Archive for the ‘Skåne’ Category

Om religiøse spor i min slægt

juli 14, 2016
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Örkened Kyrka, Lönsboda, lidt af udgangspunktet..

Religiøse spor i en slægt –

Per-Olof Johansson (1999/2016)

Örkened kirke, Lönsboda.

Min bror Kurt E. Johansson optrådte ikke sjældent i de lokale aviser eller med artikler i Kristeligt Dagblad i egenskab af præst i Sandby, provst en periode, politiker en periode, opstillet af det radikale venstre. Efter hans død 1.9.15, faldt jeg blandt hans papirer over et interview, hvorefter han skulle have udtalt, at han ikke var religiøst opdraget. Hvis han virkelig har sagt det og ikke det modsatte, vil det virkelig undre mig. Jeg er af den diamentralt modsatte opfattelse om vor opvækst!

Jeg vil sige med bestemthed, at vi er vokset i en familie, hvor værdierne var religiøst funderet – men som den yngste i en søskendeflok på fem nød jeg godt af, at denne værdisætning ikke oplevedes som tvang – så vidt jeg forstår ikke et ukendt fænomen for de yngste.

Jeg har tit undret mig over den modsætning der er mellem min oplevelse af det religiøse miljø jeg voksede op i og så omverdens syn på selvsamme. De to syn kunne kun sporadisk bringes til at dække hinanden. Omverdens syn er det som på udmærket vis kommer til udtryk i skikkelsen “faster Anna” i TV-serien Matador. Og selv om vi i familien virkelig havde en faste Anna, som repræsenterede ortodoksien, så stemmer billedet alligevel ikke…

….læs videre i denne PDF (9 sider) Religiøse spor i en slægt

Artikel ikke uden forbindelse med det forgående:

Guds straf og slægtstræet

En artikel som beretter om et sammenstød i forfatterens hoved af religion, slægtsforskning og folkeminder. 
Carl von Linnés berømte bog Nemesis Devina knyttes sammen med den lokale brug af et straffesagn i grænseegnen mellem Skåne og Småland. Sagnets oprindelse kan eftervises i slægtsforskning, og der afdækkes slægtskab mellem sagnets personer og personer hvis liv  kunne være blevet sagn af lignende årsager – men reddedes på stregen. Slægtskabet gøres op og de strafværdige led afdækkes 🙂

Digte ikke uden forbindelse med det forgående:

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Boghylden

Nogle af kildeteksterne…

Spånkurv afløst af plasticpose

oktober 28, 2014
Nettos logo med svensk halstørklæde..

Nettos logo med svensk halstørklæde..

I dag er spånkurven afløst af plasticposer, af hvilke det siges en gennemsnitlig familie i Danmark bruger
1600 kr. på om året. Antallet af poser går op i millioner.
En spånkurv betragtes i dag som kurv som en hvilken som helst anden kurv, hvis man da ellers kan
finde en, sådan var det bare ikke i tiden før plasticposen. Spånkurven var ikke højt vurderet som
håndværk eller for sit smukke ydre – men for sin anvendelighed som indkøbskurv og for sin billige
pris.
Plasticposen blev opfundet 1960 af en svensker fra Nordskåne, ……

Læs videre i PDF her.

Kultur er ikke kun de store events!

juni 19, 2014
Udsigt til Sunder 1972. c poj

Udsigt til Sunder 1972. c poj

Kultur er ikke kun de store events!

Øresundsdebat: Vi skal først erkende, at vi er her på begge sider er ”med” i fælleskabet, før der bliver noget at gå ud med internationalt. Den erkendelse breder sig næppe, hvis man vil bilde verden ind, at vi alle sammen er københavnere

Per-Olof Johansson, Lillerød

medlem af Dansk-Svensk Forfatterselskab

I avisen 14.6. lyder rubrikken i et referat fra Folkemødet på Bornholm: ”Sjælland og Skåne er klar til at stå sammen og gøre hovedstadsregionen internationalt interessant. Men salgsvaren er København.”

Det fremgår, at nogen synes, at navnet ‘Greater Copenhagen’ er en god navngivning for området, det handler om – i stedet for ‘Öresundsregionen’. Vi ved, at et ø/ö ikke gør sig godt internationalt, men derfra til så at vælge ‘Greater Copenhagen’ er der noget af et spring. Det er kommunikationsdirektøren i Københavns Lufthavn som slår på, at fremstødet sker under et navn: København. ‘Branding må ikke blive et spørgsmål om, at alle politiske interessenter kan se på navnet, at de er med.’ Han har ikke fattet, at hvis Skåne skal gå under navnet København, er de slet ikke med! For ham handler kommunikation åbenbart kun om det, man give fra sig, ikke at det implicerer at kunne lytte! Man kan tydeligt høre i de få linjer, som refereres af formanden for Region Skåne, Pia Kinhults tale, at hun er mere end skeptisk. Hun siger: ‘Men det er op til Danmark at bevise, at det er alvorligt ment.’ Og det tror jeg, hun har ret i. Formanden for Region Hovedstaden slår på, at der også skal satses på det kreative og kulturelle. Ja, det har Malmö gjort ved f.eks. i tidligere år, skønt nu med et mindre beløb men dog fortsat – at støtte Dansk-Svensk Forfatterselskab, dels med penge og tidligere også med en lokalitet. I Danmark har det været mere end svært at finde vej til en opbakning. Det er klart, det kan være en fordel for forfatterene selv at opretholde en sådan aktivitet, men det er da også et fordel for regionen, selv om vi ikke repræsentere de store events. Der er en tendens til, at man gerne støtter dem, der slår stort brød om under navn af event, mens man glemmer, at der skal også lægges frø i jorden og de skal gives tid til at spire. Til de enkelte arrangementer, har Hovedbiblioteket i København været en god samarbejdspartner, det der mangler er, at vi kan overbevise om vigtigheden af vor aktivitet højere oppe i systemet. Min personlige mening er, at udviklingen i retning af udelukkende at støtte ‘projekter’ stiller sig i vejen for en fornuftig drift. Kultur er ikke bare projekter og events, der er også behov for at støtte den basis, der er nødvendig for overhovedet at etablere projekterne.

Vi skal selvfølgelig først erkende, at vi her på begge sider af sundet er ‘med’ i fællesskabet, før der bliver noget at gå ud med internationalt. Den erkendelse breder sig næppe, hvis man vil bilde verden ind, at vi alle sammen er københavnere.

Trykt Frederiksborg Amts Avis 18.6.2014

A Swedish forest moved to Denmark 1900 – 1970

april 3, 2013

Billede

I have a problem when I have to tell young people about splint baskets. Not so much in terms of how this type of baskets was made ​​- but how widespread it was, the quantities produced. For the people in Denmark today ‘making a basket’ is a person making a basket. But splint baskets were made as mass production with division of labor and machinery, where it was possible. I call it industrial crafts. Perhaps, I thought, it gives an idea of the ​​quantities if I focus more on the material, the huge forest of tree logs that have passed to Denmark to end as splint baskets. Here is the story: We had a factory in Denmark.

A Swedish forest moved to Denmark PDF

A Swedish forest moved to Denmark  ISSUU

Anekdote fra 1891 om spånkurve

marts 27, 2013

Billede

Torv med spånkurve, her dog Malmö, måske o. 1900.

I Sverige er der et storslået projekt med at digitalisere de gamle aviser. Og jeg søger naturligvis på spånkurve, og finder derved denne anekdote, der siger ikke så lidt om synet på spånkurven dengang. Bemærk at den danske prinsesse er citeret med dansk retskrivning!

Norrra Skåne 18. juni 1891 s. 3, 2. spalte:

”Pas på prinsessen!” När danska prinsessan Marie senast var i Helsingborg på besök och kom över till Helsingör, hade stationsföreståndaren därstädes stält ett par af sina egna emmor i 1:sta klassens  väntsal samt placerat en gammal stationskarl som vakt  vid dörren.  Kort derefter kom prinsessan Marie och hennas syster hvar och en bärande en på Helsingborgs torg  inköpt spånkorg. Vakten kunde omöjligt få för sig, att de enkelt klädda damerna med spånkorgar i händarna voro prinsessor och sade därför barskt: ”Her må Ingen komma ind.” Prinsessen frågade:”Hvorfor har man spærret?” ”Fordi vi venter Prinsesse Marie”, svarade vakten. ”Ja pas på Prinsesse Marie naar hun kommer” ropade prinsessen Marie leende och gick jemte sin syster genom 3:dje klassesn väntsal och steg på tåget.

Från kupéfönstret  sågo nu de lefnadsglada prinsessorna vakten passa på sin dörr och stationsenspektoren intaga en sirlig attitud mellan sina båda emmor. Strax derpå gick tåget och inspektoren undrade, hvarför prinsessorna rest sjövägen när han gjort sig så mycket besvär med att göra det riktigt hemtrefligt på 1:sta klasses väntsal. Först sedan fick han veta att de verkligen rest med tåget, och då flyttades emmorna tillbaka på sina gamla platser.

Emmor: højryggede polstrede lænestole

Det svenske digitaliseringsprojekt Digidaily:

http://digidaily.kb.se/   http://magasin.kb.se/searchinterface/about.html

Internettet virker

marts 13, 2013

Jesu_forside_p

Gennem de tyve år jeg nu har været på Internet, fra 1995 med hjemmesider, har jeg gang  gang oplevet ting, og fået kontakter, som var ret utænkelige uden det net.

Ikke alle historier er lige store. Nogle gange ved man ikke, de er store før et stykke tid efter. Efter 13 år bed familie til udvandrede kurvemagere i USA på min udlagte krog. Jeg fik oplysninger af dem, og jeg kunne sammen med en ven forse dem med deres slægts historie, som de intet vidste andet om, end at den var svensk.

En australier med dansk familie kunne jeg sætte i kontakt med familien i Danmark – fordi jeg havde nævnt familiens navn på en hjemmeside – og i tilgift fik jeg oplysninger om spånkurvesalg i Danmark fra den danske familie, som jeg ikke ellers havde fået.

Tre dage i rap forleden gav hver dag et lille vink om virkningen af nettet – vidt forskellige ting – en blogpost, der havde givet pote for en, et interview med mig som en anden havde brugt i undervisningen – og dagen efter besked om, hvordan et vers i en skillingsvise, jeg havde bragt på nettet, gav opklaring i en lokalhistorisk sag – som så gav mig mulighed for at vise, at teksten fra 1770’erne var blevet anvendt op i 1800-tallet. Det kan man så læse om

her

Facebook indgår også i sådanne forløb – men når medierne holder dommedag over facebook og blogs er sådanne historier helt fraværende, fordi de ikke kan stilles op i statistikkernes rubrikker.

Udstilling med spånkurve 2012

december 5, 2012
Katalogforside for udstilling med spånkurve 2012

Katalogforside for udstilling med spånkurve 2012

KATALOG Spånkurveudstilling 2012

Per-Olof Johansson, DK
og Lokal indsamling

KATALOG som PDF

KATALOG i bladreformat

Det er vel lidt usædvanligt at lave et katalog til en udstilling, efter at udstillingen igen er pakket i kasser! Dette er imidlertid et sådant katalog. Eftersommeren 2011 fik jeg en opfordring fra Lillemor Johansson til at udstille en del af min samling af spånkurve på Svenska Vävstolsmuseum i Glimåkra. På mærkværdig vis fik jeg samlet et antal kurve sammen til en udstilling med en vis logik i, og Rasmus Manley ville gerne gøre hele molevitten til Glimåkra i forbindelse med nogle feriedage i det svenske. 10. juni kunne udstillingen åbne, samtidig med udstilling af lokalt indsamlede spånkurve og hårkunst fra Dalarne, udført af Nina Sparr, Våmhus. Forbindelsen mellem hårkunst ogspånkurve er den, at kurvemagerne fra Dalarne fulgtes med dalkullarne på deres salgsrejser rundt i Sverige – også til Danmark.Mit udgangspunkt for interessen for spånkurve er imidlertid den skånske spånkurv, som den blev udført i Örkened og omegn fra o. 1870, og som førte min familie til Danmark, som man kan læse om det i min bog ’En tid med spånkurve’ fra 2009.

Per-Olof Johansson, DK

Julegaven 2010

november 29, 2010

Selvportæt af Per-Olof Johansson, mens han endnu arbejdede på udgivelsen af 'En tid med spånkurve'..

Her er flere indgange til denne julegave: Dansk-Svensk kulturhistorie, indvandrerhistorie, kurve-historie, billedbog, alt i alt ‘En tid med spånkurve’. I Allerød har ‘Bog & Idé’ den, men ellers er det nok sikrest at kontaktet Forlaget Underskoven , hvor den forhandles  for kr. 229,- + omk.

Den udkom sidste år, men Mette Winges anmeldelse kom først i februar, Pilebladets i seneste nummer og Torparebladet kom da også med…så man behøver ikke at holde sig til kun  mine egne ord om bogens fortræffeligheder! 🙂

Two splint basket museums in Sweden

november 22, 2010

Splint basket museum, Lönsboda, Sweden

Splint basket museum, Lönsboda, Sweden

Above the splint basket museum at BRIO in Osby, Sweden and next the splint basket museum in Lönsboda, Sweden. We made a tour to those in 2007 and I have now made a Picasa Album with the photos, so the whole world can see it 🙂 follow this link http://picasaweb.google.com/PerOlofDK/TourToTheLandOfSplintbaskets2007?feat=directlink

August 6, 2013:

More on this in Swedish: Lönsboda Korgfabrik. Bygnadsminneutredning 2005

forsid_rapp

http://www.regionmuseet.se/rapporter_pdf/2005/2005__90_Lonsboda.pdf

…fra spånkurvens historie til personlige gudsoplevelser…

december 10, 2009
Hardy Hansens Frugtplantage, Fredensborg 1934 (Berlingske Ill.Tid.26.8.34)

Fra billedteksten: “Det gælder om at kunne holde det størst mulige antal kurve. Hver af de unge damer arbejder med seks ad gangen.”

Rasmus Bo Sørensen skriver i dagens Information om selvudgivelser.  I den indledende klamamse står bl.a.: “Forfatterne er dig og mig, og bøgerne handler om alt lige fra spånkurvens historie til personlige gudsoplevelser.”

Jeg bilder mig dog ikke ind med ‘En tid med spånkurve’  at have skrevet spånkurvens historie as such. Hvad jeg har gjort er at bidrage til, at dette hjørne af kulturens historie ikke helt går i glemmebogen. Spånkurven var i sin tid en vigtig hverdagsgenstand, kendt af alle. Qua min opvækst har jeg unikke forudsætninger at trække på, når historien skal fortælles, foruden jeg har samlet det kildemateriale, jeg har kunnet opstøve.  Bogen bringer desuden en række unikke billeder, der kan bidrage til at holde historien levende.

Hvad enten man nu med rette eller urette kan anbringe min bog blandt ekstremerne, så er jeg i hvert fald glad for, at at Information får givet læserne et vink om dens eksistens!

Lidt sjovt er det, at kunne påstå, at min bog omfatter begge nævnte ekstremer. Jeg har nemlig fundet det opportunt at medtage to breve fra 1890’erne fra en kurvemager, som dels er kilder til spånkurvens historie, dels er kilder til, hvordan nogen dengang forenede arbejde og gudsforhold, noget det kan være vanskeligt at redegøre for i et referat, men som disse breve tydeligt anskueliggør!


%d bloggers like this: