Fotos med kurve

juni 8, 2021

Jeg har nu gennem et par uger fundet links frem fra nettet på mine fotoserier med kurve, som jeg så har bidraget med på projektet ‘Korgen lyfter’s facebookgruppe, som svenske hemslöjdsföreningar står for. Herunder har jeg opdaget, at jeg tidligere har forsøgt mig med en lignende opsamling på flickr’s platform. Ikke alle er kommet frem til Korgen Lyfter, men findes her.
https://www.flickr.com/photos/perolofdk/collections/72157630621389716/

Joacim Svensson spånkorger

juni 5, 2021

Joacim Svensson spånkorgar

Joacim Svensson lærte jeg at kende 2012, hvor Lillemor Johansson havde inviteret ham til at demonstrere opfletning af spånkurve ved min udstilling af spånkurve på Svenska Vävstolsmuseet i Glimåkra. 2016 besøgte vi ham hvor han boede i Fjärlöv. Det halve hus var indrettet til kurveværksted. Hvilket arbejde han ellers havde husker jeg ikke, om det var gård eller skov. Jeg havde sendt ham min bog og aftalt, han kunne betale, når vi kom forbi. Hans kæreste fortalte, at han brugte bogen til godnatoplæsning. Jeg ville hellere have en af hans  kurve fremfor penge. Det syntes han var for lidt, ikke jeg, det er en flot kurv I samlingen. Jeg tog en serie fotos, jeg kun har brugt få, her lidt flere, ham til Minde.

Ifølge annonce i Norra Skåne døde Joacim 21.1.2018, født 19.3.1965.

Til salg på Svenska Vävstolsmuseum


På bagsiden af billedet fra 1902 fra Lillerød Spånkurvefabrik. Det plejede at være prislisten, men blev altså også brugt som postkort.

_________

Spånkurvemalere

maj 27, 2021

Jeg bladrede i bogen om malerne Ring og Brendekilde i håb om at se et billede med spånkurv, jeg ikke kender. Et  jeg kender er der, men ikke mange andre end jeg ser den kurv! Jeg kender i hvert fald tre malerier af hver af dem. Jeg har indenfor de sidste par år sendt et lille katalog med spånkurvemalere til diverse museer, kun få har refelkterer på modtagelsen. Derfor sætter jeg min indledende introduktion på her på bloggen, hvor en og anden måske kunne være interesseret. :

Spånkurvemalere i Danmark

Per-Olof Johansson

På fotos er spånkurvene de kurve, der nu er på stedet . På maleri noget andet – der er de eller kan være rekvisitter. Vi kender f.eks. et enkelt spånkurvemaleri af Gauguin, som ikke forstås ’fotografisk’ men som arrangement nature morte. Hos Weie er motivet simpelthen spånkurven, men for de fleste andre er det en rekvisit blandt andre, der skal forstærke hverdagsindtrykket. Hans Smith, Sophus Vermehren og hans bror Gustav,Erik Henningsen, Paul Fischer og hvad de hedder allesammen. Hvem der starter, er måske ikke let at afgøre. David Monies billede angives at være fra o. 1850, men Wilhelm Marstrands er fra 1853, skønt ikke fra Danmark men Dalarne og fra et tidspunkt hvor man knapt var begyndt med spånkurve i Skåne, hvorfra Danmark indtil 1890 fik kurvene. Fra Dalarne bredte spånkurven sig især til et sogn i Skåne, Örkened, som nærmest specialiserede sig i den type kurve og gjorde den til en masseindustri. Eksporten til Danmark var stor, men en familie kurvemagere fra Örkened flyttede til Danmark og producerede kurvene på stedet. Derom har jeg skrevet i bogen ’En tid med spånkurve’ 2009.

Kurvene selv er jo forsvundet uden megen opmærksomhed fra museernes side, så skal deres eksistens dokumenteres, går vejen rundt om billeder, tegninger, fotos og malerier. En enkelt skulptur af Adam Fischer finder vi på Ove Rohdes Plads i København.

Der er også både finske og svenske malerier, Edelfeldt, Carl Larsson og Zorn, berømte billeder, men kurvene er kun detaljer, som ikke har fået megen opmærksomhed som sådanne. Svenskeren Jenny Nystrøm har malet mængder af spånkurve i sine billeder, både af folkeliv og nisseliv på postkort.

I Danmark produceredes der spånkurve fra 1890 til slutningen af 1960’erne, så vil man søge billeder, er det fra midten af 1800-tallet til og lidt ind i 1970’erne, man skal lede. Skal der i film og på teater fremstilles autentiske scener fra perioden, er det vigtigt, at regissørerne ved, at når en tekst fra den tid siger ’kurv’ så menes der ikke en hvilken som helst kurv men underforstået spånkurv. Auktionskataloger burde på samme måde være præcise i deres betegnelser.

I bogen ’Billedmagerne Paul Fischer’ af Helge Carlsen 1991, er der et sjældent set bevis på min tanke om spånkurven som rekvisit i malerierne. Han hører til blandt de malere, som tiest har brugt en spånkurv på billedet. Et par koner drikker kaffe på Grønttorvet og på maleriet ses th en smuk version af en spånkurv. Så gul den er, ved vi, at den ikke har været i brug længe. På det foto, som er forstudiet til maleriet, er der aldeles ingen spånkurv. Den har været en rekvisit, som han har brugt igen og igen. En brugt spånkurv bliver brun, men er knapt så malerisk, men hjemme i ateliet har den bevaret sin friske gule farve lidt længere!

Billedrepræsentation kan naturligvis søges indenfor alle billedgrupper, hvilket jeg nærmere har redegjort for i den hidtil upublicerede artikel: Splint Baskets in Scandinavia – as documented by paintings, photos and collectibles.

Jeg har haft særlig fornøjelse af at samle eksempler på anvendelsen af spånkurve i dansk malerkunst, hvilket fik mig til at udmønte begrebet spånkurvemalere.

.

V.Olsen Kongstad
Lars Thoning
Sophus Vermehren

Hvem har malet dette?

Nej til ghetto – ja til sluse

maj 9, 2021

..

Birgithe Kosovo har i dag stor artikel i Politiken om mulighederne for integration, når vi alle søger gruppefællesskabet med dem, vi ligner. Den er ikke optimistisk ” Vi lever i frivillig apartheid” og hendes konklusion er, at det kun bliver værre. Det multikulturelle samfund har et problem, når vi holder os til egne grupper i frihedens navn. “Den eneste politik, der virkelig kan gøre os til en stat med ét folk  er derfor en politik, der rager ind i det private, og tilskyndet muslimer til at gifte sig med danskere.” Og det kan man jo ikke opnå ved lovgivning. Som en overvejelse i min egen jagt på identiteten dansk-svensk-nordisk skrev jeg i gymnasiet en stil  som et lovforslag, der skulle sikre, at vi alle blev – skandinaver. En ren parodi http://per-olof.dk/marriage.htm .Spørgsmålet er, om hun har ret i, at det kun bliver værre, eller om det er et midlertidigt problem. Det er jo lykkedes for jøder både at bevare gruppetilhørsforholdet og dog regnes for danske. Vil muslimer, som jo om en generation eller to mister de facto-kontakt med hjemlandet, ikke kunne finde samlivsformer, der på lignende måde får dem til at regne sig for danske. Uden at de opgiver noget kan det selvfølgelig ikke ske. Men maler danskerne sig fortsat op i et hjørne med deres danskhedsdefinition, får Birgithe Kosovo nok ret.

For 30 år siden så problemet ikke så graverende ud. For det er jo ikke kun den øgede indvandring, som har ført os derhen, hvor vi er. Det er også den måde, Danmark har forholdt sig til de indvandrede, som er årsagen.

http://per-olof.dk/idanmark.htm 

Fra frimærkernes verden

maj 3, 2021

FRA FRIMÆRKERNES VERDEN

Det hører til en af livets stjernestunder

når vi fem brødre sad omkring spisebordet

på Birkevej optaget af frimærker,

vandkedlen kogte i køkkenet

til hurtig afdampning af mærker,

andre blev fisket op af en skål med vand,

lagt til tørre på en gammel avis,

tørre mærker blev sat i album med hængsler

i serier som i AFAs katalog,

ultramarin var en mærkelig farve,

Sveriges konger, forfattere, kunstnere

en naturlig del af frimærkets verden.

Mamma i køkkenet, hvad tænker hun.

Jeg var lokalpolitiker i tyve år, med fem år i byrådet. Hvad andel de fem år havde i min blodprop i hjertet, ved jeg ikke, men i hvert fald var kræfterne ikke mere de samme, og jeg sagde farvel til aktiv deltagelse i det lokalpolitiske 1991.

Det kraftige engagement havde krævet en modpol eller flere, blandt dem, at jeg genoptog barndommens interesse for frimærker. Basis var bevaret, for jeg blev tidligt en samler, så når de fire ældre brødre var vokset fra frimærker, faldt de i min turban. At jeg tænker på det netop i dag skyldes, at radioen spiller Grieg. Ham hørte jeg først om, da bror Lennart sad og pralede af hele serien af frimærker med Grieg – ustemplede! Lennart havde en norsk penneven, og de udvekslede frimærker, og nu har jeg dem. Man lærte meget af frimærker – om farver, forfattere, kunstnere, konger, lande. Fröding, Sweddnborg, Bellman. Argentina angreb på frimærke de af England koloniserede øer i Atlanterhavet.

Da jeg genoptog samleriet, blev det alle topografisk frimærker fra Danmark, motiver som Bonde-Practicas månedsbilleder, frimærker med spånkurve i motivet, kunst og en masse andet. Motivsamling er ikke højstatus iblandt filatelister, men der samles. Læge i bekendtskabskredsen samlede på motiver fra lægevidenskabens verden. At se motiver bevare deres interesse som månedsbilleder fra middelalder og oldtid og nu på frimærker er fascinerende.

Noget mere kedeligt at afsende end et brev med kode i højre hjørne i stedet for frimærke gives næppe. Jeg har gjort det, for med de nye portopriser kan jeg ikke mere opretholde en frimærkekasse med forskellige værdier. Det sender jeg for få breve til.

Løsningen lå lige for i et par pergamynkuverter fra tiden, hvor jeg abonnerede på dagligmærker. Samleriet var de facto gået i stå, mærkerne havde aldrig fundet ind i et album, så nu bliver de brugt. 100 kroner på at sende en bog til Sverige? Det er 2×50 kr., kun en enkelt krone i overfrankering no problem.

Danmark med lur – et prøve-frimærke

Spånkurv af høvlede spåner

april 29, 2021

Ivar Johansson: Korgmageriet i Nusnäs – Fu. 2018.

Bogen handler om de spånkurve, som blev lavet i Nusnäs og Fu fra 1897, måske 10 år før – og så frem til nutiden. I modsætning til spånkurve fra det nærliggende Våmhus, hvor kurvene typisk var flettet med revne spåner (skilt fra ved årene), blev der i Fu brugt høvlede spåner. Det er en overordentlig veldokumenteret bog om historien, men det har også et ‘how to do’- appendix.

Jeg er overrasket over, hvor omfattende produktionen med høvlede spåner var gennem årene der, og at jeg aldrig er stødt på omtale af dette før.

Da jeg var i Våmhus i 1986,fremgår det af  dagbogen, at jeg forsøgte at få rede på egnens forhold til de høvlede spåner. Metoden var ikke ukendt, men for mig fremstod det , som om det drejede sig om noget kun enkelte var slået ind på. Af Ivar Johanssons bog forstår man, at der tvært i mod har været tale om en omfattende produktion med flere fabrikker og mange mennesker på basis af høvlede spåner.

En passant kan jeg også fortælle, at jeg I Våmhus talte med Karl Andersson, som så sig selv som bevisligt fjerde generation af kurvemagere på traditionel vis, og som havde som teori, at praksis der på egnen kunne føres tilbage til 1600-tallet. Og hvorfor ikke? Økse og kniv var de nødvendige redskaber, så usandsynligt er det ikke.

Ivar Johansson formoder, at ham, der starter produktionen op i 1800-tallets slutning i Fu, også er ham, der er opfinder af at bruge høvlede spåner og endda opfinder høvl til dette brug. Det er som om Ivar Johansson slet ikke har øje for, at produktion af spånkurve med høvlede spåner er kendt fra Skåne fra omkring 1870 og måske endda før. (Min bog ‘En tid med spånkurve’ fra 2009 burde indgå blandt kilderne. )  Når det bevisligt er tilfældet, forekommer det mig ret usandsynligt, at brug af høvl ikke skulle være kendt i Dalarne omkring 20-30 år senere.

Spånkurvefremstillingen i Skåne begyndte omkring 1845 med inspiration fra Dalarna, og så er det da en interessant tanke, at inspiration 50 år efter er gået den modsatte vej. 

Forskning i sagen kunne måske bringe os et skridt nærmere, hvordan det faktisk forholdt sig.

Spånkurv

april 24, 2021

“I Örkened, i Skånes nordöstligaste hörn, fanns det en tid då nästan hela bygden ägnade sig åt spånkorgstillverkning. Korgarna såldes till en början framförallt till de skånska slättbygderna men växte till en betydelsefull exportvara bla till Danmark, Tyskland och England. 

Hör Eva Persson, som tidigare arbetat som Hemslöjdskonsulent i Kristianstad Län, Skåne, berätta om denna framgångssaga uppgång och fall. https://fb.me/e/1ixNamVTb

Föreläsningen streamas live på Hemslöjd i Skånes facebooks-sida och kommer därefter att finnas tillgängligt här i eventet under en vecka. Föreläsningen är helt kostnadsfri.

Föreläsningen arrangeras av projekt Korgen Lyfter som drivs av Östergötlands Läns Hemslöjdsförening, Sörmlands Museum och Skånes Hemslöjdsförbund.”

********

Fordi svenske såkaldte Hemslöjdskonsulentet har sat kurve på programmet, er mit hovede pt i lidt højere grad end ellers optaget af det emne kurve. Det forhindrer mig ikke i at være optaget af Henrik Nordbrandts nye digtsamling, Peder Frederik Jensen bog ‘Det Danmark du kender’, Torben Brostrøms bog om forfatterportrætter.

Men Hemslöjdkonsulenterne havde før corona arrangeret en vandreudstilling ‘Korgen’, som blev saboteret af nedlukningen. Som så mange andre måtte de vende sig til Internettet, og her bliver det så streambare foredrag og digitale udstillinger af museernes beholdninger af kurve. Og på mandag er turen kommet til spånkurven i den version som især blev produceret i sognet Örkened i det nordøstlige hjørne af Skåne  jf billedet.Kommunen hed engang Lönsboda, men indgår nu i Osby Kommune.

Den kurv er jeg særligt optaget af og i den grad, at jeg har skrevet en bog om den ‘En tid med spånkurve’. Den handler om produktionen af den kurv i Lillerød, men pointen i denne sammenhæng er, som før nævnt her på bloggen, at den danske spånkurv slet ikke var dansk. Store mængder importeredes fra Sverige, og det var svenskere, som producerede de danske her. Måske blev de ‘indvandrere’ eller de var sæsonarbejde, men meget få danskere deltog igennem årene. Både i Lillerød og hjemme i Örkened er det slut med spånkurve. I Lönsboda er den sidste fabrik blevet museum, og det lokale loppemarked vidner om at dette er spånkurvens hjemsted.

Kurven i kulturhistorien

april 10, 2021

Kurven i kulturhistorien

I Danmark er kurve ikke et emne, som optager museumsfolk. Enkeltkurve til samlingen, jo vist, men ikke den store sammenhæng.

De bøger, der findes om kurve, er mest how to do, ikke med  kulturhistorisk vinkel.

Hvis jeg tager fejl heri, lader jeg mig gerne belære.

Jeg fattede Jacob Ludvigsens bog ‘Danskernes egen historie – Hverdagsliv i det tyvende århundrede’- og fandt ikke en spånkurv blandt mangfoldigheden af ting. Ja ja spændende nok men altså! Ingen andre kurve heller.

Jamen så Bjarne Stoklund: ‘Tingenes kulturhistorie’. Spændende bog og jeg er ham taknemlig for hans anmeldelse i ‘Folk og Kultur’ i 1977 af min udgivelse af Bonde-Practica og bemærkninger om bogen i denne. Men kurve må jeg kigge langt efter. En artikel om kurvene i kulturhistorien kunne vel være nok så vigtig som artiklen om hø-rivens historie.

Men så da Svenska Turistforeningens bog 1987 om træ – spånkurven kunne være et oplagt eksempel – synes jeg. I hvert fald kurve overhovedet, men det er ikke faldet redaktionen ind. Også i Sverige er det de udøvendes sag at være optaget af kurve.

Den gamle Politiken-håndbog fra 1971 ‘Gamle danske håndværk’ kan selvfølgelig ikke komme uden om kurvehåndværket. Det har et anerkendt lav, som alle de andre gamle håndværk. På udstillingen 2007 på Moesgaard fik man et klart indtryk af, hvor mangfoldigt kurvehåndværket i Danmark har været, bortset fra, at man ikke værdsatte spånkurve, så de var ikke med.

I bogen om gamle danske håndværk, dér figurerer ingen kurve, ikke en eneste. Hvert håndværk har sin bidragyder, og da ingen forsker beskæftigede sig med kurve, bortset fra H.P.Hansen i Herning, men han var død, så har den rare George Nellemann ikke fået øje på kurvehåndværket. Jeg holder af Nellemann af mange andre grunde, men denne udeladelse er en skandale.

Han er ikke alene, og spørgsmålet er, hvordan vi rette op på skaden, og hvorfor det blev sådan.

I Frankrig har de en person Roger Hérisset ,  der som jeg er vokset op i en kurvefamilie. Han har kunnet noget, som mine evner ikke rakte til. Han kan flette, og han er uddannet etnolog og forsker og har præsteret et fantastisk værk om kurve i Bretagne. Ingen kan være i tvivl om udøvernes håndværksmæssige kunnen og den kulturhistoriske betydning af faget.

HUSFLIDENS BIBEL

I Danmark er kurvehåndværket istedet for en profession og et fag, blevet rubriceret som en fritidsbeskæftigelse under navn af husflid. I Sverige har det tilsvarende hemslöjd fået en lidt anden status, nærmest repræsenterende nationens særkende. Interessen for husflid i Danmark er på linje med interessen for folkeminder. Kan forslidte ord dræbe betydningen af områder i kulturlivet?

Pileforeningens navn lyder som et særhjørne af husflidsbevægelsen, men har udviklet sig til mere end det, den favner en bred interesse for kurve af hvad materiale, de end er. For flertallet en hobby, for en del et erhverv, og for en del også kunst.

Ikke desto mindre mangler vi kulturhistorikerne til at favne kurven både bagud og i samtiden. Læg fortidens snobberi bag jer og forstå hvilket værdifuldt område af kulturen, som her er blevet svigtet og negligere.

*

En tid med spånkurve http://per-olof.dk/spaanbog.htm 

Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975 anmeldt af Bjarne Stoklund i Folk & Kultur 1977 s. 156

Den danske spånkurv var svensk

marts 31, 2021

 

forsidej

Den danske spånkurv var svensk. 

Tanker ved en vandreudstilling, som ikke lod sig realisere. Udstillingen KORG på Trelleborg Museum. Som digital erstatning er etableret en digital udstilling af museets kurvesamling.

https://digitaltmuseum.se/021109683970/korg

Jeg stopper op ved de bemærkelsesværdige få spånkurve, når man ved, hvor dominerende de har været i antal. Det er klart  at dette kan opfattes som reklame for en bog, men den er udsolgt, så det jeg reklamerer for er et synspunkt.

Jeg har gennem årene mærket, at mit synspunkt har svært  ved at vinde gehør, både hos almenheden og hos museumsfolk, både i Danmark og i Sverige.

Efter mange års argumenterende, lykkedes det mig at få MuseumNordsjælland til at modtage min samling af spånkurve som en helhed, under den fane, at kurvene repræsenterede en lokal produktion. Og den kan man så læse om i min bog ‘En tid med spånkurve’ http://per-olof.dk/spaanbog.htm

Fra svensk side har jeg mødt forståelse fra to sider, dels professor Sigrid Svendsen

http://per-olof.dk/brevcitater2.pdf 

Og dels fra Lillemor Johansson på Svenska Vävstolsmuseum i Glimåkra, hvilket førte til en udstilling der 2012.

http://per-olof.dk/exhibition.pdf 

Bortset på denne vinkel på kurve-sammenhængen, så er der også udvandrervinklen. Sverige har ikke noget problem med at se Sverige i USA takket være Vilhelm Moberg. Jeg har ikke regnet på det, men i forhold til den danske befolkning vejede svensk udvandring til Danmark sikkert tungere her end svensk udvandring til USA i forhold til det samlede billede af indbyggere i USA. Jeg har ikke indtryk af at dette optager nogen i Sverige. Det var ikke typisk, men dog sigende: Lillerød Spånkurvefabrik er fra 1890 til 1970 uopdaget af Sverige en del af svensk historie. Flertallet af arbejdere på fabrikken gennem de mange år var svenskere, for hvem stedet virkede som en sluse til Danmark.

Den røde tråd

marts 22, 2021

Hvis den røde tråd ikke er så tydelig –

Hvordan finde en ny vinkel på præsentationen af egne aktiviteter? 

  1. Selvudgiver af digte. 

2.Udgivelser af mere prosaiske ting

  1. Udgivelser i samarbejder med andre, LAFAK og ASK. 

Måske kan jeg få nogen til at følge et link

?

http://xn--lsmig-sra.dk/

http://lafak.dk/

http://perolofdk.com/askinv.htm


%d bloggers like this: