-olof.dk

QR code til per-olof.dk, at hente til sin mobil.

Per-Olof Johansson

http://læsmig.dk

GRATIS udgivelser

på nettet

ISSUU – flere bøger og artikler

http://issuu.com/perolofdk

DIGTE:

Digte online 1994

http://perolofdk.com/digte94.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94

Hvor de åbner deres madkurv 1994

http://perolofdk.com/maddigt.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/maddigt

Hejkurve. Digte. 2012

http://per-olof.dk/hejkurve.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/hejkurve

Splints & Co 1996 – 2013 /Web tidskrift for poesi

http://perolofdk.com/readme.htm

OCTAVIAN 1967 / 2007

http://www.per-olof.dk/octavian.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/octavian

AV en ‘ukendt forfatter’s erindringer

http://per-olof.dk/ukendt_forfatter.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Digte tilpasset mobil-format:

http://www.per-olof.dk/mobil4.htm

På mobilen: Livstegn 1-13

http://per-olof.dk/cdt/livsteg1.htm

 

KULTURHISTORIE – POLITIK – UDGIVELSER

Aller Nyeste Vejledning for den heldige finder af en

Bonde-Practica 2008

http://per-olof.dk/vejled.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/bondepractica

Lokallisten i Allerød 1974 – 1994

http://perolofdk.com/lok2vers.pdf

Lillerød Brugsforening 1916 – 1991

http://www.kvickly-alleroed.dk/Files/brusen75.pdf

Sagt af børn 2002-2007 2012

http://per-olof.dk/sagt.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/boernsiger

Stig F. Johansson: Moler, Rejseberetninger og Bronzealderlur

Udgivet 2010 af Per-Olof Johansson

http://www.fritjof.dk/skamol.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/skamol

Udstilling med spånkurve. Katalog 2012

http://per-olof.dk/exhibition.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/katalog_2012

A Swedish forest moved to Denmark [to become splint baskets]

http://issuu.com/perolofdk/docs/vandhullet

http://per-olof.dk/vandhullet.pdf

Læs! Læs!

november 5, 2014

 

Begyndelsen på den kronik, som følger med linket her på siden...

Begyndelsen på den kronik, som følger med linket her på siden…

 

Om nu kronikken står i avisen eller her, er vel det samme? Hvis læseren vil læse?

 

Følg i så fald dette link til PDF: Læs! Læs!

 

 

 

Forfatter – erhverv, rolle, tilfældighed

oktober 21, 2014
Artiklen

Med alderen kommer en trang til at se tilbage…

Forfatter – erhverv, rolle, tilfældighed - som PDF
Per-Olof Johansson october 2014
Kriterierne for at kunne kaldes forfatter er mange.
Forfatterforeningen har en formulering, for at ikke enhver skal 
kunne melde sig ind. I hvert fald faldt jeg i 1978 ind under den 
dengang eksisterende definition – hvad den så end måtte være, og 
jeg har været medlem siden. Hvis jeg husker rigtigt, så var det 
Peter Freuchen, som fik mig til at melde mig ind. En slags 
solidaritetserklæring efter at jeg havde skrevet en kronik om hans 
indsats for bibliotekspenge til forfatterne. Det var Politikens 
debatredaktion, der havde fundet på titlen i mangel af andet. Men 
helt løgn var det jo ikke – jeg skrev meget, skønt udgivelserne var 
få. Siden er det blevet til meget mere – men at kalde det erhverv 
vil være overdrevet. Kulturhistorie, lokalhistorie, digte – hvad 
lader sig se på nettet http://læsmig.dk .
Læs videre her:
Forfatter – erhverv, rolle, tilfældighed - som PDF


eller her, hvis man ikke kan vælge at dreje PDF på skærmen eller hvsi man ikke vil udskrive PDF:

Kriterierne for at kunne kaldes forfatter er mange. Forfatterforeningen har en formulering, for at ikke enhver skal kunne melde sig ind. I hvert fald faldt jeg i 1978 ind under den dengang eksisterende definition – hvad den så end måtte være, og jeg har været medlem siden. Hvis jeg husker rigtigt, så var det Peter Freuchen, som fik mig til at melde mig ind. En slags solidaritetserklæring efter at jeg havde skrevet en kronik om hans indsats for bibliotekspenge til forfatterne. Det var Politikens debatredaktion, der havde fundet på titlen i mangel af andet. Men helt løgn var det jo ikke – jeg skrev meget, skønt udgivelserne var få. Siden er det blevet til meget mere – men at kalde det erhverv vil være overdrevet.

Kulturhistorie, lokalhistorie, digte – hvad lader sig se på nettet http://læsmig.dk . Det er ikke mange håndører jeg har tjent i den rolle. Det er vist et godt folkeligt kriterium for at være forfatter: At man tjener penge på det. Eller at man er kendt. Nu er det begrænset, hvor mange der kan være kendte på landsplan og i længere tid, så det er et rigtig dårligt kriterium. Man kan være forfatter af bøger om dyr eller andet fagligt, men i almindelighed betyder forfatter, at man er forfatter af skønlitterære bøger, i særdeleshed romaner. Tom Buk-Swienty er nok forfatter men hovedoverskriften er, at han er historiker. Ved lidt af en tilfældighed havnede jeg uden uddannelse i skolevæsenet, hvor jeg tjente til dagen og vejen i 37 år. Det havde jeg ikke forestillet mig, og alligevel har jeg det helt godt med det. Hvad jeg der imod forestillede mig midt i 60’erne da jeg droppede ud af mit studium – året før ungdomsoprøret, blev ret hurtigt noget med det at være forfatter, en periode også billedkunstner. Jeg skrev jo, jeg sendte manuskripter til det ene forlag efter det andet. Jeg erkendte hurtigt, at romanforfatter blev http://www.per-olof.dk | mailto:mail@per-olof.dk | Blog: https://perolofdk.wordpress.com/jeg aldrig, jeg brød mig simpelthen ikke om at forsvinde ind i romanens fiktive univers, det skræmte mig. Jeg lærte trods mange køretimer aldrig at køre bil, erkendte blot fakta. På samme måde erkendte jeg, at jeg manglede evner og talent for at skrive romaner og har ikke prøvet på det siden. Hensigten med at studere statskundskab var nok at stile mod at blive journalist. Det viste sig ganske urealistisk, at jeg nogensinde skulle kunne gennemføre uddannelsen. En ældre bror var langtidsstudent, det ønskede jeg ikke at gentage. Han blev færdig, det troede jeg ikke på at jeg nogensinde ville blive, så lige så godt holde op.

I tilbageblik har jeg udgivet flere bøger, end jeg lige har tal på, deltaget som initiativtager og aktiv deltager i flere fælles bogprojekter med andre, skrevet utallige artikler, mange trykt, mange ikke men så offentliggjort på nettet. Så nu kan jeg da selv finde på at skrive forfatter, når der skal titel på, det siger alligevel mere om, hvad jeg foretager mig, end når jeg svarer pensionist. Selv om det så mange gange har været de fysisk tynde bøger, som Klaus Rifbjerg så ironisk foragtende og morsomt udtaler sig om i Alea: ” Jeg kan jo ikke gøre en skid ved alt det andet alligevel, og det er faktisk synd – ikke at jeg ikke kan gøre noget ved det, men fordi det er så synd for mig. Jeg er jo talentfuld, jeg har skrevet flere bøger, mange af dem er på over firs sider, jeg skriver ikke for nogen andre end mig selv, sådan er det, og det er ikke min skyld, at ingen gider læse det.” Erhverv blev det altså ikke, om det er en rolle, jeg spiller, er dernæst spørgsmålet. Jeg blev aldrig uddannet pædagog, men jeg spillede rollen, uddannet på stedet ved gode kollegers hjælp. Forfatter har jeg heller ikke været i et tomrum. Det er dog ikke det, som dominerer en, rollen – men den opgave, jeg har påtaget mig – nu den, nu den. Sidder ikke og stirrer ind i spejlet og siger ’forfatter forfatter forfatter’. At der virkelig kom et forfatterskab ud af det, er ikke det rene tilfælde, men at det blev, som det blev, havde jeg nok ikke forestillet mig. Havde jeg fundet partnere i forlagsverdenen, er det tænkeligt, at forfatterskabet havde set ganske anderledes ud, i hvert fald haft andre dimensioner. Jeg vil ikke skjule, at jeg har været vred – men ikke tilstrækkeligt frustreret til at holde op eller gå på druk. Dengang fik man jo lange responsaer – nogle gange to – hvis ikke fjendtlige, så nedladende – undskyldende på en sær måde ’Håber ikke dette svar vil skade Dem psykisk’. Jørgen Sonne skrev for mange år siden en kronik i Jyllandsposten om sin digtervirksomhed, hvor han lod falde et ord om de mord, der i forlagsverdenen skete bag lukkede døre. Elsa Gress skrev til mig, at mine digte hverken var værre eller bedre end de digte, som blev udgivet, så måske var jeg i vejen for nogen. Jeg vidste ikke noget om nogen – så der var ikke rigtig basis for at udvikle konspirationsteorier eller paranoia. Jeg fandt åbenbart uden større planlægning nogle nicher, hvor jeg kunne skrive. Digte er jo altid en niche – lige meget hvor højt medieverdenen buldrer. Når jeg i medierne og Forfatteren følger debat om forfatterrollen, forstår jeg den som regel godt, jeg føler bare ikke den angår mig personligt.. Mit løb er kørt. Jeg skal ikke kæmpe for bedre forlagskontrakter, legater, kunststøtte etc. Jeg tager af den art, det som falder af. Ved mit medlemskab af foreningen mener jeg at have bakket de aktive op, selvom jeg ikke selv, som det nu faldt sig, har haft synlige resultater ud heraf.. Jeg har set lidt anderledes ud end det forventes af en forfatter, men jeg har haft glæde af at være det, selvom anerkendelsen ikke har vist sig i større omfang. Kollegers anerkendelse er ikke at foragte.

Tre Kronikker 1982, 1990, 1992

oktober 2, 2014
udklip

Et udklip med en historie

Tre kronikker som PDF

Her har jeg trukket tre kronikker frem fra arkivet, som jeg gerne havde skrevet
den dag i dag. Flere af de kronikker, jeg i tidens løb har skrevet, er allerede
anbragt på Internet, men disse har der ikke været en åbenbar anledning
til at få med. En version uden illustrationerne er på nettet anbragt på adressen
http://per-olof.dk/tre_kronikker_nonill.pdf


Irrelevant nyhedsjagt på kulturfænomener.
Omtale af Esther Noach: En aften i Faldon. 1935
Frederiksborg Amts Avis 25.9.1982

Den store demokratiske maskine står parat -velpudset, men der mangler brugere.
Anmeldelse af Henning Fonsmarks bog: Historien om den den danske utopi.
Frederiksborg Amts Avis 27.8.1990

De gemmer sig bag maden
Konkurrencebidrag til konkurrence med overtitlen 'Danskerne og maden'.
For ikke at blive misforstået som svensker, kaldte jeg mig til lejligheden 
'Per Johansen'.
Information 6.6.1992.

Der knytter sig en sjovt intermezzo til denne forside af 
Frederiksborg Amts Avis fra 1982. En læser som vidste Broby Johansen
til sin kunstvejviser for Danmark var i gang med bindet om Nordsjælland, 
havde sendt ham dette udklip fra forsiden af Frederiksborg
Amts Avis.. Da han følte overskriften til min artikel helt i pagt med det, 
han ville skrive om Louisiana, bad han migsende en kopi, 
hvad jeg naturligvis gjorde. Han skrev derefter i teksten 
om Louisiana bl.a.: "Det meste af Louisianas moderne
udstillingsmateriale er for mig at se oppustede kunsthandlerfiduser, 
overdimensioneret konditorkunst, uspiseigt flødeskum"!.
Han sendte derefter kronikken til sin gamle veninde – Esther Noach, 
som var forfatteren til den bog, jeg omtaler. Hun sendte
mig et rørende men nøgtern takkebrev for kronikken – 
”Dens indhold har naturligvis glædet mig meget i mit 87ende år!” og
forklarede baggrunden for bogen: ”Jeg boede de to første år af 
1. verdenskrigen i London og Edinburgh, og det var det første
bombardement af en zeppeliner nord for London, som bed sig fast 
i min erindring.” I Edinburgh kommer hun under stærk påvirkning
af en Frelsens Hær-lignende organisation, i hvis stifters hjem 
hun passede en to-års pige. Ud af det miljø udspringer
derefter ideen til bogen ’En aften i Faldon’.

Hjælp til Window 8 søges

juli 21, 2014

 

laeresig

Billede: c per-olof.johansson

Det er ikke altid nok at tænke selv, selvom det tit er en god hjælp! Hjælp til Windows 8 søges!  Jo jeg kan komme på nettet, men browseren viser ikke aktive sider – kan f.eks. se den blå øverste menulinje her i facebook, men ikke indholdet – der det bare hvidt. jeg kan logge på og af. Samme sag øvrige steder med aktivt indhold, min blog, mine mail etc. Et flueben for lidt eller for meget – men HVOR!

Hvad bruger jeg facebook til

juli 1, 2014

 

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

 

Per-Olof Johansson

 

Hvis nogen engang – måske er det allerede sket – vil prøve at beskrive, hvad der foregår på facebook, vil de få store vanskeligheder på grund af mangfoldigheden. Det almindelige er, at der tales nedladende om facebook, gerne af nogen, der slet ikke kender det, men ser, at mange andre er optaget af det.

Jeg vil gerne fortælle, hvad facebook er for mig. Selv det er ikke nogen enkel opgave, og der skal nok være aspekter, der ikke kommer med.

Jo jeg sætter også billeder med solnedgang på facebook, jo jeg skriver om noget,, jeg har oplevet, jo jeg liker andre familiemedlemmers input af samme art. Men det er jo en uendelig lille del af tiden, som går med det. Beskedfunktionen som ligner mail er kombineret med en chatmulighed, og den griber jeg også til at anvende.

Jeg har tæt på 600 såkaldte facebook venner. Det betyder bare kontakter. Hvis jeg skal beskrive dem gruppevis, så er der en stor gruppe med familie, en stor gruppe med forfattere, en stor gruppe med kurvemagere. Der er også en del andre, som ikke sådan lige kan komme i en gruppe. Men når jeg går dem igennem, kan jeg næsten altid fortælle, hvad kontakten er startet med.

Fødselsdagslykønskninger er det mindste. Med familien udveksles det, som enhver må læse med på – måske billeder fra besøg, måske en tak, måske et link med potentielt fællesstof. Dette sidste er også hvad kontakten med forfattere og kunstnere ofte går ud på. At sende eller modtage invitationer til begivenheder, udstillinger, oplæsninger. Blandt kontakterne er selvfølgelig også diverse institutioner, hvorfra man modtager opdateringer om aktiviteter og giver tilbagemeldinger fra besøg. Eller kommer med gode ideer!

Så er der en mængde grupper omkring emner, hvor alle gruppemedlemmer kan bidrage. Det er ikke hver dag, man hører noget derfra, men muligheden er der. Grupper administreres af facebook-medlemmerne selv. Det er ikke nødvendigvis et større arbejde, du bestemmer jo selv aktivitetsniveauet. Jeg administrerer følgende grupper: ’Kurve i Danmark’, ’Folk og kultur’, ’Dansk-Svensk Forfattterselskab’, ’Keramik relæet’, ’Oddershede’. Den sidste oprettede jeg for en mig nærtstående familie på baggrund af nogle hjemmesider om samme, som jeg havde lavet. En gren af den familie, som var havnet i Chile, inviterede mig til facebook, og der skete det, og så lavede jeg gruppen, selvom jeg ikke selv er med i familieskabet direkte. Ad denne vej er familiemedlemmer verden rundt blevet bevidstgjorte om familieskabet og en gren med samme navn men med anden oprindelse er dukket op.

Nu det med at sætte billeder i facebook – så kan man samle dem i albums, så den, der holder af billeder, har en mulighed for at finde emner, som interesserer vedkommende. Jeg har en mappe til billeder, jeg kalder ’I øjenkrogen’, jeg har et album med forsiderne til de bøger, jeg har eller har været med til at udgive – og mange flere emner.

Jeg laver mange ting på Internet, har et domæne om de bøger, jeg har udgivet, jeg har en blog, hvor jeg skriver om alt muligt, jeg har billeder på flere domæner som flickr eller Picasa, YouTube med dokumentation for diverse sammenkomster, oplæsninger, udstillinger jeg har deltaget i eller bare været til. Facebook er en platform, hvor disse forskellige aktiviteter kan videregives. Ikke alle facebookvennerne holder lige det tidsskrift eller den avis eller andet, hvor jeg får trykt et eller andet – men et vink på facebook kan få nogen til at opsøge papiret for at læse, hvad jeg har skrevet. Der var en kendis, som var træt af facebook netop af den grund, at hendes facebookvenner fortalte alt muligt om, hvad de foretog sig. Hun har let adgang til medierne, så hun behøver jo heller ikke i samme grad som mindre succesrige forfattere som jeg at anvende den funktion. For mig har det været en fordel. Den, der ikke vil lege med, kan jo uden al brask og bram stå af og finde andre venner end mig.

Som sagt laver jeg en blog, men på facebook er der faktisk en form, der ligner bloggen med noget som kaldes ’noter’. En længere status er velplaceret der, fordi den bliver let at genfinde, hvad der kan være svært i den øvrige sammenhæng, da der ikke kan søges internt på facebookprofilerne. I øvrigt kan facebookprofilerne holdes mere eller mindre skjult. Grupper som ’Kurve i Danmark’ kan enhver på nettet kigge til, men bidrag kræver medlemskab af facebook og gruppen, hvilket jo kun koster tilmeldingen. Jeg deltager ikke selv i lukkede grupper, men ved da, at muligheden eksisterer.

Jeg har lavet hjemmesider siden 1995, et hjørne af det med digte af mig selv og andre under navn af Splints & Co. har mere eller mindre fungeret siden 1996. Engang lavede jeg hjemmesider med de længere artikler, og dem kan du stadig læse i den form. Men i dag bruger jeg gerne PDF-formatet, fordi der har læseren en acceptabel mulighed for at udskrive. Jeg annoncerer så artiklens eksistens i bloggen med et forskræp og et billede, og så kan du afgøre, om det skulle være noget for dig. [Idag altså en undtagelse: hele artiklen står her på bloggen!] Jeg linker til dette i facebook, og der linkes helt automatisk også til Twitter og LinkedIn.

Alt i alt en tilgængelighed der ligger milevidt fra, hvad en forfatter kunne drømme om før 1990. Var teksten ikke trykt i bog eller tidsskrift, var den død og blev liggende i skrivebordsskuffen. Det er så en almindelig anke: At så har der ikke været redaktør og korrekturlæser ind over. Nej, men i kraft af udbygningen af Google kan læseren finde alternative muligheder at veje ordene op i mod, hvis det føles nødvendigt. Min opgave er hvad den hele tiden har været, at så klart som muligt udtrykke det, jeg ønsker at bringe videre.

 

At der så slipper et billede med af udsigten – er det så farligt?

Se dette som PDF til udskrift: Klik her

 


%d bloggers like this: