Archive for the ‘tegningerne’ Category

per-olof.dk tegner

juni 30, 2017

Gik gennem bloggens mediebibliotek for at se – hvad er der. Om der er sammenhæng, er måske ikke umiddelbart til at se. De er hver for sig kommet i bloggen med en god grund.Et par klip og en collage kom også med i opsamlingen.

På facebook har jeg en mappe Tegninger som man kun ser, ved at logge ind.

Et album på flickr per-olof.dk

Picasa webalbum brugte jeg – nu er det et arkiv, her albummerne med tegninger:

Tegninger per-olof.dk 1991

per-olof.dk ALBUM 2014

Notitser af en patient 2002

Cartoons by per-olof.dk

per-olofs Album  2011

My friend Angry

per-olofs Album 2010

Splints & Co nr. 13 2007

Reklamer

Titel: Digter.

september 13, 2010

Dagens tegning af Per-Olof Johansson. Titel: Digter.

Collage med elementer

maj 29, 2010

Per-Olof Johansson: Collage maj 2010

Det kunne førhen være sin sag at vise både collagen og dens elemnter – men det er hvad jeg forsøger mig med her i dette Picasaalbum..

Collage med elementer

Eviggyldig kommentar til dagens nyheder

maj 6, 2010
kommentar copyright per-olof johansson

Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar

Hvem er det

februar 22, 2009
Hvem er det?  ©per-olof johansson
Hvem er det? ©per-olof johansson

 

Et billede dukker op – ikke set siden stregerne blev slået – og jeg tænker: Hvem er det? Værket er ikke kunstnerens forlængede arm – ikke halen, tabt under flugten – det er sit helt eget personnummer.

Tegningens øjeblik

januar 8, 2009
En kollegiefløj på Aarhus Universitet 1967, set fra Statskundskabs læsesal
En kollegiefløj på Aarhus Universitet 1967, set fra Statskundskabs læsesal

En tegning fra Aarhus 1967, fra den daværende læsesal for Statskundskab.
Ingen kan vel se det på tegningen, men for tegneren er den sigende. Det øjeblik blev tanken om at afbryde studiet taget.
Der ligger et helt liv mellem den tegning og nu. I sig selv siger tegningen ingenting om sin betydning.
Ydermere var den sekunder fra at blive smidt i papirkurven, fordi den havde ligget i en overfyldt skuffe og derfor var røget bagud og mast. Ville jeg huske det øjeblik uden at have genset den tegning? En nedskrevet refleksion fra samme øjeblik, ville for mig ikke få lige så meget med. Selvom tegningen uden disse refleksioner ikke siger andre noget. Så tegningen både indeholder dem og gør det ikke.
Når jeg sætter den i bloggen, er et vel for den tankes skyld og ikke for tegningens skyld?

Som Storm P. siger – eller gjorde han?

december 1, 2008

Tilfældigt udvalg af Storm P. skraveringer

Tilfældigt udvalg af Storm P. skraveringer

Som Storm P. siger .. siger vi i en masse situationer…men der er til dato ingen, som har kunnet fortælle mig, hvor Storm P. har sagt: “Det er svært at spå – især om fremtiden”, ikke engang hans forlægger gennem mange år Carit Andersen, som jeg talte med om problemet. Lige nu har jeg det problem, at jeg ikke kan finde ud af, hvor Storm P. skulle have sagt: “Ingenting kommer af ingenting – undtagen lommeuld!”. Man kan på nettet se, at mange siger, at han har sagt det, men mine nedslag på konkrete sider har aldrig nogen kildehenvisning. Jeg startede ellers med alle de bøger, jeg har med bevingede ord og deslige (er det ikke et dejligt ord? :-)), men fik ingen svar. De kan jo heller ikke citere hele Storm P.!

Lea gjorde mig opmærksom på, at der er mange svar i Google  på spørgsmålet om udtrykket ‘det er svært at spå – især om fremtiden’. Om det så er det endelige svar – er måske lidt tvivlsomt?

Guds ord

marts 31, 2008

detsete.jpg
Det sete afhænger af øjne, der ser!

Søndagens kronik i Politikener af Kristian Ditlev Jensen. Han argumenterer for, hvis jeg ikke helt har misforstået ham, at i Danmark må man sige alt. Han fortæller så om, hvor svært det var for ham,at forklare dette til to muslimske kvinder. Man må sige alt i Danmark, blot med den begrænsning, at der kan følge retlige konsekvenser af udtalelserne.
Det lyder jo godt – men er det virkelighed? I Word er der en lille knap for at se “koder”, så ser man hvilket system ens tekst indretter sig efter. Sådan en knap er der ikke i det danske samfund, så derfor er det klogt at kende mere end loven og profeterne, hvis man vil vide hvad man må og ikke må. Når så to “kodesystemer” brager sammen, er det let at stille sig på den høje hest og lade som om, ens eget kodesystem ligger helt åbent i dagen.

I Information 28.3.08 siger Ahmad Muham al Sharif fra flygtningelejren Zarqa i Jordan til Hans Henrik Fafner: “Hvorfor hader danskerne profeten?” Som sædvanlig i den slags interviews fremgår det ikke, om journalisten har svaret på dette. Og svarer vi andre, kan svaret jo have vanskeligt ved at nå frem. Jeg ved alt for lidt til Profeten med stort p til at jeg skulle kunne hade ham. Jeg ved, at ham, der har tegnet den berygtede tegning, næppe hader Profeten, men nok dem der i Profetens navn driver terrorvirksomhed. Hans tegning er uheldig i den forstand, at dette budskab ikke når frem uden for Danmarks grænser. Ahmad Muham al Sharif konkluderer og åbenbart mange med ham, at vi hader Profeten. Og jeg kan ikke se, at jeg har mere med den tegning at gøre end han. Havde ingen larmet op, havde jeg overhovedet ikke kendt dens eksistens.
Hvordan kan nogen tro, at “Vesten” får respekt for Profeten, hvis tilhængere gør alt muligt for med deres protestform at nærme sig til den satiretegning, de protesterer mod?

 

Både kristne og muslimer burde måske have spørgsmålet: Om det er en krænkelse af deres tro, ikke at tro på, at Biblen og Koranen er Guds ord? Hvis nu nogen siger, at Biblen og Koranen tvært imod er menneskers ord om Gud, må det vel være langt skrappere end nogen tegning?
I udsendelsen Deadline på DR2 lørdag sagde en muslimsk kvindelig læge Suher Othman, at Koranen er Guds ord, og hverken interviewer Kurt Strand eller hendes modpart i debatten skuespiller Fashad Kholghi fandt anledning til at kommentere dette centrale udsagn.

Dansk tørklæde anno 1860

marts 19, 2008

En Pige fra Blaavands  Huk

Sådan så en dansk pige altså ud omkring 1860, tegnet af F.C.Lund og publiceret i mappe med folkedragter.

Søren Kierkegaard og tegningerne

marts 2, 2008

Udsyn fra legeplads på Møn

Jeg husker ikke, at jeg som barn forbandt noget negativt med ordet neger – selvom jeg meget vel forstod, at måden det blev sagt på kunne være negativ. Det var noget helt andet med ordet nigger. Det må være tilflyttede amerikanere, som forstår ordet neger, som om der blev sagt nigger. Skulle jeg da overfor vedkommende fastholde at sige neger? Det gør jeg ikke.

Noget lignende er det vel med den famøse tegning i Jyllands Posten, som går under navn af Muhammed. Vi er mange som ved, at det ikke er Muhammed. Da tegningen taler om misbrug af Muhammed i terroristernes terminologi, forstår jeg først ikke det ramaskrig, den rejser. Men når jeg nu ved, at den opleves ganske anderledes af muslimer, vil jeg da ikke bruge den. Vil jeg udtrykke, at jeg synes terrorister tager Islam som gidsel, må jeg finde på noget andet. Bedst er det jo, når det siges af muslimer.

Så læser jeg et stykke af Søren Kierkegard, som jo måtte løbe spidsrod i København på grund af Corsarens tegninger, hån og spot:

“Den Omstændighed at Frækheden har tilhold i et Blad gjør at de Frække mene aldeles at være i Retten, ja at være Udøvere af den offentlige Mening. Og det forstaar sig, jeg har dog  i en vis Forstand taget feil af Danmark, jeg troede dog ikke at Pøbelagtighed var den egentlige offentlige Mening i Danmark, men jeg skal med Fornøielse bevidne, hvad der faktisk let sig sig bevise, at det er Tilfældet.”

( Citat fra PAP VIII 1,A 99, her efter Børge Andersen: Et vendepunkt i Søren Kierkegaards liv, 1997, p. 72, foresten købt i C.A.Reitzels Boghandel for kr. 25,-, da de har deres helt egen variant af bogudsalget.)


%d bloggers like this: