Archive for the ‘spånkurv’ Category

Spånkurve i dag

august 1, 2016
Ny spånkurv udført af Joakim Svensson

Ny spånkurv udført af Joakim Svensson

Spånkurve lavet i dag er en sjælden vare. En af de få som endnu holder traditionerne fra Örkened i hævd er Joakim Svensson i Fjärlöv i Skåne. Jeg fik lov til at bringe et par billeder fra hans værksted. Hyggeligt at se et gammelt postkort på hans væg med motiv fra Lillerød o.1905!

 

joakim1

joakim2

joakim3

Om religiøse spor i min slægt

juli 14, 2016
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Örkened Kyrka, Lönsboda, lidt af udgangspunktet..

Religiøse spor i en slægt –

Per-Olof Johansson (1999/2016)

Örkened kirke, Lönsboda.

Min bror Kurt E. Johansson optrådte ikke sjældent i de lokale aviser eller med artikler i Kristeligt Dagblad i egenskab af præst i Sandby, provst en periode, politiker en periode, opstillet af det radikale venstre. Efter hans død 1.9.15, faldt jeg blandt hans papirer over et interview, hvorefter han skulle have udtalt, at han ikke var religiøst opdraget. Hvis han virkelig har sagt det og ikke det modsatte, vil det virkelig undre mig. Jeg er af den diamentralt modsatte opfattelse om vor opvækst!

Jeg vil sige med bestemthed, at vi er vokset i en familie, hvor værdierne var religiøst funderet – men som den yngste i en søskendeflok på fem nød jeg godt af, at denne værdisætning ikke oplevedes som tvang – så vidt jeg forstår ikke et ukendt fænomen for de yngste.

Jeg har tit undret mig over den modsætning der er mellem min oplevelse af det religiøse miljø jeg voksede op i og så omverdens syn på selvsamme. De to syn kunne kun sporadisk bringes til at dække hinanden. Omverdens syn er det som på udmærket vis kommer til udtryk i skikkelsen “faster Anna” i TV-serien Matador. Og selv om vi i familien virkelig havde en faste Anna, som repræsenterede ortodoksien, så stemmer billedet alligevel ikke…

….læs videre i denne PDF (9 sider) Religiøse spor i en slægt

Artikel ikke uden forbindelse med det forgående:

Guds straf og slægtstræet

En artikel som beretter om et sammenstød i forfatterens hoved af religion, slægtsforskning og folkeminder. 
Carl von Linnés berømte bog Nemesis Devina knyttes sammen med den lokale brug af et straffesagn i grænseegnen mellem Skåne og Småland. Sagnets oprindelse kan eftervises i slægtsforskning, og der afdækkes slægtskab mellem sagnets personer og personer hvis liv  kunne være blevet sagn af lignende årsager – men reddedes på stregen. Slægtskabet gøres op og de strafværdige led afdækkes 🙂

Digte ikke uden forbindelse med det forgående:

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Boghylden

Nogle af kildeteksterne…

Dansk/Svensk kulturmøde

juni 30, 2016

Plakat til relancering af 'En tid med spånkurve'

Kulturmøde i det små som PDF, let at udskrive og læse. men alligevel følger hele artiklen her i bloggen, da mange har modvilje mod downloade PDF’er…

Kulturmøde i det små

Per-Olof Johansson 27.6.2016

Jeg lovede en redaktion et haiku om to kulturer, om kulturmøde og forstod det som kultursammenstød, men jeg kunne ikke rigtig komme på sporet. For selvom familien tæt på har sin oprindelse i nordøstre Skåne – er det så ligefrem et kultursammenstød at være født og opvokset på Sjælland med den baggrund? Det er sådan et stort ord – kultursammenstød. Nu er deadline passeret og så kan jeg måske causere lidt over emnet – for selvfølgelig er det et sammenstød, men jeg har bare været dårlig til at registrere det, tror jeg. For det lyder jo til at skulle være noget negativt, og for mig har de to kulturer nok bare været noget positivt, noget der supplerede hinanden.

Jeg har ikke et forfatterskab, jeg har levet af, et forfatterskab er det jo alligevel blevet til. Her burde dette kultursammnestød vel give sig udtryk. Når det kommer til de ti digtsamlinger, så er det noget andre må dømme om, men der er da udgivelser, hvor det kommer til udtryk. Først og fremmest i bogen ‘En tid med spånkurve’. I Danmark er spånkurve ikke noget man beskæftiger sig med. Det var for en stor dels vedkommende en importvare – og så var der vor virksomhed i Lillerød, hvor der gennem70 år og lidt mere blev fremstillet spånkurve. Den historie fik jeg lyst til at fastholde, og fra koncipering til udgivelse gik der 30 år. En udgiver kunne jeg ikke finde, og så måtte jeg selv til slanterne. Inden den kom til verden, var emnet altid svært at tale om, og det blev sværere og sværere som 1970 gled bag ud, nye generationer anede slet ikke hvad jeg talte om. En spånkurv – hvad er det? sagde de. ’Jeg kender en spånplade’ – sagde en! Det var der før 70 ikke tvivl om – for det var jo simpelthen kurven. Selvfølgelig var der mange andre kurve selvom spånkurven var den almindelige, den der ikke kostede meget, og fandtes i mange størrelser.

Det er og var noget andet i Sverige. Dels kan der i Sverige hist og her stadig laves en spånkurv, fordi materialet, fyrretræ af en vis ælde stadig findes, dels fordi traditionen med en spånkurv stadig er levende, takket være Hemslöjd-organisationen. Her blev spånkurven accepteret som en del af kunsthåndværkstraditionen. Desuden blev en tradition fra Hälsingland med at male spånkurve genoptaget og indgår nu som et led i hobbyaktiviteter. Man kan se det bevidnet af museernes beholdninger af spånkurve. således som enhver kan slå det op på nettet. Man kan også se det på Instagram ved at se forskellen i antal på respons på #spånkorg og det danske #spånkurv. Mængder på svensk – på dansk er det overvejende billeder, som jeg har sat på! Så her har jeg da mærket kulturforskellen og følt, at jeg arbejdede i modvind.

Så er der en anden udgivelse, hvor det slår mig, at forskellen ligner den med spånkurvene. Jeg udgav i 1975/76 en bog om Bonde-Practica, en bog tiltænkt folkelig læsning, udviklet i Tyskland i begyndelsen af 1500-tallet, første gang trykt i Danmark 1597 og siden i mange oplag til og med 1804. Min bog udkom i en mappe sammen med et faksimiletryk af udgaven fra 1744 som årets nytårshilsen fra Dansk Kliché Fabrik og Fihl-Jensens Bogtrykkeri. Den del af oplaget, som tilfaldt mig, solgte jeg gennem Foreningen Danmarks Folkeminder, jeg havde jo haft Iørn Piø som konsulent på projektet. Der skrives tit at bogen er udgivet af foreningen, men sådan var det altså ikke. Med almanakkens reformering i 1832, hvorefter det ikke mere var muligt i almanakken at se månens gang i dyrekredsen, og måske især på grund af H.C.Ørsteds kamp mod overtro, døde bogen så at sige i Danmark. En almindelig viden om bogen må dog have eksisteret siden man i 1884 kunne udgive en satire over bogen som tillæg til et julehefte (Oldfux 1885)!

I Sverige gik det anderledes. Der udkom en svensk version oversat fra dansk først i 1662 og uden det rige billedmateriale som gennem 200 år fulgte de danske udgaver. Den holdt imidlertid længere. Almanakken reformeredes senere end i Danmark og sikkert derfor kunne den lettere fortsætte et liv som kuriositet og minde om gamle dage i Sverige.

Så kunne man tro, at det skyldtes en viden om bogen fra min opvækst, som havde fået mig til at kaste mig over den lille bog, sådan er det slet ikke. Da jeg fik den i hånden i begyndelsen af 70’erne havde jeg aldrig hørt om den, og det var det, som udgjorde udfordringen, for jeg kunne ikke vurdere om det eksemplar, jeg fandt, var fra 1500-tallet eller senere! I dag er bogen i Danmark kendt af særlige interesserede på grund af min udgivelse, mens det er ganske almindeligt bekendtskab i Sverige, jeg har slet ikke tal på de udgaver, der er kommet igennem det tyvende århundrede, jeg har adskillige, og enkelte er kommet i store gentagne oplag. Jeg har da en opdateret dansk version på beddingen, uden det er lykkedes til dato at få skabt interesse for den hos en udgiver.

Her var da på et par punkter helt tydelige kulturforskelle mellem dansk og svensk, som jeg har erfaret. Når det kommer til et skel mellem svenskere og danskere i almindelighed må jeg melde pas, jeg har svært ved at skelne mellem, hvad der blot er forskel mellem mennesker i almindelighed og så på det nationale område. Jeg siger aldrig, at jeg føler mig dansk eller at jeg føler mig svensk. Jeg er dansker med en svensk historie og undrer mig over den snak om at føle sig som….hvilket måske er min måde at værge mig mod ‘kultursammenstøddet’.

En tid med spånkurve

Bonde-Practica eller Veyr-Bog

 

 

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975. Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744 i faksimile, mappe til begge.

Læs mig!

maj 3, 2016
perolofdk samling hos issuu.com

En illusion af papirskrifter…

Sådan så indgangen till ISSUU ud engang – nu har jeg lagt 50 artikler og hefter ud til læsning i dette bladreformat. Det totale overblik findes jo ikke, men deloverblik! Så nu har jeg fulgt opfordringen til at etablere ‘stakcs’ og grupperet, og så er der jo også mulighed for overblændinger.

Andre indgange får man jo på læsmig.dk, per-olof.dk og perolofdk.com, YouTube, flickr og Googles Picasa Webalbums

De seks grupper i ISSUU er

Ordet, Dansk-Svensk forfatterselskabs omtale af aktiviteter 

Folklore

Poetry

Allerød og Lillerød

Per-Olof Johansson, diverse artikler og emner

Udgivet af per-olof.dk

 

Gratis udgivelser af per-olof.dk

december 15, 2014
QR-code til per-olof.dk

QR code til per-olof.dk, at hente til sin mobil.

Per-Olof Johansson

http://læsmig.dk

GRATIS udgivelser

på nettet

ISSUU – flere bøger og artikler

http://issuu.com/perolofdk

DIGTE:

Digte online 1994

http://perolofdk.com/digte94.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94

Hvor de åbner deres madkurv 1994

http://perolofdk.com/maddigt.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/maddigt

Hejkurve. Digte. 2012

http://per-olof.dk/hejkurve.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/hejkurve

Splints & Co 1996 – 2013 /Web tidskrift for poesi

http://perolofdk.com/readme.htm

OCTAVIAN 1967 / 2007

http://www.per-olof.dk/octavian.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/octavian

AV en ‘ukendt forfatter’s erindringer

http://per-olof.dk/ukendt_forfatter.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Digte tilpasset mobil-format:

http://www.per-olof.dk/mobil4.htm

På mobilen: Livstegn 1-13

http://per-olof.dk/cdt/livsteg1.htm

 

KULTURHISTORIE – POLITIK – UDGIVELSER

Aller Nyeste Vejledning for den heldige finder af en

Bonde-Practica 2008

http://per-olof.dk/vejled.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/bondepractica

Lokallisten i Allerød 1974 – 1994

http://perolofdk.com/lok2vers.pdf

Lillerød Brugsforening 1916 – 1991

http://www.kvickly-alleroed.dk/Files/brusen75.pdf

Sagt af børn 2002-2007 2012

http://per-olof.dk/sagt.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/boernsiger

Stig F. Johansson: Moler, Rejseberetninger og Bronzealderlur

Udgivet 2010 af Per-Olof Johansson

http://www.fritjof.dk/skamol.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/skamol

Udstilling med spånkurve. Katalog 2012

http://per-olof.dk/exhibition.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/katalog_2012

A Swedish forest moved to Denmark [to become splint baskets]

http://issuu.com/perolofdk/docs/vandhullet

http://per-olof.dk/vandhullet.pdf

Spånkurv afløst af plasticpose

oktober 28, 2014
Nettos logo med svensk halstørklæde..

Nettos logo med svensk halstørklæde..

I dag er spånkurven afløst af plasticposer, af hvilke det siges en gennemsnitlig familie i Danmark bruger
1600 kr. på om året. Antallet af poser går op i millioner.
En spånkurv betragtes i dag som kurv som en hvilken som helst anden kurv, hvis man da ellers kan
finde en, sådan var det bare ikke i tiden før plasticposen. Spånkurven var ikke højt vurderet som
håndværk eller for sit smukke ydre – men for sin anvendelighed som indkøbskurv og for sin billige
pris.
Plasticposen blev opfundet 1960 af en svensker fra Nordskåne, ……

Læs videre i PDF her.

Formidling af det oversete

oktober 7, 2014
..det oversete Per-Olof har taget sig af..

..det oversete Per-Olof har taget sig af..

Se og udskriv: Formidling af det oversete – en detail og med links – som PDF .

Intro:

Af et dagbogsnotat ser jeg, at jeg tidligt kom ind på tanken at gøre op med konventionelle sandheder. Set bagud kan jeg så se, at det har været en vigtig del af min skriftlige virksomhed, forstået som et forsøg på at formidle noget overset. Det er ved denne alder, man kan trække den røde tråd helt tydeligt op, så andre måske også kan få øje på den.
Hvis jeg lægger vægten på mine digte, er det nok ikke så enkelt at argumentere for, at det hos mig skulle være foregået på anden vis, end hos andre. Det er da en vinkel som er meget almindelig i digtningens verden. Så det er anden aktivitet, jeg tænker på.
Jeg kunne naturligvis brede mig vældigt over hvert emne, det er jo, hvad jeg har gjort andre steder, som det fremgår af linkene. Her efterstræber jeg en sammenfatning. Den føles nødvendig, fordi der er så langt imellem de enkelte områder, at man kunne overse, at fra min side har beskæftigelse med dem været drevet af samme trang.

Emner:

Spånkurve

Bonde-Practica

Kommunernes Landsforening

Høvding Seattle

Brudevæltelurerne

Allerød

ASK Tidsskrift for Dansk Folkekultur

Se og udskriv: Formidling af det oversete – en detail og med links – som PDF .

Møde med Louis Ehlers 1991

august 25, 2014

 

Per-Olof Johansson og Louis Ehlers 1991

Per-Olof Johansson og Louis Ehlers 1991

 

En kop fra Lillerød Lervarefabrik

Sommeren 1991 var vi på rundtur i Jylland og Ehlers keramiksamling i Haderslev stod på programmet. Det viste sig, at der stod en lille samling af ting fra Lillerød Lervarefabrik fra før 1. verdenskrig. Det var jo interessant og se. Men i øvrigt rummer samlingen så meget, at det er temmelig uoverkommeligt at se det hele på engang. Altså havde vi et første hastebesøg sidst på eftermiddagen, da vi ankom, og næste dag var vi der formiddag og eftermiddag. Det blev også til en snak med Ehlers selv om Lillerød-tingene. Et keramisk relief fra Bornholm med en spånkurv fik jeg lov at tage ned fra væggen og ud i gården til fotografering.

Da vi kom tredje gang mente Ehlers det skulle præmieres, for det havde han ikke før oplevet! Og så kom han med en gave: En lille kaffekop anno 1912 fra Lillerød Lervarefabrik. Køn kan man ikke kalde den, men historisk spændende og erhvervelsen var naturligvis feriens clou. Til daglig står den sammen med andre Lillerød Lervarefabrik ting med lignende dekoration.  (2014 skænket til LAFAK)

Per-Olof Johansson

 

Fra ’Nøglehullet’ nr. 1/2003 s.20

Relief fra Bornhom

Relief fra Bornholm, med spånkurv.

 

kop

Lillerød-koppen fra 1912

kaffekande 1912

Den tilsvarende  kaffekande med inskription: Lillerød 1912

Hvad bruger jeg facebook til

juli 1, 2014

 

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

 

Per-Olof Johansson

 

Hvis nogen engang – måske er det allerede sket – vil prøve at beskrive, hvad der foregår på facebook, vil de få store vanskeligheder på grund af mangfoldigheden. Det almindelige er, at der tales nedladende om facebook, gerne af nogen, der slet ikke kender det, men ser, at mange andre er optaget af det.

Jeg vil gerne fortælle, hvad facebook er for mig. Selv det er ikke nogen enkel opgave, og der skal nok være aspekter, der ikke kommer med.

Jo jeg sætter også billeder med solnedgang på facebook, jo jeg skriver om noget,, jeg har oplevet, jo jeg liker andre familiemedlemmers input af samme art. Men det er jo en uendelig lille del af tiden, som går med det. Beskedfunktionen som ligner mail er kombineret med en chatmulighed, og den griber jeg også til at anvende.

Jeg har tæt på 600 såkaldte facebook venner. Det betyder bare kontakter. Hvis jeg skal beskrive dem gruppevis, så er der en stor gruppe med familie, en stor gruppe med forfattere, en stor gruppe med kurvemagere. Der er også en del andre, som ikke sådan lige kan komme i en gruppe. Men når jeg går dem igennem, kan jeg næsten altid fortælle, hvad kontakten er startet med.

Fødselsdagslykønskninger er det mindste. Med familien udveksles det, som enhver må læse med på – måske billeder fra besøg, måske en tak, måske et link med potentielt fællesstof. Dette sidste er også hvad kontakten med forfattere og kunstnere ofte går ud på. At sende eller modtage invitationer til begivenheder, udstillinger, oplæsninger. Blandt kontakterne er selvfølgelig også diverse institutioner, hvorfra man modtager opdateringer om aktiviteter og giver tilbagemeldinger fra besøg. Eller kommer med gode ideer!

Så er der en mængde grupper omkring emner, hvor alle gruppemedlemmer kan bidrage. Det er ikke hver dag, man hører noget derfra, men muligheden er der. Grupper administreres af facebook-medlemmerne selv. Det er ikke nødvendigvis et større arbejde, du bestemmer jo selv aktivitetsniveauet. Jeg administrerer følgende grupper: ’Kurve i Danmark’, ’Folk og kultur’, ’Dansk-Svensk Forfattterselskab’, ’Keramik relæet’, ’Oddershede’. Den sidste oprettede jeg for en mig nærtstående familie på baggrund af nogle hjemmesider om samme, som jeg havde lavet. En gren af den familie, som var havnet i Chile, inviterede mig til facebook, og der skete det, og så lavede jeg gruppen, selvom jeg ikke selv er med i familieskabet direkte. Ad denne vej er familiemedlemmer verden rundt blevet bevidstgjorte om familieskabet og en gren med samme navn men med anden oprindelse er dukket op.

Nu det med at sætte billeder i facebook – så kan man samle dem i albums, så den, der holder af billeder, har en mulighed for at finde emner, som interesserer vedkommende. Jeg har en mappe til billeder, jeg kalder ’I øjenkrogen’, jeg har et album med forsiderne til de bøger, jeg har eller har været med til at udgive – og mange flere emner.

Jeg laver mange ting på Internet, har et domæne om de bøger, jeg har udgivet, jeg har en blog, hvor jeg skriver om alt muligt, jeg har billeder på flere domæner som flickr eller Picasa, YouTube med dokumentation for diverse sammenkomster, oplæsninger, udstillinger jeg har deltaget i eller bare været til. Facebook er en platform, hvor disse forskellige aktiviteter kan videregives. Ikke alle facebookvennerne holder lige det tidsskrift eller den avis eller andet, hvor jeg får trykt et eller andet – men et vink på facebook kan få nogen til at opsøge papiret for at læse, hvad jeg har skrevet. Der var en kendis, som var træt af facebook netop af den grund, at hendes facebookvenner fortalte alt muligt om, hvad de foretog sig. Hun har let adgang til medierne, så hun behøver jo heller ikke i samme grad som mindre succesrige forfattere som jeg at anvende den funktion. For mig har det været en fordel. Den, der ikke vil lege med, kan jo uden al brask og bram stå af og finde andre venner end mig.

Som sagt laver jeg en blog, men på facebook er der faktisk en form, der ligner bloggen med noget som kaldes ’noter’. En længere status er velplaceret der, fordi den bliver let at genfinde, hvad der kan være svært i den øvrige sammenhæng, da der ikke kan søges internt på facebookprofilerne. I øvrigt kan facebookprofilerne holdes mere eller mindre skjult. Grupper som ’Kurve i Danmark’ kan enhver på nettet kigge til, men bidrag kræver medlemskab af facebook og gruppen, hvilket jo kun koster tilmeldingen. Jeg deltager ikke selv i lukkede grupper, men ved da, at muligheden eksisterer.

Jeg har lavet hjemmesider siden 1995, et hjørne af det med digte af mig selv og andre under navn af Splints & Co. har mere eller mindre fungeret siden 1996. Engang lavede jeg hjemmesider med de længere artikler, og dem kan du stadig læse i den form. Men i dag bruger jeg gerne PDF-formatet, fordi der har læseren en acceptabel mulighed for at udskrive. Jeg annoncerer så artiklens eksistens i bloggen med et forskræp og et billede, og så kan du afgøre, om det skulle være noget for dig. [Idag altså en undtagelse: hele artiklen står her på bloggen!] Jeg linker til dette i facebook, og der linkes helt automatisk også til Twitter og LinkedIn.

Alt i alt en tilgængelighed der ligger milevidt fra, hvad en forfatter kunne drømme om før 1990. Var teksten ikke trykt i bog eller tidsskrift, var den død og blev liggende i skrivebordsskuffen. Det er så en almindelig anke: At så har der ikke været redaktør og korrekturlæser ind over. Nej, men i kraft af udbygningen af Google kan læseren finde alternative muligheder at veje ordene op i mod, hvis det føles nødvendigt. Min opgave er hvad den hele tiden har været, at så klart som muligt udtrykke det, jeg ønsker at bringe videre.

 

At der så slipper et billede med af udsigten – er det så farligt?

Se dette som PDF til udskrift: Klik her

 

Roman eller forskningsprojekt?

juni 11, 2014
Danske soldater o. 1925 fra Kystartelleriet. Hvem er 2. generations indvandrer fra Sverige?

Danske soldater o. 1925 fra Kystartelleriet. Hvem er 2. generations indvandrer fra Sverige?

Om indvandring fra Sverige

Per-Olof Johansson

Da det endelig var lykkedes mig at blive færdig med ‘En tid med spånkurve’ slog det mig i forhold til den megen debat om autofiktion, at jeg jo ved at koncentrere mig om det erhverv, som bragte historiens indvandrere til Danmark, i mange henseende var gået udenom bagvedliggende menneskelige historier, ikke helt, men i mange henseender. I Politiken roste Mette Winge bogen for at have gjort hende opmærksom på spånkurven og affærdigede familiehistorien, som hun altså syntes, der var gjort for meget ud af. Jeg er og var helt uenig med hende på dette punkt, fordi det var jo ikke en af de sædvanlige ‘how-to-do’-bøger, men netop en indvandrerhistorie. Man kan ikke skille erhvervet og menneskene ad.

Men tvært i mod kunne jeg synes, at man kan læse historien lidt fortegnet, hvis man overser at livet ikke gik helt så glat, som det kunne fremstå, når man koncentrerede sig om spånkurvens fremmarch og tilbagegang. Da jeg netop har læst Nils-Arvid Bringéus’ erindringer, hvor han behændigt får både familieliv og forskningsliv knyttet sammen, har jeg ikke svært ved at se min egen families historie i det lys.

Det er sin sag at studere indvandring, fordi det let bliver et valg mellem det store billede og hin enkelte. Indvandringen af svenskere til Danmark er der ikke forsket meget i, og det, jeg har mødt, er så meget det store billede. Da svenskerne ikke kom hertil som gruppe og ret hurtigt gled ind i det danske samfund, er det ikke så mærkeligt, at det er gået sådan.

Havde jeg haft talent for at skrive romaner, ville jeg måske på en bedre måde have omfattet det lille samfund, som udviklede sig omkring fabrikationen af spånkurve. Der ville så være mange historiske og fremstillingsmæssige ting omkring den kurv, som ikke var blevet fortalt. Hvad jeg idag sidder og føler behov for er, at nogen gør, det er at tage spørgsmålet om vores indfletning i det danske samfund op. Selvom det var et lille miljø som i og for sig ikke erkendte sig som et sådant, så er der ikke så få personer at tage af. Der er de to familier Johansson, som stod for produktionen – der er der nu fire hvis ikke fem generationer at beskrive. Der er de ansatte gennem tiden, som blev i Danmark og som giftede sig dansk eller fandt en svensker- her er der jo også nu fire-fem generationer at beskrive. Der må være tale om mindst ti familier som passerede Lillerød. Hvordan er det gået dem – hvor blev de af i det danske samfund, hvordan forholder de sig generation for generation til deres slægtsmæssige bagage. Jo det katastrofale fallit i 1933 fik jeg med, men hvad betød den menneskeligt for de to brødre Johansson, og hvad betød det, at den enes søn døde i samme forbindelse efterladende en mor med tre børn i Danmark. Min egen fars manio-depressive perioder har jeg ikke omtalt, Mamma døde af kræft kun 62 år gammel. I hver af familerne vil der være sådanne historier at fortælle, som ikke er anderledes end hvad ikke-indvandrere har levet med, men historien er da ikke fortalt, før de sider af livet er fortalt med.

I Lillerød var der så ikke kun svenskere omkring spånkurvefabrikken, men også et uopgjort antal mennesker tilknyttet nærliggende teglværker, hvoraf nogle gled ind i arbejde i møbelfirmaet Fritz Hansen.

Det kunne være en roman, jeg tror dog mere på et forskningsprojekt, som kunne sætte navne på de implicerede generation for generation. Blev Sverige glemt eller opfatter vi os som krypto-svenskere med en vis afstand til det danske projekt? Er forbindelsen holdt ved lige med ferier i Sverige, sommerhuse, ikke som nationalt projekt, masser af danskere har jo sommerhuse i Sverige osv. Vi kan jo starte med at lave en liste over den første generation, så der er noget for andre at gå videre med….

En tid med spånkurve


%d bloggers like this: