Archive for the ‘splint basket’ Category

Farvegengivelse af L.A.Ring eftersøges

juni 30, 2017
Pige med spånkurv 1883

L.A.Ring: Tiggerbørn udenfor en bondegård.1883. Gengivet fra Projekt Runeberg: Karl Madsen: Dansk Malerkunst.

Fordelen ved at eftersøge noget åbent på Internettet såsom i en blog er åbenbar: man når længere ud. Jeg har oplevet, at jeg har fået reaktioner både 10 og og helt op til 13 år efter, jeg satte en hjemmeside på nettet.

I de mange år jeg har samlet på fotos, malerier og skulpturer med spånkurv, har jeg ikke kunnet finde en farvegengivelse af dette maleri fra 1883 af L.A.Ring af to tiggerbørn. Denne sort/hvide gengivelse er fundet i Runeberg-projektet i Karl Madsens bog Dansk malerkunnst.   Billedet angives som ‘Privateje’, og jeg mindes at have set det gengivet i et auktionskatalog af ældre årgang. Jeg havde ventet at finde billedet på den store Ring-udstilling på Ordrupgaard, men blev skuffet. Nu prøver jeg så at spørge her i min blog.

Jeg har en stor samling af den slags billeder. Spånkurvene selv er jo forsvundet, og museerne har ikke haft øje for omfanget af brugen af spånkurve, fra tiden før papkasser og plasticposer. Med de trods alt talrige billeder, hvor spånkurven indgår, mener jeg at kunne dokumentere omfanget. Selve kurven er sjældent i fokus og nævnes derfor sjældent i beskrivelserne af billederne. Jeg har skrevet en længere artikel om dette på engelsk med mange referencer, men har endnu ikke fundet det rette sted at få den optaget.

Reklamer

Spånkurve i dag

august 1, 2016
Ny spånkurv udført af Joakim Svensson

Ny spånkurv udført af Joakim Svensson

Spånkurve lavet i dag er en sjælden vare. En af de få som endnu holder traditionerne fra Örkened i hævd er Joakim Svensson i Fjärlöv i Skåne. Jeg fik lov til at bringe et par billeder fra hans værksted. Hyggeligt at se et gammelt postkort på hans væg med motiv fra Lillerød o.1905!

 

joakim1

joakim2

joakim3

Tre generationer i Lillerød

juli 19, 2016

scan0001 scan0002

Ill35

Farfar Per Martin Johansson 1905, Arvid Johansson 1963, Per-Olof Johansson 1963. Jeg tog mit billede med selvudløser, altså en tidlig selfie..

Hvis du ikke lige kender en spånkurv: Definition af en spånkurv

Fjerde og femte generation bor også her i Lillerød, endnu da og så kom jeg i tanker om, at jeg i 1963 tænkte i tre generationer med disse tre billeder…

I 1902 kom mine bedsteforældre til Allerød, fordi de skulle medvirke i farbror Carls spånkurvevirksomhed. Det har jeg skrevet om i bogen En tid med spånkurve (2009). ‘En tid’ – for fra omkring 1970 var behovet for spånkurve erstattet af plasticposer og papkasser. men i den mellemliggende tid blev brødrenes virksomhed den eneste danske som over en længere årrække fremstillede spånkurve i Danmark. Både farfar og hans bror Carl var født i Sverige i Örkened sogn i nordøstre Skåne, hvor fremstilling af spånkurve var blevet et hovederhverv.

Der er rygter om, at andre forsøgte sig, men noget faktuelt ved jeg ikke. Hvad jeg ved er, at der var mindst tre større grossister af spånkurve i Danmark – i København, Odense og Aarhus, så det var ikke uden konkurrence at fremstille kurvene i Danmark. Problemet ved fremstillingen og grunden til, at der kun opstod den ene fabrik var, at materialet – fyrretræer af en vis alder og kvalificeret personale skulle hentes fra Sverige.

Måske i kraft af det navn, jeg fik, synes jeg, jeg altid har beskæftiget sig med vor historie. Per var min farfar, Olof var min morfar og Johan var farfars far, og alle tre var kurvemagere.

Så da jeg fik mig et eget fotoapparat gav det anledning til, at jeg tog en del billeder på værkstedet. Jeg lånte gamle billeder til affotografering hos Elisabeth, min fars kusine. I mit fotoalbum lavede jeg en side, hvor farfar, pappa og jeg selv var igang med det samme moment i fremstillingen – at bukke hjørne på kurven. Jeg blev aldrig kurvemager, men jeg havde selvfølgelig mange opgaver. Men flette lærte jeg ikke, og så må jeg holde min plads som kurvearbejdsmand og kontorist (skrev fakturaer og breve 1956-70). Der skulle flækkes træ, barkes af, sætte indre bånd i og kringskæres, sættes hank på. Sådant kunne jeg.

Her er det billede, hvor farfar sidder sammen med de øvrige kurvemagere på stedet som jeg har lavet udsnittet med ham fra.

ILL14

Allerød, Danmark 1905 hos Per Martin Johansson. Per Martin, min farfar ses lave hjørner på kurven. Pontus Nilsson, farmors fætter (søn af hendes moster) er ved at sætte den ydre gjord på, han er manden tættest ved bordet. Midt for bordet sidder hans kommende kone Hanna, til venstre for hende søsteren Betty, begge kusiner til min farmor (døtre til hendes faster). Først i 1940’erne begyndt man på at ansætte danskere, tvunget af omstændighederne. Børnene er min fars søskende Anna, Sigrid og August. Yderst til højre Tå-Hilda. Mellem farfar og Pontus en Olof, ingen huskede efternavnet.

Benny Pedersen har lavet en video med min oplæsning af tre digte med spånkurv: Et stykke fra Kaleva, et digt af Harry Martinson og en tekst af mig selv:

Per-Olof Johansson læser tre digte med spånkurv

kurve_logo

Dansk/Svensk kulturmøde

juni 30, 2016

Plakat til relancering af 'En tid med spånkurve'

Kulturmøde i det små som PDF, let at udskrive og læse. men alligevel følger hele artiklen her i bloggen, da mange har modvilje mod downloade PDF’er…

Kulturmøde i det små

Per-Olof Johansson 27.6.2016

Jeg lovede en redaktion et haiku om to kulturer, om kulturmøde og forstod det som kultursammenstød, men jeg kunne ikke rigtig komme på sporet. For selvom familien tæt på har sin oprindelse i nordøstre Skåne – er det så ligefrem et kultursammenstød at være født og opvokset på Sjælland med den baggrund? Det er sådan et stort ord – kultursammenstød. Nu er deadline passeret og så kan jeg måske causere lidt over emnet – for selvfølgelig er det et sammenstød, men jeg har bare været dårlig til at registrere det, tror jeg. For det lyder jo til at skulle være noget negativt, og for mig har de to kulturer nok bare været noget positivt, noget der supplerede hinanden.

Jeg har ikke et forfatterskab, jeg har levet af, et forfatterskab er det jo alligevel blevet til. Her burde dette kultursammnestød vel give sig udtryk. Når det kommer til de ti digtsamlinger, så er det noget andre må dømme om, men der er da udgivelser, hvor det kommer til udtryk. Først og fremmest i bogen ‘En tid med spånkurve’. I Danmark er spånkurve ikke noget man beskæftiger sig med. Det var for en stor dels vedkommende en importvare – og så var der vor virksomhed i Lillerød, hvor der gennem70 år og lidt mere blev fremstillet spånkurve. Den historie fik jeg lyst til at fastholde, og fra koncipering til udgivelse gik der 30 år. En udgiver kunne jeg ikke finde, og så måtte jeg selv til slanterne. Inden den kom til verden, var emnet altid svært at tale om, og det blev sværere og sværere som 1970 gled bag ud, nye generationer anede slet ikke hvad jeg talte om. En spånkurv – hvad er det? sagde de. ’Jeg kender en spånplade’ – sagde en! Det var der før 70 ikke tvivl om – for det var jo simpelthen kurven. Selvfølgelig var der mange andre kurve selvom spånkurven var den almindelige, den der ikke kostede meget, og fandtes i mange størrelser.

Det er og var noget andet i Sverige. Dels kan der i Sverige hist og her stadig laves en spånkurv, fordi materialet, fyrretræ af en vis ælde stadig findes, dels fordi traditionen med en spånkurv stadig er levende, takket være Hemslöjd-organisationen. Her blev spånkurven accepteret som en del af kunsthåndværkstraditionen. Desuden blev en tradition fra Hälsingland med at male spånkurve genoptaget og indgår nu som et led i hobbyaktiviteter. Man kan se det bevidnet af museernes beholdninger af spånkurve. således som enhver kan slå det op på nettet. Man kan også se det på Instagram ved at se forskellen i antal på respons på #spånkorg og det danske #spånkurv. Mængder på svensk – på dansk er det overvejende billeder, som jeg har sat på! Så her har jeg da mærket kulturforskellen og følt, at jeg arbejdede i modvind.

Så er der en anden udgivelse, hvor det slår mig, at forskellen ligner den med spånkurvene. Jeg udgav i 1975/76 en bog om Bonde-Practica, en bog tiltænkt folkelig læsning, udviklet i Tyskland i begyndelsen af 1500-tallet, første gang trykt i Danmark 1597 og siden i mange oplag til og med 1804. Min bog udkom i en mappe sammen med et faksimiletryk af udgaven fra 1744 som årets nytårshilsen fra Dansk Kliché Fabrik og Fihl-Jensens Bogtrykkeri. Den del af oplaget, som tilfaldt mig, solgte jeg gennem Foreningen Danmarks Folkeminder, jeg havde jo haft Iørn Piø som konsulent på projektet. Der skrives tit at bogen er udgivet af foreningen, men sådan var det altså ikke. Med almanakkens reformering i 1832, hvorefter det ikke mere var muligt i almanakken at se månens gang i dyrekredsen, og måske især på grund af H.C.Ørsteds kamp mod overtro, døde bogen så at sige i Danmark. En almindelig viden om bogen må dog have eksisteret siden man i 1884 kunne udgive en satire over bogen som tillæg til et julehefte (Oldfux 1885)!

I Sverige gik det anderledes. Der udkom en svensk version oversat fra dansk først i 1662 og uden det rige billedmateriale som gennem 200 år fulgte de danske udgaver. Den holdt imidlertid længere. Almanakken reformeredes senere end i Danmark og sikkert derfor kunne den lettere fortsætte et liv som kuriositet og minde om gamle dage i Sverige.

Så kunne man tro, at det skyldtes en viden om bogen fra min opvækst, som havde fået mig til at kaste mig over den lille bog, sådan er det slet ikke. Da jeg fik den i hånden i begyndelsen af 70’erne havde jeg aldrig hørt om den, og det var det, som udgjorde udfordringen, for jeg kunne ikke vurdere om det eksemplar, jeg fandt, var fra 1500-tallet eller senere! I dag er bogen i Danmark kendt af særlige interesserede på grund af min udgivelse, mens det er ganske almindeligt bekendtskab i Sverige, jeg har slet ikke tal på de udgaver, der er kommet igennem det tyvende århundrede, jeg har adskillige, og enkelte er kommet i store gentagne oplag. Jeg har da en opdateret dansk version på beddingen, uden det er lykkedes til dato at få skabt interesse for den hos en udgiver.

Her var da på et par punkter helt tydelige kulturforskelle mellem dansk og svensk, som jeg har erfaret. Når det kommer til et skel mellem svenskere og danskere i almindelighed må jeg melde pas, jeg har svært ved at skelne mellem, hvad der blot er forskel mellem mennesker i almindelighed og så på det nationale område. Jeg siger aldrig, at jeg føler mig dansk eller at jeg føler mig svensk. Jeg er dansker med en svensk historie og undrer mig over den snak om at føle sig som….hvilket måske er min måde at værge mig mod ‘kultursammenstøddet’.

En tid med spånkurve

Bonde-Practica eller Veyr-Bog

 

 

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975. Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744 i faksimile, mappe til begge.

Læs mig!

maj 3, 2016
perolofdk samling hos issuu.com

En illusion af papirskrifter…

Sådan så indgangen till ISSUU ud engang – nu har jeg lagt 50 artikler og hefter ud til læsning i dette bladreformat. Det totale overblik findes jo ikke, men deloverblik! Så nu har jeg fulgt opfordringen til at etablere ‘stakcs’ og grupperet, og så er der jo også mulighed for overblændinger.

Andre indgange får man jo på læsmig.dk, per-olof.dk og perolofdk.com, YouTube, flickr og Googles Picasa Webalbums

De seks grupper i ISSUU er

Ordet, Dansk-Svensk forfatterselskabs omtale af aktiviteter 

Folklore

Poetry

Allerød og Lillerød

Per-Olof Johansson, diverse artikler og emner

Udgivet af per-olof.dk

 

Gratis udgivelser af per-olof.dk

december 15, 2014
QR-code til per-olof.dk

QR code til per-olof.dk, at hente til sin mobil.

Per-Olof Johansson

http://læsmig.dk

GRATIS udgivelser

på nettet

ISSUU – flere bøger og artikler

http://issuu.com/perolofdk

DIGTE:

Digte online 1994

http://perolofdk.com/digte94.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94

Hvor de åbner deres madkurv 1994

http://perolofdk.com/maddigt.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/maddigt

Hejkurve. Digte. 2012

http://per-olof.dk/hejkurve.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/hejkurve

Splints & Co 1996 – 2013 /Web tidskrift for poesi

http://perolofdk.com/readme.htm

OCTAVIAN 1967 / 2007

http://www.per-olof.dk/octavian.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/octavian

AV en ‘ukendt forfatter’s erindringer

http://per-olof.dk/ukendt_forfatter.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Digte tilpasset mobil-format:

http://www.per-olof.dk/mobil4.htm

På mobilen: Livstegn 1-13

http://per-olof.dk/cdt/livsteg1.htm

 

KULTURHISTORIE – POLITIK – UDGIVELSER

Aller Nyeste Vejledning for den heldige finder af en

Bonde-Practica 2008

http://per-olof.dk/vejled.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/bondepractica

Lokallisten i Allerød 1974 – 1994

http://perolofdk.com/lok2vers.pdf

Lillerød Brugsforening 1916 – 1991

http://www.kvickly-alleroed.dk/Files/brusen75.pdf

Sagt af børn 2002-2007 2012

http://per-olof.dk/sagt.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/boernsiger

Stig F. Johansson: Moler, Rejseberetninger og Bronzealderlur

Udgivet 2010 af Per-Olof Johansson

http://www.fritjof.dk/skamol.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/skamol

Udstilling med spånkurve. Katalog 2012

http://per-olof.dk/exhibition.pdf

http://issuu.com/perolofdk/docs/katalog_2012

A Swedish forest moved to Denmark [to become splint baskets]

http://issuu.com/perolofdk/docs/vandhullet

http://per-olof.dk/vandhullet.pdf

Spånkurv afløst af plasticpose

oktober 28, 2014
Nettos logo med svensk halstørklæde..

Nettos logo med svensk halstørklæde..

I dag er spånkurven afløst af plasticposer, af hvilke det siges en gennemsnitlig familie i Danmark bruger
1600 kr. på om året. Antallet af poser går op i millioner.
En spånkurv betragtes i dag som kurv som en hvilken som helst anden kurv, hvis man da ellers kan
finde en, sådan var det bare ikke i tiden før plasticposen. Spånkurven var ikke højt vurderet som
håndværk eller for sit smukke ydre – men for sin anvendelighed som indkøbskurv og for sin billige
pris.
Plasticposen blev opfundet 1960 af en svensker fra Nordskåne, ……

Læs videre i PDF her.

Formidling af det oversete

oktober 7, 2014
..det oversete Per-Olof har taget sig af..

..det oversete Per-Olof har taget sig af..

Se og udskriv: Formidling af det oversete – en detail og med links – som PDF .

Intro:

Af et dagbogsnotat ser jeg, at jeg tidligt kom ind på tanken at gøre op med konventionelle sandheder. Set bagud kan jeg så se, at det har været en vigtig del af min skriftlige virksomhed, forstået som et forsøg på at formidle noget overset. Det er ved denne alder, man kan trække den røde tråd helt tydeligt op, så andre måske også kan få øje på den.
Hvis jeg lægger vægten på mine digte, er det nok ikke så enkelt at argumentere for, at det hos mig skulle være foregået på anden vis, end hos andre. Det er da en vinkel som er meget almindelig i digtningens verden. Så det er anden aktivitet, jeg tænker på.
Jeg kunne naturligvis brede mig vældigt over hvert emne, det er jo, hvad jeg har gjort andre steder, som det fremgår af linkene. Her efterstræber jeg en sammenfatning. Den føles nødvendig, fordi der er så langt imellem de enkelte områder, at man kunne overse, at fra min side har beskæftigelse med dem været drevet af samme trang.

Emner:

Spånkurve

Bonde-Practica

Kommunernes Landsforening

Høvding Seattle

Brudevæltelurerne

Allerød

ASK Tidsskrift for Dansk Folkekultur

Se og udskriv: Formidling af det oversete – en detail og med links – som PDF .

Møde med Louis Ehlers 1991

august 25, 2014

 

Per-Olof Johansson og Louis Ehlers 1991

Per-Olof Johansson og Louis Ehlers 1991

 

En kop fra Lillerød Lervarefabrik

Sommeren 1991 var vi på rundtur i Jylland og Ehlers keramiksamling i Haderslev stod på programmet. Det viste sig, at der stod en lille samling af ting fra Lillerød Lervarefabrik fra før 1. verdenskrig. Det var jo interessant og se. Men i øvrigt rummer samlingen så meget, at det er temmelig uoverkommeligt at se det hele på engang. Altså havde vi et første hastebesøg sidst på eftermiddagen, da vi ankom, og næste dag var vi der formiddag og eftermiddag. Det blev også til en snak med Ehlers selv om Lillerød-tingene. Et keramisk relief fra Bornholm med en spånkurv fik jeg lov at tage ned fra væggen og ud i gården til fotografering.

Da vi kom tredje gang mente Ehlers det skulle præmieres, for det havde han ikke før oplevet! Og så kom han med en gave: En lille kaffekop anno 1912 fra Lillerød Lervarefabrik. Køn kan man ikke kalde den, men historisk spændende og erhvervelsen var naturligvis feriens clou. Til daglig står den sammen med andre Lillerød Lervarefabrik ting med lignende dekoration.  (2014 skænket til LAFAK)

Per-Olof Johansson

 

Fra ’Nøglehullet’ nr. 1/2003 s.20

Relief fra Bornhom

Relief fra Bornholm, med spånkurv.

 

kop

Lillerød-koppen fra 1912

kaffekande 1912

Den tilsvarende  kaffekande med inskription: Lillerød 1912

Roman eller forskningsprojekt?

juni 11, 2014
Danske soldater o. 1925 fra Kystartelleriet. Hvem er 2. generations indvandrer fra Sverige?

Danske soldater o. 1925 fra Kystartelleriet. Hvem er 2. generations indvandrer fra Sverige?

Om indvandring fra Sverige

Per-Olof Johansson

Da det endelig var lykkedes mig at blive færdig med ‘En tid med spånkurve’ slog det mig i forhold til den megen debat om autofiktion, at jeg jo ved at koncentrere mig om det erhverv, som bragte historiens indvandrere til Danmark, i mange henseende var gået udenom bagvedliggende menneskelige historier, ikke helt, men i mange henseender. I Politiken roste Mette Winge bogen for at have gjort hende opmærksom på spånkurven og affærdigede familiehistorien, som hun altså syntes, der var gjort for meget ud af. Jeg er og var helt uenig med hende på dette punkt, fordi det var jo ikke en af de sædvanlige ‘how-to-do’-bøger, men netop en indvandrerhistorie. Man kan ikke skille erhvervet og menneskene ad.

Men tvært i mod kunne jeg synes, at man kan læse historien lidt fortegnet, hvis man overser at livet ikke gik helt så glat, som det kunne fremstå, når man koncentrerede sig om spånkurvens fremmarch og tilbagegang. Da jeg netop har læst Nils-Arvid Bringéus’ erindringer, hvor han behændigt får både familieliv og forskningsliv knyttet sammen, har jeg ikke svært ved at se min egen families historie i det lys.

Det er sin sag at studere indvandring, fordi det let bliver et valg mellem det store billede og hin enkelte. Indvandringen af svenskere til Danmark er der ikke forsket meget i, og det, jeg har mødt, er så meget det store billede. Da svenskerne ikke kom hertil som gruppe og ret hurtigt gled ind i det danske samfund, er det ikke så mærkeligt, at det er gået sådan.

Havde jeg haft talent for at skrive romaner, ville jeg måske på en bedre måde have omfattet det lille samfund, som udviklede sig omkring fabrikationen af spånkurve. Der ville så være mange historiske og fremstillingsmæssige ting omkring den kurv, som ikke var blevet fortalt. Hvad jeg idag sidder og føler behov for er, at nogen gør, det er at tage spørgsmålet om vores indfletning i det danske samfund op. Selvom det var et lille miljø som i og for sig ikke erkendte sig som et sådant, så er der ikke så få personer at tage af. Der er de to familier Johansson, som stod for produktionen – der er der nu fire hvis ikke fem generationer at beskrive. Der er de ansatte gennem tiden, som blev i Danmark og som giftede sig dansk eller fandt en svensker- her er der jo også nu fire-fem generationer at beskrive. Der må være tale om mindst ti familier som passerede Lillerød. Hvordan er det gået dem – hvor blev de af i det danske samfund, hvordan forholder de sig generation for generation til deres slægtsmæssige bagage. Jo det katastrofale fallit i 1933 fik jeg med, men hvad betød den menneskeligt for de to brødre Johansson, og hvad betød det, at den enes søn døde i samme forbindelse efterladende en mor med tre børn i Danmark. Min egen fars manio-depressive perioder har jeg ikke omtalt, Mamma døde af kræft kun 62 år gammel. I hver af familerne vil der være sådanne historier at fortælle, som ikke er anderledes end hvad ikke-indvandrere har levet med, men historien er da ikke fortalt, før de sider af livet er fortalt med.

I Lillerød var der så ikke kun svenskere omkring spånkurvefabrikken, men også et uopgjort antal mennesker tilknyttet nærliggende teglværker, hvoraf nogle gled ind i arbejde i møbelfirmaet Fritz Hansen.

Det kunne være en roman, jeg tror dog mere på et forskningsprojekt, som kunne sætte navne på de implicerede generation for generation. Blev Sverige glemt eller opfatter vi os som krypto-svenskere med en vis afstand til det danske projekt? Er forbindelsen holdt ved lige med ferier i Sverige, sommerhuse, ikke som nationalt projekt, masser af danskere har jo sommerhuse i Sverige osv. Vi kan jo starte med at lave en liste over den første generation, så der er noget for andre at gå videre med….

En tid med spånkurve


%d bloggers like this: