Per-Olof DK på Internet

september 4, 2020

Profilbilleder på facebook..(foto øverst midten Nikolaj Kristian Carlsen!)

Influencer er jeg ikke – men jeg har været aktiv på Internet siden 1994. Jeg kunne godt lave hjemmesider – men at hægte sig op på en server måtte jeg have hjælp til af Sune.

Jeg har skrevet om dette fra andre vinkler. Denne gang skal det have karakter af opremsning. Hvor finder du per-olof.dk?

Den første hjemmeside var på en gratis platform kaldet Geocities. Siden overtaget af Yahoo, som solgte til..nogen andre. Jeg har beholdt siden, som nu hedder http://perolofdk.com/

På en dansk server hedder jeg http://per-olof.dk , og her fra vises man videre til de andre platforme.

Siden om mine udgivelser hedder http://læsmig.dk .

Jeg startede med en blog, som nu hedder http://perolofdk.blogspot.com.

efter kort tid skiftede jeg til https://perolofdk.wordpress.com/

Min interesse for bogen Bonde-Practica gav anledning til en selvstændig blog https://bondepractica.wordpress.com/

Måske var det en god ide at være på billedplatformen flickr.com ? https://www.flickr.com/photos/perolofdk/albums/

LinkedIn har jeg haft svært ved at se relevansen af, men den inspirerede mig til denne opsamling https://www.linkedin.com/in/per-olof-johansson-18ba5834

facebook er et kapitel for sig. Udover profilen perolofdk administrerer jeg der flere grupper: Kurve i Danmark, Folk og Kultur, Keramik Relæet, Dansk-Svensk Forfatterselskab, Lillerød Landsby, Oddershede, og – ganske vigtigt i den digitale tidsalder en gruppe om vanskelighederne for Digital Dispensationsfolk. De albums jeg har på facebook er offentlige, med tegninger, digte, fra digtoplæsninger og meget mere.

perolofdk https://twitter.com/PerOlofDK?s=09

på Twitter bruger jeg til at sprede nyt på min blog.

På domænet issuu.com, profil perolofdk https://issuu.com/perolofdk har anbragt 64 små og store publikationer, her af 16 udgaver af Dansk-Svensk Forfatterselskab publikation ‘Ordet’, som afløste de trykte versioner.

@perolofdk er mit profilnavn på Instagram, et godt sted til (næsten) daglig opdatering med et billede!

UPS! Engang var der en platform Picasa, som blev overtaget af Google som nu hedder Google Photos, og hvor de oprindelige albums er bevaret under ny adresse. At henvise til en fælles adresse for mine albums der, kan jeg ikke finde ud af, men f.eks. https://get.google.com/albumarchive/103656608867768407728/album/AF1QipOYkZ6cbc4dywzvrQ9N-oLTGQR4vBRw1Z7Wca3N

 

*****

To Brudevæltelurer genskabt 2013

august 28, 2020

I 2005 da Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune udgav bogen om de seks Brudevæltelurer, der 1797 var fundet i Lynge Sogn, nuv. Allerød Kommune, var det hidtil ikke lykkedes for nogen at eftergøre lurerne med samme teknik, som var anvendt 3000 år før. Dette lykkedes imidlertid 8 år efter i 2013 af den danske bronzestøber Peter Jensen efter bestilling af de norske musikere Gaute Vikdal og Jens Christian Kloster.
Efter først at have præsenteret dem hjemme i Norge, blev de nystøbte Brudevæltelurkopier præsenteret på dansk grund i Nationalmuseets forhal 8.november 2014.

Dokumentarfilmen om støbeprocessen er nu lagt op på

danskkulturarv.dk

Billedserie fra præsentationen i Nationalmuseets forhal 8.november 2014

Peter Jensen bronzestøberi

Bogen om Brudevæltelurerne

Selvudgiver- per-olof.dk

august 27, 2020

per-olof.dk digtudgivelser

Opslag som PDF

En opremsning mine digtudgivelser:

Alice er min veninde. Digte. 1972/2010

En sang på lommen. Musik: Niels Erik Nielsen. 1978 (Undtagelsen: Udgiver Oktav Musikforlag)

Hvor de åbner deres madkurv. Digte. Politiken Online 1994 [netudgivelse og trykt] (samme) diskette og www 1995

Digte Online 1994. Politiken Online 1994,(samme) diskette og www 1995,(samme) e-book 2000 [Netudgivelse]

Rædsel sammen med fryd. Kald det digte. 1996

Dagenes digte. 2000

Ordsamling. 2005

Syttens digte. 2008

per-olof johansson læser digte 2005-2008. DVD 2009

Digte dagen efter. 2011

Hejkurve.2012 [netudgivelse]

Henvendelser som digte 2013

2+2 viser. 2013 [netudgivelse]

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt]

Nitten croquis- digte. 2017 [netudgivelse]

Instagram-digte. 2018 [netudgivelse]

Selvudgiver – jeg bryder mig overhovedet ikke om ordet. Det er befængt. Noget ligger der måske i associationerne – selvbesmittelse – eller også er det den måde, det bruges på, hvor der er tale om bøger, det ikke er værd at beskæftige sig med. Det ligger immanent i ordet, at ’selvudgiver’ bør man ikke være. Og i hvert fald ikke af digte!

Af den grund er det ikke altid let at vide, hvilke bøger som er udgivet af forfatteren selv. Det kan skjules på flere måder. Bogen kan udgives hos en forlægger, som sætter sit navn på udgivelsen, men hvor forfatteren ellers står for det hele, indhold, opsætning, pengene. Eller forfatteren kan kalde sig selv forlag, skjult af valget af navn.

Jeg har nu gennem 50 år udgivet adskilligt i eget regi, og måske dumt nok kaldt forlaget per-olof.dk – let gennemskueligt en selvudgiver. Farbror August sagde engang til mig, at hvis jeg engang skulle lave et firma, skulle jeg smide Johansson væk og bare kaldet det per-olof – for det er der ingen som hedder i Danmark. Så det er vel hans råd jeg har fulgt.

I vore dage er en udgivelse jo ikke altid en tryksag. Som digitale digtværker tæller jeg 7, hvoraf 2 også er trykt. Jeg debuterede i Hvedekorn i 1964 og forsøgte gennem tresserne at blive udgivet på et forlag. Da jeg kun modtog afslag, fik jeg en af min brødre til at lege forlag under navnet ’Forlaget Lampen’ og min første udgivelse skete så i 1972 med digtsamlingen ’Alice er min veninde’. Hans Jørgen Nielsen anmeldte den uvenligt i Information, men ellers hørte man ikke mere til den. Jeg genudgav den 2010, dog uden at sætte den til salg. Erfaringen havde jo på det tidspunkt lært mig, at jeg var en non-seller, den blev delt ud – til hvem ved jeg i dag ikke!.

I 90’erne kom så muligheden for print-on-demand og det kan man vel ligeså godt kalde selvudgivelser. I starten med et dødkedeligt omslag, men som sådanne udgav jeg to hos Net-Bog-Klubben 1996 og 2000. I en periode var de også på nettet, men så forsvandt de.

Mine trykte digtsamlinger sluttede med ’Henvendelser som digte’ i 2013, dog efterfulgt af ’AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’ hvor jeg fik plads til 8 digte og så må tælle med som digtsamling.

Det skulle i alt give 11 digtsamlinger. Anmeldelser er det kun blevet til i få tilfælde, så få at jeg går ud fra at jeg og mine digte ikke kommer til at indgå i litteraturhistorien.

Jeg har netop læst et afsnit i Viggo F. Møllers ’Samliv med mig selv’ fra 1954, hvor han skriver om ’Alt for tidlig succes’. Han taler jo fra den tid, hvor bøger skulle trykkes, og der er mange gode formuleringer. Dengang døde de fleste efter de to første digtsamlinger efter hans formening. Nu havde jeg jo ikke engang en succes at gå videre med, men tiden var blevet en anden og trangen til at skrive digte forsvandt ikke, trods den manglende succes. Hvor mange, der har gjort som jeg, ved jeg ikke, men det er da et fænomen, som må være relevant at studere for litteraturhistorikerne!

Jeg læser i umiddelbar fortsættelse af Viggo F. Møller, de sidste afsnit i Tove Ditlevsens ’Erindringer – barndom, ungdom’. Her fortæller hun om hvordan Viggo F. hjalp hende med at få det første digt trykt i ’Vild Hvede’ og hvordan han hjalp hende med at finde en forlægger. Flere forlag afviste ’Pigesind’, men Viggo F. sagde, at Vild Hvede havde en fond, der kunne bidrage til udgivelsen og så lod forlæggeren Rasmus Naver sig overtale – og Arne Ungermann tegnede forsiden gratis. Mon ikke Viggo F. har betalt det hele, så vi kan kalde det en camoufleret selvudgivelse? Når man lige har læst, hvad Viggo F. mener om de unge håbefulde, så er det virkelig et sats, han gør med Tove Ditlevsen her, som hun i hvert fald i denne bog er ham dybt taknemlig for. Siden fremstod hun jo ustoppelig – men var den første bog ikke lykkedes, ved vi jo ikke hvordan det var gået.

‘Tilegnet Viggo F. Møller’

I dag huskes Viggo F. Møller kun for sin forbindelse med Tove Ditlevsen, til nød for sit redaktørskab af Vild Hvede. At Tove Ditlevsen af sig selv skulle have fundet på, at der i Pigesind skulle stå ’Tilegenet Viggo F. Møller’ tvivler jeg på, det er nok Rasmus Naver, der har givet hende et lille vink. Det var ikke dengang til at vide, at det blev et af bidragene til at holde Viggo F. Møllers navn i live. Hans eget veludviklede forfatterskab taler man ikke om. Siden jeg fandt ham engang i slutningen af 50’erne har jeg læst ham og samlet på ham. Jeg finder ham stadig værd at læse.

Om mit forfatterskab kan man læse her

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt] https://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Udgivelserne kan man finde her http://læsmig.dk

Enkelte mangler endnu at komme på listen.

 

 

Hannibal på Broholm

august 21, 2020

Min Hannibal, erhvervet i begyndelsen af 70’erne.
Øvrige fotos i indlægget er fra Broholm Gods.OM EN TRYKPLADE:

Om Hannibal Sehested (1609-1666), dansk statsmand, gift med Christian IV’s datter Christiane er der skrevet både store tykke bøger og mindre skrifter. Han har selv skrevet en del, men ikke med en folkelig appel og direkthed som svigerinden Leonora Christina. Han kom ikke i Blåtårn, men hans fald var stort nok.

På min væg har siden 1973 hængt et anseeligt kobberstik af denne spændende person. Skønt trykpladen angiveligt var lavet i 1650 af kobberstikkeren Albert Haelwegh efter maleri af Karel van Mander, har jeg ikke haft klare forestillinger om, hvornår trykket var fra. Endelig en dag fik jeg taget mig sammen til at få det til konservator. Det første han siger er, at billedet er fra denne side af 1850, fordi det er trykt på maskinpapir. Da han siden har haft det i hånden, kan han også sige, at papiret er fra før 1900. Altså nogen har påtaget sig at trykke dette billede i den periode – og pladen var da tilgængelig. Ja måske fandtes den endnu.

På Frederiksborg Slot opbevares flere godsregistreringer, dog ikke for Broholm på Fyn. En email der til resulterede i positivt og venligt svar. I ferien gik så turen om Broholm og blandt det meget andet spændende, som her er at se, er altså den kobberplade, hvormed min Hannibal er trykt. Det mest sandsynlige er vel, at Thyra Sehested, som i 1886 udsendte to bind om Hannibal Sehested, en beretningsdel og en dokumentationsdel, også har fundet anledning til at få et antal tryk bragt til verden. Anna Grethe Amkær på museet kunne fortælle, at der findes en mængde dagbøger fra Thyras hånd, som ingen har overblik over indholdet af. Så er det hende, som har ansvaret, kan det komme for en dag. Hendes skarpe profil, som ses på maleri på stedet, kunne tyde på, at dagbøgerne ikke kan være kedelig læsning.

Fra bogen ‘Røde Erik på langfart’ 2007, mine bidrag til rubrikken ‘Dag til Dag’ 17.8.2004 i Politiken dengang

Den kobberplade der er trykt med.

 

 

Karel van Mander portrætmaleri af Hannibal Sehested på Broholm. Forlægget til stikket vistnok på Wedellsborg, en kopi heraf i Oslo.

 

Broholms version af kobberstikket.

En beskåret version af trykket,

per-olof.dk: Tankegang

august 12, 2020

Forside

Tankegang – kalder jeg denne udgivelse. Den er ikke tænkt trykt,bare denne PDF – blogindlæg og den slags fra en periode omkring 06-08. Der er et forord og et bagord til nærmere at begrunde udgivelsen. http://per-olof.dk/tankegang.pdf.

Kan også læses i bladreformat på issuu.com

Eftersøgning af krukke

august 10, 2020

Den eftersøgte krukke foroven

Når første efterlysning ikke gav resultat, må jeg forsøge igen:
Hvem kender til den store krukke designet af Ville Christensen, drejet af Albert Hansen 1942 på Lillerød Lervarefabrik? Meningen var, den skulle udstilles samme år på på Den Frie. Måske blev den dekoreret a la den krukke, som er gengivet i kataloget for udstillingen Landsforening for Dansk Kunsthaandværk?
.
Krukken omtales nærmere i bogen ‘Lillerød Lervarefabrik 1870’erne – 1960’.
.

perolofdkdigt

juli 22, 2020

Made with Square InstaPic

Danmark før 9. april 1940

juli 11, 2020

tidligere brugt illustration kan også passe her. Indlægget er skrevet 2015, men åbenbart ikke brugt.

Før 9. april 1940

Der er gode grunde til, at Danmark på baggrund af den nærmeste fortid blev medlemmer af NATO og stadig er det. Skal vi endelig fantasere, kunne vi have ønsket et forsvarssamarbejde før 1940, men det var ikke en mulighed, så derfor kan man ikke snakke om 30’ernes politik, som om der var en reel forsvarsmulighed dengang. Danmark var alene. Der var end ikke samarbejdsaftaler med hverken Norge eller Sverige.

Når der derfor tales om, hvad Danmark kunne have gjort for at forhindre eller i det mindste forsinke besættelsen af hensyn til Norges forsvar, er det en gratis omgang. Begivenhederne kunne naturligvis ikke have afspillet sig, som de gjorde, hvis den førte politik ikke havde været, som den var. Men det var en politik, som flertallet stod bag.

Det er vanskeligt at skrue tiden tilbage, men selvfølgeligt er det tilladt at overveje et andet scenarie end det, som blev resultatet af denne politik. Det har været en populær sportsgren lige siden, og ved hver mærkedag popper den op. Men der er da ingen grund til ikke at tro, at den valgte politik byggede på en overbevisning om, at en mere militaristisk politik ville få katastrofale følger for landet. Nu afspillede der sig noget andet. Jævnfør gode gamle normer var samarbejdspolitikken lidet ærefuld i modsætning til modstandsbevægelsen. Men nøgternt betragtet, så var det denne dobbelthed, som blev forudsætningen var vor overlevelse. Det blev resultatet af helt modsatrettede planer. Hvorfor er det kun destruktion som kan få navn af eksistenskamp?

Så hvis man vil overveje de positive resultater af en anden politik 1933-40, må man også inddrage mere detaljerede overvejelser af de mulige negative konsekvenser af en sådan politik. Hvor mange menneskeliv ville det have kostet i værste fald, hvilke bygninger, historiske mindesmærker, kunst osv ville vi i dag være foruden hvis og hvis. Det kan ingen vide, men om alle de andre øvrige hvis’er, som Jørgen Bro 4.5.2015i Frederiksborg Amts Avis er så overbevist om at kende svaret på, ved vi noget som helst. Jeg kan ikke se andet end, at det eneste, der begrunder den megen snak, er at få en behagelig baggrund at profilere sig selv på.

Interessant er Jørgen Bros forslag til hvordan konfrontationen ved grænsen burde være forløbet med ”en parlamentærgruppe, som nok skulle protestere over folkeretsbruddet, men i øvrigt tilsagde de tyske styrker den fornødne støtte til en gnidningsfri besættelse af landet, som det jo faktisk skete et par timer og 16 faldne senere.” At det ikke skete på den måde, som vel alle i dag synes måtte være den rimelige måde, fortæller os måske noget om den usikkerhed beslutningstagerne stod i. Måske var de rent uheld? Forslaget er ikke nyt, det kan læses i den mere eller mindre nazistiske Bent Holsteins bog fra 1941 ”Demokratiets vildfarelse. Dansk udenrigspolitik 1864 -1940”:

”Hvis vore Troppeafdelinger om Morgenen d. 9. April havde haft Ordre til at modtage Tyskerne passivt, men i behørig Orden, med Gevær ved Fod, fuldkommen forberedte og klare paa Situationen, saa vilde dette ikke alene have været i Overensstemmelse med Regeringens af den Egne forroste Militærpolitik, men det vilde ogsaa under de givne Forhold og Vilkaar fra den nationale Værdigheds Synspunkt have været uangribeligt. I Stedet for fik vi paa Grund af Regeringens intellektuelle og moralske Begrebforvirring en Række Scener af national Forsmædelse, der i det danske Folks Historie, Gud ske Lov ikke har sin Lige.”

Han mener som Anders Fogh Rasmussen og Jørgen Bro, at det var vanærende. Godt var det ikke, men hvem eller hvad der forhindrede, at beskeden nåede frem om at stoppe kampen, ved vi endnu ikke, og får det måske aldrig at vide. Hvorfor virkede den telefon ikke? Uheld er ikke nødvendigvis vanærende.

Nu mindes vi Balkan

juli 11, 2020

I disse dage mindes vi krigene på Balkan. Tænker på, hvad der afgør om og hvordan jeg reagerer på min indignation. Burde der ikke dagligt reageres?

Digt i Politiken 24.april 1994 

 

  • Digt i Politiken 18.juli 1995

 

Rabrindranath Tagore 1919

juli 5, 2020
Fra reolen..

Rabrindranath Tagore:

Flakkende fugle. 1919

Oversat fra engelsk af Kai Friis-Møller

Samlingen rummer 326 ’poetiske sentenser’.

Oversætteren skriver:

Engang drømte vi, at vi var fremmede. Vi vågnede op og så, at vi var hinanden kære.”

Er det til guddommen digteren taler her eller er det til sin elskede?

Ordet genlyder med en anden, men ikke ringere betydning i den vesterlandske læsers sind, når han har vandret bogen igennem og i linje efter linje med undrende genkendelse fundet sine egne ordløse tanker udtalte af den østerlandske digter i uforgængelige ord.

Per-Olof Johansson: Sådan oplever jeg ikke bogen her 100 år efter. Jeg har det ikke godt med alle de ting og sager som her gives ordet: ’Magt sagde til verden’, ’spurgte den synkende sol’ etc. Eller rene banaliteter som ”Ved at plukke blomstens kronblade opsamler du ikke dens skønhed.”

Alligevel sker det, at en sentens bliver siddende, så jeg satte mig for at samle dem sammen for at se, om jeg kunne konkludere noget deraf. Der er ikke noget objektivt ved mine valg, så vidt jeg kan se. At jeg kan acceptere netop dem, betyder mere for mig, end at de fleste ikke når frem.

Da jeg år efter ser på dem igen, bliver udvalget snævret ind igen.

8

Hendes tankefulde ansigt trænger sig ind i mine drømme som natteregnen.

18

Hvad du er, ser du ikke, hvad du ser, er din skygge.

21

De kaster deres skygge foran sig, der bærer deres lygte på ryggen..

55

Min dag er omme, og jeg er lig en båd, der ligger, halet i land, og lytter til strømmens dansemusik i aftenstunden.

68

Uretten kan ikke bære et nederlag, men det kan retten.

97

Jeg tænker på andre aldre, som flød ad livets og kærlighedens og dødens strøm og er forglemte, og jeg føler, hvilken frihed det giver at gå bort.

161

Edderkoppespindet foregiver at fange dugdråber og fanger fluer.

231

Smyk fuglens vinger med guld, og den vil aldrig igen svinge sig til himmels.

242

Dette liv er overfarten over et hav, på hvilket vi mødes på det samme snævre skib.

I døden når vi kysten og går til hver sin verden.

248

Mennesket er værre end et dyr, når han er et dyr.

258

Det falske kan aldrig vokse sig sandt ved at vokse i styrke.

283

Da jeg vandrede forbi blandt mængden på vejen, så jeg dig smile fra balkonen, og jeg sang og glemte al larm.


%d bloggers like this: