Archive for the ‘Skåne’ Category

Allt för Sverige!

oktober 28, 2019

 

Örkened Kyrka, Lönsboda

 

Per-Olof Johansson….artiklen som PDF

For niende år løber serien ’Allt för Sverige’ i SVT videre –. Ti USA-amerikanere inviteres til at deltage i en konkurrence om at være den, der kommer til at hilse på familien i Sverige. Konkurrencerne er jævnt hen tåbelige og matcher ikke den store seriøse ting, det er, at få lov til at hilsen på den svenske familie.

Jeg har før skrevet om dette, men da det hver gang trigger mig, prøver jeg igen, måske kommer andre vinkler med.

Det er på sin vis rørende at opleve disse svensk-amerikaneres begejstring ved at møde Sverige og især når de bliver bekendte med familiens historie.

Svenskere har udvandret til mange forskellige lande, så hvorfor det lige er svensk-USAamerikanere, som udvælges hvert år, kan da undre, men sådan er det altså.

Når jeg i den grad engagerer mig i den serie, er det selvfølgelig fordi jeg selv er i samme situation, som dem, bortset fra altså, at jeg bor i Danmark. Hverken i Sverige eller Danmark anerkendes indvandring fra Sverige som rigtig indvandring. Måske bilder man sig ind, at det kan sammenlignes med at flytte fra Jylland til Sjælland. Hvis der her er en lighed, er det måske snarere, at man undervurderer, at jyden er en indvandrer i København?

Hvis en kurder har en mor, der er kommet hertil som 17-årig og hans bedsteforældre i øvrigt også er kommet her fra Tyrkiet, så regnes vedkommende som indvandrer i almindelig omtale, selv om han er født her, opvokset her, uddannet her men er lidt mørk i huden.

Jeg er ikke mørk i huden, men ellers er det min situation. Jo min mor kom hertil fra Sverige og min bedsteforældre også, efter dog først at have arbejdet ti år i Pommeren. Det har jeg endda skrevet en bog om, selvom få har læst den som den indvandrerhistorie, det også er. Jeg burde, når jeg ser ’Allt för Sverige’ føle som deltagerne, måske endda være misundelig på deres gratis Sveriges-tur. Sådan har jeg det ikke. Tvært imod så undrer det mig, i hvilken grad de formår at ’føle’ sig som svenske, trods de mange andre slægtstråde, de i øvrigt er rundet af.

Jeg kender stadig til familien i Sverige, jeg har venner i Sverige, jeg kommer i Sverige, jeg ser svenske tv-programmer, jeg skriver ikke svensk, men taler det, jeg læser det. Jeg har ikke den mindste fornemmelse af at ’være’ svensk. Andre kunne måske fortælle mig om, at min sprogbrug er præget af det svenske. Jeg ved godt, at der er visse følelsesmæssige ting, som har rod i det svenske, især når det gælder mit forhold til religion. Jeg kan være usikker på at skelne mellem brug af p og b. Det er bare ikke noget, som udelukker mig fra det danske, det snarere supplerer det. Selvfølgelig stejler jeg, når der tales om ’etnisk dansker’, et begreb som tankeløst udelukker mig fra fællesskabet. selvfølgelig må jeg le, når en danskdansker debattere med en mørk dansker og mener, at hans egen oprindelse giver ham et særligt ejerskab til det danske, på grund ’hans’ tilstedeværelse her i tusinder af år, det er så at sige hans slægt, som har opbygget landet. Hvordan kan nogen bilde sig sådan noget ind, som om nogen kan føre sine slægtstråde tilbage til istiden. At udelukke danskere fra deres tilhørsforhold til Danmark, opnået ved opvæksten her, synes jeg er absurd og en plet på det Danmark, de påstår at repræsentere.

Udsendelsen er naturligvis ud over så meget andet også en veritabel Sveriges-historie, gensyn med noget jeg ved og meget, jeg intet ved om. Jeg måtte slukke ved konkurrencen i det første afsnit, hvor det gik ud på at lære at tælle på svensk med reference til, sådan som skåningerne var udsatte for efter 1658. Forsvenskningen såvel med sprog og love var bestemt ingen leg. Mine slægtstråde den gang deler sig ligeligt mellem Småland, Skåne og Blekinge, så end ikke der kan jeg påstå klarhed mht til oprindelsen dansk eller svensk.

Apropos Halfdan Rasmussen 

Apropos tidligere indlæg

Dansk OG svensk

juni 16, 2018

Kirken i Lönsboda, Örkened sogn i Osby, Sverige

This church and its parish Örkened means a lot to me. From here my father’s family came to Denmark 1900 to make splintbaskets and since my mother 1920.

Until 1658, it was part of Denmark, but had to go to Sweden as part of the peace agreement. The locals protested and in 1678 the Swedish king Karl XI burned the parish as a punishment for their opposition.

Jeg administrerer en gruppe på Facebook for Dansk Svensk Forfatterselskab sammen med Jonas Rasmussen. Med min specielle relation til Sverige har jeg ikke vanskeligt ved at supplere diverse informationer om møder mv med links og egne input.
Dette er så et indlæg med links til nogle af de artikler, jeg i tidens løb, har sat på nettet med relation til forholdet dansk svensk.

Historien Sverige kryber udenom
https://perolofdk.wordpress.com/category/goinge/

Den glemte indvandring
http://per-olof.dk/glemt_indvandring.pdf

Roman eller forskningsprojekt
https://perolofdk.wordpress.com/2014/06/11/roman-eller-forskningsprojekt/

Den usynliggjorte indvandrer
https://perolofdk.wordpress.com/2010/03/25/den-usynliggjorte-indvandrer/

Her i Øresundsregionens litteraturhistorie
http://per-olof.dk/poesi4.pdf

Danske i Sverige
http://per-olof.dk/isverige.pdf

Forsvensket til forvansket historie
https://www.academia.edu/24739025/Forsvensket_til_forvansket_historie

Om religiøse spor i en slægt
https://perolofdk.wordpress.com/2016/07/14/om-religioese-spor-i-min-slaegt/

En tid med spånkurve
http://per-olof.dk/spaanbog.htm

Om religiøse spor i min slægt

juli 14, 2016
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Örkened Kyrka, Lönsboda, lidt af udgangspunktet..

Religiøse spor i en slægt –

Per-Olof Johansson (1999/2016)

Örkened kirke, Lönsboda.

Min bror Kurt E. Johansson optrådte ikke sjældent i de lokale aviser eller med artikler i Kristeligt Dagblad i egenskab af præst i Sandby, provst en periode, politiker en periode, opstillet af det radikale venstre. Efter hans død 1.9.15, faldt jeg blandt hans papirer over et interview, hvorefter han skulle have udtalt, at han ikke var religiøst opdraget. Hvis han virkelig har sagt det og ikke det modsatte, vil det virkelig undre mig. Jeg er af den diamentralt modsatte opfattelse om vor opvækst!

Jeg vil sige med bestemthed, at vi er vokset i en familie, hvor værdierne var religiøst funderet – men som den yngste i en søskendeflok på fem nød jeg godt af, at denne værdisætning ikke oplevedes som tvang – så vidt jeg forstår ikke et ukendt fænomen for de yngste.

Jeg har tit undret mig over den modsætning der er mellem min oplevelse af det religiøse miljø jeg voksede op i og så omverdens syn på selvsamme. De to syn kunne kun sporadisk bringes til at dække hinanden. Omverdens syn er det som på udmærket vis kommer til udtryk i skikkelsen “faster Anna” i TV-serien Matador. Og selv om vi i familien virkelig havde en faste Anna, som repræsenterede ortodoksien, så stemmer billedet alligevel ikke…

….læs videre i denne PDF (9 sider) Religiøse spor i en slægt

Artikel ikke uden forbindelse med det forgående:

Guds straf og slægtstræet

En artikel som beretter om et sammenstød i forfatterens hoved af religion, slægtsforskning og folkeminder. 
Carl von Linnés berømte bog Nemesis Devina knyttes sammen med den lokale brug af et straffesagn i grænseegnen mellem Skåne og Småland. Sagnets oprindelse kan eftervises i slægtsforskning, og der afdækkes slægtskab mellem sagnets personer og personer hvis liv  kunne være blevet sagn af lignende årsager – men reddedes på stregen. Slægtskabet gøres op og de strafværdige led afdækkes 🙂

Digte ikke uden forbindelse med det forgående:

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Boghylden

Nogle af kildeteksterne…

Spånkurv afløst af plasticpose

oktober 28, 2014
Nettos logo med svensk halstørklæde..

Nettos logo med svensk halstørklæde..

I dag er spånkurven afløst af plasticposer, af hvilke det siges en gennemsnitlig familie i Danmark bruger
1600 kr. på om året. Antallet af poser går op i millioner.
En spånkurv betragtes i dag som kurv som en hvilken som helst anden kurv, hvis man da ellers kan
finde en, sådan var det bare ikke i tiden før plasticposen. Spånkurven var ikke højt vurderet som
håndværk eller for sit smukke ydre – men for sin anvendelighed som indkøbskurv og for sin billige
pris.
Plasticposen blev opfundet 1960 af en svensker fra Nordskåne, ……

Læs videre i PDF her.

Kultur er ikke kun de store events!

juni 19, 2014
Udsigt til Sunder 1972. c poj

Udsigt til Sunder 1972. c poj

Kultur er ikke kun de store events!

Øresundsdebat: Vi skal først erkende, at vi er her på begge sider er ”med” i fælleskabet, før der bliver noget at gå ud med internationalt. Den erkendelse breder sig næppe, hvis man vil bilde verden ind, at vi alle sammen er københavnere

Per-Olof Johansson, Lillerød

medlem af Dansk-Svensk Forfatterselskab

I avisen 14.6. lyder rubrikken i et referat fra Folkemødet på Bornholm: ”Sjælland og Skåne er klar til at stå sammen og gøre hovedstadsregionen internationalt interessant. Men salgsvaren er København.”

Det fremgår, at nogen synes, at navnet ‘Greater Copenhagen’ er en god navngivning for området, det handler om – i stedet for ‘Öresundsregionen’. Vi ved, at et ø/ö ikke gør sig godt internationalt, men derfra til så at vælge ‘Greater Copenhagen’ er der noget af et spring. Det er kommunikationsdirektøren i Københavns Lufthavn som slår på, at fremstødet sker under et navn: København. ‘Branding må ikke blive et spørgsmål om, at alle politiske interessenter kan se på navnet, at de er med.’ Han har ikke fattet, at hvis Skåne skal gå under navnet København, er de slet ikke med! For ham handler kommunikation åbenbart kun om det, man give fra sig, ikke at det implicerer at kunne lytte! Man kan tydeligt høre i de få linjer, som refereres af formanden for Region Skåne, Pia Kinhults tale, at hun er mere end skeptisk. Hun siger: ‘Men det er op til Danmark at bevise, at det er alvorligt ment.’ Og det tror jeg, hun har ret i. Formanden for Region Hovedstaden slår på, at der også skal satses på det kreative og kulturelle. Ja, det har Malmö gjort ved f.eks. i tidligere år, skønt nu med et mindre beløb men dog fortsat – at støtte Dansk-Svensk Forfatterselskab, dels med penge og tidligere også med en lokalitet. I Danmark har det været mere end svært at finde vej til en opbakning. Det er klart, det kan være en fordel for forfatterene selv at opretholde en sådan aktivitet, men det er da også et fordel for regionen, selv om vi ikke repræsentere de store events. Der er en tendens til, at man gerne støtter dem, der slår stort brød om under navn af event, mens man glemmer, at der skal også lægges frø i jorden og de skal gives tid til at spire. Til de enkelte arrangementer, har Hovedbiblioteket i København været en god samarbejdspartner, det der mangler er, at vi kan overbevise om vigtigheden af vor aktivitet højere oppe i systemet. Min personlige mening er, at udviklingen i retning af udelukkende at støtte ‘projekter’ stiller sig i vejen for en fornuftig drift. Kultur er ikke bare projekter og events, der er også behov for at støtte den basis, der er nødvendig for overhovedet at etablere projekterne.

Vi skal selvfølgelig først erkende, at vi her på begge sider af sundet er ‘med’ i fællesskabet, før der bliver noget at gå ud med internationalt. Den erkendelse breder sig næppe, hvis man vil bilde verden ind, at vi alle sammen er københavnere.

Trykt Frederiksborg Amts Avis 18.6.2014

A Swedish forest moved to Denmark 1900 – 1970

april 3, 2013

Billede

I have a problem when I have to tell young people about splint baskets. Not so much in terms of how this type of baskets was made ​​- but how widespread it was, the quantities produced. For the people in Denmark today ‘making a basket’ is a person making a basket. But splint baskets were made as mass production with division of labor and machinery, where it was possible. I call it industrial crafts. Perhaps, I thought, it gives an idea of the ​​quantities if I focus more on the material, the huge forest of tree logs that have passed to Denmark to end as splint baskets. Here is the story: We had a factory in Denmark.

A Swedish forest moved to Denmark PDF

A Swedish forest moved to Denmark  ISSUU

Anekdote fra 1891 om spånkurve

marts 27, 2013

Billede

Torv med spånkurve, her dog Malmö, måske o. 1900.

I Sverige er der et storslået projekt med at digitalisere de gamle aviser. Og jeg søger naturligvis på spånkurve, og finder derved denne anekdote, der siger ikke så lidt om synet på spånkurven dengang. Bemærk at den danske prinsesse er citeret med dansk retskrivning!

Norrra Skåne 18. juni 1891 s. 3, 2. spalte:

”Pas på prinsessen!” När danska prinsessan Marie senast var i Helsingborg på besök och kom över till Helsingör, hade stationsföreståndaren därstädes stält ett par af sina egna emmor i 1:sta klassens  väntsal samt placerat en gammal stationskarl som vakt  vid dörren.  Kort derefter kom prinsessan Marie och hennas syster hvar och en bärande en på Helsingborgs torg  inköpt spånkorg. Vakten kunde omöjligt få för sig, att de enkelt klädda damerna med spånkorgar i händarna voro prinsessor och sade därför barskt: ”Her må Ingen komma ind.” Prinsessen frågade:”Hvorfor har man spærret?” ”Fordi vi venter Prinsesse Marie”, svarade vakten. ”Ja pas på Prinsesse Marie naar hun kommer” ropade prinsessen Marie leende och gick jemte sin syster genom 3:dje klassesn väntsal och steg på tåget.

Från kupéfönstret  sågo nu de lefnadsglada prinsessorna vakten passa på sin dörr och stationsenspektoren intaga en sirlig attitud mellan sina båda emmor. Strax derpå gick tåget och inspektoren undrade, hvarför prinsessorna rest sjövägen när han gjort sig så mycket besvär med att göra det riktigt hemtrefligt på 1:sta klasses väntsal. Först sedan fick han veta att de verkligen rest med tåget, och då flyttades emmorna tillbaka på sina gamla platser.

Emmor: højryggede polstrede lænestole

Det svenske digitaliseringsprojekt Digidaily:

http://digidaily.kb.se/   http://magasin.kb.se/searchinterface/about.html

Internettet virker

marts 13, 2013

Jesu_forside_p

Gennem de tyve år jeg nu har været på Internet, fra 1995 med hjemmesider, har jeg gang  gang oplevet ting, og fået kontakter, som var ret utænkelige uden det net.

Ikke alle historier er lige store. Nogle gange ved man ikke, de er store før et stykke tid efter. Efter 13 år bed familie til udvandrede kurvemagere i USA på min udlagte krog. Jeg fik oplysninger af dem, og jeg kunne sammen med en ven forse dem med deres slægts historie, som de intet vidste andet om, end at den var svensk.

En australier med dansk familie kunne jeg sætte i kontakt med familien i Danmark – fordi jeg havde nævnt familiens navn på en hjemmeside – og i tilgift fik jeg oplysninger om spånkurvesalg i Danmark fra den danske familie, som jeg ikke ellers havde fået.

Tre dage i rap forleden gav hver dag et lille vink om virkningen af nettet – vidt forskellige ting – en blogpost, der havde givet pote for en, et interview med mig som en anden havde brugt i undervisningen – og dagen efter besked om, hvordan et vers i en skillingsvise, jeg havde bragt på nettet, gav opklaring i en lokalhistorisk sag – som så gav mig mulighed for at vise, at teksten fra 1770’erne var blevet anvendt op i 1800-tallet. Det kan man så læse om

her

Facebook indgår også i sådanne forløb – men når medierne holder dommedag over facebook og blogs er sådanne historier helt fraværende, fordi de ikke kan stilles op i statistikkernes rubrikker.

Udstilling med spånkurve 2012

december 5, 2012
Katalogforside for udstilling med spånkurve 2012

Katalogforside for udstilling med spånkurve 2012

KATALOG Spånkurveudstilling 2012

Per-Olof Johansson, DK
og Lokal indsamling

KATALOG som PDF

KATALOG i bladreformat

Det er vel lidt usædvanligt at lave et katalog til en udstilling, efter at udstillingen igen er pakket i kasser! Dette er imidlertid et sådant katalog. Eftersommeren 2011 fik jeg en opfordring fra Lillemor Johansson til at udstille en del af min samling af spånkurve på Svenska Vävstolsmuseum i Glimåkra. På mærkværdig vis fik jeg samlet et antal kurve sammen til en udstilling med en vis logik i, og Rasmus Manley ville gerne gøre hele molevitten til Glimåkra i forbindelse med nogle feriedage i det svenske. 10. juni kunne udstillingen åbne, samtidig med udstilling af lokalt indsamlede spånkurve og hårkunst fra Dalarne, udført af Nina Sparr, Våmhus. Forbindelsen mellem hårkunst ogspånkurve er den, at kurvemagerne fra Dalarne fulgtes med dalkullarne på deres salgsrejser rundt i Sverige – også til Danmark.Mit udgangspunkt for interessen for spånkurve er imidlertid den skånske spånkurv, som den blev udført i Örkened og omegn fra o. 1870, og som førte min familie til Danmark, som man kan læse om det i min bog ’En tid med spånkurve’ fra 2009.

Per-Olof Johansson, DK

Julegaven 2010

november 29, 2010

Selvportæt af Per-Olof Johansson, mens han endnu arbejdede på udgivelsen af 'En tid med spånkurve'..

Her er flere indgange til denne julegave: Dansk-Svensk kulturhistorie, indvandrerhistorie, kurve-historie, billedbog, alt i alt ‘En tid med spånkurve’. I Allerød har ‘Bog & Idé’ den, men ellers er det nok sikrest at kontaktet Forlaget Underskoven , hvor den forhandles  for kr. 229,- + omk.

Den udkom sidste år, men Mette Winges anmeldelse kom først i februar, Pilebladets i seneste nummer og Torparebladet kom da også med…så man behøver ikke at holde sig til kun  mine egne ord om bogens fortræffeligheder! 🙂


%d bloggers like this: