Archive for the ‘religion’ Category

Det ord tro

april 27, 2017

foto avisartikel

Forkortet version trykt i Flensborg Avis 29. marts 2017

ademia.edu: Artikel: Det ord tro

Det ord tro har generet mig længe. Det signalerer noget andet end, at det religiøse bygger på erfaring. Med denne artikel fik jeg endelig gjort min stilling klar. Religionens basis er erfaring, hvorfor et andet begreb end tro må sættes i stedet. Dermed er intet sagt om indhold og retning, det er en begyndelse Så min artikel er ikke et forsøg på at argumentere for en bestemt religiøsitet, selv om mit eget udgangspunkt naturligt nok er kristendommen, vi må jo bruge det sprog, som vi aktuelt har til rådighed.

Jeg begynder sådan her:

Danmark er et kristent land, siger regeringen. Hvad er det med den kristendom, hvad er tro?

Jeg kan forstå Moses og profeterne, Jesus og Muhammed – de har jo den direkte kontakt med Gud. Men fordi de siger det, hvordan er det så, de har været i stand til at få andre overbevist, det er det mærkelige. Tro er åbenbart ordet. Her nogle synonymer:

Overbevisning, mening, opfattelse, tillid, antager, håber, forventer, stoler på, formoder, oplever, føler, mærker, religion.

Tro – et ord med to betydninger, der i dagligdagen virker direkte modsatte. Der er mange synonymer for den første betydning, men ikke mange for den anden. For den anden er der til gengæld et helt bibliotek, et helt bogtårn af forklaringer i modsætning til den første. Så hvad skal man tro?

Vi havde organisten i religion og papirsløjd. Husker bedst når han stemte violinen. Men også at han sagde, at man ikke skulle tro, man skulle vide. Det har jeg så tænkt over siden.

Det ord tro må få lov til at blive det, det er, når der menes ’tror vist nok’. Der er det tro i modsætning til viden. Det ord tro i den betydning, har i grunden intet at gøre med den religiøse tro, selvom ateister gerne har det som udgangspunkt i debatten. Den religiøse ting ’tro’ trænger til en nyformulering, og det er da et stort mål at sætte sig at bidrage til dette. Det lykkes ikke i første hug, men vær ikke i tvivl om, at det er det, som er ambitionen…… [læs videre ved at downloade artikel her: ademia.edu: Artikel: Det ord tro ]

Om religiøse spor i min slægt

juli 14, 2016
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Örkened Kyrka, Lönsboda, lidt af udgangspunktet..

Religiøse spor i en slægt –

Per-Olof Johansson (1999/2016)

Örkened kirke, Lönsboda.

Min bror Kurt E. Johansson optrådte ikke sjældent i de lokale aviser eller med artikler i Kristeligt Dagblad i egenskab af præst i Sandby, provst en periode, politiker en periode, opstillet af det radikale venstre. Efter hans død 1.9.15, faldt jeg blandt hans papirer over et interview, hvorefter han skulle have udtalt, at han ikke var religiøst opdraget. Hvis han virkelig har sagt det og ikke det modsatte, vil det virkelig undre mig. Jeg er af den diamentralt modsatte opfattelse om vor opvækst!

Jeg vil sige med bestemthed, at vi er vokset i en familie, hvor værdierne var religiøst funderet – men som den yngste i en søskendeflok på fem nød jeg godt af, at denne værdisætning ikke oplevedes som tvang – så vidt jeg forstår ikke et ukendt fænomen for de yngste.

Jeg har tit undret mig over den modsætning der er mellem min oplevelse af det religiøse miljø jeg voksede op i og så omverdens syn på selvsamme. De to syn kunne kun sporadisk bringes til at dække hinanden. Omverdens syn er det som på udmærket vis kommer til udtryk i skikkelsen “faster Anna” i TV-serien Matador. Og selv om vi i familien virkelig havde en faste Anna, som repræsenterede ortodoksien, så stemmer billedet alligevel ikke…

….læs videre i denne PDF (9 sider) Religiøse spor i en slægt

Artikel ikke uden forbindelse med det forgående:

Guds straf og slægtstræet

En artikel som beretter om et sammenstød i forfatterens hoved af religion, slægtsforskning og folkeminder. 
Carl von Linnés berømte bog Nemesis Devina knyttes sammen med den lokale brug af et straffesagn i grænseegnen mellem Skåne og Småland. Sagnets oprindelse kan eftervises i slægtsforskning, og der afdækkes slægtskab mellem sagnets personer og personer hvis liv  kunne være blevet sagn af lignende årsager – men reddedes på stregen. Slægtskabet gøres op og de strafværdige led afdækkes 🙂

Digte ikke uden forbindelse med det forgående:

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Boghylden

Nogle af kildeteksterne…

Kan tro blive til viden

april 7, 2016
bagside

Bagside og undertitel – siger mere end forsiden om bogen ‘Historien om det hele’.

Tro som viden ?

Artikel som PDF

’Historien om det hele’ af Kristian Leth og Eske Willerslev har givet mig anledning til disse overvejelser. Helt umiddelbare overvejelser uden genlæsning af bogen. Jeg vil helt sikkert genlæse den og er åben overfor, at bogen faktisk imødekommer flere af mine reservationer, og så skal jeg nok vende tilbage, med positive ting, som bør fremhæves. Lige nu er det vigtigt for mig, at formulere dette.

Vi har dagligt glæde af naturvidenskabeligt funderede opfindelser uden at ane andet end overfladisk, hvordan tingene hænger sammen. Det er blevet værre med relation mellem tingenes funktion og brugeren, viden om hvordan. Hvor mange kan i dag selv lave småreparationer på bilen osv! Det har Anders And engang gjort op med: hvordan Microsoftstifteren i en nødsituation må have hjælp af den sidste primitive indfødte i verden!
Vi bruger teknikken med samme tillidsfuldhed, som fortiden mødte religionen med. Når magien virker – så hvorfor ikke blot inkorporere den i vor verdensopfattelse. Hvorfor skal den reserveres til virkelighed blandt oprindelige folk og utilgængelig for os andre?

For ikke længe siden ville denne bog med undertitlen ’Fortællinger om magi og videnskab’ have heddet ’Tro og viden’ – i en eller anden variant om de to tilsyneladende uforenelige størrelser. Kan tro få plads i naturvidenskabelig sammenhæng?
Det er en let bog at læse, skønt den fører læseren vidt omkring både hvad angår synspunkter og geografisk. Det mest uforståelige er vist omslagets forside! De efterfølgende overvejelser er knap så lette at håndtere.
Eske Willerslev er verdensberømt for sin forskning i gener. Han fortæller på underholdende måde om sine opdagelser. Blandt hans forudsætninger for at have kunnet gøre dem, regner han de muligheder, han ekstraordinært har haft for at få adgang til forskningmaterialet, nemlig skeletdele fra såkaldte oprindelige folk, indianere i Amerika og aborignials i Australien. Denne adgang har han opnået, fordi han har vist dem tillid, en tillid der bygger på hans egne erfaringer med den verden, hvor intet kan måles og vejes. Det er ikke enkelt at bekende for en moderne videnskabsmand, og det er processen frem til den erkendelse, han fortæller om. Kristian Leths rolle som medforfatter er ikke helt let at gennemskue, men udover han står for sammendrag af Eske Willerslevs og hans samtaler, har han ved sine besøg i andre kulturer og religioner gjort lignende erfaringer, som Eske Willerslev om end knapt så dramatiske.

Bogens konklusion, at videnskaben ikke skal betragtes som afsluttet, men holde sig åben overfor de erfaringer, der ligger til grund for religioner i alle deres former fra animisme og fremad, kan ingen vel være uenig i. Selvom naturvidenskab bygger på måle og veje, har den ikke helt afskåret sig fra erfaringsverdenen. Det er imidlertid vanskeligt at se, hvordan koblingen magi og videnskab skal kunne ske, bortset fra, som den sker i den enkelte – som her redegjort for af Eske Willerslev.
Hvad skal jeg som læser gøre? Jeg kan læse bogen med interesse, jeg kan da have tillid til, at Eske Willerslev har erfaret, hvad han nu siger, han har. Men hvor går grænsen? Moses havde sin erfaring med tornebusken, Muhammed med englen Gabriel. Skal vi tro på jer profeter, eller skal vi holde os til egne erfaringer – ’prøv ånderne’, som der står hos apostlen Johannes?

Naturvidenskaberne holder sig til, hvad der kan måles og vejes – selvom betydningen heraf i dag går langt ud over, hvad vi i dagligdagen mener hermed. Så meget må da stå klart, at her spiller matematikken en hovedrolle. Kan man virkelig lade være med at kaste et blik på dette – redskab. Er det virkelig så fejlfrit, som det antages. Jeg tvivler, men i denne bog eksisterer det problem ikke, så også derfor anser jeg titlen for noget af en overdrivelse. Vi holder os på fortællerplanet og en appel om åbenhed overfor en magisk tilgang til verden.

Når nu bogens kritik går på, at videnskaben unddrager sig viden ved kun at holde sig til, hvad der kan måles og vejes, må man nødvendigvis inddrage historien i denne kritik i større omfang end sket er. Hvor i historien gik det galt – hvor skiltes viden og den såkaldte tro ad? Skal vi gå tilbage, eller er det muligt at man i videnskaben kan implementere åbenheden for det, som ikke kan måles og vejes?
Mig forekommer det, at det er et nyt sprog, der skal til, for vi kan ikke skrue tiden tilbage. Eske Willerslevs og Kristian Leths erfaringer fra andre kulturer er gode til at udpege problemet, men har ikke vingefang til at løse det, hvad de da heller ikke selv påstår! Med en anden metafor: ingen af de to spor kan bare kobles på det andet, fremtiden ligger i et helt nyt spor.
Den hollandske matematiker Brouwer har sagt, at matematikken skal bygge på erfaringen: ”Der gives ikke sandheder, som ikke bygger på erfaringen”. Hvad vil ’erfaringer’ så sige? Enhver erfaring kommer ikke videre fra menneske til menneske uden begreber. Det er den mur, vi støder ind i. Hele vor begrebsdannelse må til debat, og ikke mindst talbegrebet! Er det begrebserfaring eller begrebskonstruktioner, vi omgives af i det sociale rum?

Her stopper jeg, jeg har mindre end nogen svaret, men hvis nogen skulle være interesseret i at få uddybet min udgangsreplik, kan man finde mine overvejelser i min ganske oversete bog: ’Samtale med tiden’. Det er beretningen om et kuldsejlet projekt, som er forsøgt omsat til en slags skønlitteratur, mere digt end afhandling, ikke let at referere: om symboler, begreber, bevidsthed. Et par citater at slutte med:
”Begrebet åbner en dør, hvor der før var en mur, åbner et hav, hvor der før var en afgrund.”
”Katastroferne rydder så mange borde, men jeg synes det må være muligt i betragtning af alt, der hvirvler rundt, at der er plads til, at noget andet vokser sig stærkt inden. Det er et spinkelt håb.”
Det er vist det håb, denne bog deler!

Per-Olof Johansson

Two different views on basket making

august 7, 2012

First page a flickr set

 

Splint baskets in marketing

The other day I made a flickr set called ‘Splint baskets in marketing business‘ – because – I collect pictures with splint baskets – and could from those make this album. So no one should forget this kind of basket – how common in use it was. Nearly every picture is of cause one from the good side of life!

Detail of Guido Reni : Christ with the torn crown

Detail of Guido Reni : Christ with the torn crown

We who love the baskets have a tendency to romanticize the basket. Yes – I do! But nothing human has this pure nature. As opposite examples, I have used

1)      that the fortification earth banks in time of war were held up by willow braids of some kind http://www.nwta.com/couriers/8-97/fieldfort.html

and

2) that a basket was ready to pick up the decapitated head in front of the guillotine. http://en.wikipedia.org/wiki/File:Guillotinemodels.jpg

My new example is

3) Jesus’ crown of thorns, here in the painter Guido Reni (Bologna 1575-1642) version. It must have been hard even for the maker to handle this! Has anyone tried to recreate one in modern time?

 

Democracy-handbook.org

februar 2, 2011

Democracy need all help in the world - help!

Democracy-handbook.org

is a free and simple, multilingual handbook for all who are interested in developing, maintaining, and spreading democracy.

Eviggyldig kommentar til dagens nyheder

maj 6, 2010
kommentar copyright per-olof johansson

Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar

Drøm, virkelighed og forestilling

marts 16, 2010

Per-Olof Johansson: Mødenotat (c)

En artikel skrevet i 1996 – som jeg mener har samme aktualitet i dag som dengang –

“Vort liv er handling. En af videnskabstroens store fejltagelser er måske, at den har prøvet at bilde os ind, at vi kunne tænke frigjort fra handlingen. At tanke var een ting og virkelighed noget andet.”

Kändiskap, finanskrise og Ushnishavijaya

februar 8, 2009
 Ushnishavijaya- hvem siger noget om det fjerde ansigt

Ushnishavijaya- hvem siger noget om det fjerde ansigt

1.

Der er en anekdote om en gammel svensker, som afviste at skulle omtales i avisen, da han fyldte 100 år- han havde aldrig stjålet noget! I dag er ‘kendtheden’ anset i den grad for en alment accepteret værdi, at der ikke skelnes mellem dem, som bør berømmes og dem, som bør fordømmes. Også der sejler vi efter et kompas med stor misvisning.

2.

Affødt af dagens leder i Politiken: Sætter man det firma, der har præsteret oplagt byggesjusk, til at renovere byggeriet, er man da godt dum.
Vi har en økonomisk krise, hvis dimensioner vi nu kun kan ane, men vi ved, at vendepunktet ikke er nået. Er der bortset fra Obama & Co, skiftet væsentligt ud blandt dem, som har adstedkommet krisen? Nej selvsamme forventes nu at løse den. De HAR demonstreret tydeligt nok, at de ikke slog til. Selv med stor intellektuel kapacitet er det bevist, at man kan tænke og handle forkert.

3.

Det er ikke ualmindeligt, at Buddha-figurer kaldes ‘guder’. Det kan næppe være i overensstemmelse med buddhistisk tankegang. Jeg finder et bloktryk med Ushnishavijaya Buddha [Google search] og forsker lidt i, hvordan figuren skal forstås.Hvis det nu var en guddom, er det ikke noget dårligt bekendtskab! Hunkøn, med tre ansigter og otte arme. Der er noget at sige om hvert ansigt og hver arm. Overordenet forstås ‘hun’ som den som kan eliminere de forhindringer, vi møder for at få et langt liv, og som kan rense ud i kroppens, talen og bevidsthedens uhensigtsmæssige handlinger. Der er otte arme men kun tre ansigter. En ene hånd holder en Buddha -figur, nemlig Amitabha Buddha, som står for den skelnende visions visdom! Ingen forklaringer får med, hvad det fjerde ansigt står for. Min egen teori er altså, at der har hørt et fjerde ansigt med til forklaringen “engang”. Et sted siges, at hun har sit udspring i Vairocana Buddha, som står for visdommen i den universelle lov. Det fjerde ansigt er heller ikke med på figurer, men det får mig bare til at tro, at skulpturfremstillingen er en senere repræsentation end tegningerne, og at forklaringen er glemt. Asger Jorn har i hvert fald den ide, at historier giver afsæt i billeder, og at billeder, når historien selv er glemt danner udgangspunkt for nye historier. Robert Graves har i ‘Kong Jesus’ en lignende tankegang.

Maybe this is bad English – but I try!:

 

It is not uncommon for Buddha representations to be called ‘gods’. It can hardly be in line with Buddhist thinking. I found a block printing with Ushnishavijaya Buddha [Google search] ,and made research on how the figure should be explained. If it was a deity, it’s not a bad acquaintance! Female, with three faces and eight arms. There is something to say about each face and each arm. ‘She’ can eliminate the obstacles that we encounter to have a long life, and she can clean up among inappropriate actions in our body, speech and consciousness. How come, there are eight arms but only three faces? In one hand she wears a Buddha figure of Amitabha Buddha, which stands for the distinguishing visions wisdom! No explanations are given to what the eventually fourth face could be. My own theory is that “once upon a time” a fourth face belongs to the legend. One source said that she has its origins in Vairocana Buddha, who stands for wisdom in the universal law. The fourth face is not mentioned anywhere and can’t be seen on any of the sculptures, but it just leads me to believe that the sculpture is a later representation than drawings and that the explanation is forgotten. Asger Jorn had the idea that stories provide the basis for images and pictures, and when history is forgotten images and pictures form the basis for new stories. Robert Graves in ‘King Jesus’ has a similar idea.

From my worldly point of view this practice  of  ‘The Sadhana of Namgyalma’ could not be understood, but is interessting to read.

 

Religiøs indgang

januar 22, 2009
Indgang til Rasbokil Kyrka sommer 2000

Indgang til Rasbokil Kyrka sommer 2000. © poj

Religion er jo i sin enkelhed, at mennesker antager at der er en guddommelig årsag til vor egen og verdens eksistens.
I daglig tale er det dog snarere de systemer, der er bygget op om den antagelse, som vi tænker på med ”religion”.
Nogle mennesker antages så endvidere at have en nærmere tilgang til guddommeligheden end andre, og hvis det virkelig er tilfældet, er det jo nok klogt at holde sig til, hvad de siger, lige som enhver ved pc’eren ofte må henvende sig til HelpDesk’en. En provst i den danske folkekirke skrev en kronik i Information, hvor han erklærede sig for at være en sådan ekspert. Det gav mig anledning til nedennævnte svar. Tilfældet ville, at jeg et par dage efter opdagede en gruppe på Facebook, som kalder sig Areopagos efter det bjerg i Grækenland, som omtale i Apostlenes Gerninger, og hvor Paulus erklærede, at han netop missionere for ”Den ukendte Gud”, for hvem de allerede havde rejst et alter! Gruppen erklærer sig som et forum for debat om religion, så derfor meldte jeg mig straks og bidrog med links til de fire sider hos mig, som jeg kunne komme i tanke om var relevante for gruppen. Da jeg selv lige skulle lidt igennem for at hive dem frem, må det jo være endnu mere besvær for andre, så de kommer også her, efter indlægget i Information.
Bare en strøtanke til sidst. Hvorfor er det nu lige, at vi mennesker ikke er forede i lighed med isbjørne, men blot har en pletvis behåring som vi endda tit føler ubelejlig og fjerner. Faktisk ser det ud til, at aberne burde være mere egnet til at leve i dette klima end os?

Religiøs kompetence?

Per-Olof Johansson, Lillerød

Information 17.1.2009
Peter Holm (Information 16.1.2009) taler om ’religiøs kompetence’. Det er vel så meget sagt, men jeg synes da, det er helt relevant at overveje, på hvilken måde den religiøse dimension skal præsenteres for børnene, og at det er forkert slet ikke at gøre det!
Traditionelt er det sket ved ”tvang” fra hver den, som anså sig for autoritet. Man kan da berettiget spørge, om det virkelig var den religiøse dimension, som blev formidlet, eller om det ikke snarere var tanketvang og adfærdsregler. Når det som oftest var det sidste, var den enkelte alligevel henvist til selv at finde dimensionen – eller lade være. Samfundet kunne bilde sig ind, at praktiseringen af adfærdsreglernes ”som om”, var den ægte vare. Er det ikke den afsporing, hovedpersonen i de såkaldte evangelier gør op med?

Links til per-olofs sider med religiøse emner:

Gud skabte verden – hvem ellers?

Om tro som trofasthed mod livsmålet

Guds straf og slægtstræet – om Linné og folketro

Om troens spor i en slægt

Verdens mærkeligste alterparti?  Mogens Koch i Lillerød Kirke

Høvding Seattle som debatemne.

juli 14, 2008

 

Avisen, hvor Seattles tale første gang var trykt

 

 

 

 

 

Per-Olof Johansson, Lillerød – indlæg afvist 14.7.08 af Information pga pladsmangel:

 

I rigtig mange år har ’høvding Seattles tale’ været i brug som udgangspunkt for debat om miljø, kultur, religion. Erik Meier Carlsen er stødt ind i talen og blevet forarget over den anvendelse, som et lærebogssystem om ’Liv og religion’ lægger op til (Inf. 9.7.08 -).

Man kan finde både bogen selv og lærerens bog på nettet, men desværre ikke det opgavebilag, som refererer talen. Men det synes af teksten i lærerens bog at fremgå, at det er den ganske fiktive version af Ted Perry, som nok engang er i anvendelse. I lærerens bog anerkender man, at teksten er fiktiv, men mener alligevel, den kan anvendes til at vurdere ’et holistisk livssyn’. Man mener altså, at dette rangerer over det faktum, at eleven kan få indtryk af, at teksten virkelig repræsenterer hvad denne høvding engang mente.

Skoleelever, som er havnet på nettet på mine artikler om emnet, hvor omstændighederne om talens tilkomsthistorie er forsøgt fremstillet (siden 1994), har fortalt mig, at de ikke tør stå fast på, at det ikke er ligegyldigt, at de skal kommentere et livssyn på basis af en fiktiv ’tale’. Læreren anser teksten for en ’tekst’, hvor eleverne ikke skal forholde sig til tekstens forhold til virkeligheden.

Forfatterne bag lærebogen ’Liv og religion’ bd. 9 har åbenbart samme mening, idet de skriver: “Bemærk i øvrigt at talen, som den er gengivet her, har været udsat for voldsom kritik, idet man mener den er omskrevet, således at den passer bedre til en truende øko-katastrofe i de 20. århundrede. Talen er derfor næppe historisk korrekt, men udtrykker på glimrende vis et holistisk verdensbillede. Det er altså den vinkel, som eleverne skal forholde sig til i opgaven – som en kontrast til både videnskaberne og verdensreligionen.” Dette finder jeg oplagt tåbeligt – og det er ikke en ’mening’ at talen er omskrevet, hvis det er Ted Perrys version – det er et faktum!

Men man kan pege på to fejl i Erik Meier Carlsens artikel:1) Talen er ikke viderebragt for at advokere for talen eller dens brug som våben i en bestemt miljøpolitik. 2) Vagn Lundbye har ikke genudgivet Ted Perrys fiktive version af talen, men talen fra avisartiklen fra 1887. Vagn Lundbye syntes også engang, at det var ligegyldigt, hvilket version man tyede til, men han har ændret mening, som det netop fremgår af bogen, 1. oplag 2001. Ingen anmeldte bogen ved dens fremkomst, mit bud på en anmeldelse måtte jeg anbringe på nettet 2003, hvor man har kunnet finde den siden.

Illustrationen til kronikken er uden en forklarende tekst helt hen i vejret. Den er simpelthen en bommert, som kun en søgt billedtekst ville kunne redde i land. Ifølge fotografen Brendan Smialowskis hjemmeside ser vi nemlig: ”Maurice Cato, an Appalachian Cherokee from West Virginia, stands after praying in front of the US Capitol Building before the grand opening of the Smithsonian’s National Museum of the American Indian on the National Mall in Washington, DC.”

Høvding Seattles tale er jo kun en ganske lille detalje i et stort lærebogssystem. Hvis misbruget af talen er signifikant, kunne det jo være interessant at få afdækket.

 

 *******************

Fandt anledning15.7.08 at kommentere et læserbrev om sagen i Information:

“Lyt nu alligevel til Høvding Seattle “- siger Jens Frydendal, Tjele i et læserbrev i dagens Information.
– problemet er, at det notorisk ikke er høvding Seattles tale

“Erik Meier Carlsen skal have ros for sin udredning af de reelle forhold omkring talen. ”
– Det er måske lige lidt for meget – når nu han end ikke har styr på, at Vagn Lundbyes udgivelse ikke er en genudgivelse af Ted Perrys fiktion, men oversættelse af artiklen fra 1887. Og at lærebogen faktisk ikke advokerer for indholdet i talen, men blot beder eleverne overveje den som ‘holistisk’.

“Sand oplysning er en god ting. Imidlertid har jeg vanskeligt ved at se problemet ved at bruge netop dette stykke fiktion i religionsundervisningen, der vel nøgternt set udelukkende bygger på fiktive skrifter, udarbejdet med henblik på at underbygge de myter religionerne baserer sig på. Ted Perrys flotte beskrivelse af, hvordan han opfatter et naturfolks tankegang, er i mine øjne en fin tekst at bruge som modvægt mod f.eks. biblens mere naturfjendtlige skrifter. ”
– Mon ikke en gengivelse af en autentisk tekst er bedre at bruge end en flot litterær, misforstået fiktion, flot eller ej?

“Men naturligvis skal det hele forsynes med en klar advarsel mod at tro alt for meget på autenticiteten.”
– Tro alt for meget på autenciteten – når det notorisk er fiktion og oven i købet misforstået?


%d bloggers like this: