Sproget – efter Noam Chomsky

januar 5, 2018
tegning_perolofdk

Per-Olof Johansson: Digt på vej

Noam Chomsky
Engang i et interview i Dagens Nyheter – eller en artikel:

Den amerikanske sprogforsker Noam Chomsky påstår, at mennesket har et instinkt for frihed i kraft af den sproglige kreativitet, friheden er simpelthen en nødvendighed, fordi vi hele tiden danner sætninger, som ikke har været udtrykt før.

Frit efter Chomsky

Du bader kun en gang
I samme flod.
Så også med sproget.
Gentagelsen
Tilsyneladende.

Parlør – Et redskabsskur. Et forud tænkt liv.

Hvad tid går bussen
Hvor kan jeg finde en restaurant
Hvad koster det

Forløserfunktionen

De ord vi mangler
Den ramte følelse.
Festsange. Fejring. Begravelser.
Formulere noget, som passer osse i andres situation.

Skattekort

Form men sommetider indhold – samt det om skat til stat og kommune!

Digte

Det ikke før formulerede: Skrevet ned
Det ikke før hørte: Læst op

Hvor de åbner deres madkurv
OCTAVIAN
Ordsamling

Reklamer

Jeg boede i Randers

december 30, 2017

randers (1)

randers (4)

 

randers

 

randers (3)

 

randers (2)

 

Jeg boede i Randers fra omkring 1. juli 1966 til midt i oktober 1970. Jeg plejer af en eller anden grund at sige tre år, men nu runder jeg op til 5. Jeg skulle fortsætte mine studier i Aarhus, men det blev til fri kunstner, digter og hjemmegående med to børn i stedet. Omgangskredsen var ikke stor, men savnede det egentlig ikke. Påsken 1968 holdt jeg en udstilling af collager i en nedlagt møbelforretning i Randers Kunstforenings regi efter Sven Dalsgaard havde sagt god for det. Ham og Per Neble talte jeg en del med og inspireredes af. Ismejeriet var et fast holdepunkt, der kunne man låne telefon, og når liggende gæster fra Sjælland havde besat lejligheden, overnattede vi i ismejeriets baglokale.

Jeg samlede billeder fra Randers, har stadig stor mappe med gamle postkort. Og altså også disse to xylografier uden dato. Man kunne endnu finde rigtig gamle postkort i store stabler, det var en del af integrationsprocessen at samle dem, tror jeg. At de placerede et hotel på Skovbakken – hvor tankeløst…

Randers 1968

Thortårnet forsvinder

Marmortræet

At besøge en samler

november 4, 2017

 

Boghylden

Nogle af kildeteksterne til artikel om religionens spor i en slægt…..

At besøge en samler

Du er den naive besøger hos en samler. Entré. stue – du har endnu ingen mistanke, du bænkes til kaffe, snakken går. Du får øje på en interessant genstand på hylden – for selv om fruen måske forsøger at holde det fra døren i stuen, så er der alligevel det særlige ved denne genstand, at den er exceptionel værdifuld og hun har fået den forærende. Samleren har den for resten på en video, for den har været udstillet på det lokale museum. Nej hvor interessant – vi kan lige se det afsnit. Du er benovet og lader dig invitere ind ved siden af, og så er du i fælden. For her er så pakket, at du ikke kan komme udenom samleren, som naturligvis går ”after you”. Genstande suppleres med opslag i bøger, mapper, kartoteker, ind på en hjemmeside. Du siger i panik, at du har ladet dine briller ligge derhjemme. ”No problem”, samleren kender udmærket dette trick og har da købt et par gennemsnitslæsebriller hos boghandleren, to forskellige styrker, design af –.

Men samlere er der nok også flere typer af. Den store bogtyv har måske været både og. Den besøgende har set på stensamlingen og frimærkesamlingen. Bøgerne til 100 millioner kroner har kun de allerallernærmeste hørt om og de har haft tavshedspligt. Andre samlere gyser ved tanken – at samle uden at måtte vise frem – det ville i sig selv allerede være en straf.

per-olof.dk

Politikens rubrik Dag til Dag 18.06.2004

Røde Erik på langfart 2007

Så dansk, så dansk…

november 3, 2017
Billedhefte1943

Billedhefter 1943 fra Frederiksborg Slot

Så dansk, så dansk –

Når svenske gæster altid skulle trækkes med til Nordsjællands slotte, særlig Frederiksborg Slot, så var det vores slot, som skulle vises frem. Jeg kan ikke huske, om jeg plagede for at få noget med hjem, men det blev gerne til en af de små mapper med billeder, enten løse eller som hang i en lang bane til senere studium. Måske i Helligåndshuset til Hollandsk Auktion står jeg en dag med en kedelig brun sag i hånden fra Frederiksborg Slot. I dag har et katalog jo ingen vægt hvis der ikke er farver på hver eneste side. Sådan var det altså ikke for 50-60 år siden. Sådan et katalog havde jeg haft megen fornøjelse af. Men jeg havde rent glemt det, skønt det ville have været naturligt for mig at gemme det. Selve indholdet havde jeg da langtfra glemt, for det var åbenbart blevet tilladt at klippe i kataloget. Måske var det anset for forældet, da det faldt i mine hænder. I hvert fald, jeg klippede det sønder og sammen. Og mens man klipper, ser man.

Hvad der gjorde et særligt indtryk var helt klart tiden Frederik II til Frederik III med Christian firtal som absolut favorit. Det var ikke det krigeriske eller det fornemme udstyr, det var ansigterne. Faktisk var der jo ikke så stor forskel på de sort/hvide reproduktioner og fotografier, så det tror jeg ikke har tillagt betydning. Jeg fik øjnene op for disse mennesker. Opstillingerne er jo ret stereotype ved dagens gensyn, men ansigterne netop ikke. Det var et indtryk fra gamle Danmark.

Det som slår mig i dag er dog ikke det danske, men det udenlandske islæt. At jeg slet ikke ville have haft adgang til det Danmark, hvis det ikke var for et helt hold af udlændinge. Nogle måske kun på gennemtræk, andre som blev. Jeg nævner bare i flæng malerne Peter Isaacsz, Jacob van Doort, Abraham Wuchters, Gerrit van Honthorst og over dem alle i mængde Karel van Mander. Der er flere endnu. Alle disse fremmede øjne har skabt en billedverden, som vi regner for at være så dansk, så dansk. Sådan kan det gå.

per-olof.dk

Politiken Dag til Dag 22.10.2005

Røde Erik på langfart 2007

 

Dalmåleri: Tafla från Floda

oktober 29, 2017

aangfartyg

Et Dalmåleri fra 1843 som jeg købte i et antikvariat i Stockholm i 1979. Det var første gang jeg var i Stockholm, og jeg måtte nødvendigvis have en souvenir med mig hjem. Jeg har siden set dalmåleri på stederne og museer i Sverige og har haft et udvalg i en bog, men dette ångfartyg er aldrig dukket tilfældigt op. Det har så siden henlevet et liv i anonymitet i min samling.

Nu ved jeg så dette: Billedet er malet af Sämskar Lars LarsSon fra Leksand (1824-1905) i 1843. Det blev gengivet Ernst Bosæus: Nytt tafvelgalleri från stugor i Dalom, bind 2 fra 1882. Mit blad er fra udgaven fra 1905. Det går for at være en troværdig gengivelse af originalen på grundlag af tegning af Bosæus. I 1949 fandtes originalen endnu, så mon ikke den stadig eksisterer et sted.

Vejen til denne afklaring forløb således:

Forleden købte jeg Svante Svärdströms bog om Dalmålningar fra 1944, pænt indbundet kr. 100,- og den gamle interesse flammede op. Hidtil havde jeg fundet hans udvalg af billeder fra 1957 fuldt tilstrækkeligt for mit behov, skønt uden gengivelse af ångfartyget. Søgning på nettet gav så et resultat – en sort/hvid gengivelse, hvor der stod, hvor billedet var gengivet, nemlig i en bog af Bosæus fra 1870. Lidt unøjagtigt, som det skulle vise sig. Af yderlige søgning på nettet fremgik det, at Svärdström havde fået en nyere efterfølger fra 2007, ’Dalmåleri’, en moppedreng på 608 sider, som endnu kan købes til overkommelig pris. I første omgang kunne jeg ikke finde ångfartyget hverken gengivet eller omtalt. I Svärdströms doktorafhandling om forlæggene til dalmålningar fra 1949 fandt jeg så en længere omtale af Bosæus. Bogen var udkommet i tre omgange med fælles billeder i et vist omfang, men også med særindhold. Her er billederne også beskrevet ved titel, og ångfartyget optræder først i udgaven 1882. Der fremgår, at det også er med i udgaven 1905. Også fremgår det, at originalen endnu eksisterer i 1949– men ikke hvor. Med hvad jeg så ved om billedet, giver det mig mulighed for at slå op i bogen om Dalmåleri fra 2007 og komme billedet nærmere. Lars Larsson får en længere omtale, jeg får endda et portræt af ham, et foto af hans bolig og gengivelse af flere af hans malerier. Han signerer billederne LLS og kaldes Sämskar Lars Larsson. I listen hos Svärdsström 1949 nævnes, at Bosæus i de tre udgaver i alt gengiver 60 dalmålningar. Den første udgave kan findes digitalt gengivet, den yngste er tilgængelig antikvarisk. Udgave to har altså et antal gengivelser som vi ikke kender, fem af dem kun kendt derfra. At Bosæus ikke er genudgivet med samtlige 60 billeder kan derfor undre.

Men jeg fandt altså mange svar på mine spørgsmål om min gamle souvenir, uden dog at komme selve originalen nærmere.

Stenøksen og Emil Krause

oktober 29, 2017

 

EmilKrause

Forside til Emil Krause: Byen på Kryds og Tværs. 1928

Jeg har aldrig set den stenøkse, men her spiller den en rolle. Jeg skrev i et par år små tekster til rubrikken Dag til Dag i Politiken. 2000 anslag var max. Det var mere om småt end om stort, rubrikken havde 100 år eller mere på bagen, og så en dag syntes Seidenfaden det kunne være nok og stoppede den. Det gav lidt ballade, så den begyndte igen, nu på bagsiden, men uden de faktuelle oplysninger om dagen som ellers var dens egentlige begrundelse: dagens navn, vejr og en og anden begivenhed. Nu skulle ‘professionelle’ skrive de små tekstindslag. Det holdt ikke længe. I dag ville jeg have skrevet om ‘stenøksen’. Hele nedlægninsballaden havde nemlig givet mig kontakt med en af de andre bidragydere, Tomas Mandel. Undervejs i samtalen fortalte han om sin morfar Emil Krause, som havde været kunstmaler og boet i Farum. Ham havde jeg hørt om fra Marie, fordi hun i unge dage havde været i huset hos ham og passet et sygt barn. Hun havde haft en meget fin stenøkse fundet på marken til familiens gård i Strø her i Nordsjælland. Den forærede hun drengen til trøst: Det var mig! Siger mandel så, den stenøkse har jeg! Hvor mærkeligt. Iøvrigt tegnede han selv, hvilket kan ses i den bog med Dag til Dag-bidrag han udgav om Møn. Og grøntsager, hvilket jeg bringer et eksempel på på den hjemmeside jeg lavede om hans bog.hjemmeside jeg lavede om hans bog.

Hans morfars bog med tegninger fra København har jeg siden fundet. Det indre er velbeholdent, en dag kræver bagsiden et gazebind og klister for at holde det hele sammen. Her kan så konstateres, at han udover maler også var en habil versemager af den gamle skole. Store og små versifikationer af livet i København til at ledsage billederne med. Det flyder let afsted og er slet ikke blot og bar idyllisering, selvom hovedtrækket er – idyl. Året er 1928 – til efter krigen, ti år før den næste, der er fred og ingen fare i det København. Mange gader og huse, men også mange illustrationer med mennesker, jævnt folk og piger i modetøj. 1960 anslag så langt, mer en anden dag!

 

IMAG1353

IMAG1354

Fragmenteret historie

august 28, 2017
Dronning Alexandrine

Dronning Alexandrine malet til Frederiksborg Slot af G.F.Clement

Jeg ved en del om familiens historie. Og dog. Mine bedsteforældre kom fra Sverige til Wolgast i Pommern o. 1889 og flytter til Danmark 1900. Farfar dør 1942, det år jeg bliver født. Farmor dør 1946 hvor jeg er 4 ½ år. Jeg kan huske hende. Kun et brev til min mor er bevaret, Og det handler om hvilke blomster, der skal vandes mens hun besøger sin datter.
.
.
På Frederiksborg Slot hænger billeder af den kongelige familie, men Margrethes farmor mangler, hvorfor? Hun kom fra Mecklenburg, blev gift som 18-årig med prins Christian af Danmark 1898. 1912 bliver hun dronning. Pommern og Mecklenburg ligger tæt på hinanden, hvad mente min farmor om den dronning? Hun har meget troende, det ved jeg, om hun har royalist ved jeg ikke. Oplevede hun som indvandret til Danmark fra samme hjørne af Tyskland nogen form for skæbnefællesskab? Så lidt jeg ved om Alexandrine. Hendes nevø blev adjudant for Werner Best under Besættelsen? Hvordan blev det håndteret? En periode i min barndom havde jeg et portræt af hende hængende. Nu hænger hun ikke engang på Frederiksborg Slot.
.
.
Min bror Kurt, som døde 2015, var royalist som mange danskere, så mødet med dronningen på Femø, mens han var formand for beboerforeningen, var en stor dag i hans liv. Hans samtale med dronningen havde blandt andet drejet sig om deres familiære forbindelser til Sverige. Dronningen tog en serviet og tegnede en spånkurv, sådan som hun huskede dem fra somrene på Gråsten, for Kurt fortalte om det produkt, som havde bragt vore bedsteforældre til Danmark. Vi, også jeg så lidt royalist jeg er, bebrejdede ham, at han ikke havde sikret sig servietten!
.
.
I modsætningen til dronningen, hvor hver eneste ny generation har bragt en ny nation ind i familien, så er alt, vi ved om vor familie, at den har rødder i Blekinge,Småland og Göinge indenfor en radius af højst 100 km. flere hundrede år tilbage. Når den svenske del af familien kom på besøg, var Frederiksborg Slot et af de steder, de skulle se. Så så de det billede af Alexandrine, og min farmor tænkte måske ved det billede på sin tid i Tyskland, og jeg tænker ved synet af det billede af Margrethes farmor på familiens tid i Tyskland, som jeg ved så lidt om.
.
.
[startet som note på facebook]

Per Nielsen: Sommerfuglestøj 2016

juli 2, 2017

sommerfuglestoej

Per Nielsen: Sommerfuglestøj 2016

Forlaget Rasmus

ISBN 978-87-93319-04-2

Sommerfugle støjer kun, når de møder modstand – flagrer mod et vindue. Ellers skal man vist have forstærker på for at høre dem.

Jeg vil skrive om Per Nielsens bog, men jeg må begynde med mig selv: Engang lavede jeg mange collager, i årevis faktisk. Samlede et udvalg af dem og beskrev dem i digte. Det hedder ekfraser. Min ide var ike, at læseren skulle hefte ordene på billedet, ordene skulle have deres eget liv, læseren skulle skabe billeder selv ud fra ordenene.

Per Nielsens bog er digte og billeder, digte om billederne eller billeder om digtene. Det er haiku – ekfraser med vedheftet billede-collage. Hvad kom først – ægget eller hønen? Collagen eller haiku? Vist mest og som flest gange er begyndelsen nok collagen. Nutid og fortidens kunst blandes, døden og livet og kvinden og sommerfuglen – ord der giver lidt af denne bogs univers. Haiku er små, så bogen kunne være hurtigt ’læst’. Jeg foreslår den indtages med pipette – få dråber hver dag. Sådan har jeg selv gjort og gør. Til sidst vil de hver for sig stå prægnant i egen ret.

De halve timer

der føles som hele døgn

fylder for meget

  • måske den collage ikke siger mig så meget mere, men

Angstens ensomhed

Det som ikke kan deles

men altid huskes

– understreges af en eller anden grund af collagens hvide felt.

Natmørke øjner

ser ud på universet

og evigheden

– og collagen følges eller følger fint, hvem der så ellers kom først!

Så egentlig er citering uden billede meningsløst! Kender man Per Nielsen fra oplæsninger, er der en dimension yderligere til bogen. Man forstår altid hans digte bedre, når man har hørt ham læse dem op. Eller dog forestiller sig oplæsningen.

Hvis haiku og billede hist og her skurrer mod hinanden, er det måske blot sommerfuglestøj, som næste gang er helt fraværende.

Tiden har det svært

i sit eget univers

hvor alt går for stærkt

De mange urskiver er påmindelser, der går hen over hovedet på mig gang på gang, til jeg fatter: De går jo ikke 🙂

Og så: En smuk bog, oplagt gaveobjekt.

 

scan0003

per-olof.dk tegner

juni 30, 2017

Gik gennem bloggens mediebibliotek for at se – hvad er der. Om der er sammenhæng, er måske ikke umiddelbart til at se. De er hver for sig kommet i bloggen med en god grund.Et par klip og en collage kom også med i opsamlingen.

På facebook har jeg en mappe Tegninger som man kun ser, ved at logge ind.

Et album på flickr per-olof.dk

Picasa webalbum brugte jeg – nu er det et arkiv, her albummerne med tegninger:

Tegninger per-olof.dk 1991

per-olof.dk ALBUM 2014

Notitser af en patient 2002

Cartoons by per-olof.dk

per-olofs Album  2011

My friend Angry

per-olofs Album 2010

Splints & Co nr. 13 2007

Farvegengivelse af L.A.Ring eftersøges

juni 30, 2017
Pige med spånkurv 1883

L.A.Ring: Tiggerbørn udenfor en bondegård.1883. Gengivet fra Projekt Runeberg: Karl Madsen: Dansk Malerkunst.

Fordelen ved at eftersøge noget åbent på Internettet såsom i en blog er åbenbar: man når længere ud. Jeg har oplevet, at jeg har fået reaktioner både 10 og og helt op til 13 år efter, jeg satte en hjemmeside på nettet.

I de mange år jeg har samlet på fotos, malerier og skulpturer med spånkurv, har jeg ikke kunnet finde en farvegengivelse af dette maleri fra 1883 af L.A.Ring af to tiggerbørn. Denne sort/hvide gengivelse er fundet i Runeberg-projektet i Karl Madsens bog Dansk malerkunnst.   Billedet angives som ‘Privateje’, og jeg mindes at have set det gengivet i et auktionskatalog af ældre årgang. Jeg havde ventet at finde billedet på den store Ring-udstilling på Ordrupgaard, men blev skuffet. Nu prøver jeg så at spørge her i min blog.

Jeg har en stor samling af den slags billeder. Spånkurvene selv er jo forsvundet, og museerne har ikke haft øje for omfanget af brugen af spånkurve, fra tiden før papkasser og plasticposer. Med de trods alt talrige billeder, hvor spånkurven indgår, mener jeg at kunne dokumentere omfanget. Selve kurven er sjældent i fokus og nævnes derfor sjældent i beskrivelserne af billederne. Jeg har skrevet en længere artikel om dette på engelsk med mange referencer, men har endnu ikke fundet det rette sted at få den optaget.


%d bloggers like this: