Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Flickorna från Örkened

januar 30, 2023
1920’erne..de kom fra Örkened i Skåne til Lillerød i Danmark for at lave spånkurve på Lillerød Spånkurvefabrik

Den store indvandrebølge med svenskere var ovre. De var fremmedarbejdere, nogle rejste hjem igen, andre blev. Jeg ser tit på de gamle billeder, og forleden satte jeg denne serie på facebook og Instagram . I bloggen kan de findes frem igen.

Øverst Mamma Esther Johansson f. Olofsson blev i Danmark, Anna Bengtsson f.Nilsson, Drag-Anna, blev i Danmark.
Nederst: Alma Bergstrand, hun blev kaldt Lill-Alma, Anna Linea g. Eidelssohn, vendte hjem til Lönsboda.
Anna Bengtsson f. Nilsson fra Draget og mamma Esther Johansson f.Olofsson fra Rumpeboda, ca. 1920 foran Frederiksborg Slot i Hillerød.
Alma Bergstrand, Alma( Didriksson?) (smedens Alma), Anna Bengtsson, (Dra-Anna) o. 1920 hos fotografen.
Mamma Esther Johansson, hendes søster Ida g. Tengåger, vendte tilbage til Sverige, Kvärn-Emma, datter af Kvärna-Jössen, gift på Kalundborgegnen i Danmark med Johannes Jensen.
Johanna rejste hjem igen, men hendes søn Rudolf Svensson rejste til Danmark og blev. Han arbejdede som kurvemager en tid, men arbejdede så i 40 år på Fritz Hansen.
Et mere..fra venstre Elvira, i midten Aino Falck, så mamma Esther Johansson men på det tidspunkt nok Olofsson. I Lillerød.

Hende kender vi ikke! Men jeg forestiller mig, at hun er en af de mange piger fra Örkened, som er kommet til Falster for at arbejde og er blevet hængende. Hun ser meget frue-agtig ud. Hvad hun lærte som barn – at flette spånkurve – er hun fortsat med i det format som var muligt.

I anledning af fotograferingen sikkert, er damerne, som vi kaldte dem, flyttet udenfor værkstedet i Lillerød. Esther, Lill-Alma, Drag-Anna og smedens-Alma.

Lillerød Spånkurvefabrik o. 1950 og et udvalg af de producerede kurve som de så ud 1900 – 1970.

Advertisement

Danmark og kurvene

august 31, 2022
Da der var trykte kataloger..

DANMARK OG KURVENE

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2021 importeret kurvevarer af naturmaterialer  for 188 millioner kroner. Dette er en kendsgerning, som jeg mener vi som kurveinteresserede må have in mente  når vi taler om kurve i Danmark. Danmarks egen kurvehistorie skal tegnes tydeligere op, og det skal være tydeligt, hvad nutidig beskæftigelse og produktion af en dansk kurv kan eller skal gå ud på. Kun på den måde giver det mening at få anerkendt kurvefletning som en del af vor immaterielle kulturarv.

Kampen om kurven har egentlig stået på i over 100 år. Fra staten sidst i 1800-tallet forsøgte at stoppe svenske kurvemagere i at gå rundt og sælge kurve i Danmark til den indenlandske strid mellem Kurvemagerlauget, fængselsvæsen og Blindes Arbejde i kampen om markedet, som bogen Fletværk fortæller om.

I nutiden er der Baskets4lifes prisværdige indsats for at lære fra sig om kurve I Afrika, Silke Bocks initiativ på Bali for at formidle kurve til Danmark. Der er Tempas bredspektrede forsøg på at ramme både terapi, hobby og kunsthåndværk. Pileforeningens medlemmers kamp for at skabe fællesskab omkring kurvefletning og for the happy few måske endda forretning.

Der er mange steder at lægge kræfterne.

I 80’erne gav det endnu mening, at importørerne gav sig til kende med trykte kataloger. I dag må vi søge på Internettet, så her har jeg fundet et udvalg af links til importerede kurve, som baggrund for statistikkens 188 millioner kroner.

ab-kurve/

Fletværk – en bog om kurvemøbler

august 30, 2022

Birgit Lyngbye Pedersen:

Fletværk, 272 sider

2022

I Danmark er kurvehistorien et forsømt område, skønt feltet er stort. Da der på Moesgaard Museum i 2007 var en udstilling om ‘Flet til alle tider’ stod Pileforeningen for en nutidig dagligdags kurv, mens hverdagens kurv gennem 100 år, spånkurven var totalt glemt. Kurvemagerlaugets produktion gennem tiden var rigt repræsenteret, men først nu foreligger der et værk om de flettede møbler i Danmark. Og her glemmes kurvemøblernes oprindelse i kurveproduktion ikke. I modsætning til kurvene er kurvemøblerne ofte bevaret. Jeg har kun lige fået bogen inden for døren, så dette er bare en omtale, men jeg tør godt anbefale den. Rig på stof og rig på billeder. Måtte den give anledning til, at også kurve som sådan kan blive genstand for opmærksomhed.

Det var import af kurve og kurvemøbler, som tog livet af kurvemagerlauget. Derfor bør importfirmaerne i næste runde blive genstand for opmærksomhed. Den svenske spånkurv blev i nogen grad dansk, fordi svenskere producerede en del i Danmark, men en mængde importeredes fra Sverige af grossister i Aarhus, Odense og København. Jeg har en lille samling trykte kataloger fra 80’erne, der vidner om bredden i importen af kurve og kurvemøbler siden hen. Hvem importerer i dag, hvem designer dansk og får udført oversøisk? Her er der inspiration at hente i bogen fornemmer jeg. Der er nok at gå igang med både bagude og i kurvesamtiden.

Birgit Lyngbye Pedersen omtaler Arne Jacobsens Pariserstol fra 1925, men mangler et billede, som jeg kan bringe her i en version fra udstillingen i 2007 i Aarhus. Desuden synes jeg det er sjovt at kunne bringe et par billeder af min bror Arne B. Johanssons stole med flet fra hans udstilling i Hallebyore 2016.

For  Fletværk – den og det bliver vi ikke sådan færdig med lige med det første.

**

Flet til alle tider, Moesgaard 2007

https://get.google.com/albumarchive/103656608867768407728/album/AF1QipOBTt0RYQ7Gt1qWw3SLouzfY159FVk24DyAz_Dz

**

Arne B.Johansson i Hallebyore 2016

Arne B. Johansson

50 år siden første bog

august 26, 2022
Per-Olof Johasson, DK..selfie

50 ÅR SIDEN HANS FØRSTE BOG

  • Per-Olof Johansson, i år er det 50 år siden du udgav din første bog. Hvilken blev så din bedste?
  • Det må andre afgøre, måske glemmes de alle sammen.
  • Noget må du da kunne sige?
  • De peger jo i mange forskellige retninger, så for mig selv har det åbenbart været vigtigt ikke kun at spille på en enkelt streng. Man er aldrig helt alene om en udgivelse, det synes jeg er vigtigt at få med.
  • Har digtene ikke været vigtigere end det andet?
  • Jo måske at skrive, jeg havde i hvert fald været en anden uden at skrive dem, men som udgivelser kan jeg ikke sige, de var vigtigere end de andre, som sagt den rangordning vil jeg overlade til andre.
  • Lokalhistorien har været vigtig for dig?
  • Jo, jae, bag ud kan jeg jo se, at overskriften har været noget med at promovere det oversete, og i en nystartet kommune er lokalhistorien et oplagt emne at falde over. Jeg har skrevet om Keynes og Myrdal og Johannes Hohlenberg – godt nok ikke bøger, men så Bonde-Practica da, det er jo ikke lokalhistorie. Når jeg sammen med andre har udgivet en bog om Brudevæltelurerne har det et lokalt udgangspunkt men det er da en national historie.
  • Har du ikke tænkt på at skrive dine erindringer?
  • Erindringer indgår så mange steder i det, jeg har skrevet, måske mest tydeligt i ‘En tid med spånkurve’. Den skrev jeg alene dog med mange hjælpere. Vores lokalarkiv udgav bogen om Lillerød Lervarefabrik, hvor jeg bidrog på mange fronter. De to bøger handler om to virksomheder få matrikler fra hinanden. Er den ene vigtigere end den anden? Det vil nogen måske mene, jeg synes de er to alen ud af et stykke. Og de er lokale samtidig med at veje med i den nationale historie.
  • Du har ikke fået meget opmærksomhed på den nationale scene?
  • Næ, det kan man ikke sige. Jeg synes Internettet der har brudt en barriere, som for en type forfatter, som jeg er blevet, har betydet, at det alligevel blev muligt at trække vejret
  • Er der nye bøger på vej?
  • En enkelt kunne det godt blive, noget digtagtigt. Det kunne være meget sjovt at nå i et jubilæumsår.

PS

  • Har du forresten før interviewet dig selv?
  • Ork ja, masser af gange. Jeg har  Skrevet en helt bog på den måde.

Uproportionelt vanvid

august 24, 2022

Hårrejsende eksempel

Fordi nogle har svindlet og hvidvasket milliarder, så skal hver eneste lille forening, som ikke har svindlet med noget som helst men som har en bankkonto, pålægges alt muligt tidsrøvende arbejde for en kontrols skyld, som aldrig vil resultere i en fangst af noget større omfang. Er der ikke en voksen tilstede, som kan stoppe dette proportionsløse vanvid her og nu uden nedsættelse af en kommission.

Den der læser lever mer

august 24, 2022

Bogvennen

Det var i 60’erne, et sted hen over midten bilder jeg mig ind. I Randers. Jeg fandt et nummer af Bogvennen, årbogen for bogkunst og boghistorie. Jeg tror det var en artikel om gamle danske ABC’er og læsebøger, som fangede min opmærksomhed.

Det mere spændende var en 44 sider lang artikel af M.K.Nørgaard, som skrev om at være bogsamler, der tog sig mod til at “fortælle om glæder og sorger ved sin samlen bøger og om sin mani – til opmuntring måske for nogle  til skræk og advarsel for andre.”

Jeg forstod så udmærket budskabet  men det lykkedes mig ikke at efterleve det. Jeg har flere bøger, end min plads og økonomi kan rumme. Det ville jeg skrive om og gør måske for at minde om, hvad samlingen indeholder, inden jeg slipper af med den. Bare sådan gruppevis.

Jeg er en elendig amatør i forhold til denne supersamler. Til brug for frasalg af bøger fra sit 27.000 bind store bibliotek, lavede han et katalog, der jo hjælper gevaldig, når han skal skrive om det. Jeg tror enhver bogsamler den dag i dag vil have glæde af at læse artiklen, som nogen burde udgive som selvstændig publikation. Til det sker, må man ty til Bogvennen, ny række bind 3 fra 1948.

Kun et enkelt fortrin frem for ham, kan jeg blære mig af: Jeg lærte at binde bøger ind. Bevares, jeg lærte det, men opgav hurtigt igen. At han på sin side på nogen måde skulle have kunne finde tid til at dyrke den kunst er da helt usandsynligt.

Han slutter ved at citere Johannes V. Jensen med, hvad denne skrev som motto til Gry 1929;

Opad dit Sind for hvad man ved, 

som børn og karske sjæle ser,

Naturens store Aabenhed!

Thi den der læser lever mer.

Udvandring fra Sverige

august 13, 2022

En ny film med udgangspunkt i Vilhelm Mobergs kongeniale udvandrerserie kan give anledning til at tage emnet udvandringen op igen. 

Med udvandringens enorme omfang, er det forståeligt at Sverige prøvede at fatte, hvad der var foregået og hvorfor. Derfor lavede man en emigtationsutredning, som jeg desværre ikke har set. Men jeg har et bind fra 1911 med kommentarer i den anledning, som i min optik gør alt for at undgå at give sociale omstændigheder skylden. De nævnes nærmest som en biting.

Om svenskere i Amerika har forfatteren ikke meget godt sige. Som han ser dem, romantiserer man sin hembygd, men Sverige som land giver svensk-Amerikanerne ikke meget for, hader det nærmest. Når man har set de fleste afsnit af TVseriel ‘Allt för Sverige’, lyder det som et aparte standpunkt, der aldrig er blevet berørt. Jeg har skrevet om serien her. https://perolofdk.wordpress.com/2016/11/24/historien-sverige-kryber-udenom/

Serien skjuler ikke de sociale omstændigheder, som jf Udvandrerne har tvunget folk afsted, men at staten Sverige her har haft et ansvar kommer ikke med.

Ingen hverken dansk eller svensk har på samme måde som Moberg om udvandringen til USA, formået at fortælle historien om den svenske udvanding til Danmark, selvom også den var stor. Der har været stor variation af udvandreres livshistorier, men Moberg formåede at samle dem til en eksemplarisk historie.

Martin Andersen Nexøs ‘Pelle Erobreren’ 1906 om den svenske udvandrer Lasse og hans søn Pelle har fokus på proletarer og ikke på ‘fra Sverige’, men giver os da i det første kapitel en smagsprøve, jeg her vil citere:

“Nede midt paa Havnebakken stod en Værtshusholder og gabede uden for sin Dør, til ham gentog Morgenvandreren sit Spørgsmaal og fik straks Svar — Manden var Københavner:

Jo ser De, vi venter jo Damperen i Dag fra Ystad med en gevaltig Ladning Slaver. Billig svensk Arbejdskvaj forstaar De, som lever af Fedtebrød og Spegesild og slæber for tre. De sku piskes paa Navlen sku’ de, med en gloende Istap — og Bønderbæsterne forresten med. — — Det skal vel ikke være et lille Glas paa Morgenkvisten?”

„Nej tak, jeg tror næsten ikke — saa tidlig.”

Ja ingen Aarsag. Saa lidt kan jeg sku ikke give tilbage paa.”

Her får vi beskrevet eet segment af udvandrere og holdningen til dem. Nogen kunne have taget fat der og skildret processen videre fra den vinkel – svenskere. Der er mange fakta ved hånden, det er dog ikke dem, der skriver romaner. Det kræver et talent, jeg desværre ikke havde. Der er dog ingen historie i mit segment af svenske indvandrere, der er a la Lasse-fars. Spånkurvefabrikken i Lillerød var en sluse til det danske samfund, eller buffer der forhindrede slige konfrontationer. Nogen kunne have skrevet om teglværker fra de svenske arbejderes vinkel, og måske findes der enkeltberetninger, den store roman findes næppe.

http://per-olof.dk/spaanbog.htm 

Spånkurve og storfyrstinde Olga

august 5, 2022
Den gamle mand og spånkurven:
1.Ved hvorfor storfyrstinde Olga malede spånkurve. 2.Opdager hun har brugt en spånkurv som ballonkurv i en børnebog. 3. Fortæller historien i Byhornet. 4. Afleverer ballonkurven/torvekurven til Ballerup Museum/Mette Jensen, som registrerer.

Datteren af næstsidste zarina af Rusland havnede med sin mor i Danmark, fordi enkekejserinden var den danske prinsesse Dagmar, datter af Christian IX. Olga hed datteren, som siden i 1948 måtte flygte igen, nu til Canada. Fordi hun var uddannet kunstmaler og yndede at male spånkurve, kan jeg fortælle den lille historie om, hvordan hun faldt for spånkurven. Læs historien her på side 20-21 i Byhornet, lokalskrift fra Ballerup, hvor hun var bosat indtil flugten til Canada.

Den ubetalte kultur

august 5, 2022

Dette indlæg blev bragt let beskåret i Weekendavisen sidste uge under overskriften ‘Con amore’

**

Den ubetalte kultur
Per-Olof Johansson


Artiklen ‘Funktionær og nasserøv’ (Weekendavisen 22.7.22) fortæller om den manglende betaling til forfattere, når de optræder i forskellige sammenhænge. Kun få forfattere har lyst til at tale om det, forventningen er, at det vil afføde manglende invitationer.
Det er meget menneskeligt, men i min situation i bunden af hierarkiet og min alder taget i betragtning er det hensyn, jeg ikke behøver at tage.
Jeg blev medlem af Forfatterforeningen 1977 og har været det siden. Så det er klart, at det med pengene tit har været til overvejelse. Ser man på beløbenes størrelse, må man rationelt sige, at overvejelserne har været spild af tid. Jeg har jo ikke skrevet for at tjene penge. At mine værker og artikler ikke resulterede i penge værd at nævne, stoppede mig på ingen måde. Jeg tjente mine penge som pædagog med dispensation fra uddannelseskravet og følte mig på den rette hylde, der gav mig den frihed, jeg behøvede, velvilligt gav mig orlov, når det var nødvendigt for at afslutte et arbejde. Faktisk påtog jeg mig opgaver, der gav runde summer. Der opdagede jeg, at det var noget skattevæsenet fik udbytte ud af, ikke jeg.
Hvad er forfatteren for en størrelse? Jeg tror, at læseren får det indtryk, at en forfatter skriver skønlitterære bøger, hvor sandheden er, at betegnelsen dækker et stort spektrum af aktive skrivende. Jo det er Jussi Adler-Olsen, men det er også en lille orm som mig. Dengang, der var noget som hed Arte ville de slå sig op som bookingbureau for forfattere, og man kunne uden omkostninger melde sig med sine tilbud. Der var en idé om en mindstebetaling, at man forlangte et honorar på 4000,-kr. Det virkede urimeligt, at en størrelse som jeg, skulle stille et sådant krav, og det prøvede jeg at skrive om til vort blad, Forfatteren. Det ville de ikke trykke, så det blev nok et læserbrev i Information. Jeg forestiller mig, at man ikke ville have den debat, som nu popper op, fordi det kunne skabe usikkerhed om honorarkravet. Sådan er der debatter, der ikke er velsete. Da forfatterforeningen fyldte 100 år i 1994, fejrede jeg det med at skrive om ‘den ukendte forfatter’. Atter måtte jeg finde plads i Information, hvilket blev med en herlig tegning af Per Marquard Otzen af den ukendte digter med sin pegasus på vej ind i forfatterskabet! Det er som om, man vil fastholde myten om forfatteren, som en der lever af det på fuld tid, og sådan er det jo ikke og bliver det aldrig. Jeg har da mødt dem med synspunktet, at det kun er sådanne, som har krav på betegnelsen ‘forfatter’, og det synes jeg er noget sludder og langt fra virkeligheden. Jeg synes snarere vi skal forsøge at beskrive forfatteriet i al dets mangfoldighed.
Den opgave kan jeg ikke påtage mig, bare fortælle lidt fra bunden af skalaen. Min ældre bror Kurt var udover at være præst også forfatter. Han digtede konstant fra sit tiende år, fik trykt digte hist og her, fik trykt artikler i aviserne, men udgav aldrig en bog, for han ville kun acceptere at udkomme på et anerkendt forlag. Han indså ikke, at det aldrig ville lykkes ham.
Jeg gjorde noget andet. Jeg blev mere eller mindre selvudgiver, for også jeg modtog i mange år afslag fra de såkaldte anerkendte forlag. Udover det selvudgivne viste det sig, at deltagelse i det lokalhistoriske gav mig muligheder for at udfolde skriveriet, freelance for en lokalavis, deltagelse i udgivelse gennem ti år af tidsskrift med og om folkekultur. Og dette førte selvfølgelig til en række foredrag, som aldrig blev honoreret med andet end rødvin, og heller ikke med tanke om, at jeg kunne have forlangt et honorar, som andre måske fik. Måske har jeg en enkelt gang været på et program med oplæsning af egne digte, hvor der var søgt støtte til honorar til samtlige til min store forundring, tak.
Hvordan skal nogen få begreb om omfanget i begrebet ‘forfatter’, hvis vi, der falde udenfor myten, ikke fortæller om, hvad vi laver? Derfor udgav jeg et lille hefte med den ukendte forfatters erindringer. Heller ikke det gav naturligvis omtale, selv er jeg glad for den lille manifestation. Jeg tror, der er mange forfattere som jeg, jeg tror det er vigtigt, det vi laver, og jeg er overbevist om, at kulturen vil lide et tab, hvis vi stiller honorarkrav op som betingelse for at deltage. Måske skal vi have flere klap på hovedet for vores indsats, men det, vi gør con amore, skal ikke begrænses af, at andre har andre forventninger og behov.
PS: På min hjemmeside læsmig.dk finder man bl.a. via link til ISSUU.com link til ovenævnte
‘AV En ‘ukendt forfatter’s erindringer’ ganske gratis! https://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm – den trykte version er sluppet op.

UDSTILLINGER MED SPÅNKURVE

juli 22, 2022

UDSTILLINGER MED SPÅNKURVE

og andet.

Jeg har haft to store udstillinger med spånkurve, som var ret forskellige.

Den første var i 2012 efter invitation af Svenska Vävstolsmuseum i Glimåkra I Sverige. Jeg lavede efterfølgende et katalog over udstillingen. Her mulig at downloade som PDF.

http://per-olof.dk/exhibition.pdf.

Men også i bladreformat på ISSUU

Det affødte så deltagelse i radioudsendelsen Stedsans på DR med Susanna Sommer, som siden har fået plads på danskkulturarv.dk

https://www.danskkulturarv.dk/dr/stedsans-sp%C3%A5nkurve/

Den anden var efter invitation fra Pileforeningen til at deltage på Pilefestival 2016 på Vingstedcenteret. Det affødte denne fotoserie.

https://flic.kr/s/aHskJ44WtZ

En invitation fra Hemslöjdsföreningen i Skåne til at bidrage til deres projekt ‘Korgen lyfter’ med et foredrag på YouTube blev årets hidtidige højdepunkt 2022

Jeg har doneret spånkurve dels til Immigrantmuseet og MuseumNordsjælland og et par stykker til Skov- og Landbrugsmuseet i Hørsholm.

Bidraget med spånkurve til udstilling ‘Kirsebærkurv 2013’ på Johannes Larsen Museet.

Udover bogen ‘En tid med spånkurve’ har jeg skrevet artikler og opslag på nettet, facebook eller min blog eller flickr.

Jeg har holdt foredrag og vist billeder udfra forskellige vinkler. På Instagram har jeg tit anbragt billeder med spånkurve. Jeg samler billeder med spånkurve, postkort med spånkurve, jeg har lavet et katalog med spånkurvemalere.

En samleside med links

http://per-olof.dk/spaanbog.htm


%d bloggers like this: