Axel Borup-Jørgensen

februar 8, 2021

Axel Borup-Jørgensen: Demo-bånd 1999

Komponisten Axel Borup-Jørgensen (1924-2012)

*

HEJ P2 stillede spørgsmålet om, hvilken komponist man ville ønske skrev musik til en. Svært..jo men nu ved jeg det: Jeg ville ønske Borup Jørgensen havde fået skrevet det planlagte værk, han kaldte Bonde-Practica. Det ville jeg have opfattet som stilet til mig! Jeg genopdagede den bog, som udkom 1597-1804..og fik den udgivet i 1975 og har siden dyrket den. Tit søgte jeg på Google, om andre havde noget at sige om den. En dag opdagede jeg, at Borup Jørgensen havde skrevet et stykke musik med den titel. Jeg skrev til adressen på hjemmesiden. Længe efter ringede en svensktalende person og det varede lidt inden jeg fattede, det var ham, der ville forklare sagen for mig. Mit navn var grunden til, at han talte svensk, som han havde lært som barn, da han var opvokset i Sverige. For at få tiden til at gå havde han (under krigen?) kørt omegnen rundt efter et gammelt kort. Mange af de angivne torp var allerede da blot ruiner, og den svenske version af Bondepraktikan havde han følt repræsenterede den fortid, han mødte. Og så er det åbenbart praksis, at man lader en titel registrere  for at ingen andre kan løbe med den. Jeg havde selvfølgelig svaret på svensk, men vi fandt da tilbage til dansk. Vi talte vel en times tid, og jeg som aldrig havde hørt om ham, sendte han så en CD med udvalgte stykker. Der lærte jeg en spændende musik at kende. Men tyvär – Bondepraktikan var aldrig kommet længere end til titlen..

En af den slags historier, hvor man tænker..hm den har jeg nok fortalt før. Jeg elsker den.

https://www.borupjorgensen.dk/

http://per-olof.dk/bondeppr.htm 

I Det Poetiske Bureaus Antologi 2010 ‘Fragmenter’ havde jeg dette digt med:

 

Lokal identitet og kommunevalg

februar 6, 2021

Udgivelser fra Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune

Lokal identitet og kommunevalg

Trykt 1.2.2021 Frederiksborg Amts Avis.

Med Sjællandske Mediers køb af Politikens lokalaviser i 2019 set i sammenhæng med Sjællandske Mediers dækning i øvrigt af lokalstof i dagbladene kunne man tro, at den hellige grav er velforvaret. I Allerød stemte 70% af vælgerne 2004 for, at kommunen ikke skulle sammenlægges med andre, så man må formode, at der er en stærk tro på den lokale identitet. Så vi med støtte af Allerød Nyt og Frederiksborg Amts Avis’ lokalstof ikke behøver at være urolige for fremtiden som selvstændig kommune.

Trods kommunesammenlægningerne i 1970 og kommunesammenlægningerne i 2007 er der dog vist ikke foretaget en evaluering af disse epokegørende administrative ændringer af Danmarkskortet. En sådan undersøgelse måtte naturligvis også inddrage lokalavisernes betydning. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, er lokalaviser og lokale ugeblade ved at forsvinde – 4 ud af ti er forsvundet indenfor få år. Vor opfattelse af kommunerne ville uden dem, deres forskelle til trods, netop være det administrative – økonomien, institutioner og planlægning – mens kommunernes indre kultur og dagligdag ikke ville blive samlet op. Så lad os ikke være for sikre. En ikke uvæsentlig faktor, som også burde indgå i en sådan undersøgelse, er arbejdet i det lokale foreningsliv og menighederne. Arbejdet i de lokale historiske foreninger og arkiver endda særligt, da deres fokus netop er identitet, både den fælles og den individuelle. Skulle man være i tvivl herom, kan man tage det fælles tidsskrift for adskillige af disse foreninger i hånden, Journalen nr. 2 fra 2019, hvor de mange af de lokalhistoriske publikationer udkommet i 2018 får omtale. Oven i dette må man tænke sig til de gennem året udgivne medlemsblade.

Nu sidder jeg i Allerød og skriver og tænker naturligvis på de udgivelser som LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune har stået for siden starten i 1978. Det kan vel gå an som eksempel! LAFAK har altid loyalt forsøgt at dele sol og vind lige mellem de tre oprindelige kommuner Blovstrød, Lillerød og Lynge-Uggeløse i respekt for sammenlægningstanken. Og her er endda et ikke ubetydeligt link til Lokalaviserne – idet billederne i bogen ’Allerødbilleder 1’ netop stammer fra fotograf Jan F. Stephans donation fra tiden som fotograf på Allerødposten. Avisen gik ind i 1986, efter at være blevet overtaget af Frederiksborg Amts Avis. Nu er Sjællandske Medier som blandt så meget andet ejer Frederiksborg Amts Avis altså gået skridtet videre og har opkøbt Politikens Lokalaviser og dermed også Allerød Nyt, som udkonkurrerede Allerødposten.

LAFAK har i sine snart 43 år udover medlemsbladet Nøglehullet tre gange om året, udgivet ni bøger, to billedlotterier og sat to af bøgerne gratis på nettet samt opretholdt en hjemmeside. Desuden hvert år holdt tre til fire offentlige møder eller ture. Dette bygger på samarbejde med kommunen om et tilholdssted for arkivet samt en foreningsansat arkivar. Et arbejde som slet ikke kunne udføres uden bidrag fra en lille skare frivillige og en stor skare medlemmer.

Internettet får mere og mere betydning for opfattelsen af den lokale identitet og må naturligvis også inddrages i undersøgelsen, og der er det da vigtigt, at også den trykte presse har sine netsider. Aviserne, foreningerne og kommunen er på nettet, men der til kommer de sociale medier, hvor måske især facebook har en bred vifte af grupper med lokalt fokus.

Selvom der altså ikke eksisterer en undersøgelse af lokal identitet efter disse retningslinjer, synes jeg, det er vigtigt, at vi hver for sig holder os denne ramme for øje. At vi hver i sær vedkender os et medansvar for den lokale identitet i videre bemærkelse end som skattebetalere og forbrugere af kommunal service. Ikke kun i et valgår, men da især nu, da valgåret rulles ud og gerne vil forvirre vores kompas med alskens misvisninger!

Auschwitz-dagen

januar 27, 2021

 

ERINDRING OG DRØM

Jeg vidste det ikke

for i 1946

lå farmor i kisten

i Villa Birkely

hele familien stod langs væggene

eller sad der og græd

og faster Sigrid lagde et tørklæde

hen over farmors ansigt

vi gik bag ligvognen

hele vejen til kirken

jeg var fire og et halvt år

stod bagved og så kisten

blive sænket i jorden

græd alene i spisestuen

da farfars lommeur

gik til en onkel

tog et lilla skohorn af bakelit

som en erstatning

jeg vidste det ikke

at Primo Levi var på vej

gennem Rumænien i en godsvogn

efter et års ophold i Auschwitz

samt et år i Rusland, ja hvor

jeg vidste det ikke

Primo Levi levede i en ond drøm

jeg levede som et i andet århundrede

som på en anden planet

nu er jeg en drøm

går i bad, et varmt bad

i et varmt badeværelse

på vej gennem Rumænien

i en godsvogn

i 1946, en drøm i kød og blod.

 

Per-Olof Johansson

(trykt i Politiken 26. januar 2010, i anledning af Auschwitz-dagen.

Siden i Splints & Co sammen med andre digte om ‘Krigen’

http://per-olof.dk/splints_20_10.pdf

 

“Samarbejde” i Allerød

januar 26, 2021

Keld Moseholm: Samarbejde. 1997

Jeg ville stille forslag om en skulptur i det fri til radioens HejP2 i dag. Vi går ind i et valgår, så denne skulptur med titlen ‘Samarbejde’ af Keld Moseholm kan være passende. Allerød Kommune blev sat sammen af tre kommuner, Lillerød, Blovstrød, og Lynge-Uggeløse, der skulle finde ud af at samarbejde. Selv i den lille by Lillerød  hvor den er placeret,  er der en del at vælge mellem. Musik, der ikke spilles solo, er jo samarbejde. Men er der mon musik, der hylder samarbejde? Detektiven Jens Cornelius måtte på arbejde! Det er vist kun mig, der har optaget Allerødmarchen!

Musiksvaret var et stykke musik udført i samarbejde mellem komponisterne Frédéric Chopin og Auguste Franchomme, over et tema af en helt tredje, Grand Duo concertant. Tak for det!

Skulpturen hedder samarbejde og kunstneren sagde selv om sit værk:

‘”Da jeg blev bedt om at lave et forslag til skulpturel udsmykning i Allerød drejede mine tanker ret hurtigt i retning af, at skulpturen motivmæssigt skulle have noget med stedet at gøre. historien om Allerøds oprindelse med blandt andet trærydning, og samarbejde herom, har også noget at gøre med min motivverden.

Desuden synes jeg, at skulpturen – selvom den har sin sokkel – også skulle være en ting, man kan bruge – gå ind i og røre ved – og jeg vil tro især børn vil tage skupturen i brug.

De runde figurer udtrykker ikke noget særligt heroisk, men spiller snarere på det morsomme – det lidt komiske – og udfordrer beskuerens selvironi og forbehold.”

Der er flere bøger om Keld Moseholm. Ud fra den ene faldt et udklip fra Allerød Nyt om optakten. Skulpturen blev afsløret i 1997 samtidig med at hovedgaden blev gågade.

 

LINKS:

Kom der kunst ud af Allerød?

 

Allerødmarchen

 

Grand Duo concertant 

 

Keld Moseholm

 

Allerød Nyt

 

Bøger kan få følger

januar 19, 2021

2021; Sidst på året 2009 udgav jeg bogen ‘En tid med spånkurve’ i 300 eksemplarer. Det tog et par år at få dem solgt. Virkningen har været ekstraordinær. Inspireret af bogen har Lisbeth Kamstrup Holm udviklet en serie kurve med samme look og oven i købet kaldt sit firma Lillerød. I 2018 var jeg med i redaktionen af en bog om Lillerød Lervarefabrik for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK. Lillerød Lervarefabrik lå på samme vej som Lillerød Spånkurvefabrik, de lå nogle få husnumre fra hinanden. Den bog har allerede solgt mere end 300 eksemplarer. Mon den hen ad vejen kan afføde en lignende eller anderledes ekstraordinær virkning, som bogen om spånkurvene?
2020 fejrede Allerød Kommune 50 år. Med corona i bagagen blev der ikke meget fejring, men Lokalhistorisk Arkiv og Forening benyttede anledningen til at udgive bog om Allerødfrisen, som jeg fotograferede i 2007. Så det var sjovt at det kunne blive en bog. Det var som at afslutte keramikkernes arbejde, at lave et katalog over deres relieffer, deres arbejde. I Vejen har de gang i at lave et reliefprojekt med skolebørnene. Måske kunne vores katalog inspirere til det samme – historien er ikke afsluttet.

Lasse Birk og Allerødfrisen

januar 18, 2021

Allerød Kommune blev oprettet 1.april 1970.  Bogen om Allerødfrisen blev udgivet i anledning af 50-årsjubilæet, som altså kan siges at løbe et par måneder endnu!

Lasse Birk (1944-2020) nåede ikke at se sit bidrag fra 1976 til Allerødfrisen i bogen som udkom i december. “Børnerige familier flytter til Allerød” .  http://lafak.dk/index.asp?DocumentID=449&Action=

Lasse Birk var med I gruppen Ni Liv  http://niliv.dk 

Fra udstillingen 2018 på Kirkehavegaard i Lillerød

Lorenz Frølich her en af mange

januar 5, 2021

Illustreret Danmarkshistorie for Folket bd 1 og 2, 1854-1855 af A.Fabricius.

Bøgerne er meget velillustrerede af mange forskellige kunstnere. Manglede forfatteren en tegning af en ruin, et hus, en bakketop – så tegnede han den selv. Han tegnede også selv kortskitserne. Alle illustrationerne skulle enten være en ætsning eller et xylografi, så der var gerne to forskellige hænder involveret. Dog ikke altid, for begge ejere for reproduktionsfirmaet Kittendorff og Aagaard er både tegnere og xylografer. Måske tegnede kunstneren selv på det træ, som så xylografen skulle snitte i. Det gælder maleren Block. Tegner og raderer kunne være den samme. Her er mange varianter og mange kunstnere.

Det er især illustrationerne af Lorenz Frølich som er blevet kendte og genbrugt. Selv lærte jeg dem jeg at kende, da jeg gik i 2.klasse, for vi havde en lærer, der læste op af  Axel Olrik: Danske Heltesagn, med tegninger af Lorentz Frølich. Når han havde læst historien, lod han bogen gå rundt, så vi kunne se billederne. Jeg fandt selvfølgelig bogen, og troede at Fabricius’s Danmarkshistorie var gennemillustreret af Lorenz Frølich, for det var altid dem man gengav ved omtale af Fabricius.

Derfor er det andre opslag,jeg bringer til denne klumme, for ikke at bidrage til at andre lever videre med samme misforståelse.

Lurillustrationen har jeg mærkeligt nok ikke været opmærksom på, da vi lavede bogen om Brudevæltelurerne. For en gangs skyld er det den ene af lurerne fra Tellerup, fundet 1808, der er gengivet.

 

Lige nu har jeg læst afsnittene om Christian II, fordi jeg har fulgt en svensk TVserie om blodbadet i Stockholm. Fabricius fortæller godt, men med vægten på lidt andre detaljer end mere moderne versioner. Bemærkelsesværdigt er således et citat af ærkebiskop Gustav Trolles argumenter og forsvar for en nordisk union. Det var ikke lige den retning udviklingen tog han delagtiggøre i blodbadet taget i betragtning!

Ekstra..som ikke har noget med danmarkshistorien at gøre…når jeg nu har dette grafiske blad fra 1900, bilag i tidsskriftet KUNST. Lorenz Frølich forklarer selv på trykket hvad det går ud på:

Hvedekorn 2

januar 4, 2021

 

Hvedekorn 3/1964  (Til minde om Hermann)

Jeg tror det stadig er stort at få sine digte trykt i Hvedekorn. Men størst er det nok første gang. I dag har du mange andre muligheder for at publicere dine digte. Jeg har som selvudgiver udgivet ikke så få, både på tryk og digitalt http://læsmig.dk .

Jeg har også sat en del digte ind på facebook .
Illustrationerne med digte fra samlingen ‘Digte dagen efter’ findes i album for sig https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10206755532507133.1073741858.1239503701&type=1&l=706651585c
Desuden kan man finde et og andet digt i status og i mine noter..
En del kan også læses i Splints & C0 26 / 2015 http://per-olof.dk/splints_26_15.pdf

På Instagram profilen perolofdk sætter jeg ganske korte digte med hashtag #perolofdkdigt

I år fejrer Hvedekorn sine 100 år med mange af debutdigtene af nulevende digtere. Jeg er ikke inviteret, så her får I fra Hvedekorn 3/1964 – mine debutdigte. Det var Herman Stillings oeuvre-nummer.

Min flettehistorie

januar 1, 2021

Fra Arne Johanssons katalog med spånlamper

Min flette-historie

Apropros Lillerød Spånkurvefabrik.

Oldefar var kurvemager, farfar, farmor,morfar og mormor,  pappa og mamma var kurvemagere. Men af os fem brødre var der kun to som lærte at flette. Hverken pappa eller mamma havde åbenbart tålmodighed til at lære fra sig, så jeg lærte det aldrig.

Den første, som lærte det, Lennart arbejdede på fabrikken i sin ungdom i flere kortere og længere perioder, fordi han havde svært ved at finde ud af, hvad han ville. Efter flere krøller endte han som skolelærer. 

Arne var tømrer, så han har nok med sit medfødte håndelag kunnet flette helt fra barndommen af, men kurvemager blev han nok først, da han overtog værkstedet fra pappa. Fra tømrer sprang han tidligt ud som kunsthåndværker med spånlamper som speciale, hvilket han levede af i mange år. Lampeproduktionen blev efter overtagelsen af værkstedet suppleret med produktion og import af spånkurve.

En dag præsenterede nabofruen ham for en flettet fisk, hun havde med hjem fra Østen. Om han ikke kunne lave sådan nogle. Da han ikke lige kunne gennemskue fletningen, udsatte han en dusør på 100 kroner til den af brødrene, der kunne lære ham det. Det har været o. 1960, så 100 kr. var ikke småpenge. Jeg var spejder og opfattede fisken som et knob og gik igang med to knobbånd, og det lykkedes mig virkelig at løse knuden og lære det videre. Jeg flettede også nogle stykker med spån, men indså mit manglende talent og opgav, for Arne kunne straks flette dem smukt. Siden har han lavet dem fra bitte små til ½ m størrelse, hvor der kom fatning i, og en sådan måtte lillebror selvfølgelig have som lampe for den førstefødte. Så det var blandt de første ord, barnet hørte ‘fisk’.

Vi boede i Randers og der gik jeg i 69 rundt med barnevogn i byens parker, sad og læste mens barnet sov. Han vågnede og sagde noget som ‘isch’, igen og igen. Han lå jo og stirrede op i luften, hvor vinden viftede med grene og blade, og det lignede vel, når forældrene skubbede til fiskelampen og sagde ‘fisk, fisk’.

Arne startede  med at flette fisk af spåner, men siden flettede han med meget andet materiale såsom pakkebånd, brede og smalle.

Ok, jeg fortæller gerne, at det var mig, der løste knuden, men længere blev min flettekarriere ikke.

EN TID MED spånkurve

Arne Bernhard Johansson med på udstilling på Johannes Larsen Museet

Arne Bernhard Johansson udstilling i Hallebyore

Arne Bernhard Johansson – Retrospektiv

HVEDEKORN

december 26, 2020

Det tilfældige blik: Hvedekorn under knibtang.

Hvedekorn

Hvedekornet kan falde i den gode jord og på klippegrund – som bekendt fra en lignelse i Det Nye Testamente. Så når et blad skifte navn fra Klinte til Vild Hvede til Hvedekorn, fra et ukrudt til et dyrket brødkorn, så ligger der et vist håb i valget af navn.

Navnet har skiftet, men hensigten har egentlig været den samme, så det er helt logisk og ok at fejre de 100 år, sådan som Hvedekorn gør i år. Digte af digtere af alle slags og ikke mindst debutanter.

Jeg var heldig og få jubilæumsnummeret i julegave, det er jeg glad for. Nu er bogens karantæne ovre og jeg tager fat i det for at læse. Det er et dobbeltnummer, så lige så godt kalde det en bog, 144 sider.

Jeg er ikke ved at skrive en anmeldelse, bare en rosende omtale. Redaktøren forklarer ingenting, så dette er min udlægning af projektet. 60 digtere er blevet bedt om at deltage med et digt fra deres debut i Hvedekorn samt en nyskrevet tekst. De står i bogen i alfabetisk rækkefølge efter efternavn.

Tænk så mange nulevende digtere, kendte og mindre kendte. Lars Bukdahl, redaktøren er vel den som har valgt blandt debutdigtene må man tro. Tænk så hvor mange der har været med i de 100 år. Og hvor mange flere end de 60, som stadig er i live. Jeg er selv en af dem, debut i Hvedekorn 1964. Danmark vrimler med digtere, uden det kaster den store opmærksomhed af sig, hvis de ikke kan præstere 100000 følgere og den slags. Men læseindgange kan være så forskellige, digternes forventninger også, man kan have det helt fint med de ti eller tyve, eller lignende tilhørere fra oplæsninger. Man kan skrive krimier for at tjene penge, samme forventning, når man skriver digte, tyder på vanvid af en art.

Selvom jeg selv digter, læser digte op, udgiver dem – er jeg ikke litteraturstuderende. Derfor er der mange af bogens digtere, jeg aldrig har hørt om. Men mange jeg har hørt om og som lever, som ikke er med i antologien. Henrik Nordbrandt er ikke med, så han har nok debuteret andetsteds, måske med sin første bog. Men Arne Herløv Petersen er med, han siger, han ofte bliver glemt, men her er han. Nå det er da kun seks navne jeg aldrig har hørt. Men et er at have hørt, noget andet læst. Enkelte har man måske læst enkelte digte af, måske i anmeldelser, rigtig læst en bog af kniber det med. Så er der dem, jeg har læst flere bøger af – næsten tyve. At forlange andre digtere med er urimeligt. Selvom det kunne være sjovt at vide tallet på de nulevende, som fik deres digtdebut der.

Nogle digte er korte, nogle lange, NU-beretningerne spænder vidt både i længde og form, prosa eller digt. Det er ikke en bog, jeg kommer til at læse fra den ene ende til den anden, det vil gå tilfældigt for sig. Dem jeg kender personligt kommer nok først. Disse digte faldt altså i den gode jord mere end en gang, mine egne faldt kun i god jord en enkelt gang, siden måtte jeg klare mig selv. Jeg vil glæde mig til at læse både digtene her og efterskriften. Lars Bukdahl optræder kun i kolofonen, og så – måske i efterskrifterne? I hvert fald morsomt hos Eske K. Mathiesen:

Til Lars i anledning af 100-året

Hvad er det, der står nede
på de tilisede klipper, helt ude ved brændingen
og flakser med arme og ben?
Et slangemenneske der øver sig? En hejre
der ikke kan komme på vingerne?
En synsforstyrrelse?
Nej, nu kan jeg se, hvad det er:
Det er Lars Bukdahl,
der begejstret anmelder havet.

Tillykke fra Eske

 


<span>%d</span> bloggers like this: