Archive for the ‘politik’ Category

Allerødvisionen 2031

februar 6, 2019

Allerødvisionen

Som aktivt medlem af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune – foredrag, andel i udgivelser, artikler i Nøglehullet og lokalaviserne siden foreningens start for 40 år siden, og som aktiv i lokalpoltik 1974-1994, erindrer jeg adskillige kommunale visionsprocesser, hvis resultater ikke var bemærkelsesværdige. But try, try and try again!

Jeg skrev 19.3.2018 i FAA bl.a:

“Allerød Kommune fylder snart 50 år, og Allerød Byråd vil sætte en proces i gang for at udvikle en vision for kommunen for de næste 12 år med en konsulent som medhjælp. I de forløbne 50 år er vi mange, der har forsøgt at bidrage til en sådan vision, så lad os håbe, at konsulenten får øje på os.”

Lidt tænkte jeg der måtte gøres der udover. Så jeg stillede det følgende som et forslag til ‘Pejlemærke’ til det udsendte forslag:

Der er mange fine tanker i det fremlagte forslag, blot synes jeg noget i denne stil mangler blandt
PEJLEMÆRKERNE
Kulturen
Allerød kommune har en historie før kommunesammenlægningen. Historien er vigtig for fremtiden.
Naturen er et af aspekterne, kulturen et andet. Allerød Kommune blev en modtagerkommune for tilflyttere, der naturligvis ikke er opvokset med områdets kulturbaggrund. Naturen er en kulturnatur, skabt af menneskers aktiviteter på stedet gennem årene. Kulturens udtryk på dette og andre områder kræver, at der lyttes til fortællingerne om fortiden. Noget består såsom stendysser, Bastruptårnet, kirkerne, jernbanestationen i Lillerød og ganske få bygninger i øvrigt. Både dette og meget, som nu er forsvundet, kræver formidling. Vi tager ansvar for at bringe disse fortællinger frem og drage nytte af dem, når fremtiden skal formes.

Der kom faktisk et helt fornuftigt resultat ud af dette i den vedtagne plan, skønt lidt kort:, side 3 spalte 1-2  i Allerød Vision 2031Allerød Vision 2031:

“Vores forskellige bysamfund har hver deres historie og identitet med baggrund i skovbrug, naturressourcer, håndværk og landbrug. De tilbyder varierende rammer for det gode liv med nærhed til fortiden og stedets historie og nærheden til hinanden. Vi tager vores historie med os ind i fremtiden.”

Det kan forblive tomme ord, men hvorfor sprede misstemning med mistro på forhånd. Jeg er i hvert fald glad for denne formulering, som byrådet allerede igang med at realisere med den igangsatte registrering af bevaringsværdige bygninger i kommunen.

Reklamer

PDF-artikler på per-olof.dk

januar 5, 2019
foto avisartikel

Forkortet version trykt i Flensborg Avis 29. marts 2017

Jeg har gennem årene lavet mange hjemmesider med artikler, jeg har skrevet artikler her i bloggen og i min anden blog, og i en blog om Bonde-Practica eller som Noter på facebook. Der kan man rulle ned gennem siderne og se hvad de går ud på

Vist for anden gang har jeg lavet et liste med de PDF’er som er udgivet på domænet

per-olof.dk. Foreløbig er det artikler, som er set januar 2019 1.-5. januar. Vil blive suppleret hen ad vejen. Tit artikler som har været trykt, måske forkortet, men som så er genopstået i deres helhed som PDF.

Artikler som PDF af Per-Olof Johansson

Om bog om Tidehverv

juli 25, 2018

Collage 2018-07-25 13_11_43

Henrik Bach: Konfrontationskurs -Tidehverv og den guddommelige komedie. 2018. Gyldendal

Per-Olof Johansson

Denne artikel som PDF

For mig en oplagt bog at læse. Det er jo et stykke Danmarks-historie, man er en del af. På den måde vældigt oplysende. Og så er der det med troen – ordet jeg er meget optaget af. For de troende dækker ordet en indlysende realitet – for andre må det være en mærkværdighed. Jeg har undsagt ordet, det dækker ikke, tiden er løbet fra det. Tiden er ikke løbet fra religion, men et nyt begreb for den religiøse erfaring trænger sig på. Det har jeg skrevet en kronik om, uden nogen har reageret.

Det ord tro.

Jeg hverken vil eller kan skrive en anmeldelse. Min tid ja og den nærmest foregående – men at kunne vurdere det hav af oplysninger, man her præsenteres for må der andre til. Jeg vil alligevel have lov at fortælle om mit indtryk af bogen.

Indtil Søren Krarup for alvor tog over, forbandt jeg noget positivt med Tidehverv. En diskussionsklub værd at lytte til. Tidsskriftet selv har jeg vist aldrig haft i hænderne, det var den genlyd dets artikler gav. Kronikker og bøger af de tilknyttede personer, interviews med dem, omtale af dem. Kan jeg så i kort begreb indfange dem? Søren Kierkegaard en guru og så forkastelsen af diverse tricks på religionens vegne, du står selv til ansvar.

Med Søren Krarups indtog var det ham og ikke Tidehverv, der tog opmærksomheden. Hans kamp mod menneskerettighederne, hans kamp mod indvandrere.

Introduktionen giver i et par linjer læseren færten af, hvor vi er på vej hen; ”Tidehvervsfolkene er ikke uenige, hvis man frem for alt kalder dem for Luthers og Kierkegaards arvtagere i kampen for en uforfalsket kristendom, hvor evangeliet lyder til den enkelte, ufortyndet og uparfumeret, rent og purt.”

At forfatteren har været længe om bogen, er fuldt forståeligt med de mange kilder, der har skullet opsøges og citater udvælges. Henrik Bach er præst, men har også arbejdet journalistisk og i den egenskab fulgt Tidehverv i mange år. Det er ikke en teoretisk udredning men en person-og argumenter udredning, med små personbiografier af hovedpersonerne, så man tror at kende dem ved afslutningen. Hans egne meninger kommer til udtryk, selvfølgelig, men det er ikke det, der er hovedstrømmen, det er det Tidehvervske, som slår mange krøller undervejs og med mange udblik til samfundet i øvrigt. Der kommer sammenhæng i meget, man kun svagt har hørt eller haft fornemmelsen af. Utroligt som citaterne afdækker trosvisheden hos deltagerne. De ved nok, hvad der er vigtigt at sige. Her argumenteres som ud fra en logik, som om det hele er logik, men lyder mere som om, det er profeter, der krydser klinge!

’Nyere tid’ har været sværest at holde sammen på. Da Islam træder ind på scenen er det svært at vurdere, om Bach rammer rigtigt, ikke i referatet af Krarup og co. men i resumeet af vægten af Islam i samfundet nu. Hvis en stor procentdel af muslimer foretrækker sharia frem for dansk lov, som en undersøgelse, der henvises til, viser – hvad betyder så det? Vil de ikke rette sig efter dansk lov? Hvad er sharia overhovedet – osv

Midt i læsningen blev jeg afbrudt af henvisningen til en pjece fra efteråret 1945. ’Opgørets nødvendighed’ af Vilhelm Krarup, K.E.Løgstrup og H. Østergaard Nielsen. For den har jeg og har kun sporadisk læst, nu blev det gjort. Udgivet på Tidehvervs forlag og med en dedikation fra forfatteren Valentin Filskov, en af de forfattere, der i øvrigt henvises til i Henrik Bachs bog. Den må jeg sige mere om en anden dag, her blot nævne, at den fremstår for mig som typisk for Tidehverv, selvom det her ikke er religionen, men det politiske liv, der er i fokus. Samarbejdspolitikerne hedder endnu ikke det, men Eftergivenhedspolitikken. Ikke megen opmærksomhed gives der politikken før Besættelsen, opmærksomheden er på eftergivenheden for tyske krav og hvornår bruddet med tyskerne burde være sket. Konsekvenser måtte blive, hvad de ville – det kunne ingen andre end tyskerne tage ansvaret for! For mig fremstår samarbejdspolitikken som en umiddelbar konsekvens af den politik, der blev ført i årene før Besættelsen med befolkningens opbakning.

Men dette, skrevet af Vilhelm Krarup, lyder som en slags programerklæring for Tidehverv:

”Nu lægges grunden for de kommende års folkeliv. Nu har vi – mere end vi har haft det i mange generationer – en mulighed for at nå frem til en ærligere og virkeligere grund at leve på i vort fællesliv….Den danske selvglæde og provinsialisme er nok en myte, men den skulle dog være til at ryste.”

PS til Hans Hauges ellers fremragende anmeldelse i Berlingske Tidende 16.6.18:

I anmeldelsen får vi, der er uenige med Søren Krarup, dette generelle dask over næsen:

Den er behageligt fri for den rituelle forargelse over Søren Krarup og tonen i debatten, sådan som det er gængs blandt de dannede og de fleste præster.”

Hvad Henrik Bach mener eller ikke mener om Søren Krarup er det jo ikke bogens opgave at fortælle – men at beskrive ham og hans synspunkter i sammenhængen, sådan som han også gør. Men at dynge al modstand mod Søren Krarup sammen som ’rituel forargelse’ er frækt. Er der noget Søren Krarup fra første færd selv har været en mester i, så er det rituel forargelse. Jeg måtte, første gang jeg modte et eksempel, reagere med et læserbrev i Jyllands Posten (8.9.1969), fordi han i en klumme havde skruet op for sin forargelse over, hvad han mente var et fotobevis for, at Mogens Fog havde hilst de nye studenter velkommen med hånden i lommen! Fog kunne nogle dage efter afvise, at der var hold i Søren Krarups forargelse og situationens Danmarkshistoriske betydning!

Kulturbevaring 1991 – 2018

juni 11, 2018

Havde indlæg i Politiken 10.6.18 om det at levere samlinger til museerne, på baggrund af artikel i samme 29.5. om opbevaring af samlingerne. Faldt så over artikel fra 1991, hvor problematikken er den samme og hvilket også havde givet mig anledning til et indlæg! Det lader ikke til, at politikerne hører efter. Allerede i 1991 kunne forfaldet konstateres.

Tilflytterkommune – Allerød

maj 8, 2018

IMAG0120~2

Politik i Allerød – det er enkeltsager OG det overordnede, samlende. Og det overordnede, samlende er først og fremmest at vi bor her sammen. Da Lillerød Øst blev bygget fik børn af  byen priviligeret adgang til at købe grunde og var altså på forhånd kendt med det fællesskab, de indgik i. Hvordan med de nye kvarterets beboere, lægger de vægt på den nye tilknytning andet end rent praktisk, prioriterer de overhovedet fællesskabet? Hvordan indfanger vi dem?  

I heftet ‘Drømmen om Allerød’ fra 1991 citerede jeg etnologen Lauritz Bødker for i 1971 at have sagt:”I dag er Danmark et udpræget emigrationsland indenfor landets grænser.” Og for at have rejst spørgsmålet, hvordan de gamle og nye småsamfund engang i fremtiden kan smelte sammen til et homogent samfund i form af en kulturel enhed. I 2018 lever vi den fremtid, og selv er jeg i hvert fald skeptisk, hvad angår resultatet her i Allerød. Den byraukratiske enhed fungerer, men respekten for stedet og dets fortid har det svært. Vil tilflytterne den eller rager det dem en høstblomst?

Når de yngre flytter til landsbyerne har man indtryk af en forståelse for at skulle bidrage til stedets identitet. Hos os er det mere som om fællesskabet mere opfattes som en afdeling af et supermarked, ikke noget som kræver engagement, for nu at trække det lidt skarpt op.

  • Da Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune for 40 år siden startede, var initiativtagerne både unge og ældre, ældre vil her sige begyndelsen af 50’erne! Den yngste i begyndelsen af 20’erne! Et vellykket samarbejde med kommunen og diverse fonde og et stort og stigende medlemstal, en fremragende formand og en fremragende arkivar har skabt basis for de resultater, der hidtil er nået. Men vil yngre ikke tage over på deltagerniveau, ser det sort ud.
  • Nej jeg sidder ikke i bestyrelsen og har aldrig gjort det. I starten fandt jeg det for uforeneligt med mit politiske engagement. Siden kunne jeg se, det var muligt at bidrage uden at sidde i bestyrelsen, på linje med de mange andre frivillige, som har lagt en indsats på arkivet. Min optimisme hænger jeg op på den afstemning, hvor vi afgjorde, at Allerød fortsat skal være en selvstændig kommune.

 

 

Mål tilpasset det målbare

maj 14, 2016

tårn

Note på facebook

Læserbrev til Politiken som der ikke er plads til i avisen.
Det er ikke en let kronik, Nikolaj Ejler har skrevet i Politiken 10.5. om måling af resultater i sociale og sundhedsmæssige indsatser. Den er skrevet ind i en sammenhæng, som de færreste vil have indsigt i. De indvendinger, han rejser mod Kora-rapporten, vil Kora heldigvis nok selv svare på. Men selv om man i øvrigt ikke har styr på cykelløb, kan man da få øje på, når kæden hopper af. Et citat er desværre nødvendigt.
”Kvalitet og effekt kommer af stadigt bedre daglige beslutninger i praksis. Her er fagprofessionelle nøglen, for de er trænet i en faglig refleksion over den konkrete situation med det konkrete menneske. Refleksioner skal være vidensfunderet, datadrevet, for vi har en udvikling- og læringskultur, hvor progression for den enkelte i målgruppen hen imod de intenderede mål for ham eller hende er i centrum for praksis. En fagligt funderet kultur med kerneydelsen i fokus, ikke en ansvarsfri kultur med alt ansvar placeret hos den enkelte fagprofessionelle.”
Fagprofessionelle er et ord, der lyder godt. Intet i artiklen lader dog ane, at Nikolaj Ejler andet end teoretisk har mødt den målgruppe. I hans argumentation indgår ikke noget om ressourcer. Hvis hjemmehjælperen har kerneydelsen i fokus, er der stor forskel på om kerneydelsen er at hjælpe den ældre eller at støvsuge. Kerneydelsen er selvfølgelig at hjælpe den ældre, men det vil der i dag være meget få muligheder for at leve op til, fordi kommunen har sat et skema op, der ser bort fra den egentlige kerneydelse og satser på noget, der kan gøres op i minutter. Sådan kunne tidsstudieteknikeren fastsætte arbejdet i en maskinelproduktion, men det er en teknik, som er totalt misforstået i en menneskelig relation. Det er lægen, der i den givne situation afgør operationens varighed, ikke et gennemsnit af tidligere lignede operationers varighed.
Og så skal vi måle, om vi er på rette vej mod indfrielse af disse mål. Måling med mening for såvel politisk, administrativ ledelse og fagprofessionelle.”
Har ledelsen i stat, region, kommune, skole, hospital ikke afsat ressourcer til noget ud over gennemsnittet, er det ikke hverken lægen eller hjemmehjælperen, som skal betale prisen med stress. Hvad vi alle, der har været flue på en væg, når måleriet kolliderer med målet kan konstatere helt uden rapporter er – at tidsstudieteknikeren har vundet over den fagprofessionelles ad hoc vurdering.

Danmark er ikke en forretning

maj 9, 2016
Forside til utrykt manuskrip 1973

Jeg røber mig..Forside til utrykt manuskript 1973

Danmark er ikke en forretning – denne titel fra en tekst af mig fra for længe siden randt mig i hu – men hvad stod der? jeg fandt den frem – den var fra 1970 – og var for mig selv at se så interessant, at andre burde kunne læse med. Så her er den – i form af en novelle.

Hovedpersonen siger om fremtiden:” Nej, kun i den grad det lykkes os at omskabe Danmark fra at være forretning til at være et samfund vil det lykkes os at bevare noget vi kalder frihed, bevare det på trods af storkoncerner, markedsdannelser, og fremmede magters strategiske  interesse i vort land.”

Link til Danmark er ikke en forretning

Vreden op på højt plan

april 10, 2016
foto

Tekst i arbejde

Artiklen og flere kommentarer

Vreden op på højt plan

Céleste M.K.Nshimiyimana
i Information 4.4.2016:
din impulsive vrede
er fuldt berettiget!

Politi i Istedgade
som tror enhver afrikansk kvinde:
kvinde i Istedgade er luder:
skal på kursus herr politikdirektør:
møde en mor på vej hjem fra messe!

Folk så til fra busstoppestedet
og åbne vinduer
greb ikke ind,
da din ven fra Uganda
blev overfaldet, de er ikke racister:
Vi er bare nogle skrog.
Din impulsive vrede
er meget bedre.

Hvordan vil vennerne
sobert og roligt
gribe ind:
Vi løber langt væk:
skrog skrog skrog
alle fitnesscentre til trods.

Sobert og roligt altså
skal vi acceptere racismen
som altid kalder sig noget
andet?
Sobert og roligt
bør statsministeren støtte
din impulsive vrede:
han er selv så impulsiv!

Per-Olof Johansson

[teksten sendt til Information – som ikke har meldt modtaget eller afvist.]

 

Afstemningsresultatet fortolket

december 4, 2015

tårn

Jeg har på facebook efterlyst i hvilket hoved ideen er udklækket, at vi skulle overlade beslutningsretten vedr. afgivelse af suverænitet til et simpelt flertal i Folketinget? Måske er det i statsministerens eget – han er trods alt jurist. I hvert fald satte han straks fingeren på dette ømme punkt, endnu før afstemningen var slut.

Det lader til, at statsministeren er bedre til at fortolke afstemningsresultatet end selveste Politiken. For i Politiken står den 4.12: ” Ja-partierne med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen, tilbød vælgerne at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, der ville betyde, at Danmark helt frit kunne afgøre på hvilke områder af den europæiske retspolitik landet skulle være med.”

På pressekonferencen ved afstemningens slutning gav statsministeren udtryk for, at han opfattede nej’et som et nej mod, at Folketinget skulle kunne bestemme tilvalget.

Grundloven § 20 stiller krav om en massiv tilslutning enten i Folketinget eller befolkningen til afgivelse af suverænitet. Dette søgte forslagsstillerne at komme uden om ved at slette kravet om folkeafstemning vedr. retspolitik og overlade afgørelser til et simpelt flertal i Folketinget.

Statsministeren har indset, at dette var et vigtigt element i, at afvisningen blev så massiv.

Politiken taler der i mod stadig, som ja-tilhængerne argumenterede: ”..at Danmark frit kunne vælge…”

§ 20 må imidlertid forstås, som den undtagelse det er fra, at “Danmark”  og “Folketinget” er et og det samme. Der er sikkert mange lodder på vægtskålen, men netop denne undtagelse fra reglen er det, vi er mange, som har heftet os ved. Og det er åbenbart den forståelse, som statsministeren har set som en mulighed for at komme videre.

Grundloven udsat for baghold

november 28, 2015

..åh nej! ikke igen!..

Grundloven udsat for baghold

Der er mange svære spørgsmål oppe at vende i forbindelse med folkeafstemningen den 3.12.. Afstemningen holdes, fordi konsekvensen er afgivelse af suverænitet. § 20 i Grundloven er den sikkerhedsventil, man i sin tid følte det nødvendigt at få med i Grundloven for at få den vedtaget. Et almindelig folketingsflertal skulle ikke være nok til afgivelse af suverænitet, dansk overøvrighed indenfor landets grænser. Enten et fem sjettedeles flertal i folketinget eller et folkeafstemningsflertal skulle være betingelsen. Og så skal forudsætningen endog være ‘i nærmere bestemt omfang’.
Disse krav er det, som den kommende afstemning ønsker at krybe udenom ved med ‘tilvalgsordning’ give et almindeligt folketingsflertal adgang til suverænitetsafgivelser på retsområdet uden folkeafstemninger og uden at præcisere omfanget.
Skal Grundloven laves om, er der rigide regler for dette, som denne folkeafstemning ikke lever op til. Afstemningen er et simpelt baghold på Grundlovens § 20. Derfor er det enkelt at stemme nej. Jamen alle de svære spørgsmål der diskuteres? Jeg siger ikke, de ikke er vigtige – men de er ikke vigtige nok til at sætte Grundloven ud af kraft.

Ole Stig Andersen: Man beder os udstede en blankocheck

Mit indlæg i let redigeret læserbrev i Information 28.11.2015


%d bloggers like this: