Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Fem veteraner

december 8, 2018
veteraner2

Forside: Fem veteraner – Digtere på DVD

Fem veteraner  – Digtere på DVD 2018

Det var 1972. Jeg tror han var17 år, kom på knallert. Jeg syntes han var meget ung, jeg var jo gift og havde to børn, gammel mand på 30 år. Jeg havde lige fået udgivet min første undergrundsdigtsamling, som hed ‘Alice er min veninde’. En dublikeret udgivelse, som bror Arne stod som udgiver af med Forlaget Lampen. Jeg kendte ikke Benny Pedersen, men han havde læst om min digtsamling i Frederiksborg Amts Avis, og han samlede stof til et tidsskrift, han havde til hensigt at udgive ‘Lyriklegionæren’. Jeg blev legionær nr. 11. Han siger, han er fra Uvelse, men siden har han vist boet mange forskellige steder, f.eks. Jægerspris, hvor han har siddet i byrådet for SF. Vi har været venner siden. Siden projektet Poesitur 2000 har vi deltaget i utallige oplæsninger sammen. Blandt hans projekter har været at interviewe digterkolleger landet over. Det er blevet til en stor samling, der nu får sin faste plads på Litteraturcentret Hald ved Viborg.

Så gik han han i gang med et tilsvarende projekt, hvor han stilede mod udgivelse af optagelserne sammen med en lille bog med digtene, vi har læst op. Nu er den første høst af denne indsats her, udgivet på Forlaget Ravnerock

Fem veteraner Digtere på DVD 2018
64 sider 150 kr. ISBN: 978-87-93272-60-6
Udkommer 12. december

Fem poetiske veteraner
I årene 1973-74 udgav digteren Benny Pedersen lyriktidsskriftet LEGIONÆREN, hvor i alt 53 digtere blev indrulleret i en hær af digtere.
Benny Pedersen har opsøgt fem af dem med et videokamera, og optagelserne foreligger nu på DVD. Per-Olof Johansson, Ann Mari Urwald, Viggo Madsen, Jack Thimm og Karsten Bjarnholt fortæller om deres forfatterskaber og læser egne digte. De oplæste digte er samlet i en lille antologi FEM VETERANER, og DVDen er vedlagt i bogen.

Per-Olof Johansson (født 1942)
Se per.olof.dk
Alle digte fra “Henvendelser som digte” per-olof.dk 2013

Ann Mari Urwald (født 1939)
Digte fra “Nervesanatoriet” Jorinde & Joringel 1974, “Farvel Madonna” Hønsetryk 1974, “Toget standser ikke mellem Østerport og Holte” Jorinde & Joringel 1980, “I mørket hviler lyset” Ravnerock 2012 samt ikke tidligere udgivne digte

Viggo Madsen (født 1943)
Digte/tekster fra “Tanketorsk” Hovedland 2018, “Brandmand på to hjul” Arena 1966, “Haiku for enhver” Mellemgaard 2016, løbeseddeldigt og ikke tidligere publicerede digte

Jack Thimm (født 1945)
Digte fra “Undervejs” Attika 2008 + endnu ikke udgivne digte.

Karsten Bjarnholt (født 1944)
Alle digte fra “I min alder ligner skyerne en forklaring” Werkstatt 2017

 

De fem veteraner: Per-Olof Johansson, Karsten Bjarnholt, Viggo Madsen, Ann Mari Urwald, Jack Thim fotograferet under forskellige oplæsningslejligheder:

 

Reklamer

Røde Erik 3

november 15, 2018

katiavi2

Røde Erik 3

Politikens rubrik Dag til Dag 28.9.2005

En læser ser os i cafévinduet og stikker hovedet ind og efterspørger flere historier om Røde Erik. Røde Erik er en kat, rød med en spiraltegning på den ene side. Egentlig ikke til at tage fejl af. Den har demonstreret store evner for strejftog, som jeg før har fortalt om: nærmere og fjernere mål, med bus og tog til Farum, København og Hillerød. Den er let kendelig, så da en rød kat lægger sig for vore fødder på den gourmet restaurant i Skåne, hvor en fødselsdagsgave skal fyres af, ved vi godt, at det ikke er Røde Erik. Men tanken er morsom, og billedet blev godt!

Dette er så imidlertid en af de virkelige historier. Røde Erik har være væk i otte dage. Selvfølgelig har huset fået installeret elektronisk kattelem, så den kan komme ind ved nat og dag. Men ingen Røde Erik er set ved fodertruget. Så ringes der, dennegang fra Amager. En venlig dame fortæller, at hun har katten. Hendes egen røde kat havde hun haft med for at søsteren skulle passe den, og så var den forsvundet. Som man nu gør, blev sedler sat op på forstadens lygtepæle. Den røde kat var dukket op, afleveret hos søsteren som afleverer til ejeren, som tog den hjem til Amager. Først da der ringes fra Kattens Værn om, at de har hendes kat, opstår tvivlen. Stelnummeret tjekkes og passer ikke med egen kat. Så da hun nu skal ud og besøge søsteren igen, kommer hun med katten, med tak for lån. Røde Eriks snedighed for at skaffe sig en udflugt er åbenbart uden grænser, så mon ikke en kendt talemåde kan omskrives til “Kattens veje er uransagelige.” Måske er dette så den sidste historie i rækken med denne forfatter. Næste gang er det måske dens ejere som fortæller, de påstår i hvert fald at besidde ophavsretten både til navn og historie. Eller Røde Erik fortæller selv, den lader sig ikke hæmme af borgerlige love & regler!

per-olof.dk

Per-Olof Johansson: Røde Erik på langfart. 2007

Røde Erik 2

november 14, 2018

annonce2

Røde Erik 2

Fra Politikens rubrik Dag til Dag 31.1.2005

Mit kattekendskab har været særdeles beskedent. Det nærmeste jeg er kommet en forståelse af katte er Kai Friis Møllers lille bog “Katte jeg kendte”, med tegninger af Ebbe Sadolin, Egon Mathiesens “Mis med de blå øjne”, jo og så den tjekkiske film “En dag kom en kat”, hvor katten vist var et symbol på friheden. Men virkelighedens kat havde jeg til låns en uge – så blev den afhentet af ejeren, selvom vi kom godt ud af det sammen. Nu har en ny verden åbnet sig for mig. Barnebarnets “Røde Erik” med den stærke frihedstrang er et interessant kapitel, som må med i næste udgave af “Kattens kulturhistorie”. Ikke mindre interessant er det med alle de kattevenlige personer, som sørger for at den kommer hjem til familien igen. Et aspekt Disney ikke fik med i Aristocats. Bortset fra det, har Røde Erik vist sig som en sand O’Malley, når den er på strejf. Den skyer åbenbart intet for et godt eventyr. Mor arbejder den dag hjemme og ringes op. Et par togkontrollører på Københavns Hovedbanegård har mødt katten i S-toget, men fortæller, at hvis ejeren møder på stationen, vil de tage den med retur. Som sagt så gjort. De stiger ud af toget med kat – og indkøbt legetøj, som har kunne beskæftige katten på turen tilbage. Jeg kan se billedet for mig. Vi må have det dacapo. En historie og et billede DSB/HT passende kunne bruge for at signalere – konduite og service. Måske en ny turistplakat til afløsning for den gamle med politimanden og andefamilien.

per-olof.dk

Røde Erik på langfart 1

november 14, 2018

Red Erik

Røde Erik var en kat

Kattehistorie

Politikens rubrik Dag til Dag 7.12.2004.

Det er en pokkers kat yngste barnebarn har fået sig. Sød så den ud – og rød. Vi syntes nu den bed og var aggressiv. Al velvilje til trods kom naboen en dag med den, da den havde gjort hendes haveselskab usikkert. Tit befinder den sig på ukendt sted. Efter den har fået det blå stempel i øret, kan sporet dog følges, ofte langt af led. Fra den nære børnetøjsforretning, hvor den må afhentes i sengen i udstillingsvinduet, helt til Rustenborg i nabobyen. Da familien var i Sverige, var det der de blev ringet op af Kattens Værn, så vi tog på os at hente dyret i Buksebørsen. Ejeren er en sand katteven, så de uerfarne kattehentere blev sendt retur efter transportburet!

Men så forleden, en søndag morgen klokken halv syv vækkes familien af en grinende vagthavende i Kattens Værn: Om de kunne gætte hvor katten nu var fundet? Barnets mor havde svært ved at grine, tidspunktet taget i betragtning. Katten var i fængsel! Den var trængt ind i fængselsafdelingen i Sandholmlejren. Den blev straks hentet, og den sluse af bomme man der skal igennem, var næppe ellers blevet oplevet.

Dagen inden var vi selv kørt forbi Sandholm og en rød kat sprang over vejen. Ha! det er da Røde Erik, sagde jeg. For at være morsom. Nu taler vi om at have et kattetransport-bur fast installeret i bilen.

per-olof.dk

Politikens rubrik Dag til Dag 7.12.2004

Røde Erik på langfart 2007

Kultur med plads til sorgen

juni 17, 2018
Henvendelser som digte

‘Henvendelser som digte’ ..Genlæst ..Med den titel, jeg nu ville give bogen.

Vi har en kultur med plads til sorgen

Skal vi være forberedte på sorgen? Ja og nej. Hvis det tager glæden fra livet, er svaret nej. Rammer sorgen os, er det godt at være forberedt. Sorgen bliver ikke mindre, men vi ved så, vi må dele den med andre og må give den tid. Forsvinde gør den ikke!

I Synne Rifbjergs interview 17.3.2017 i Weekendavisen med Naja Marie Aidt i anledning af Aidts bog om sønnens død, siger Aidt:” Den måde sorgen kan udfolde sig på, når den man elsker, er død, er i sorgen. Sorgen bliver kærligheden. Derfor er det rigtig ærgerligt, at vi har en kultur, som ikke kan iscenesætte sorgen, nogle rum, hvor man kan sørge og hylde den, man elsker.” Esben Kjær sagde noget lignende i sin bog ’Min usynlige søn’. Har vores kultur den mangel? Jeg synes ikke, det er helt rigtigt. At det kan opleves sådan, er jeg med på, men det kommer altså an på, i hvilke hjørner af den danske kultur, man færdes.

Et flertal af befolkningen er stadig medlem af Folkekirken, og da er det ikke retfærdigt at sige, at der ikke er rum for sorgen der. Men det er klart, at hvis medlemskabet kun er en formel ting for os, og vi ikke er vokset op med kirken trods medlemskabet, så kan vi naturligvis ikke forvente, at vor forståelse af de muligheder, kirken tilbyde os i sorgen, pludselig skal være åbenbare.

Jeg forstår heller ikke, hvordan man i samme ombæring kan beklage, at de unge ved en kammerats død blive delagtige i denne erfaring. ”Man tager hele udødelighedstanken fra dem, som man skal have lov til at have, når man er ung” siger Aidt. Hvis kulturen skal have det efterspurgte rum for iscenesættelse af sorgen, må det da nødvendigvis være rum, hvori også såvel børn som unge er inddraget. Det kunne være gennem kirken.

Men her siger Aidt, at troen, den manglende tro, har været en forhindring for hende. Jeg vil så pege på, at det kan være godt, også uden stort engagement dog at være vokset op med kirken og dens plads for sorgen, at have mærket at rummet var og er der. Man kunne illustrere det med den gamle Niels Bohr anekdote. Han havde over døren en hestesko og en udenlandsk gæst spurgte hvorfor, og Niels Bohr forklarede, at det bragte lykke. Det tror De vel ikke på, mente gæsten. ”Nej”, sagde Niels Bohr, ”men de siger det virker alligevel.” Nej jeg advokerer ikke for hykleri, men nok for lidt mådehold med klogskaben.

Måske kan litteraturen gøre noget for at skabe det ønskede rum i et andet hjørne end kirkens, og så er Aidts bog selv og andre lignende dér, hvor nogle vil søge hen i situationen.

(Delvist fra mit læserindlæg fra Weekendavisen 24.3.2017)

Politikens Kronik

 

 

En maler fra Bagenkop

februar 20, 2018
Karl Brücher Henriksen: Figur ved havet.

Karl Brücher Henriksen: Figur ved havet.

En maler fra Bagenkop

Per-Olof Johansson, Lillerød

Vi har et genbrugsmarked i Allerød – drevet af frivillige, men stedet er ejet af kommunen. Pengene, der kommer ind, går til de deltagende foreninger og sparer derfor kommunen for ikke så lidt, samtidigt med at der bliver ryddet op rundt omkring.

Jeg har tit fundet noget værdifuldt – måske ikke at måle i kroner og ører, men der er jo andre værdier i verden. Tit sker det ved, at Marianne gør mig opmærksom på noget interessant – og så køber jeg det. Hun må jo åbenbart have nok i at have bemærket det. Denne dag var det så et maleri af en dreng på en sten. KBH stod der i hjørnet. Kendte ham ikke, pyt 50 kr. var den da værd for nærmere inspektion.

Efter at have hængt nogen tid blev det tydeligt, at lærredet trængte til afvaskning og det tog en konservator sig af og en ny blændramme kom på.

Men hvem var maleren. Karl Brücher Henriksen stod der på et mærkat, billedet havde åbenbart været med på en udstilling på Den Frie engang.

Stod han i Weilbach også dengang eller så jeg ikke efter? I hvert fald i mange år kom jeg det ikke nærmere end navnet. På Fyns Stifts Kunstmuseum i Odense øverst oppe mødte vi en lille grøn keramikfigur med hans navn aha.

I år gik der så hul på bylden, da jeg fik kopi af en artikel i ’Fynske Minder 1978’ hjem fra biblioteket. Tove Lund Larsen har skrevet om ham og fortalt om de billeder som Odense har erhvervet fra nogen efter hans død i 1976. Det er konkret maleri, helt anderledes end billedet af drengen på en sten ved vandet. I et udstillingskatalog fra 1971 siger han selv om disse billeder: ”Mine billeder refererer ikke til den ydre fysiske verden, men er symboler for en flerdimensional tilværelse. Jeg tilstræber dynamisk ro og harmoni og betragter mine billeder og skulpturer på samme måde som Jean Arp, der kaldte sine arbejder for ”Stilhedens kunst”. ” KBH er født i 1891 og debuterede først på den Frie i 1948 med to billeder, hvoraf det ene hedder ’Figur ved havet’, og som jeg formoder netop er mit billede. I Weilbach på nettet står, at der 18 af hans værker i offentligt eje.

Undervejs i søgningen på nettet fremgår det, at han havde en broderifabrik og han var gårdejer. Stednavnet Bagenkop dukker op og i dag får jeg ringet op til det lokale arkiv.

Jo det er rigtigt, han havde en broderifabrik. På første etage i den 2 etagers bungalow han byggede, lå ’fabrikken’. Huset ser jeg på nettet. Her sad damer og syede en begyndelse på de fremstillede fortryk til broderier, som blev solgt sammen med det nødvendige garn. Billederne var nærmest noget med blomster, rokoko-stil. Måske nogle af dem, min egen mor syede på, det var da tit med blomster. Jeg har vist gemt et pudebetræk af den art et sted.

Han lavede også skulpturer, af beton, stod vist i haven endnu. Han havde åbenbart både en gård og en frugtplantage. Hans første kone døde ung, hendes urne stod i vindueskarmen ved et tændt lys. Han blev gift igen, men efterlod sig ingen børn.

Da Lokalarkivet har forskelligt om ham, lyder det som et sommerferiemål for at komme lidt nærmere til denne maler fra Bagenkop. ’Figur ved havet’ skulle da nok hedde ’Drengen på molen ved Bagenkop Havn’! Det kan det jo så hedde for fremtiden.

Erindring – eller drøm

januar 10, 2018
perolofdk-tegning

Var det ham?

Erindring – eller drøm

Drømmene er en verden for sig, som sædvanligvis ikke indgår i vor beskrivelse af set og sket. Avisen er ikke fuld af nattens drømme men af dagens nyheder. Hvis vi bruger drømmen til noget “fortolker” vi den, så den kan sige noget om – fortiden, fremtiden, nutiden. Den er ikke noget i sig selv.

Drømme kan være kaotiske, fulde af folk man ikke kender “i virkeligheden”. Folk som i drømme er særdeles velbekendte. Vort livs sammenhæng er “virkeligheden”. Drømmenes alternative virkelighed regnes ikke for sammenhængende. Drømme kan også rumme et bekendtskab med kendte personer, levende eller døde, som vi kun i drømme har et nært forhold til. Nu forleden billedhuggeren Robert Jacobsen. Jeg er kommet til en art seminar, hvor han er hovedkraften. Vi sidder og spiser og det er noget med ske. Han har fikseret mig, og mens jeg spiser tænker jeg, at han er en sådan person der gennemskuer folk, ser hvad de laver og den slags. Han spørger mig, om jeg sidder i byrådet og jeg siger at det har jeg gjort for længe siden. Og jeg siger, at jeg netop tænkte, at han var en sådan person, der havde den slags syn af andre. Det bekræftede han, sådan havde han det. Og så fortalte han, at der ved et lignende seminar, som dette var mødt en person op, som i den grad var ham i mod, at han ikke kunne udholde tanken om, at skulle være sammen med vedkommende hele dagen. Han havde derfor kaldt ham til sig og bedt ham sætte sig ind i bilen, hvorefter Robert havde kørt ham til stationen, åbnet døren og sagt: “Tak for i dag og farvel”. Den historie morede jeg mig meget over, da jeg vågnede. Erindringen er sand – om drømmen. Det var en begivenhed at have drømmen. Men tænk, hvis man udgav den for et virkeligt møde, som mange i fortiden har gjort med den slags oplevelser?

per-olof.dk

Politiken Dag til Dag 4.1.2006

siden i Per-Olof Johansson: Røde Erik på langfart 2007

At besøge en samler

november 4, 2017

 

Boghylden

Nogle af kildeteksterne til artikel om religionens spor i en slægt…..

At besøge en samler

Du er den naive besøger hos en samler. Entré. stue – du har endnu ingen mistanke, du bænkes til kaffe, snakken går. Du får øje på en interessant genstand på hylden – for selv om fruen måske forsøger at holde det fra døren i stuen, så er der alligevel det særlige ved denne genstand, at den er exceptionel værdifuld og hun har fået den forærende. Samleren har den for resten på en video, for den har været udstillet på det lokale museum. Nej hvor interessant – vi kan lige se det afsnit. Du er benovet og lader dig invitere ind ved siden af, og så er du i fælden. For her er så pakket, at du ikke kan komme udenom samleren, som naturligvis går ”after you”. Genstande suppleres med opslag i bøger, mapper, kartoteker, ind på en hjemmeside. Du siger i panik, at du har ladet dine briller ligge derhjemme. ”No problem”, samleren kender udmærket dette trick og har da købt et par gennemsnitslæsebriller hos boghandleren, to forskellige styrker, design af –.

Men samlere er der nok også flere typer af. Den store bogtyv har måske været både og. Den besøgende har set på stensamlingen og frimærkesamlingen. Bøgerne til 100 millioner kroner har kun de allerallernærmeste hørt om og de har haft tavshedspligt. Andre samlere gyser ved tanken – at samle uden at måtte vise frem – det ville i sig selv allerede være en straf.

per-olof.dk

Politikens rubrik Dag til Dag 18.06.2004

Røde Erik på langfart 2007

perolofdkdigte Marts 2017

marts 22, 2017

Jeg sætter digte på facebook, Instagram, twitter og min blog. Her hvad hidtil er kommet frem denne måned..

…det sidste fra Rædsel og Fryd fra 1996.

Où est la femme?

december 16, 2016

 

statsminister

Gammel spiseseddel med ny aktualitet

.Hvor er kvinden bag? Billedligt talt forstås, men udtrykket afspejler det forhold, at forslag og beslutninger har en anden oprindelse, end der umiddelbart gives udtryk for.
Sagen om Bertel Haarders udpegning til generalkonsul i Flensborg turde være et eksempel. Da kritikken bliver massiv takker, han fornuftigt nok nej. Så bliver den hidtidige vel i jobbet. Nej, for dagsordenen viser sig at være en helt anden end at placere Haarder. Dagsordenen har været at få Henrik Becker-Christensen væk! Forklaringen får vi ikke. Hvad vi får er en klassisk dækhistorie: “Nuværende generalkonsul Henrik Becker-Christensen får ikke stillingen som generalkonsul tilbage, selvom Bertel Haarder afslår. Løkke vil have politisk profil.” Det havde chefen nok fortalt Haarder, hvis det lå forud for tilbuddet. Men når han nu ikke vil, og formålet er at få Henrik Becker-Christensen væk, af hvad årsag det nu måtte være, må Løkke finde på noget. Nogen bryder sig ikke om den generalkonsul og har født ideen at få ham væk – men hvem?
Det ironiske er, at Bertel Haarder forslag om at flytte Jagt og Skovbrugsmuseet til Djursland sikkert på samme måde er født af lignende årsager – personlige modsætninger, som camoufleres til politiske forslag. Det har vi journalister til at afdække.

%d bloggers like this: