Archive for the ‘Som Dag til Dag’ Category

Åndevasker

januar 19, 2018
Foska

Forside Foska Samleserien nr. 3 Anders And og hans venner

Åndevasker

Engang i 1950’ernes midte skrev Halfdan Rasmussen tekster til nogle Anders And historier, som blev udgivet af Svendborg Boghvede-og Havremølle. Havregrynene hed Foska , og man samlede billederne i et album . Dette album omtales ikke i en nylig udgivet Halfdan-biografi. Hvis det har været en ‘overlevelsesopgave’ havde det vel været værd at nævne af netop den grund? Den burde nu mest nævnes af den væsentligere grund, at den er eksempel på hans sprudlende ordkunst, der tillader ham at sige væsentlige ting, selv hvor historiegrundlaget var temmeligt pauvert.

De små historier er tegnet efter Walt Disneys tegnefilm af Eyvind Rafn. Jeg husker det, som om det var ved at være slut for mig med at læse Anders And, i hvert fald en tid, men at jeg ikke kunne stå for ordlegen i dette hefte. Det var også ret interessant, at der var en engelsk tekst man kunne forstå, som ikke var en skole-tekst. Det er ikke en oversættelse men en selvstændig version af historieforløbet. Også her er en ekspert på banen, lektor Aage Salling.

Jeg kan ikke huske, at det gjorde negativt indtryk på mig, at det var Halfdan Rasmussen, der var forfatteren, tvært i mod. Hvorfor skulle han ikke kunne lave det? ‘Anders And og hans venner’ hedder heftet, finder du det på et loppemarked, så tag det dog med! Her finder man linjer som disse: ” Her vasker Mickey ånden godt og grundigt / mens Pluto smiler underfundigt / og Mickey tænker stolt, mens vandet plasker / at han er verdens første åndevasker! Og sådan kører det bare vildt afsted – åndevasker. Man får lyst til at sige til Halfdan: Det kan du selv være!

per-olof.dk

Politikens rubrik Dag til Dag 3.7.2005

Reklamer

Holsøe eller Hilsøe

januar 15, 2018
hil_hol

Fra Charlottenborg Udstillingens katalog 1928

Øjeblikskunst

På et møde falder min koncentration et øjeblik, og blikket falder på en plakat fra Ordrupgaard – et Hammershøibillede fra den kendte stue i Strandgade. Støvets dans i det indfaldende sollys i en tom stue. Det er hjemligt at se på – ikke fordi jeg har boet sådan, men fordi vi hjemme havde et billede hængende, som spillede på dette motiv. Bevares der var gardiner, et møbel, et spejl – men det fælles er det lidt høje vindue og sollyset på gulvet. Tidligt blev jeg klar over, hvor inspirationen stammede fra. Maleren var ikke et genkendt navn. Det gav tit anledning til debat med gæster – var det nu dette billede af H. Hilsøe, som var kunst, eller det fra Virum gamle smedje af Aug Dencker. Ingen af dem har siden givet genlyd i nogen kunstdiskussion, men den slags debatter føres tit på andre planer, end medierne afspejler. Hilsøes efterromantiske stue kan ikke kaldes stor kunst, men hans hilsen til Hammershøj har i hvert fald forsonet mig med ham. Imidlertid tror jeg en dag at se en version af Hilsøes billede afbildet i et udstillingskatalog fra Charlottenborg 1928, men der var det aber dabei, at billedet var angivet som værende af Carl Holsøe. I billedets ene side var der lidt af en dør med. Hvad nu? Har Hilsøe købt et billede af Holsøe, skåret en stribe af og selv signeret det? Eller var Hilsøe et dæknavn for Holsøe, når han skulle sælge nogle hurtigt lavede billeder? For Holsøe var at se til en bedre maler end Hilsøe. Fra Holsøe til Hammershøj er der i hvert fald en forbindelse – Holsøe sidder med sine flade konvolutter op i synet på tilskueren på Hammershøis billede “Fem portrætter” – nu på Göteborg Museum. Thorvald Bindesbøll, Svend Hammershøi, Karl Madsen, J.F. Willumsen, Carl Holsøe. Så han må have været een af Hammershøis venner……

Fra dette øjeblik i en anden verden – barndomshjemmet og kunsten – vender jeg tilbage til mødets realiteter om kroner og øres sammenhæng med pædagogik med et kommunalt budget i opbrud og giver mit besyv med.

per-olof.dk

Politikens rubrik Dag til Dag 3.3.2006

katalogforside 1928

Katalogforside 1928

 

hilsoe

På væggen maleriet af H. Hilsøe. Stig F. Johansson sammen med mamma Esther Johansson efter afsluttet eksamen som kemiingeniør 1958

Erindring – eller drøm

januar 10, 2018
perolofdk-tegning

Var det ham?

Erindring – eller drøm

Drømmene er en verden for sig, som sædvanligvis ikke indgår i vor beskrivelse af set og sket. Avisen er ikke fuld af nattens drømme men af dagens nyheder. Hvis vi bruger drømmen til noget “fortolker” vi den, så den kan sige noget om – fortiden, fremtiden, nutiden. Den er ikke noget i sig selv.

Drømme kan være kaotiske, fulde af folk man ikke kender “i virkeligheden”. Folk som i drømme er særdeles velbekendte. Vort livs sammenhæng er “virkeligheden”. Drømmenes alternative virkelighed regnes ikke for sammenhængende. Drømme kan også rumme et bekendtskab med kendte personer, levende eller døde, som vi kun i drømme har et nært forhold til. Nu forleden billedhuggeren Robert Jacobsen. Jeg er kommet til en art seminar, hvor han er hovedkraften. Vi sidder og spiser og det er noget med ske. Han har fikseret mig, og mens jeg spiser tænker jeg, at han er en sådan person der gennemskuer folk, ser hvad de laver og den slags. Han spørger mig, om jeg sidder i byrådet og jeg siger at det har jeg gjort for længe siden. Og jeg siger, at jeg netop tænkte, at han var en sådan person, der havde den slags syn af andre. Det bekræftede han, sådan havde han det. Og så fortalte han, at der ved et lignende seminar, som dette var mødt en person op, som i den grad var ham i mod, at han ikke kunne udholde tanken om, at skulle være sammen med vedkommende hele dagen. Han havde derfor kaldt ham til sig og bedt ham sætte sig ind i bilen, hvorefter Robert havde kørt ham til stationen, åbnet døren og sagt: “Tak for i dag og farvel”. Den historie morede jeg mig meget over, da jeg vågnede. Erindringen er sand – om drømmen. Det var en begivenhed at have drømmen. Men tænk, hvis man udgav den for et virkeligt møde, som mange i fortiden har gjort med den slags oplevelser?

per-olof.dk

Politiken Dag til Dag 4.1.2006

siden i Per-Olof Johansson: Røde Erik på langfart 2007

Hvorfor skrive digte

januar 9, 2018
Forsidecollage

Per-Olof Johansson: Digte

Hvorfor skrive digte, hvis ingen vil læse dem?

Sådan kan man spørge. Inden digtet er skrevet, er det der ikke. At ingen andre end digteren selv vil læse det, erfarer han jo først bagefter.

Denne digters mål med digtet er, at læseren skal lægge digtet bag sig, ikke dyrke digtet, men dyrke det sted at gå videre fra..

Under navn af digte kan der selvfølgelig skrives så meget andet og så meget forskelligt.

Selv har jeg ikke følt behov for at formulere et mål undervejs, målet gav sig selv. Set bagud og som forklaring på, at jeg er blevet ved trods manglende succes med at blive modtaget, forstår jeg, at det er et mål, som det nævnte, som holdet skrivningen i gang, så sandt som at digteren er sin første læser

Jeg boede i Randers

december 30, 2017

randers (1)

randers (4)

 

randers

 

randers (3)

 

randers (2)

 

Jeg boede i Randers fra omkring 1. juli 1966 til midt i oktober 1970. Jeg plejer af en eller anden grund at sige tre år, men nu runder jeg op til 5. Jeg skulle fortsætte mine studier i Aarhus, men det blev til fri kunstner, digter og hjemmegående med to børn i stedet. Omgangskredsen var ikke stor, men savnede det egentlig ikke. Påsken 1968 holdt jeg en udstilling af collager i en nedlagt møbelforretning i Randers Kunstforenings regi efter Sven Dalsgaard havde sagt god for det. Ham og Per Neble talte jeg en del med og inspireredes af. Ismejeriet var et fast holdepunkt, der kunne man låne telefon, og når liggende gæster fra Sjælland havde besat lejligheden, overnattede vi i ismejeriets baglokale.

Jeg samlede billeder fra Randers, har stadig stor mappe med gamle postkort. Og altså også disse to xylografier uden dato. Man kunne endnu finde rigtig gamle postkort i store stabler, det var en del af integrationsprocessen at samle dem, tror jeg. At de placerede et hotel på Skovbakken – hvor tankeløst…

Randers 1968

Thortårnet forsvinder

Marmortræet

At besøge en samler

november 4, 2017

 

Boghylden

Nogle af kildeteksterne til artikel om religionens spor i en slægt…..

At besøge en samler

Du er den naive besøger hos en samler. Entré. stue – du har endnu ingen mistanke, du bænkes til kaffe, snakken går. Du får øje på en interessant genstand på hylden – for selv om fruen måske forsøger at holde det fra døren i stuen, så er der alligevel det særlige ved denne genstand, at den er exceptionel værdifuld og hun har fået den forærende. Samleren har den for resten på en video, for den har været udstillet på det lokale museum. Nej hvor interessant – vi kan lige se det afsnit. Du er benovet og lader dig invitere ind ved siden af, og så er du i fælden. For her er så pakket, at du ikke kan komme udenom samleren, som naturligvis går ”after you”. Genstande suppleres med opslag i bøger, mapper, kartoteker, ind på en hjemmeside. Du siger i panik, at du har ladet dine briller ligge derhjemme. ”No problem”, samleren kender udmærket dette trick og har da købt et par gennemsnitslæsebriller hos boghandleren, to forskellige styrker, design af –.

Men samlere er der nok også flere typer af. Den store bogtyv har måske været både og. Den besøgende har set på stensamlingen og frimærkesamlingen. Bøgerne til 100 millioner kroner har kun de allerallernærmeste hørt om og de har haft tavshedspligt. Andre samlere gyser ved tanken – at samle uden at måtte vise frem – det ville i sig selv allerede være en straf.

per-olof.dk

Politikens rubrik Dag til Dag 18.06.2004

Røde Erik på langfart 2007

Så dansk, så dansk…

november 3, 2017
Billedhefte1943

Billedhefter 1943 fra Frederiksborg Slot

Så dansk, så dansk –

Når svenske gæster altid skulle trækkes med til Nordsjællands slotte, særlig Frederiksborg Slot, så var det vores slot, som skulle vises frem. Jeg kan ikke huske, om jeg plagede for at få noget med hjem, men det blev gerne til en af de små mapper med billeder, enten løse eller som hang i en lang bane til senere studium. Måske i Helligåndshuset til Hollandsk Auktion står jeg en dag med en kedelig brun sag i hånden fra Frederiksborg Slot. I dag har et katalog jo ingen vægt hvis der ikke er farver på hver eneste side. Sådan var det altså ikke for 50-60 år siden. Sådan et katalog havde jeg haft megen fornøjelse af. Men jeg havde rent glemt det, skønt det ville have været naturligt for mig at gemme det. Selve indholdet havde jeg da langtfra glemt, for det var åbenbart blevet tilladt at klippe i kataloget. Måske var det anset for forældet, da det faldt i mine hænder. I hvert fald, jeg klippede det sønder og sammen. Og mens man klipper, ser man.

Hvad der gjorde et særligt indtryk var helt klart tiden Frederik II til Frederik III med Christian firtal som absolut favorit. Det var ikke det krigeriske eller det fornemme udstyr, det var ansigterne. Faktisk var der jo ikke så stor forskel på de sort/hvide reproduktioner og fotografier, så det tror jeg ikke har tillagt betydning. Jeg fik øjnene op for disse mennesker. Opstillingerne er jo ret stereotype ved dagens gensyn, men ansigterne netop ikke. Det var et indtryk fra gamle Danmark.

Det som slår mig i dag er dog ikke det danske, men det udenlandske islæt. At jeg slet ikke ville have haft adgang til det Danmark, hvis det ikke var for et helt hold af udlændinge. Nogle måske kun på gennemtræk, andre som blev. Jeg nævner bare i flæng malerne Peter Isaacsz, Jacob van Doort, Abraham Wuchters, Gerrit van Honthorst og over dem alle i mængde Karel van Mander. Der er flere endnu. Alle disse fremmede øjne har skabt en billedverden, som vi regner for at være så dansk, så dansk. Sådan kan det gå.

per-olof.dk

Politiken Dag til Dag 22.10.2005

Røde Erik på langfart 2007

 

Dalmåleri: Tafla från Floda

oktober 29, 2017

aangfartyg

Et Dalmåleri fra 1843 som jeg købte i et antikvariat i Stockholm i 1979. Det var første gang jeg var i Stockholm, og jeg måtte nødvendigvis have en souvenir med mig hjem. Jeg har siden set dalmåleri på stederne og museer i Sverige og har haft et udvalg i en bog, men dette ångfartyg er aldrig dukket tilfældigt op. Det har så siden henlevet et liv i anonymitet i min samling.

Nu ved jeg så dette: Billedet er malet af Sämskar Lars LarsSon fra Leksand (1824-1905) i 1843. Det blev gengivet Ernst Bosæus: Nytt tafvelgalleri från stugor i Dalom, bind 2 fra 1882. Mit blad er fra udgaven fra 1905. Det går for at være en troværdig gengivelse af originalen på grundlag af tegning af Bosæus. I 1949 fandtes originalen endnu, så mon ikke den stadig eksisterer et sted.

Vejen til denne afklaring forløb således:

Forleden købte jeg Svante Svärdströms bog om Dalmålningar fra 1944, pænt indbundet kr. 100,- og den gamle interesse flammede op. Hidtil havde jeg fundet hans udvalg af billeder fra 1957 fuldt tilstrækkeligt for mit behov, skønt uden gengivelse af ångfartyget. Søgning på nettet gav så et resultat – en sort/hvid gengivelse, hvor der stod, hvor billedet var gengivet, nemlig i en bog af Bosæus fra 1870. Lidt unøjagtigt, som det skulle vise sig. Af yderlige søgning på nettet fremgik det, at Svärdström havde fået en nyere efterfølger fra 2007, ’Dalmåleri’, en moppedreng på 608 sider, som endnu kan købes til overkommelig pris. I første omgang kunne jeg ikke finde ångfartyget hverken gengivet eller omtalt. I Svärdströms doktorafhandling om forlæggene til dalmålningar fra 1949 fandt jeg så en længere omtale af Bosæus. Bogen var udkommet i tre omgange med fælles billeder i et vist omfang, men også med særindhold. Her er billederne også beskrevet ved titel, og ångfartyget optræder først i udgaven 1882. Der fremgår, at det også er med i udgaven 1905. Også fremgår det, at originalen endnu eksisterer i 1949– men ikke hvor. Med hvad jeg så ved om billedet, giver det mig mulighed for at slå op i bogen om Dalmåleri fra 2007 og komme billedet nærmere. Lars Larsson får en længere omtale, jeg får endda et portræt af ham, et foto af hans bolig og gengivelse af flere af hans malerier. Han signerer billederne LLS og kaldes Sämskar Lars Larsson. I listen hos Svärdsström 1949 nævnes, at Bosæus i de tre udgaver i alt gengiver 60 dalmålningar. Den første udgave kan findes digitalt gengivet, den yngste er tilgængelig antikvarisk. Udgave to har altså et antal gengivelser som vi ikke kender, fem af dem kun kendt derfra. At Bosæus ikke er genudgivet med samtlige 60 billeder kan derfor undre.

Men jeg fandt altså mange svar på mine spørgsmål om min gamle souvenir, uden dog at komme selve originalen nærmere.

Stenøksen og Emil Krause

oktober 29, 2017

 

EmilKrause

Forside til Emil Krause: Byen på Kryds og Tværs. 1928

Jeg har aldrig set den stenøkse, men her spiller den en rolle. Jeg skrev i et par år små tekster til rubrikken Dag til Dag i Politiken. 2000 anslag var max. Det var mere om småt end om stort, rubrikken havde 100 år eller mere på bagen, og så en dag syntes Seidenfaden det kunne være nok og stoppede den. Det gav lidt ballade, så den begyndte igen, nu på bagsiden, men uden de faktuelle oplysninger om dagen som ellers var dens egentlige begrundelse: dagens navn, vejr og en og anden begivenhed. Nu skulle ‘professionelle’ skrive de små tekstindslag. Det holdt ikke længe. I dag ville jeg have skrevet om ‘stenøksen’. Hele nedlægninsballaden havde nemlig givet mig kontakt med en af de andre bidragydere, Tomas Mandel. Undervejs i samtalen fortalte han om sin morfar Emil Krause, som havde været kunstmaler og boet i Farum. Ham havde jeg hørt om fra Marie, fordi hun i unge dage havde været i huset hos ham og passet et sygt barn. Hun havde haft en meget fin stenøkse fundet på marken til familiens gård i Strø her i Nordsjælland. Den forærede hun drengen til trøst: Det var mig! Siger mandel så, den stenøkse har jeg! Hvor mærkeligt. Iøvrigt tegnede han selv, hvilket kan ses i den bog med Dag til Dag-bidrag han udgav om Møn. Og grøntsager, hvilket jeg bringer et eksempel på på den hjemmeside jeg lavede om hans bog.hjemmeside jeg lavede om hans bog.

Hans morfars bog med tegninger fra København har jeg siden fundet. Det indre er velbeholdent, en dag kræver bagsiden et gazebind og klister for at holde det hele sammen. Her kan så konstateres, at han udover maler også var en habil versemager af den gamle skole. Store og små versifikationer af livet i København til at ledsage billederne med. Det flyder let afsted og er slet ikke blot og bar idyllisering, selvom hovedtrækket er – idyl. Året er 1928 – til efter krigen, ti år før den næste, der er fred og ingen fare i det København. Mange gader og huse, men også mange illustrationer med mennesker, jævnt folk og piger i modetøj. 1960 anslag så langt, mer en anden dag!

 

IMAG1353

IMAG1354

Historien Sverige kryber udenom

november 24, 2016
brochure33

Svenske kurvemagere i Lillerød 1933: Fra venstre: Carl E. Johansson, Sigvardt Olofsson, Esther Johansson, Alma Nilsson, Hildur Gustafsson, Per Martin Johansson, Hilding Persson

Historien Sverige kryber uden om -….

(som PDF)

Per-Olof Johansson, DK

Vi diskuterer danskhed – er jeg ny- eller gammeldansk? Er Margrethe II nydansker? Tænk dig hende komme til Sverige og blive mødt med et ”Välkommen hem”. Mon ikke hun ville blive temmelig pikeret og nærmest fornærmet. Hendes hjem er Danmark. Men er det ikke sådan, vi tænker om de mange, hvis forældre og bedsteforældre kommer fra et andet land: Deres sande hjem er et andet sted. Selvfølgelig skal historien skrives. Men det skal ikke medføre, at vi påduttes en nationalitet, slægten netop har givet afkald på. På den anden side altså: Vor historie skal ikke glemmes.

Min mor blev født i Sverige 1903, indvandret til Danmark 1920.

Min fars forældre, født i Sverige midt i 1800-tallet, kom til Danmark 1902 efter ti år i Wolgast i Pommern.

Mine slægtsbånd til Sverige er noget tættere, end hvad der gælder de USA-borgere, som deltager i SVT’s serie ’Allt för Sverige’. Disse bliver hilst med et muntert ’Welcome home’ af Anders Lundin. Nok lidt morsomt ment, men når man overværer deltagernes känslosvall, forstår man, at de tager det ganske alvorligt. Der er ikke noget i vejen med de slægtshistorier, redaktionen har forberedt, de er spændende, selvom deltagernes tårer over de henfarnes slægters genvordigheder virker lidt overspændt, dog ægte nok. De har nok nogle festlige dage i øvrigt – konkurrencerne var jeg gerne foruden.

Jeg sætter mig selv i rollen – for også jeg har interesseret mig for min slægts fortid i Sverige. Danmark er nærmere, kontakten har aldrig været helt afbrudt, jeg taler en slags svensk, jeg mangler simpelthen at være blevet udsat for samme chokeffekt som deltagerne i ’Allt för Sverige’.

En af min brødre, Kurt har et sted skrevet, at han mere og mere følte sig som svensker. Han døde sidste år, jeg ville gerne have spurgt ham, hvad han kunne mene med det. Rent statistisk har min kontakt med Sverige nok været tættere end hans, men jeg kunne da ikke finde på af den grund at ’føle’ mig som svensk. Jeg er dansker, det ved jeg, uden jeg dog ved, hvad det er, at ’føle’ det. I hvert fald: jeg ville føle det højst malplaceret, hvis nogen i Sverige skulle finde på at byde mig velkommen med noget der ligner ’Welcome home”. At jeg er barn af indvandrere kan intet ændre, men gør mig ikke svensk. Kurt ændrede måske standpunkt med tiden, for fra at gøre lidt grin med at jeg kaldte os indvandrere, blev det altså til, at han selv mere og mere følte sig som – svensker.

Dansk litteratur om svensk indvandring til Danmark er ikke stor, selvom indvandringen var det i forhold til landets størrelse, men den findes. Richard Willerslevs arbejde fra 1983 ’Den glemte indvandring’ danner i så henseende skel. Lokalhistoriske arkiver i Storkøbenhavn har udgivet bogen om svenskere på Københavnsegnen i 300 år ’Over Øresund før Broen’ i 2000. Selv har jeg i al beskedenhed bidraget ved at skrive om ’En tid med spånkurve’ 2009 om det prægnante – skønt lille – svenske miljø, der opstod her i Lillerød nord for København omkring fremstillingen af spånkurve efter svensk/skånsk mønster.

Men hvor er svenskernes indsats? Er det kun udvandring til USA og Canada, der er interessant? Hvorfor går de udenom vores historie? Er det lidt for pinligt for 08’erne, at Sverige har været i en situation, hvor svenskerne i stort tal måtte rejse til Danmark for at finde til føden, da hjemlandet ikke kunne løse opgaven?

Javist –  Immigrantmuseet Växjö havde en udstilling om emnet for flere år siden – men en svale gør ingen sommer.

 


%d bloggers like this: