Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Øresundsregionens litteraturhistorie

oktober 12, 2021
Artiklen trykt i…

Min version af en Øresundsregionen litteraturhistorie..

Digt i annonceavisen 1974

oktober 10, 2021
Foto Nanna Bisp Büchert 1973

Digtet ‘Dræbende indlæg i annonceavisen’ stod første gang tryk i Folkebladet for Birkerød, Farum og Lillerød 29.6.1974. Siden blev det ophøjet til at indlede samlingen ‘Henvendelser som digte’ i 2013. Jeg læste det op i ‘Ord i Karens minde’ for tre uger siden (18.9.2021)

Fra 35:00 og tre minutter frem..

Teksten kan læses her

http://www.per-olof.dk/splin906.htm?fbclid=IwAR3sYETTq06cTebBbI-xO8u7cmojHQVZKdPQARMXFnM0noqEp9T_UvsI0ek#sted

Mellem os ikke kun Sundet

oktober 6, 2021

Forlaget skriver:

Danskt-Svenskt Författarsällskap, som alltsedan grundandet 1995 tagit som sin uppgift att på olika sätt sprida kunskap om och lyfta fram litteratur och författare som finns eller funnits i vår omedelbara närhet, har nu sammanställt ännu en tvåspråkig antologi.

I denna volym, vilken tillkommit för att celebrera sällskapets 25-årsjubileum får vi – efter en resumé av dess verksamhet – bland annat berättat om skilda författares relationer till sitt grannland, om skånskans koppling till det danska språket, om hur det är att översätta eller att vara dansk författare i Sverige och om nationsgränsens återkomst och synliggörande under coronapandemin.

Medverkande i antologin:
Thorvald Berthelsen
Tine Enger
Per Gahrton
Bo Gentili
Markus Idvall
Helge Krarup
Bengt Liljenberg
Bo Lille
Kjerstin Norén
Jan Henrik Swahn
Gunnar Syréhn
Anne Marie Têtevide
Jenny Westerström
Gunnar Wetterberg
Mikael Wiehe

Redaktör: Bengt Liljenberg
ISBN: 9789189063983
Språk: Svenska
Vikt: 268 gram
Utgiven: 2021-09-16
Förlag: Carlsson
Antal sidor: 175

Klassiske kinesiske digte

september 29, 2021
Arne Herløv Petersen: Uden for tiden

Endelig er den i hus. Jeg ved hvad der venter mig fra utallige opslag på facebook, digt efter digt. Alligevel overvældes jeg af mængden, en klassiker er født, indholdsfortegnelsen selv er som et langt digt. Tillykke Danmark med denne gendigter! Priskommiteer vågn op! Arne Herløv Petersen har i tidens løb præsteret mange ting uden at høste ære af det, NU må nationen da bare lægge sig fladt ned og sige tak. ‘Uden for tiden’…ja eller netop midt i den, her og nu, det handler digtene om.

Vermeer and Guido Reni

september 28, 2021

My theory about the painting with the girl with the pearl earring got reinforced when I heard that behind the girl is  hide a map.  According to Jørgen Wadum in an interview in the Danish newspaper Politiken.  For many years I have had the theory that the painting was associated with a painting of the Italian Guido Reni.  Not before been aware of the name of the girl – but Google told me the horrible #meetoo story of Beatrice Cenci. If I’m right, the story of the innocent girl in Vermeer’s painting must be completely rewritten – many will hardly accept it.  But what if the map behind her is Italy?

Min teori fik et ekstra tryk, da jeg hørte, at der bag billedet med pigen med pearleøreringen skjuler sig et landkort (Jørgen Wadum i interview i Politiken.) Jeg har i mange år haft den teori at det associerede til et billede af italieneren Guido Reni. Ikke før heftet mig ved navnet på pigen – Googler så hendes skrækkelige #meetoo-historie. Hvis jeg har ret, må historien om den uskyldige pige på Vermeers maleri skrives helt om – det vil næppe mange acceptere. Men hvad hvis landkortet bag hende er Italien? Derfor denne cartoon.

Et fund vokser med tiden

september 23, 2021

Det er sjældent et fund afslører sig i samme øjeblik,  hvor fundet bliver gjort. Er det et fund – vokser dets betydning i takt med at det undersøges, bruges, omtales, indsættes i en sammenhæng.

Det fund fra Langeland, jeg erhvervede i Peters marskandiserbutik i Lillerød i 1974 (ca) har jeg holdt liv i siden.  Bonde-Practicaen gav anledning til udgivelse og til artikler på tryk og på Internet. Et foto af findested kom med i bogen. Visebogen gav anledning til en gudelig vise kom på nettet, men ikke så megen omtale endnu. Men nu har jeg da opdaget at teksten siden er brugt på kistebreve, jf. forrige opslag.

Et par af trykkende af Suhm, som i fundet er ret medtagne, har jeg fundet indbunde i fin stand.  Ligner virkelig bøger trods de få blade, de indeholder, Nr. 8 og 12 i listen.

Made with Square InstaPic
Made with Square InstaPic

Skillingsvise og kistebrev 2

september 20, 2021

Som samler er man tit ude for ikke at kunne få svar på de spørgsmål, som et fund giver anledning til.

Men tit lader svaret blot vente på sig. I mit fund af en skillingstryksamling i begyndelsen af 70’erne gjorde en tekst med 24 vers om Jesu 24 lidelsestimer især indtryk på mig. For mig lød den litterært interessant. Samlingen fra slutningen af 1700-tallet med sit brogede indhold og sin oprindelse i et husmandssted er i sig selv interessant, men her slår mine kræfter ikke til.

Men Jesus-teksten kunne jeg da efterforske: Hvem har skrevet den, hvor er den blevet brugt? Jeg satte den på nettet, da denne mulighed viste sig i 90’erne.

Det førte til at en mand fik svar på oprindelsen til teksten på en træplade i Gjellerup Kirke. Det er verset til 21. time, netop det vers der giver mig mindelser til Ewald:

21. time, kl. 2. Jesus opgiver sin ånd.

Du i din faders milde hånd

Med saligt råb opgav din ånd.

 O Jesus lad mig ligne dig,

Når døden vil angribe mig.

Altså skillingsvisen var ikke helt gået under radaren!

Men så her næsten over 50 år efter fundet opdager jeg, at teksten optræder på flere kistebreve. Jeg køber i Simrishamn, hvor vi var for at se en udstilling af kurve, en bog jeg nok allerede har, men her med en dedikation fra forfatteren Nils-Arvid Bringéus. Teksten på et svensk kistebrev er gengivet, og han genkender den som en oversættelse fra et dansk kistebrev, som findes nævnt i V.E.Clausens bog om kistebreve og andre folkelige tryk. Den bog har jeg også, men den gengiver ikke teksten fuldt ud, så der har jeg ikke opdaget forbindelsen til skillingsvisen. Altså – et skridt videre i undersøgelsen.

Jeg har sat oplysningen forskellige steder på facebook samt min blog ( https://perolofdk.wordpress.com/2021/09/19/skillingsvise-og-kistebrev/) i håb om, at mere dukker op. Håbet er selvfølgelig også at nogen måtte falde for tekstens kvalitet, som jeg stadig finder bemærkelsesværdig. Teksten findes på denne hjemmeside

http://perolofdk.com/readme2.htm 

Skillingsvise og kistebrev

september 19, 2021

*

  1. time, kl. 2. Jesus opgiver sin ånd.
    Du i din faders milde hånd
    Med saligt råb opgav din ånd.

     O Jesus lad mig ligne dig,
Når døden vil angribe mig.

  1. time, kl. 3. Jesus side åbnes.
    Dit hjerte-blod jeg ser udøst.
    Din side åbnes mig til trøst.

     Der udrandt både vand og blod
Til saligheds og nådens flod.

  1. time, kl. 4. Jesus tages ned af korset.
    Jeg ved dit kors: o Jesus, mig
    fremstiller at modtage dig,

     Og følge dig til graven hen,
Min sejrrige sjæle-ven.

  1. time, kl. 5. Jesus begraves.
    Ved Jesus grav og hvile- sted
    Jeg mig vil ydmyg sætte ned,

     Og tænke på min egen grav,
Og den forløsning GUD mig gav.

I en samling af skillingsviser fundet på Langeland var der en tekst, der med 24 vers gik gennem Jesu sidste 24 lidelsers timer.

På grund af en signering købte jeg et eksemplar mere af Nils-Arvid Bringéus’ bog om Kistebreve. I toget hjem fra Simrishamn opdagede jeg, at den tekst jeg fandt for mange år siden som skillingstryk, i dårlig oversættelse havde fundet vej til svenske kistebreve. Den danske ekspert på kistebreve Clausen har nævnt flere danske versioner uden dog at bringe mere end nogle få ord om teksten, så det havde jeg ikke gennemskuet. Forfatteren er jeg ikke kommet nærmere.Og ikke engang om de danske versioner er helt identiske med skillingstrykket og om skillingstrykket er den ældste version. Her er noget at gå videre med.

Den her omtalte vise er trykt af P. Brandt i Odense, som døde i 1778, så den er altså ældre eller fra netop det år. Der kendes nogle få kistebreve fra hans trykkeri, men ikke et med skillingsvisetrykkets tekst. Men andre brugte den altså iflg.V.E.Clausen 1985. Men noget kan jo være dukket op siden.

Her er hvad jeg tidligere har skrevet om mit fund. Hele den på hjemmesiden omtalte samling af skillingstryk findes i kopi i Dansk Folkemindesamling. Ingen på Folkemindesamlingen havde dengang kommentarer til de enkelte tryk, så jeg fik indtryk af, at det hele var kendt stof. Clausen var dog næppe bekendt med denne vise i 1985.

Nils-Arvid Bringéus: Skånska Kistebrev
V.E.Clausen: Det folkelige danske træsnit i etbladstryk 1565-1884.

http://perolofdk.com/readme2.htm

Kurve,kurve,kurve

august 29, 2021
1983/2009

Andre vil en dag kunne skrive detaljer om spånkurvens historie, som jeg dårligt nok har kunnet antyde, for der gemmer sig mange oplysninger i diverse indsamlet statistik. Det har jeg hverken haft forstand eller ork til at grave frem. Mit udgangspunkt var min opvækst i en kurvemagerfamile og den i forvejen publicerede litteratur. Samt en skat af gamle og nye fotos. Tre beretninger om svenske kurvemageres salgsturnerer i Danmark har jeg oversat og bragt sammen I bogen. Bogen blev en dokumentation om spånkurvens eksistens i Danmark. Den giver baggrunden for den samling af spånkurve, jeg har doneret til Museum Nordsjælland. Mange svenske indvandrere kom til Danmark, specielt for denne gruppe var, at den også havde erhvervet med sig. Det blev en svensk koloni i Danmark, så lille den end var. Den dækkede langt fra det totale marked for spånkurve i Danmark, grossister i København Aarhus og Odense bidrog også, hvilket skete med fra Sverige importerede kurve, identiske med de kurve som produceredes i Lillerød.

Kurvemagere i Danmark samledes omkring Kurvemagerlauget, men her var Lillerød Spånkurvefabrik ikke med. Mig bekendt prøvede ingen af dem at optage en produktion af spånkurve. De solgte ikke desto mindre spånkurve, Wengler hørte f.eks. til kunderne. Det samme gjorde Blindes Arbejde, som heller ikke selv forsøgte sig med fremstillingen. Et af fængslerne prøvede en kort tid, ved jeg, men det er hvad jeg ved om det.

På danske museer er spånkurvens eksistens underspillet, hvor det ville være naturligt, at den indgik som hverdagsgenstand både på frilandsmuseerne og diverse lokalhistoriske museer. Spånkurvene fra deres naturlige eksistensperiode 1870-1970 er ved at forsvinde, og jeg græmmer hver gang jeg møder nutidige erstatninger i museumssammenhæng. Udover donationen til Museum Nordsjælland har jeg også doneret et antal til Immigrantmuseet i Farum og nogle stykker til Ballerup Museum og Jagt og Skovbrugsmuseet.

Det kan undre, at landet ikke har et kurvemuseum eller at der i det mindste et enkelt museum havde specialiseret sig i emnet kurve. Herning Museum har en stor samling af løbkurve, men vi mangler at nogen har blik for kurve som en helhed – fra oldtid til nutid.

Mange har gennem de sidste 25 år vist interesse for selv at lave kurve, med Pileforeningen som initiativtager. Firmaet Tempa på Mors er aktiv med at kunne levere materiale og vejledninger. Interessen for kurvens historie, ikke kun spånkurvens trænger til et gevaldigt løft. Steen Hedegaard Madsens projekt med at registrere kurve, som indgår på malerier, kan måske resultere i et sådant løft. I mindre skala er mit eget projekt med at registrere malerier og tegninger med spånkurve et forsøg på det samme. Disse projekter tjener både formålet at vise omfatningen af kurveanvendelsen og kurvenes udformning, design og materiale.

Tilført MuseumNordsjælland

Kalø – perolofdkdigt

august 27, 2021

Efter igen at have været ved Kalø slotsruin, i flere dage haft den i øjenkrogen, må jeg finde dette digt frem om den fremmede mand, der sad fængslet der og som spøger i min baggrund..Her foredrager jeg det på YouTube


%d bloggers like this: