Archive for the ‘Som Dag til Dag’ Category

Den røde tråd

marts 22, 2021

Hvis den røde tråd ikke er så tydelig –

Hvordan finde en ny vinkel på præsentationen af egne aktiviteter? 

  1. Selvudgiver af digte. 

2.Udgivelser af mere prosaiske ting

  1. Udgivelser i samarbejder med andre, LAFAK og ASK. 

Måske kan jeg få nogen til at følge et link

?

http://xn--lsmig-sra.dk/

http://lafak.dk/

http://perolofdk.com/askinv.htm

Axel Borup-Jørgensen

februar 8, 2021

Axel Borup-Jørgensen: Demo-bånd 1999

Komponisten Axel Borup-Jørgensen (1924-2012)

*

HEJ P2 stillede spørgsmålet om, hvilken komponist man ville ønske skrev musik til en. Svært..jo men nu ved jeg det: Jeg ville ønske Borup Jørgensen havde fået skrevet det planlagte værk, han kaldte Bonde-Practica. Det ville jeg have opfattet som stilet til mig! Jeg genopdagede den bog, som udkom 1597-1804..og fik den udgivet i 1975 og har siden dyrket den. Tit søgte jeg på Google, om andre havde noget at sige om den. En dag opdagede jeg, at Borup Jørgensen havde skrevet et stykke musik med den titel. Jeg skrev til adressen på hjemmesiden. Længe efter ringede en svensktalende person og det varede lidt inden jeg fattede, det var ham, der ville forklare sagen for mig. Mit navn var grunden til, at han talte svensk, som han havde lært som barn, da han var opvokset i Sverige. For at få tiden til at gå havde han (under krigen?) kørt omegnen rundt efter et gammelt kort. Mange af de angivne torp var allerede da blot ruiner, og den svenske version af Bondepraktikan havde han følt repræsenterede den fortid, han mødte. Og så er det åbenbart praksis, at man lader en titel registrere  for at ingen andre kan løbe med den. Jeg havde selvfølgelig svaret på svensk, men vi fandt da tilbage til dansk. Vi talte vel en times tid, og jeg som aldrig havde hørt om ham, sendte han så en CD med udvalgte stykker. Der lærte jeg en spændende musik at kende. Men tyvär – Bondepraktikan var aldrig kommet længere end til titlen..

En af den slags historier, hvor man tænker..hm den har jeg nok fortalt før. Jeg elsker den.

https://www.borupjorgensen.dk/

http://per-olof.dk/bondeppr.htm 

I Det Poetiske Bureaus Antologi 2010 ‘Fragmenter’ havde jeg dette digt med:

 

“Samarbejde” i Allerød

januar 26, 2021

Keld Moseholm: Samarbejde. 1997

Jeg ville stille forslag om en skulptur i det fri til radioens HejP2 i dag. Vi går ind i et valgår, så denne skulptur med titlen ‘Samarbejde’ af Keld Moseholm kan være passende. Allerød Kommune blev sat sammen af tre kommuner, Lillerød, Blovstrød, og Lynge-Uggeløse, der skulle finde ud af at samarbejde. Selv i den lille by Lillerød  hvor den er placeret,  er der en del at vælge mellem. Musik, der ikke spilles solo, er jo samarbejde. Men er der mon musik, der hylder samarbejde? Detektiven Jens Cornelius måtte på arbejde! Det er vist kun mig, der har optaget Allerødmarchen!

Musiksvaret var et stykke musik udført i samarbejde mellem komponisterne Frédéric Chopin og Auguste Franchomme, over et tema af en helt tredje, Grand Duo concertant. Tak for det!

Skulpturen hedder samarbejde og kunstneren sagde selv om sit værk:

‘”Da jeg blev bedt om at lave et forslag til skulpturel udsmykning i Allerød drejede mine tanker ret hurtigt i retning af, at skulpturen motivmæssigt skulle have noget med stedet at gøre. historien om Allerøds oprindelse med blandt andet trærydning, og samarbejde herom, har også noget at gøre med min motivverden.

Desuden synes jeg, at skulpturen – selvom den har sin sokkel – også skulle være en ting, man kan bruge – gå ind i og røre ved – og jeg vil tro især børn vil tage skupturen i brug.

De runde figurer udtrykker ikke noget særligt heroisk, men spiller snarere på det morsomme – det lidt komiske – og udfordrer beskuerens selvironi og forbehold.”

Der er flere bøger om Keld Moseholm. Ud fra den ene faldt et udklip fra Allerød Nyt om optakten. Skulpturen blev afsløret i 1997 samtidig med at hovedgaden blev gågade.

 

LINKS:

Kom der kunst ud af Allerød?

 

Allerødmarchen

 

Grand Duo concertant 

 

Keld Moseholm

 

Allerød Nyt

 

Lasse Birk og Allerødfrisen

januar 18, 2021

Allerød Kommune blev oprettet 1.april 1970.  Bogen om Allerødfrisen blev udgivet i anledning af 50-årsjubilæet, som altså kan siges at løbe et par måneder endnu!

Lasse Birk (1944-2020) nåede ikke at se sit bidrag fra 1976 til Allerødfrisen i bogen som udkom i december. “Børnerige familier flytter til Allerød” .  http://lafak.dk/index.asp?DocumentID=449&Action=

Lasse Birk var med I gruppen Ni Liv  http://niliv.dk 

Fra udstillingen 2018 på Kirkehavegaard i Lillerød

Lorenz Frølich her en af mange

januar 5, 2021

Illustreret Danmarkshistorie for Folket bd 1 og 2, 1854-1855 af A.Fabricius.

Bøgerne er meget velillustrerede af mange forskellige kunstnere. Manglede forfatteren en tegning af en ruin, et hus, en bakketop – så tegnede han den selv. Han tegnede også selv kortskitserne. Alle illustrationerne skulle enten være en ætsning eller et xylografi, så der var gerne to forskellige hænder involveret. Dog ikke altid, for begge ejere for reproduktionsfirmaet Kittendorff og Aagaard er både tegnere og xylografer. Måske tegnede kunstneren selv på det træ, som så xylografen skulle snitte i. Det gælder maleren Block. Tegner og raderer kunne være den samme. Her er mange varianter og mange kunstnere.

Det er især illustrationerne af Lorenz Frølich som er blevet kendte og genbrugt. Selv lærte jeg dem jeg at kende, da jeg gik i 2.klasse, for vi havde en lærer, der læste op af  Axel Olrik: Danske Heltesagn, med tegninger af Lorentz Frølich. Når han havde læst historien, lod han bogen gå rundt, så vi kunne se billederne. Jeg fandt selvfølgelig bogen, og troede at Fabricius’s Danmarkshistorie var gennemillustreret af Lorenz Frølich, for det var altid dem man gengav ved omtale af Fabricius.

Derfor er det andre opslag,jeg bringer til denne klumme, for ikke at bidrage til at andre lever videre med samme misforståelse.

Lurillustrationen har jeg mærkeligt nok ikke været opmærksom på, da vi lavede bogen om Brudevæltelurerne. For en gangs skyld er det den ene af lurerne fra Tellerup, fundet 1808, der er gengivet.

 

Lige nu har jeg læst afsnittene om Christian II, fordi jeg har fulgt en svensk TVserie om blodbadet i Stockholm. Fabricius fortæller godt, men med vægten på lidt andre detaljer end mere moderne versioner. Bemærkelsesværdigt er således et citat af ærkebiskop Gustav Trolles argumenter og forsvar for en nordisk union. Det var ikke lige den retning udviklingen tog han delagtiggøre i blodbadet taget i betragtning!

Ekstra..som ikke har noget med danmarkshistorien at gøre…når jeg nu har dette grafiske blad fra 1900, bilag i tidsskriftet KUNST. Lorenz Frølich forklarer selv på trykket hvad det går ud på:

Min flettehistorie

januar 1, 2021

Fra Arne Johanssons katalog med spånlamper

Min flette-historie

Apropros Lillerød Spånkurvefabrik.

Oldefar var kurvemager, farfar, farmor,morfar og mormor,  pappa og mamma var kurvemagere. Men af os fem brødre var der kun to som lærte at flette. Hverken pappa eller mamma havde åbenbart tålmodighed til at lære fra sig, så jeg lærte det aldrig.

Den første, som lærte det, Lennart arbejdede på fabrikken i sin ungdom i flere kortere og længere perioder, fordi han havde svært ved at finde ud af, hvad han ville. Efter flere krøller endte han som skolelærer. 

Arne var tømrer, så han har nok med sit medfødte håndelag kunnet flette helt fra barndommen af, men kurvemager blev han nok først, da han overtog værkstedet fra pappa. Fra tømrer sprang han tidligt ud som kunsthåndværker med spånlamper som speciale, hvilket han levede af i mange år. Lampeproduktionen blev efter overtagelsen af værkstedet suppleret med produktion og import af spånkurve.

En dag præsenterede nabofruen ham for en flettet fisk, hun havde med hjem fra Østen. Om han ikke kunne lave sådan nogle. Da han ikke lige kunne gennemskue fletningen, udsatte han en dusør på 100 kroner til den af brødrene, der kunne lære ham det. Det har været o. 1960, så 100 kr. var ikke småpenge. Jeg var spejder og opfattede fisken som et knob og gik igang med to knobbånd, og det lykkedes mig virkelig at løse knuden og lære det videre. Jeg flettede også nogle stykker med spån, men indså mit manglende talent og opgav, for Arne kunne straks flette dem smukt. Siden har han lavet dem fra bitte små til ½ m størrelse, hvor der kom fatning i, og en sådan måtte lillebror selvfølgelig have som lampe for den førstefødte. Så det var blandt de første ord, barnet hørte ‘fisk’.

Vi boede i Randers og der gik jeg i 69 rundt med barnevogn i byens parker, sad og læste mens barnet sov. Han vågnede og sagde noget som ‘isch’, igen og igen. Han lå jo og stirrede op i luften, hvor vinden viftede med grene og blade, og det lignede vel, når forældrene skubbede til fiskelampen og sagde ‘fisk, fisk’.

Arne startede  med at flette fisk af spåner, men siden flettede han med meget andet materiale såsom pakkebånd, brede og smalle.

Ok, jeg fortæller gerne, at det var mig, der løste knuden, men længere blev min flettekarriere ikke.

EN TID MED spånkurve

Arne Bernhard Johansson med på udstilling på Johannes Larsen Museet

Arne Bernhard Johansson udstilling i Hallebyore

Arne Bernhard Johansson – Retrospektiv

Matador og statister

december 20, 2020

Ser igen Matador for jeg ved ikke hvilken gang. Hvert andet år en god julekalender med sine 24 afsnit. Har aldrig betragtet serien som en historisk dokumentar, men dokumentar er den da – af skuespillere. Kun enkelte nitterne. De bedste repræsenterer typer, man har mødt i det virkelige liv. I situationer jeg mindes fra eget liv.

I år hefter jeg mig mere ved statisterne, de unævnte, end jeg plejer. De er virkelig seriens grundvold. Gad vide hvor mange, der er. Nogle har næsten en lille rolle, andre stryger bare forbi på gaden, tager toget, sidder og spiser på en restaurant. Det er det liv, vi kender.

Livet er fuldt af unævnte. Er situationen ændret med de sociale medier? Horisonten for mange blevet en anden. I den sidste ende vil mængden af unævnte dog være den største. Det vil til enhver tid gøre historiefortællingen vanskelig – for hvem er de repræsentative typer?

Apropos det dokumentariske. Vi havde heftet os ved en urtepotte i Skjerns villa, fordi den også står her i vindueskarmen. Så læser jeg en bog om Knabstrup lervarefabrik. Ups! De urtepotter er først lavet fra 1952, og kan altså ikke optræde i Matadorafsnit fra 40’erne.

 

Allerødfrisen – et stykke danmarkshistorie

december 3, 2020

Allerødfrisen

I anledning af at Allerød Kommune i 2020 kunne fejre 50 år har LAFAK udgivet

‘Allerødfrisen – Allerød Kommunes lokalhistorie i 31 keramiske relieffer’

Bogen sælges på Arkivet. Pris for medlemmer kr. 100,-
Pris for andre kr. 110,-
Hvis bogen skal sendes, koster det yderligere kr. 70,- i porto og forsendelse i Danmark.
Vejledende pris i boghandlen kr. 110,-

Bestillinger modtages på lafak@lafak.dk

Nej det er ikke Bayeuxtapetet, ikke Dansefrisen i Ørslev – men en frise med 31 keramikrelieffer på Allerød Rådhus.

Bornholm er alment kendt for sin keramik. Keramikeren Palle Dybdahl i Allerød syntes Nordsjælland med sine mange keramikere burde være kendt for det samme, og tog derfor initiativ til at stifte Foreningen Nordsjællandske Keramikere i 1971. Udstillinger ville man holde hvert femte år i Allerød, og derfor foreslog Dybdahl til den anden udstilling i 1976, at hvert medlem udførte et relief med motiv fra Allerøds lokalhistorie for at fejre kommunesammenlægningen i 1970. Han vidste nemlig, at der skulle meget mere til at binde en ny kommune sammen end fælles økonomi – det krævede også, at man fik historien med. I 1978 dannede man en lokalhistorisk forening i Allerød, som helt og fuldt har bakket om dette synspunkt med medlemsblad, møder og bøger. Da nu kommunen i året 2020 kan fejre sine 50 år, har foreningen taget initiativ til at udgive en bog med Allerødfrisen, og deri fortælle historierne bag de enkelte relieffer. Foreningens målgruppe har naturligvis altid været kommunens borgere, men flere gange har man grebet bredere ud – med en bog om nationalklenodierne Brudevæltelurerne, og senest med en bog om Lillerød Lervarefabrik, som sendte sine varer ud over hele landet. 30 nordsjællandske keramikere står bag reliefferne og leverer en kavalkade af indgange ikke blot til Allerøds historie, men også til, hvordan man løser opgaven ’keramisk relief’ – da ikke noget der bør forbeholdes borgerne i Allerød Kommune alene.

Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune 

Nordsjællandske Keramikere 2007

 

Mit andetsprog

november 17, 2020

Spånkurv danskkulturarv.dk

I DR HejP2 blev der spurgt til yndlingssprog. Mit forslag blev:
Yndligssproget er selvfølgelig dansk i alle dets mange variationer. Enhver dansker sit eget dansk. ‘Min moders stemme’ er nok sagt mere end en gang i en dansk sang om dansk, og der må jeg dog altid protestere, for min mor kom fra Örkened sogn i Nordskåne. Det sprog er jeg flasket op med. Jeg begrænser mig til en enkelt anekdote. Allerød var venskabsby med Älmhult, og der var tætte kontakter mellem diverse foreninger bl.a. folkedanserne. Älmhult-danserne kom på besøg, og jeg blev bedt om at komme ned i hallen og hjælpe med at sætte stole op. Ved fællesspisningen rejste Älmhult-dansernes formand sig op og afslørede, hvorfor jeg var inviteret: For at medlemmerne skulle høre, hvordan deres forfædre talte!
Svensk er noget helt tredje, men da göinske plader nok ikke er med i DR’s arkiv, foreslår jeg, at vi hører Frödings sang om ‘Skalden Wennerbom’ med herr T.
Den blev ikke brugt, men så kan jeg da linke her:

https://youtu.be/CfLJyzNtECI

Svecisme

november 10, 2020

Fangede mig selv i en svedisme forleden. Jeg skrev om det vægmaleri, Erik Hagens har malet i Esbjerg og kaldt EsbjergEvangeliet. Jeg havde skrevet ‘hans vægmaling’! Sådan gjorde vi hjemme på Birkevej. Vi fordanskede svenske ord. Äggulan blev til gulen. Kammeraterne i første klasse så forundret på mig, og jeg forstod, hvorfor de ikke forstod. Hvis man på dansk kalder malerens vægmaleri for hans vægmaling, er det let at forstå som nedsættende. Det ville måske ikke genere Erik Hagens, også hans mor var svensker. Men på svensk hedder vægmaling vel ‘väggfärg’?
Jeg koketterer jo tit med det svenske, så det er min egen skyld, at nogen kan finde på at kalde mig svensker. Jeg taler en slags svensk, jeg holder stædigt fast på at mit navn staves rigtigt osv.
Information udskrev for mange år siden en kronikkonkurrence om danskerne og maden. Jeg vandt ikke, men artiklen blev trykt. For at det ikke skulle se ud som om, en svensker skrev om danskerne og maden, kaldte jeg mig ‘Per Johansen’. Det syntes jeg var meget mærkeligt.


<span>%d</span> bloggers like this: