Archive for the ‘Venstre’ Category

Foran indfødsretstribunalet

september 11, 2016

I dagens anledning. bemærk sat til public domain.

satire

I anledning af at den danske regering har besluttet at undlade at modtage kvote-flygtninge, i modsætning til, hvad der hidtil har været dansk praksis

Reklamer

Samtids fortids fremtid

januar 3, 2011
Intet er kedeligere, end når man kan se alle trådene på bagsiden af en sprællemand

Sprællemand: Roald Als, Politiken. Collage: poj, større version

Samtids fortids fremtid

Her er tre verdener
Før hedder den ene
Under hedder den anden
Efter hedder den tredje

Nogle elsker Før
Nogle elsker Under
Nogle elsker Efter
De er uadskillelige
Forener deres kræfter
Både før under og efter
Her
Men aldrig
Der

Per-Olof Johansson 2011

Hvorfor er der ingen der hører efter

september 2, 2010

Christiansborg - her pakker de problemerne ind i hykleri

Som led i denne uges debat om kommunernes økonomi, har Falsk Folkeparti igen søsat  ideen om, at der skal indgås individuelle aftaler med kommunerne. Læs historien i Politiken.

[Mer om samme: Kommunerne nægter at hjælpe hinanden]

I den anledning bliver jeg nød til at gentage dette mit indlæg i min blog fra 29.10.2007:

Aftalerne mellem KL og regeringen er netop løbet ind i valgkampen. Dette indlæg har ligget 10 dage hos Jyllands Posten uden at blive trykt. Så kommer det her:
Det er jo rigtigt, at statsministeren lidt letsindigt har undsagt eksperter (og smagsdommere). Hvad nu eksperterne angår, så er det ufortjent, at han har fået ry af at være den første, som viste dem vintervejen. Når det gælder relationen regeringen/kommunerne har ekspertafvisningen noget nær 35 års jubilæum!
I begyndelsen af 1970’erne kom nogle dengang meget omtalte PerspektivPlan-redegørelser. I PPII fra 1973 kan man så hente dette citat: ”Der må tilvejebringes fælles rammer og faste procedurer for en sådan budgetkoordination, således at væksten i de samlede offentlige udgifter klart bliver placeret som et politisk ansvar, og de politiske styringsinstrumenter hertil bliver udviklet.”
Uanset at snart sagt hvert eneste år har budt på groteske konsekvenser af de manglende politiske styringsinstrumenter, har vi levet videre uden at følge eksperternes råd. Fordi det giver meget mere plads for alskens manipulationer. Som f.eks. at kalde det et ”aftalesystem”, når aftalens ene part (KL) ikke har kompetencen (for det har byrådene hver for sig). Og medierne lader sig troligt år efter år lede rundt i manegen uden at stille spørgsmål til, hvornår der bliver orden på logikken!
Men tillykke til Jyllands Posten som fik lejlighed til at viderebringe den nye variant af en sanktions-trussel, nemlig statsministerens sætning om at: ”Hvis ikke kollektivt indgåede aftaler bliver overholdt, er man nødt til at gå over til at lave individuelle aftaler med hver enkelt kommune.”
Det vil da være ironisk, hvis det skal være en bemærkning af netop ham, der endelig får budgetkoordinationen ind på plads jf. eksperternes råd fra 1973!

Eviggyldig kommentar til dagens nyheder

maj 6, 2010
kommentar copyright per-olof johansson

Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar Kommentar

Danmark dem vi er

december 9, 2008

Danmark – det er jo dem vi er. Og så den klat jord, som er dukket op af havet – ‘havfrue-Danmark’. Jeg synes dette er en sang, som gerne fortjener sin udbredelse. En sang til overvejelse og så er der det tidstypiske. Det er vist et digt, i den form tiden kan acceptere det.

Jeg var rundt om Anitas blog, ellers havde jeg nok ikke set den. Man kan diskutere, hvor mange steder, de samme ting kan og bør placeres. Behøver det, som vel allerede er ‘mainstream’, at formidles yderligere?

Natasja synger: “En grådig mand er ikke svær at forføre” – hvis jeg ellers hørte rigtig. Eneste fejl i den linje er vel nok – at mand er ental –

Sygt syn på sygdom

oktober 28, 2008

 

Om at fokusere på at blive rask  c per-olof johansson
Om at fokusere på at blive rask c per-olof johansson

 

Der er fokus på fravær fra arbejde på grund af sygdom. Udgangspunktet er, at det er dyrt for samfundet, at folk ikke kommer på arbejde efter en sygdomsperiode. I anden række kommer, at det er skidt for den syge, hvis fraværet bliver en permanent tilstand. Begge dele er forståelige interesser, som enhver kan bekræfte vigtigheden af. Vælger man imidlertid en forkert indfaldsvinkel, når problemerne skal løses, vil dette nok skabe nye i stedet.

I en avisdebat forenkles tingene, det er langt fra populært at have alle aspekter med. Når så det er beskæftigelsesministeren, der er tovholder på en løsning, så kan indgangen næsten kun blive forkert. Fra det udgangspunkt er sygdom egentlig noget ikke eksisterende, kan man forstå.

Fra den syges synspunkt er indgangen ikke beskæftigelsessituationen, men selve det at være syg og blive rask.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen beskriver (Frederiksborg Amts Avis 21.10.08) i rosenrøde farver, hvad der er hensigten med de 39 initiativer der iværksættes for at få sygefraværet ned. ”Med aftalen tager vi samtidig fat på at ændre holdningen til sygemeldinger, for det er der behov for, hvis vi for alvor skal gøre noget ved sygefraværet.” Er der dog ingen i beskæftigelsesministerens omgangskreds, der kan fortælle ham, at folk melder sig syge, fordi de er SYGE! Som alvorligt syg er noget af det værste at opleve, den mistænkeliggørelse som tidlige offentlige henvendelser i den anledning må opfattes som. Det kræver helt særlige evner at få den henvendelse til at blive opfattet anderledes. Det lyder smukt med, at det drejer sig om at få folk hurtigt i arbejde igen. Hjort Frederiksen får det til at se dejligt overkommeligt ud at være langtidssyg, ja overhovedet syg.  Han er fuldstændig på vildspor. Som avisens lederskribent også var det forleden, jf. mit indlæg 3.10.08, (gentaget 6.10.08).

I Politikens kronik fortæller Malene Lotz så sagen fra en anden vinkel, end den jeg anvendte. Det er en god kronik, som fulgtes op af mange forstående kommentarer på Politikens hjemmeside. Hun fortæller om det pres den syge udsættes for, fordi man vil undgå, at sygdom udstrækker sig over ni uger. Det viser sig bare, at den mistænkeliggørelse, som den alt for tidlige henvendelse af den sygemeldte kan opfattes som, fortsætter også i det lange forløb. Hun skriver: ”I et desperat forsøg på at få noget brugbart ud af mine coaching-sessioner skiftede jeg derfor vejleder, men det gik efterhånden op for mig, at formålet med coachingen udelukkende var at afklare mig i forhold til arbejdsmarkedet.”

Det siger for mig, at man må vælge en anden indgangsvinkel end beskæftigelseministeren, nemlig at se på helbredelse som målet i første række og beskæftigelse, som noget der følger i kølvandet på denne.

 

Mine indlæg om samme emne: Dyrt fravær og Sygefravær 2

Når budskabet spærrer udsigten

oktober 23, 2008
Når budskabet spærrer for udsigten. Copyright per-olof.dk

Når budskabet spærrer for udsigten. Copyright per-olof.dk

Uden for vinduerne så jeg dette eksempel på, hvordan budskabet kan spærre for udsigten. Jeg syntes det var et billede på en hel masse man oplever i det såkaldte offentlige rum. Det vrimler med alle gode hensigter -og så står budskabet der og spærrer.

I dag har jeg et læserbrev i Frederiksborg Amts Avis til opfølgning på mit indlæg om sygefravær, denne gang som et svar til beskæftigelseministeren, som er meget glad for de 39 forslag, han er blevet enig med arbejdsmarkedets parter om at fremsætte. Hensigten er god, men når budskabet skal bæres frem til den syge, kommer det til at skygge for alle de gode hensigter…

Om at bruge sine frustrationer

oktober 20, 2008
Et billede på frustration © per-olof johansson

Et billede på frustration © per-olof johansson

Dagen bringer to eksempler på to vidt forskellige måder, hvorpå man kan bruge egne frustrationer.
I Politiken skriver Rikke Lorenzen om frustrationen ved at være psykisk patient. Hun bruger sine frustrationer til forsvar for de svage. Måtte det gøre indtryk på rette sted.
I Information skriver Erwin Neutzky-Wulf om sine frustrationer over Internettet. Måske også over egne muligheder for at kommunikere.
Først fremstiller han egne fortræffeligheder og foregiver at ville hjælp: ”Jeg kender sygdommen”. Hjælpen består i at håne og nedgøre os, der bruger Internettet til at kommunikere via hjemmesider og blogs. Helt guddommeligt foregiver han at have det totale overblik over Internettets utallige udfoldelser på hjemmesider og blogs. Han prøver dog at hive i nødbremsen: ”Måske skulle man få sig en blog.” Så forstår man, at frustrationen er ganske personlig, men kun overkommelig ved at håne andre i samme situation.

Sygefravær 2

oktober 13, 2008
Ikon for skriget © per-olof johansson
Ikon for skriget © per-olof johansson

Mit indlæg om sygefravær kom to gange i Frederiksborg Amts Avis. Vil nogen reagere? I dag er der et telegram fra Rizau omtalt i Frederiksborg Amts Avis, som jeg opfatter som et svar:”Claus Hjort mangler dokumentation” lyder overskriften. Videre siges det: “Førende eksperter er rystede over, at regeringen vil presse syge mennesker i arbejde. Der findes ingen dokumentation for, at arbejde gør syge raske.”

Hvordan er så trepartsaftalen overhovedet kommet i stand? Hvordan kan arbejdstagersiden overhovedet hoppe med på den limpind? Det får man desværre ikke svar på i den artikel i Ugebrevet A4 som danner udgangspunktet for Ritzaus telegram. Men ellers er artikelen meget oplysende. Kan nogen stoppe dette nonsens?

FTF’s hjemmeside om aftalen får man ingen fornemmelse af mindste grad af forståelse for, at forslaget omhandler alle arter af sygdomme. Man er gået på kompromis, hvor man skulle have råbt vagt i gevær i stedet!

Politiken; Danskerne har rekordhøjt sygefravær

Politiken 15.10.08: Har kun overskriften til Ritzaus telegram om emnet!

Dyrt fravær

oktober 11, 2008
Mørke udsigter for sygemelding c per-olof johansson
Mørke udsigter for sygemelding c per-olof johansson

Per-Olof Johansson, I Frederiksborg Amts Avis 3.10.2008 og 6.10.2008, under titlen: Har lederskribenten selv prøvet?

I sin leder ’dyrt fravær’ skriver Frederiksborg Amts Avis (01-10-2008) at regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen er blevet enige om en plan for at bringe sygefraværet ned. Det er vel et mål alle kan være enige om. Lederen vil også gerne pointere, at det jo ikke kun er fordi det er dyrt med det fravær, en afkort-ning vil også være godt for den enkelte sygemeldte.
Det lader til at man ikke rigtig har øje for ’den enkelte’ når det kommer til stykket. Sådan er det jo svært, når man skal tale generelt. Begrundelsen for aftalen er at ”..en ud af fem med 12 måneders sygdom vender aldrig tilbage til arbejdsmarkedet, og her viser ny forskning, at man skal holde sig i gang.” Hidtil har en lægeerklæring været afgørende for fraværet, men den afskaffes åbenbart helt nu.
Det lyder helt ud i skoven. Og når den samtale med arbejdspladsen, som bliver obligatorisk, allerede skal ligge fire uger efter sygemelding, er der virkelig fare på færde. I lederens generelle tone slår skribenten sygdommene sammen til ’dårlig ryg, stress eller udbrændthed’, men variationerne er jo langt større og tit sammensatte. Hvis den påtænkte samtale skal afholdes allerede efter fire uger, vil det jo sige, at der samtidig med sygemelding indgår, skal udgå et brev om tid og sted for samtalen, for det er jo sådan bureaukratiet fungerer. For selv om man vil afskaffe lægeerklæringen, så må patienten altså stadig holde sig til, hvad lægen siger. Det vil sige, at inden samtalen med arbejdspladsen, skal der også være tid til samtale med lægen.
I dag er det sådan, at der efter en langtidssygemelding skal tages stilling til fremtidige arbejdsmuligheder efter otte ugers sygdom. For at dette skal kunne ske, skal der foreligge en lægeerklæring. For at sikre sig, at der er fornøden tid til at få denne, tid hos lægen osv, afsendes brevet fra sygesikringen til patienten inden der er gået fire uger.
Har lederskribenten mon selv prøvet at få den slags officielle skrivelser, der nærmest betvivler ens sygdom, på et tidspunkt hvor man kun kan kravle ud af sengen? Selvom man har prøvet det flere gange, er det altså ikke noget man vænner sig til. Det er et brev, hvis modtagelse og besvarelse kun klares med en fortrolig i hånden. Nu skal det brev altså af sted endnu tidligere. At jeg bliver så vred ved tanken vidner for mig om, hvor hårdt det har virket med de breve.
Hvor er overvejelserne om omkostningerne ved tilbagefald? Det er jo sådan, at hvad den ene kan klare, kan den anden ikke klare. Nogen tror de kan klare mere, end de faktisk kan klare. Det må da være noget, man allerede har erfaring for i sundhedssektoren. Der er folk, der tror de er klogere end lægerne – indtil de ligger der igen.
Enhver kan da også sige sig selv, at når vi taler om de sygdomsforløb, der nærmer sig 12 måneder, vil det være helt meningsløst for andre end læger at blande sig efter fire ugers forløb. Hverken patient eller arbejdsgiver kan på det tidspunkt have en fornuftig mening om de videre perspektiver, her må en læge ind i billedet. Hvis også lægernes faglighed nu skal betvivles af bureaukrater, hører alting op.


%d bloggers like this: