På billedet fra Allerød Kommune: Kongedyssen ved Dæmpegaard, Brudevæltelurerne, Bastrup tårnet, Lynge Kirke,
Brudevælte fra oldtid til kristendom
Per-Olof Johansson
Man kan roligt sige, at Brudevæltelurerne blev fundet 200 år for tidligt. Var de blevet fundet i dag, kunne fundstedet identificeres og undersøges. Det bånd af pil eller birk eller ellebark, der holdt dem sammen, ville kunne dateres og dermed fortælle, hvornår lurerne var sænket ned i mosen.
Ingen har vist endnu beskæftiget sig med bronzen. Er det identiske legeringer? Kan metallets vandring nå at blive fastslået og bidrage til datering? Er alle tre sæt af samme alder.
I bogen om Brudevæltetlurerne, har jeg bidraget med et afsnit om stednavne. Desværre har vi ingen lokale sagn om stedet Brudevælte. Men andre steder har man Brud- i stednavne og sagn som knytter sig hertil. Flemming Chr. Nielsen har i sin bog ’Sort hedder en sten’ repeteret flere af sagnene, end jeg fandt på. Typisk handler det om en bjergmand eller en trold som er utilfreds med kirkebyggeriet, og som derfor afkræver sognet den første brud som kører over en bro eller andet helligsted. Det fremstilles jo som et rov, men det kan også anskues som det nødvendige offer. I erindringen fremstår stedet efterfølgende som farligt, så man kører store omveje for at undgå det. Hans konklusion er, at erindringen om en konflikt mellem kristendom og hedenskab afspejles i sagnet, som knyttet til et navn og et sted godt kan leve århundreder.
Moser mener man jo har været opfattet som hellige i jernalderen og vel også i bronzealderen.
Hvorfor lurerne er sænket ned i mosen ved vi desværre ikke. Det kan være opbevaring eller offer. Er det afslutningen på en epoke, vi ved det ikke. Så hvis Brudevæltelurerne ud fra udformningen dateres til o. 800 f.v.t., kan man da tro, de har beholdt deres værdi nogle generationer således at erindringens om stedets hellighed kan være bevaret op til kristen tid og givet anledning til et Brudevæltesagn, hvor navnet er bevaret men ikke sagnet.
Set i det lys, bliver navnet ikke blot eftertidens tilfældige navn fra et fundsted, men et naturligt vidnesbyrd og hilsen fra den kultur, som skabte lurerne.
Det er vigtigt med navne, det hjælper os til identifikation. Men i fortiden har navne haft en dybere betydning. De nærmede sig det magiske, deres vigtighed var på højde med vores personnummer – om ikke vigtigere. Det gjaldt personnavne, men sandelig også stednavne.
Omvendt har forventningen til vigtigheden den virkning, at hvis betydningen af et navn er blevet glemt, så forsøger vi at ‘afkode’ det.
Navnet på den mose Brudevælte, hvor lurerne er fundet er sådan et navn som er blevet afkodet helt umiddelbart af de fleste af os. Ved Brudevælte var selvfølgelig en vogn med et brudepar væltet og forsvundet i dybet. Man kunne tro at det særegne navn var unikt, et lignende kendes dog fra Sønderjylland. Men mærkeligt nok: Faktisk kendes intet sagn de to steder fra om nogen brudefærd!
Der er dog flere meninger om navnets oprindelse. Finn Kramer har denne version:
‘Første led, Brude- er en fordrejning af Bryde-. Navnet bryde, som gik af brug i midten af 1600-tallet, betegnede i den tidlige middelalder en godsforvalter, senere i middelalderen blot en fæster. Endelsen -vælte skal ifølge sprogforskerne tydes som væld, det vil sige kildevæld. Den direkte forklaring af navnet er altså Brydens Kildevæld. Sprogforskernes tolkning støttes også af de skriftlige kilder. På et opmålingskort fra 1779 – umiddelbart før udskiftningen – kaldes mosen Brÿdevaldene (Brydevældene), hvor man også bør notere sig flertalsformen. Navnet Brudevælte skal derfor næppe knyttes til blot ét lille mosehul, men til flere liggende omkring stedet, hvor udflyttergården fra Lynge, Fuglerupgaard året efter blev bygget af Ole Pedersen. ‘
Finn Kramer ser dette bekræftet også af jordbundskort baseret på boringer i slutningen af 1800-tallet, hvor det ses, at hele områdets undergrund består af moræneler med spredte lavt liggende områder (kildespring?) med tørve- og gytjeaflejringer.
Dette gælder for området som helhed, men hvis man fokuserer netop på det område syd for Fuglerupgård, som indtil for nylig blev angivet som fundstedet, er det iflg. jordbundskortet hos V. Milthers 1922 karakteriseret ved grus og sand – hvilket derfor også har givet anledning til den grusgrav som for kort siden var på stedet. Det kan derfor næppe have været der, mosen var. Finn Kramer har nu på gode grunde fundet en mere sandsynlig placering af fundstedet.
Det sønderjyske parallelnavn er Brudevæle fra Bedsted sogn. Sprogforskeren Gunnar Knudsen tolker her endelsen ’væle’ som ’vadested’ – hvilket måske slet ikke er ueffent også for vores Brudevælte. Han gennemgår alle danske navne hvori brud- indgår for at vurdere dets betydning og ælde.
Han inddrager ikke skrivemåden ‘Bryde-‘ på kortet fra 1779 sådan som Finn Kramer gør. Ifølge Institut for Navneforskning er der nemlig hos dem fortsat ikke tvivl om, at dette blot skal forstås som en afsmitning af den lokale udtale af ‘Brude-‘ . Gunnar Knudsens konklusion i 1935 er, at navnet skal forstås som affødt af stedets trafikale betydning, idet han knytter det til de sagn som findes om en hasarderet brudefærd på vej til eller fra kirke. Vejen forbi gården forbandt Kollerød og Lynge og er den vej et brudepar måtte tænkes at færdes. Og man tog varsel af turen og sagnene er skildringer af ‘worst cases’. Denne hans tolkning er et svar på den tolkning som lader navnet have rødder helt tilbage til bronzealderen og en forestilling om riter i forbindelse med en frugtbarhedskult. Var der ved de andre lokaliteter, hvor til der knyttes et sagn om væltet brudefærd ligeledes gjort fund som ved Fuglerupgaard kunne der ifølge Gunnar Knudsen måske have være noget om snakken. Men det er der ikke!
Vi skal dog som nævnt så at sige udenbys for at finde eksemplerne på sagn, som knytter sig til brude-navne. Gunnar Knudsen anfører hele 13 eksempler.
Her vælger vi et fra Egtved, gengivet i Tang Kristensens Danske Sagn. (Samtidig får vi så en lære om konsekvenserne af tvangsægteskab….) :
Fogden i Bølling vilde tvinge hans datter til at tage en junker på Balleskov; men hun var kjæreste med deres avlskarl, og ham måtte hun jo ikke få. Bryllupsdagen var bestemt, og hun kom i hendes stads og skulde kjøres til kirken. Hendes kjæreste skulde nu spænde de brune for og kjøre, men der var faldet et let lag sne om natten, og han kunde ikke ret se vejen og kom af og til fra sporet. Den gamle red ved siden af vognen, for det de ikke måtte snakke sammen. De kjører nu lige ned til søen og kommer derud, men da de var midt på den, sank det hele. Idet begge de unge sank, omfavnede de hinanden. Siden fik den sø navnet Brudesøen. Men fogden undslap og red til Balleskov og da havde han mistet forstanden.
At der ikke fra Lynge er optegnet et lokalt sagn om stedet, kan have sin forklaring i at navnet formentlig er forsvundet med mosens forsvinden. Et eventuelt sagn er da glemt og borte, da optegnerne tog fat. Bortset fra at navnet findes på gamle matrikelkort fra Lynge – så forsvandt det som stednavn, men blev i Danmarks historien synonymt med ‘de først fundne lurer’. Engang i 1980’erne tog Allerød Kommune initiativ til at genoplive det som stednavn ved at angive på kommunekortet hvor Brudevælte måtte antages at have været. For Brudevælte vil disse lurer altid hedde og så må vi have et sted, der svarer til navnet, det er logik. Sagnet har vi altså ikke, men navnet er i sig selv det hele sagn og et nyt kom til om lurerne. Vejen forbi hedder i dag Kollerødvej skønt den netop ikke fører til Kollerød, det er ren misvisning. Den burde naturligvis retteligen hedde Brudevæltevej hele vejen fra Lynge til Lillerød.
Litteratur
Namn och Bygd. 1936
Hald, Kristian: Stednavne og Kulturhistorie.
Ekholm, Gunnar: Brudevælte.
København 1976.
Hald, Kristian: Vore stednavne
København 1965.
Houken, Aage: Håndbog i danske stednavne.
København 1976
Knudsen, Gunnar: Kultminne i stadnamn.
“Nordisk Kultur”, bindet Religionshistorie, Nils Lid (udg.) Oslo 1942, s.. 38ff
Knudsen, Gunnar: Brudevælte.
Danske Studier 1935
Kramer, Finn Erik: Brudevælte – en oldtidsbygd.
Nøglehulle nr. 1/1997
Kristensen, Evald Tang: Danske Sagn.
København 1980, Bd. II, nr 1711
Lisse, Christian: Tradition og fornyelse i marknavne
Ti afhandlinger. Navnestudier udg. af Stednavneudvalget. Nr. 2.
Over Øresund før Broen Svenskere på Københavnsegnen i 300 år. Redaktion: Elisabeth Bloch,Marianne Germann,Lise Skjøt-Pedersen,Inger Kjær Jansen, Henning Bro.
George Nellemann i årsskriftet Folk & Kultur fra Foreningen Danmarks Folkeminder 1992:Denne lille samling på små 20 meget velskrevne artikler…..,han når så langt omkring i Danmarkshistorien-ja næsten verdenshistorien.Tænk hvad der har rod i eller relation til-Allerød.
*
Skal drømmen om Allerød briste?
Drømmen om Allerød – fra 1991, men kan stadig købes i Allerød Boghandel og hos Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune. Anmeldt i Folk og Kultur 1992 af George Nellemann s.105
Udgivelser fra Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune
Lokal identitet og kommunevalg
Trykt 1.2.2021 Frederiksborg Amts Avis.
Med Sjællandske Mediers køb af Politikens lokalaviser i 2019 set i sammenhæng med Sjællandske Mediers dækning i øvrigt af lokalstof i dagbladene kunne man tro, at den hellige grav er velforvaret. I Allerød stemte 70% af vælgerne 2004 for, at kommunen ikke skulle sammenlægges med andre, så man må formode, at der er en stærk tro på den lokale identitet. Så vi med støtte af Allerød Nyt og Frederiksborg Amts Avis’ lokalstof ikke behøver at være urolige for fremtiden som selvstændig kommune.
Trods kommunesammenlægningerne i 1970 og kommunesammenlægningerne i 2007 er der dog vist ikke foretaget en evaluering af disse epokegørende administrative ændringer af Danmarkskortet. En sådan undersøgelse måtte naturligvis også inddrage lokalavisernes betydning. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, er lokalaviser og lokale ugeblade ved at forsvinde – 4 ud af ti er forsvundet indenfor få år. Vor opfattelse af kommunerne ville uden dem, deres forskelle til trods, netop være det administrative – økonomien, institutioner og planlægning – mens kommunernes indre kultur og dagligdag ikke ville blive samlet op. Så lad os ikke være for sikre. En ikke uvæsentlig faktor, som også burde indgå i en sådan undersøgelse, er arbejdet i det lokale foreningsliv og menighederne. Arbejdet i de lokale historiske foreninger og arkiver endda særligt, da deres fokus netop er identitet, både den fælles og den individuelle. Skulle man være i tvivl herom, kan man tage det fælles tidsskrift for adskillige af disse foreninger i hånden, Journalen nr. 2 fra 2019, hvor de mange af de lokalhistoriske publikationer udkommet i 2018 får omtale. Oven i dette må man tænke sig til de gennem året udgivne medlemsblade.
Nu sidder jeg i Allerød og skriver og tænker naturligvis på de udgivelser som LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune har stået for siden starten i 1978. Det kan vel gå an som eksempel! LAFAK har altid loyalt forsøgt at dele sol og vind lige mellem de tre oprindelige kommuner Blovstrød, Lillerød og Lynge-Uggeløse i respekt for sammenlægningstanken. Og her er endda et ikke ubetydeligt link til Lokalaviserne – idet billederne i bogen ’Allerødbilleder 1’ netop stammer fra fotograf Jan F. Stephans donation fra tiden som fotograf på Allerødposten. Avisen gik ind i 1986, efter at være blevet overtaget af Frederiksborg Amts Avis. Nu er Sjællandske Medier som blandt så meget andet ejer Frederiksborg Amts Avis altså gået skridtet videre og har opkøbt Politikens Lokalaviser og dermed også Allerød Nyt, som udkonkurrerede Allerødposten.
LAFAK har i sine snart 43 år udover medlemsbladet Nøglehullet tre gange om året, udgivet ni bøger, to billedlotterier og sat to af bøgerne gratis på nettet samt opretholdt en hjemmeside. Desuden hvert år holdt tre til fire offentlige møder eller ture. Dette bygger på samarbejde med kommunen om et tilholdssted for arkivet samt en foreningsansat arkivar. Et arbejde som slet ikke kunne udføres uden bidrag fra en lille skare frivillige og en stor skare medlemmer.
Internettet får mere og mere betydning for opfattelsen af den lokale identitet og må naturligvis også inddrages i undersøgelsen, og der er det da vigtigt, at også den trykte presse har sine netsider. Aviserne, foreningerne og kommunen er på nettet, men der til kommer de sociale medier, hvor måske især facebook har en bred vifte af grupper med lokalt fokus.
Selvom der altså ikke eksisterer en undersøgelse af lokal identitet efter disse retningslinjer, synes jeg, det er vigtigt, at vi hver for sig holder os denne ramme for øje. At vi hver i sær vedkender os et medansvar for den lokale identitet i videre bemærkelse end som skattebetalere og forbrugere af kommunal service. Ikke kun i et valgår, men da især nu, da valgåret rulles ud og gerne vil forvirre vores kompas med alskens misvisninger!
Jeg ville stille forslag om en skulptur i det fri til radioens HejP2 i dag. Vi går ind i et valgår, så denne skulptur med titlen ‘Samarbejde’ af Keld Moseholm kan være passende. Allerød Kommune blev sat sammen af tre kommuner, Lillerød, Blovstrød, og Lynge-Uggeløse, der skulle finde ud af at samarbejde. Selv i den lille by Lillerød hvor den er placeret, er der en del at vælge mellem. Musik, der ikke spilles solo, er jo samarbejde. Men er der mon musik, der hylder samarbejde? Detektiven Jens Cornelius måtte på arbejde! Det er vist kun mig, der har optaget Allerødmarchen!
Musiksvaret var et stykke musik udført i samarbejde mellem komponisterne Frédéric Chopin og Auguste Franchomme, over et tema af en helt tredje, Grand Duo concertant. Tak for det!
Skulpturen hedder samarbejde og kunstneren sagde selv om sit værk:
‘”Da jeg blev bedt om at lave et forslag til skulpturel udsmykning i Allerød drejede mine tanker ret hurtigt i retning af, at skulpturen motivmæssigt skulle have noget med stedet at gøre. historien om Allerøds oprindelse med blandt andet trærydning, og samarbejde herom, har også noget at gøre med min motivverden.
Desuden synes jeg, at skulpturen – selvom den har sin sokkel – også skulle være en ting, man kan bruge – gå ind i og røre ved – og jeg vil tro især børn vil tage skupturen i brug.
De runde figurer udtrykker ikke noget særligt heroisk, men spiller snarere på det morsomme – det lidt komiske – og udfordrer beskuerens selvironi og forbehold.”
Der er flere bøger om Keld Moseholm. Ud fra den ene faldt et udklip fra Allerød Nyt om optakten. Skulpturen blev afsløret i 1997 samtidig med at hovedgaden blev gågade.
I anledning af at Allerød Kommune i 2020 kunne fejre 50 år har LAFAK udgivet
‘Allerødfrisen – Allerød Kommunes lokalhistorie i 31 keramiske relieffer’
Bogen sælges på Arkivet. Pris for medlemmer kr. 100,-
Pris for andre kr. 110,-
Hvis bogen skal sendes, koster det yderligere kr. 70,- i porto og forsendelse i Danmark.
Vejledende pris i boghandlen kr. 110,-
Nej det er ikke Bayeuxtapetet, ikke Dansefrisen i Ørslev – men en frise med 31 keramikrelieffer på Allerød Rådhus.
Bornholm er alment kendt for sin keramik. Keramikeren Palle Dybdahl i Allerød syntes Nordsjælland med sine mange keramikere burde være kendt for det samme, og tog derfor initiativ til at stifte Foreningen Nordsjællandske Keramikere i 1971. Udstillinger ville man holde hvert femte år i Allerød, og derfor foreslog Dybdahl til den anden udstilling i 1976, at hvert medlem udførte et relief med motiv fra Allerøds lokalhistorie for at fejre kommunesammenlægningen i 1970. Han vidste nemlig, at der skulle meget mere til at binde en ny kommune sammen end fælles økonomi – det krævede også, at man fik historien med. I 1978 dannede man en lokalhistorisk forening i Allerød, som helt og fuldt har bakket om dette synspunkt med medlemsblad, møder og bøger. Da nu kommunen i året 2020 kan fejre sine 50 år, har foreningen taget initiativ til at udgive en bog med Allerødfrisen, og deri fortælle historierne bag de enkelte relieffer. Foreningens målgruppe har naturligvis altid været kommunens borgere, men flere gange har man grebet bredere ud – med en bog om nationalklenodierne Brudevæltelurerne, og senest med en bog om Lillerød Lervarefabrik, som sendte sine varer ud over hele landet. 30 nordsjællandske keramikere står bag reliefferne og leverer en kavalkade af indgange ikke blot til Allerøds historie, men også til, hvordan man løser opgaven ’keramisk relief’ – da ikke noget der bør forbeholdes borgerne i Allerød Kommune alene.
Jeg kan være enig med Lars Frost i, (Allerød Nyt 19.8.) at en bevaring af Dæmpegård kan komme til at blive et velvalgt vartegn og udflugtsmål for Allerød Kommune. (Adgangen kunne ske ved færd på et genskabt tipvognspor fra Stumpedyssevej til gården, har jeg hørt foreslået!) Jeg er da også enig med Bille Thøgersen (Allerød Nyt 26.8.) i, at der er andet værd at nævne som især Brudevæltelurerne. Men der er da også adskilligt andet at nævne. Dyssebygden med Kongedyssen som det fornemste, Bastruptårnet, hvor der kunne afholdes egnsspil (jeg har lavet en synopsis), kalkmalerierne i Lynge Kirke. Skal det være noget moderne, kan vi vel fortsat fremhæve Fritz Hansen, selvom produktionen er flyttet udenlands, og PP-Møbler er her endnu, Mungo Park rager da også op – som vartegn, hvis vi skal bruge det ord.
Lars Frost siger, at Allerød mangler noget at være kendt for. Det har vel to sider. Hvad omgivelserne ved om Allerød Kommune – og hvad vi selv vil kendes ved og vil gøre noget ud af. Der har Lokalhistorisk Arkiv og Forening siden 1978 gjort et stort arbejde ved indsamling af billeder og beretninger, offentlige møder, udgivelse af bladet Nøglehullet, hjemmesider, mange bogudgivelser. Hvad ville der kunne fortælles om Allerød Kommune uden denne virksomhed?
Jeg synes, det er ærgerligt, at Bille Thøgersen kalder skiltet ved Brudevælte sølle. Selvfølgelig kan der gøres meget mere ud af lurernes findested, men personligt måler jeg skiltet med, dengang der intet var. Hvis der er behov for oplysning på engelsk kan det hurtigt fikses med en QR-kode, teksten er parat.
Hvad en moderne støbning af lurer angår, er den ganske rigtigt udført 2013 af den danske bronzestøber Peter Jensen for norske penge, og han vil gerne gentage det, fortæller han i den dokumentar om støbningen som DR-TV udførte. Dokumentaren har siden ligget gemt i DR’s arkiv, men på min høflige opfordring er den nu at gense på danskkulturarv.dk! Så tak til Bille Thøgersen for inspiration til at få den opfordring af sted. Find udsendelsen ved på domænet danskkulturarv.dk f.eks at søge med ordet ’Brudevælte’!
I 2005 da Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune udgav bogen om de seks Brudevæltelurer, der 1797 var fundet i Lynge Sogn, nuv. Allerød Kommune, var det hidtil ikke lykkedes for nogen at eftergøre lurerne med samme teknik, som var anvendt 3000 år før. Dette lykkedes imidlertid 8 år efter i 2013 af den danske bronzestøber Peter Jensen efter bestilling af de norske musikere Gaute Vikdal og Jens Christian Kloster.
Efter først at have præsenteret dem hjemme i Norge, blev de nystøbte Brudevæltelurkopier præsenteret på dansk grund i Nationalmuseets forhal 8.november 2014.
Dokumentarfilmen om støbeprocessen er nu lagt op på
Når første efterlysning ikke gav resultat, må jeg forsøge igen:
Hvem kender til den store krukke designet af Ville Christensen, drejet af Albert Hansen 1942 på Lillerød Lervarefabrik? Meningen var, den skulle udstilles samme år på på Den Frie. Måske blev den dekoreret a la den krukke, som er gengivet i kataloget for udstillingen Landsforening for Dansk Kunsthaandværk?
.
Krukken omtales nærmere i bogen ‘Lillerød Lervarefabrik 1870’erne – 1960’.
.
Erindringer der videregives er en uendelig lille del af de samlede erindringer. Pludselig kommer de flyvende, Vi fortæller dem ikke videre. Pludselig er man et sted i sin barndom bag en dør ind til ‘skråben’, som vi kaldte skunken for. Her lå bøger, vaser og andet som ellers får plads i et kælderrum. Storebror Stig blev ingeniør, og den keramik han havde eksperimenteret med at lave glasur på, var havnet der. Hans lærer på Polyteknisk Læreanstalt Berg boede også i Lillerød. Det er længe siden. Bergs søn Rolf bliver i dag 75 står der i avisen, derfor sendes jeg på besøg i skråben. Den plet på gulvet skyldtes, at en af Stigs flasker med kemikalier havde lækket. Derfor var der også en plet på loftet i stuen nedenunder, som ikke lod sig fjerne, trods sølvpapir og andet overmalet, den kom igen.
Jeg forstår ikke den udbredte anonymitet, som åbenbart er accepteret i debat på nettet. Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser. Men det er ikke en debat på lige vilkår.
Ønsker du at være anonym i debatten, forklar mig så hvorfor. Forklaringen kommer ikke med på nettet.
Få besked på Twitter
Hvis du følger PerOlofDK på Twitter, får du besked når der er nyt på denne blog...
If hate is God
God hates you
Hate is a poison,
it kills you, your family,
your goal its self.
Hate creates hate,
makes hate your God.
If hate is God
God hates you.
democracy-handbook.org
Democracy-handbook.org is a free and simple, multilingual handbook for all who are interested in developing, maintaining, and spreading democracy.
Ja til sprog
– sproget øverst på dagsordenen i Danmark –
The Detective Collective
All music and lyrics composed by Bashu Naimi-Roy, with help from the collective, which includes Kian on drums, Zaman on guitar, and guest artists on guitar, vocals, etc.
