På facebook og Instagram bringer jeg små digte mellem meget andet. Nogle er nye,
nogle er ældre. Hvilken platform skal man vælge? Her samler jeg nyere opslag.
Made with Square InstaPic
Archive for the ‘POJ på nettet’ Category
Digtsamling
oktober 7, 2020Per-Olof DK på Internet
september 4, 2020
Profilbilleder på facebook..(foto øverst midten Nikolaj Kristian Carlsen!)
Influencer er jeg ikke – men jeg har været aktiv på Internet siden 1994. Jeg kunne godt lave hjemmesider – men at hægte sig op på en server måtte jeg have hjælp til af Sune.
Jeg har skrevet om dette fra andre vinkler. Denne gang skal det have karakter af opremsning. Hvor finder du per-olof.dk?
Den første hjemmeside var på en gratis platform kaldet Geocities. Siden overtaget af Yahoo, som solgte til..nogen andre. Jeg har beholdt siden, som nu hedder http://perolofdk.com/
På en dansk server hedder jeg http://per-olof.dk , og her fra vises man videre til de andre platforme.
Siden om mine udgivelser hedder http://læsmig.dk .
Jeg startede med en blog, som nu hedder http://perolofdk.blogspot.com.
efter kort tid skiftede jeg til https://perolofdk.wordpress.com/
Min interesse for bogen Bonde-Practica gav anledning til en selvstændig blog https://bondepractica.wordpress.com/
Måske var det en god ide at være på billedplatformen flickr.com ? https://www.flickr.com/photos/perolofdk/albums/
LinkedIn har jeg haft svært ved at se relevansen af, men den inspirerede mig til denne opsamling https://www.linkedin.com/in/per-olof-johansson-18ba5834
facebook er et kapitel for sig. Udover profilen perolofdk administrerer jeg der flere grupper: Kurve i Danmark, Folk og Kultur, Keramik Relæet, Dansk-Svensk Forfatterselskab, Lillerød Landsby, Oddershede, og – ganske vigtigt i den digitale tidsalder en gruppe om vanskelighederne for Digital Dispensationsfolk. De albums jeg har på facebook er offentlige, med tegninger, digte, fra digtoplæsninger og meget mere.
perolofdk https://twitter.com/PerOlofDK?s=09
på Twitter bruger jeg til at sprede nyt på min blog.
På domænet issuu.com, profil perolofdk https://issuu.com/perolofdk har anbragt 64 små og store publikationer, her af 16 udgaver af Dansk-Svensk Forfatterselskab publikation ‘Ordet’, som afløste de trykte versioner.
@perolofdk er mit profilnavn på Instagram, et godt sted til (næsten) daglig opdatering med et billede!
UPS! Engang var der en platform Picasa, som blev overtaget af Google som nu hedder Google Photos, og hvor de oprindelige albums er bevaret under ny adresse. At henvise til en fælles adresse for mine albums der, kan jeg ikke finde ud af, men f.eks. https://get.google.com/albumarchive/103656608867768407728/album/AF1QipOYkZ6cbc4dywzvrQ9N-oLTGQR4vBRw1Z7Wca3N
*****
Selvudgiver- per-olof.dk
august 27, 2020
per-olof.dk digtudgivelser
En opremsning mine digtudgivelser:
Alice er min veninde. Digte. 1972/2010
En sang på lommen. Musik: Niels Erik Nielsen. 1978 (Undtagelsen: Udgiver Oktav Musikforlag)
Hvor de åbner deres madkurv. Digte. Politiken Online 1994 [netudgivelse og trykt] (samme) diskette og www 1995
Digte Online 1994. Politiken Online 1994,(samme) diskette og www 1995,(samme) e-book 2000 [Netudgivelse]
Rædsel sammen med fryd. Kald det digte. 1996
Dagenes digte. 2000
Ordsamling. 2005
Syttens digte. 2008
per-olof johansson læser digte 2005-2008. DVD 2009
Digte dagen efter. 2011
Hejkurve.2012 [netudgivelse]
Henvendelser som digte 2013
2+2 viser. 2013 [netudgivelse]
AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt]
Nitten croquis- digte. 2017 [netudgivelse]
Instagram-digte. 2018 [netudgivelse]
Selvudgiver – jeg bryder mig overhovedet ikke om ordet. Det er befængt. Noget ligger der måske i associationerne – selvbesmittelse – eller også er det den måde, det bruges på, hvor der er tale om bøger, det ikke er værd at beskæftige sig med. Det ligger immanent i ordet, at ’selvudgiver’ bør man ikke være. Og i hvert fald ikke af digte!
Af den grund er det ikke altid let at vide, hvilke bøger som er udgivet af forfatteren selv. Det kan skjules på flere måder. Bogen kan udgives hos en forlægger, som sætter sit navn på udgivelsen, men hvor forfatteren ellers står for det hele, indhold, opsætning, pengene. Eller forfatteren kan kalde sig selv forlag, skjult af valget af navn.
Jeg har nu gennem 50 år udgivet adskilligt i eget regi, og måske dumt nok kaldt forlaget per-olof.dk – let gennemskueligt en selvudgiver. Farbror August sagde engang til mig, at hvis jeg engang skulle lave et firma, skulle jeg smide Johansson væk og bare kaldet det per-olof – for det er der ingen som hedder i Danmark. Så det er vel hans råd jeg har fulgt.
I vore dage er en udgivelse jo ikke altid en tryksag. Som digitale digtværker tæller jeg 7, hvoraf 2 også er trykt. Jeg debuterede i Hvedekorn i 1964 og forsøgte gennem tresserne at blive udgivet på et forlag. Da jeg kun modtog afslag, fik jeg en af min brødre til at lege forlag under navnet ’Forlaget Lampen’ og min første udgivelse skete så i 1972 med digtsamlingen ’Alice er min veninde’. Hans Jørgen Nielsen anmeldte den uvenligt i Information, men ellers hørte man ikke mere til den. Jeg genudgav den 2010, dog uden at sætte den til salg. Erfaringen havde jo på det tidspunkt lært mig, at jeg var en non-seller, den blev delt ud – til hvem ved jeg i dag ikke!.
I 90’erne kom så muligheden for print-on-demand og det kan man vel ligeså godt kalde selvudgivelser. I starten med et dødkedeligt omslag, men som sådanne udgav jeg to hos Net-Bog-Klubben 1996 og 2000. I en periode var de også på nettet, men så forsvandt de.
Mine trykte digtsamlinger sluttede med ’Henvendelser som digte’ i 2013, dog efterfulgt af ’AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’ hvor jeg fik plads til 8 digte og så må tælle med som digtsamling.
Det skulle i alt give 11 digtsamlinger. Anmeldelser er det kun blevet til i få tilfælde, så få at jeg går ud fra at jeg og mine digte ikke kommer til at indgå i litteraturhistorien.
Jeg har netop læst et afsnit i Viggo F. Møllers ’Samliv med mig selv’ fra 1954, hvor han skriver om ’Alt for tidlig succes’. Han taler jo fra den tid, hvor bøger skulle trykkes, og der er mange gode formuleringer. Dengang døde de fleste efter de to første digtsamlinger efter hans formening. Nu havde jeg jo ikke engang en succes at gå videre med, men tiden var blevet en anden og trangen til at skrive digte forsvandt ikke, trods den manglende succes. Hvor mange, der har gjort som jeg, ved jeg ikke, men det er da et fænomen, som må være relevant at studere for litteraturhistorikerne!
Jeg læser i umiddelbar fortsættelse af Viggo F. Møller, de sidste afsnit i Tove Ditlevsens ’Erindringer – barndom, ungdom’. Her fortæller hun om hvordan Viggo F. hjalp hende med at få det første digt trykt i ’Vild Hvede’ og hvordan han hjalp hende med at finde en forlægger. Flere forlag afviste ’Pigesind’, men Viggo F. sagde, at Vild Hvede havde en fond, der kunne bidrage til udgivelsen og så lod forlæggeren Rasmus Naver sig overtale – og Arne Ungermann tegnede forsiden gratis. Mon ikke Viggo F. har betalt det hele, så vi kan kalde det en camoufleret selvudgivelse? Når man lige har læst, hvad Viggo F. mener om de unge håbefulde, så er det virkelig et sats, han gør med Tove Ditlevsen her, som hun i hvert fald i denne bog er ham dybt taknemlig for. Siden fremstod hun jo ustoppelig – men var den første bog ikke lykkedes, ved vi jo ikke hvordan det var gået.
‘Tilegnet Viggo F. Møller’
I dag huskes Viggo F. Møller kun for sin forbindelse med Tove Ditlevsen, til nød for sit redaktørskab af Vild Hvede. At Tove Ditlevsen af sig selv skulle have fundet på, at der i Pigesind skulle stå ’Tilegenet Viggo F. Møller’ tvivler jeg på, det er nok Rasmus Naver, der har givet hende et lille vink. Det var ikke dengang til at vide, at det blev et af bidragene til at holde Viggo F. Møllers navn i live. Hans eget veludviklede forfatterskab taler man ikke om. Siden jeg fandt ham engang i slutningen af 50’erne har jeg læst ham og samlet på ham. Jeg finder ham stadig værd at læse.
Om mit forfatterskab kan man læse her
AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt] https://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm
Udgivelserne kan man finde her http://læsmig.dk
Enkelte mangler endnu at komme på listen.
Stedsans – om spånkurve
april 29, 2020
November 2012 sendte DR1 en udsendelse i serien Stedsans, hvor Susanna Sommer talte med Per-Olof Johansson om spånkurve i Danmark. Nu kan den takket være danskkulturarv.dk igen høres. Lyt her!
perolofdk Instagrammer
december 10, 2019..og hvor mange indlæg om dagen? Dette er det andet, med Instagrammer..
Danmark mangler kurvemuseum
marts 11, 2019
To bøger om virksomheder på samme vej som forsvandt
Danmark har vi flere museer, med vægt på keramik, Designmuseum Danmark, Käehler, Ehlers Samling, Clay. Ikke et eneste kurvemuseum. Har lige været med om udgivelse af bog om Lillerød Lervarefabrik, så stikker det i øjnene..
Der kan godt samles et lille bibliotek om kurvefremstilling, men historien om kurve mangler. Mange museer har kurve et sted i deres samlinger men et helhedsbillede lader sig vanskeligt samle. Det kunne måske fremstå digitalt, når alle genstande fra museerne er på nettet, men fysisk bør kurve også være tilgængelige som keramikken.
Der er også blevet lavet historiske udstillinger bl.a. denne på Moesgaard i Aarhus 2009, som jeg gennemfotograferede og satte på nettet.
Om spånkurvene har jeg sat en hel del billeder på nettet, jeg regner nok min udstilling i Glimåkra 2012 i Sverige for den vigtigste,
samt udstillingen på Pileforeningens festival 2009 i Vingsted, som ikke er at kimse af!
Internetdigter
februar 24, 2019
Nogle af mine forsider på Internet
Digte på Internet
Succeskriteriet for en tekstforfatter på et reklamebureau er naturligvis, at teksten sælger varen.
Jeg skal ikke afvise, at det også kan gælde for en og anden digter. For mange, som holder op med at at digte, virker det som om, det var sådan, det var.
Men digte kan man gøre af mange årsager. Om digtene finder udbredelse er en helt anden ting.
Engang var udbredelse afhængig af bøger og tidsskrifter, nu har vi så Internettet til at slå hul igennem til læsere.
Bøger og tidsskrifter var, som tekstforfatterne er, afhængige af købere, det er publicering på nettet nu ikke. Du kan som digter have alt fra nul til næsten uendeligt antal læsere.
Lars Bukdahls fortjenstfulde lille klumme i ugens WA om digte på nettet er en fin lille optakt som orientering i et uoverskueligt felt. Den er set ud fra det trykte tidsskrifts perspektiv, og glemmer for resten at fortælle os, hvilke overvejelser han som redaktør af et trykt tidsskrift har gjort angående en deltagelse på nettet – hjemmeside har Hvedekorn jo og med spredte tekst- og lydbidrag.
Han finder at området ikke har noget at prale af.
Siden PolOnline havde en konference på nettet også til poesi i begyndelsen af 90’erne, har jeg publiceret digte via Internet på mangfoldige måder. F.eks. det første digttidsskrift på nettet med et ISSN-nr fra 1996, siden på så mange måder, det har kunnet lade sig gøre. At det ikke har gjort indtryk på Lars Bukdahl, kommer ikke denne sag ved. Heller ikke, at tidsskriftet nu har hvilet nogle år.
Jeg synes, der er en vigtig vinkel på sagen, han glemmer. På nettet er det ikke mængden af læsere som er det afgørende mere. Hvad jeg har oplevet er, at her kan forholdet digter-læser være på atomart niveau så at sige. Et digt – en læser, ja eller fem måske. Kan være Lars Bukdahl ikke liker teksten men det gør NN. Hvorfor skulle Lars’ dom betyde mere for mig end Birgits? Jo fordi han er manden med overblikket både bagud, nu og for fremtiden, kunne svaret tænkes at være. Sådan set i forhold til dansk digtproduktion as such. Men sådan skriver jeg jo ikke digte. Det ville meget ligne ham tekstforfatterens ambitioner. Jeg kan godt mene, at jeg, når jeg ser teksten, opfatter den som en henvendelse og ikke kun til mig selv. Hvor langt det rækker, ved jeg ikke. Jeg skriver for mit livs skyld – her er mit liv. Så er Birgits medleven vigtigere end Lars Bukdahls afvisning. Det er den mulighed, nettet har givet mig.
Lars Bukdahls klumme giver sig da ikke ud for at være nogen komplet oversigt, så lad mig supplere med den mulighed for offentliggørelse, som platformen ISSUU udgør. Der er både gratis og betalt adgang mulig for både udbyder og modtager, jeg har valgt at begrænse mig til den gratis adgang, og sætter linkene op her:
Digt- adresser
på ISSUU
Per-Olof Johansson
Digte på Instagram #perolofdkdigt
Nitten Croquisdigte : Nitten digte udført som croquis i Dansk Forfatterforening Kulturnatten 1. oktober 2017
Splints & Co
20/2010: Digte af Bo Lille, Per-Olof Johansson og Kung Tzu-chen
21/2010: Lyriske Lillerød
22/2010: Tredje Poesitur på BogForum 2010: Digte af Bjarne Gårdsvoll, Ole Bundgaard, Viggo Madsen, Benny Pedersen og Per-Olof Johansson
23 / 2011: Digte med temaet: Patientdigte
24 / 2011:Digte som ord og handling – Bogforum 2011 med digtergruppen Tredje Poesitur.
Splints & Co. 1/1996 – 26/2015 som hjemmesider.
Ny videnskab:Regelvidenskab
januar 26, 2019
Ny? videnskab: Regelvidenskab
Definitionen: Regelvidenskab er videnskaben om reglers opståen, udformning, brug og afdøen.
Regler ligger naturligvis i traditioner, implicit i jura og teologi – men i min neutrale formulering nok ukendt land.
I betragtning af reglers betydning for samfund i dag og i fortiden, mærkeligt jeg ikke lige kan google mig til den videnskab. Den må da findes?
Moses fik reglerne udleveret af Gud selv, det forsøgte Muhammed at eftergøre med en mellemmand, men reglers opståen er jo en pågående proces.
I dag ville det være oplagt at analysere regel-formulerings-praksis i ministerier, styrelser, ledelser. Når regler søsættes er det med en baggrund i kompetencer og vedtagelser, men det er jo ikke der formuleringerne sker. Det er det jeg især ønsker fokus på. Det sker jo på et lavere niveau hvor de formulerende er anonyme og ansvarsfri. Hvis reglerne vil stride med deres moral, vil de formentlig skifte job. Whistleblowere er en sjældenhed i den branche.
per-olof.dk 2014-2018
januar 21, 2019
Jeg så ingen blodmåne til morgen, så jeg fik stunder til dette:
Jeg udgav 2014 et lille hefte om at være, ikke ukendt men ikke
anerkendt, forfatter.
På fem år sker der jo noget!
Forfatter- og udgiveraktiv sidste fem år bl.a. med:
x
Fem veteraner Digtere på DVD 2018
64 sider 150 kr. ISBN: 978-87-93272-60-6
Forlaget Ravnerock
De fem veteraner: Per-Olof Johansson, Karsten Bjarnholt, Viggo Madsen,
Ann Mari Urwald, Jack Thim.
DVD Benny Pedersen
x
Bladring i bogen på min YouTube-kanal:https://youtu.be/gfp2E0DJOxY
–
Jeg var i redaktionen, layout, dtp, bidraget med
fotos, genstande, oplæg.
Udgivet af LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune.
x
Arne B. Johansson – retrospektivt. 2017
I redaktionen, layout, dtp, tekster, en del fotos.
Udgivet af Allerød Kunstforening.
x
Digte offentliggjort på min Instagramprofil perolofdk 2018
x
Nitten croquisdigte
Nitten digte udført som croquis i Dansk Forfatterforening
Kulturnatten 1. oktober 2017
x
Kurt E.Johansson: Digte – Udsyn fra Femø 2016
Redigeret, layout, dtp, efterord
x
Kronik Politiken 2016 ‘ Jeg kommer aldrig over tabet af min søn.’
x
ORDET. Informationer Dansk-Svensk Forfatterselskab. Redaktør,fotos.
x
x
Noget om ost.
Flemming Johansson har i sit lange arbejdsliv beskæftiget sig med ost, og her
fortalt om oste og serveret mange gode vers! Han har overladt til nästkusinen
per-olof.dk at sætte denne lille bog på nettet!
x
På opdagelse med Bonde-Practica. Artikel i Biblis 80/2018.
x
Mange artikler som PDF, en og anden trykt. At jeg ikke i bloggen har lavet
et opslag om Arne B. Johanssons udstillinger på Johannes Larsen Museet 2015,
Hallebyores mødested 2016, Allerød Kunstforening 2017 skyldes det nok, at
jeg har gjort meget ud af det på Instagram. Men forsiden fra 2017 skal da være her..
PDF-artikler på per-olof.dk
januar 5, 2019
Forkortet version trykt i Flensborg Avis 29. marts 2017
Jeg har gennem årene lavet mange hjemmesider med artikler, jeg har skrevet artikler her i bloggen og i min anden blog, og i en blog om Bonde-Practica eller som Noter på facebook. Der kan man rulle ned gennem siderne og se hvad de går ud på
Vist for anden gang har jeg lavet et liste med de PDF’er som er udgivet på domænet
per-olof.dk. Foreløbig er det artikler, som er set januar 2019 1.-5. januar. Vil blive suppleret hen ad vejen. Tit artikler som har været trykt, måske forkortet, men som så er genopstået i deres helhed som PDF.
