Posts Tagged ‘Besættelsen’

Danmark før 9. april 1940

juli 11, 2020

tidligere brugt illustration kan også passe her. Indlægget er skrevet 2015, men åbenbart ikke brugt.

Før 9. april 1940

Der er gode grunde til, at Danmark på baggrund af den nærmeste fortid blev medlemmer af NATO og stadig er det. Skal vi endelig fantasere, kunne vi have ønsket et forsvarssamarbejde før 1940, men det var ikke en mulighed, så derfor kan man ikke snakke om 30’ernes politik, som om der var en reel forsvarsmulighed dengang. Danmark var alene. Der var end ikke samarbejdsaftaler med hverken Norge eller Sverige.

Når der derfor tales om, hvad Danmark kunne have gjort for at forhindre eller i det mindste forsinke besættelsen af hensyn til Norges forsvar, er det en gratis omgang. Begivenhederne kunne naturligvis ikke have afspillet sig, som de gjorde, hvis den førte politik ikke havde været, som den var. Men det var en politik, som flertallet stod bag.

Det er vanskeligt at skrue tiden tilbage, men selvfølgeligt er det tilladt at overveje et andet scenarie end det, som blev resultatet af denne politik. Det har været en populær sportsgren lige siden, og ved hver mærkedag popper den op. Men der er da ingen grund til ikke at tro, at den valgte politik byggede på en overbevisning om, at en mere militaristisk politik ville få katastrofale følger for landet. Nu afspillede der sig noget andet. Jævnfør gode gamle normer var samarbejdspolitikken lidet ærefuld i modsætning til modstandsbevægelsen. Men nøgternt betragtet, så var det denne dobbelthed, som blev forudsætningen var vor overlevelse. Det blev resultatet af helt modsatrettede planer. Hvorfor er det kun destruktion som kan få navn af eksistenskamp?

Så hvis man vil overveje de positive resultater af en anden politik 1933-40, må man også inddrage mere detaljerede overvejelser af de mulige negative konsekvenser af en sådan politik. Hvor mange menneskeliv ville det have kostet i værste fald, hvilke bygninger, historiske mindesmærker, kunst osv ville vi i dag være foruden hvis og hvis. Det kan ingen vide, men om alle de andre øvrige hvis’er, som Jørgen Bro 4.5.2015i Frederiksborg Amts Avis er så overbevist om at kende svaret på, ved vi noget som helst. Jeg kan ikke se andet end, at det eneste, der begrunder den megen snak, er at få en behagelig baggrund at profilere sig selv på.

Interessant er Jørgen Bros forslag til hvordan konfrontationen ved grænsen burde være forløbet med ”en parlamentærgruppe, som nok skulle protestere over folkeretsbruddet, men i øvrigt tilsagde de tyske styrker den fornødne støtte til en gnidningsfri besættelse af landet, som det jo faktisk skete et par timer og 16 faldne senere.” At det ikke skete på den måde, som vel alle i dag synes måtte være den rimelige måde, fortæller os måske noget om den usikkerhed beslutningstagerne stod i. Måske var de rent uheld? Forslaget er ikke nyt, det kan læses i den mere eller mindre nazistiske Bent Holsteins bog fra 1941 ”Demokratiets vildfarelse. Dansk udenrigspolitik 1864 -1940”:

”Hvis vore Troppeafdelinger om Morgenen d. 9. April havde haft Ordre til at modtage Tyskerne passivt, men i behørig Orden, med Gevær ved Fod, fuldkommen forberedte og klare paa Situationen, saa vilde dette ikke alene have været i Overensstemmelse med Regeringens af den Egne forroste Militærpolitik, men det vilde ogsaa under de givne Forhold og Vilkaar fra den nationale Værdigheds Synspunkt have været uangribeligt. I Stedet for fik vi paa Grund af Regeringens intellektuelle og moralske Begrebforvirring en Række Scener af national Forsmædelse, der i det danske Folks Historie, Gud ske Lov ikke har sin Lige.”

Han mener som Anders Fogh Rasmussen og Jørgen Bro, at det var vanærende. Godt var det ikke, men hvem eller hvad der forhindrede, at beskeden nåede frem om at stoppe kampen, ved vi endnu ikke, og får det måske aldrig at vide. Hvorfor virkede den telefon ikke? Uheld er ikke nødvendigvis vanærende.

Dommens dag 1945

februar 26, 2020

Nogle af de omtalte bøger

Dommens dag 1945

Per Stig Møller:

Sommeren ’45

Fra overmod til mismod

2019

Hele artiklen som PDF

Maj 45 følges nærmest dag for dag, de følgende måneder mere og mere summarisk på grundlag af dels pressereferater, dels alle mulige andre kilder lige fra erindringer til egen hukommelsen. Per Stig Møller har den unikke position, at han har kendt indtil flere af de rollehavende personligt, han er forsker, han har været folketingsmedlem og minister, han har forudsætninger for at følge dette forløb som ingen senere forsker vil kunne påberåbe sig. Han har haft følgeskab af en dygtig researcher, men gennem hele bogen er man ikke i tvivl om, at det er Per Stig Møller, der skriver, der udvælger referater, der kommenterer. Mange kan sikkert uddrage en anden rød tråd fra perioden, men næppe nogen så fuldstændigt, som her er gjort. Det er et stativ, som de efterfølgende forskere må referere til.

Der er naturligvis ting jeg studser over. Diplomaten Peter Skov blev fyret af Scavenius, fordi han var uenig med den førte politik. Der refereres ganske kort til forløbet, men den bog, som Peter Skov er medforfatter af, hvor han med egne ord redegør for historien, kunne passende som mindstemål være med i litteraturlisten. P.Skov og Johannes Hohlenberg: ’Ansigtet bag masken. Hvad Den Parlamentariske Kommission ikke ville vide’. 1955.

I mange tilfælde kan Per Stig Møller selvfølgelig ikke kun holde sig til sommeren 45, men må hente oplysninger fra tiden både før og efter. Og der synes jeg han gør sig sagen for let, når han udelader Den Parlamentariske Kommission. Det nævnes dog, at den allerede sommeren 45 har taget sagen om forløbet af den 9. april op og frikendt alle de involverede. Hist og her er bemærkninger til kommissionen, som gør det klart, at han ironisk ser den som en kommission, hvis opgave var at frikende parlamentarikerne, de skulle jo selv træffe afgørelsen.

Men dermed var sagen jo ikke slut, og er for så vidt ikke slut endnu. At lukke sagen som om der i et og alt var tale om en konspirationsteori, at der forelå en forhåndsaftale om besættelsen, er for let. I det mindste må man da fortælle at debatten om konspirationsteorien forløb over mange år med mange faser. Hvis man tager ordet ’forræderi’ ud af sagen, blev det måske muligt at diskutere forløbet nøgternt. En central figur i den debat blev Jon Galster, hvis bog ’Den 9. april 1940 – en sande myte’ fra 1990 kan anvendes som katalog over sagen, og den skulle naturligvis være med i litteraturlisten og have en bemærkning med på vejen.

’Den skæve våbenfordeling’ mellem modstandsbevægelsen og militærets ventetropper får en eller to linjer, og det er måske nok – hvis ellers Erik Nørgaards bøger herom var at finde i litteraturlisten. Henvisningen til et interview med Ninka er da underligt, når der findes bøger om sagens afdækning. Erik Nørgaard: ’Generalens fald – forræderiet mod sabotørerne’. 1972/74.

Per-Olof Johansson

En anmeldelse i Berlingske

Vi profiterer af historien

marts 13, 2019

1939

(til dels en gentagelse fra i sommer) Anders Fogh Rasmussen : “Hvis resten af verden havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler have vundet krigen og Europa.” Let sagt – som om Danmark havde de samme ressourcer at stå imod med. Historien er noget misk mask, som ikke kan skrues tilbage. Havde nu Danmark forberedt sig bedre – så havde Hitler nok osv osv. Havde der været en Anders Fogh Rasmussen idag, hvis bomberne var faldet tæt nok? Vi profiterer alle dagligt af Danmarks dobbeltliv 40-45, men kan hygge os med at holde med modstandsbevægelsen. At Foghs synspunkter var naturlige under og mange år efter Besættelsen, forstår jeg. Har dog ikke hørt om, at Anders Fogh Rasmussen som statsminister gjorde en tøddel for at afdække kendsgerninger bag begivenhederne den 9. april 1940.
Han taler om samarbejspolitikken, som om den kan adskilles fra den politik, som gik forud for Besættelsen og som resulterede i at 9.april forløb, som den nu gjorde, som om alt var aftalt. Det var misbrug af historien, som egentlig ikke som sådan interesserede ham et hak, for så ville han så have sat en kommission på sagen!
Hvis man læser Joachim Joesten: Denmarks Day of Doom fra 1939, kan man forstå, hvis man ikke har gjort det før, at det der skete den 9. april 1940 var en helt logisk konsekvens af den politik, som var ført forud. Han forudså simpelthen, hvad der ville ske. Kun få men ikke befolkningen en masse reagerede med beskyldninger mod regeringen i starten. Heldigt at de gjorde det senere, men bestemt også heldigt, de ikke gjorde det før! Det er den dobbelthed vi må leve med. Værd at tænke på den 29.august, før man helt går over gevind af jubel over bruddet med regeringens politik.

Werner Best på tapetet igen igen

september 29, 2012
Forside: Werner Best: Den tyske politik i Danmark

Forside: Werner Best: Den tyske politik i Danmark

Det Kongelige Bibliotek & Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie står for udgivelsen af dette ti-bindsværk: Werner Best (1903-1989) som rummer hans korrespondance fra 1942 – 1945.

Det vidste jeg ikke var på vej, da jeg her i juni skrev en lille opsats om ‘Til Tyskland og Danmarks bedste’… med udgangspunkt i hans til dansk oversatte biografi. Jeg ventede måske, at den bog blev omtalt i foromtalen til brev-værket. Ikke i Politiken 25.09.2012, så måske kunne min opsats være inspirerende for nogen.

Werner Best: til Tyskland og Danmarks bedste  PDF-fil


%d bloggers like this: