Posts Tagged ‘bog’

Dansk-Svensk bogpræsentation i Malmø

december 11, 2012
Forside på særudgave 3/2012 af Ordet

Forside på særudgave 3/2012 af Ordet

Ordets særudgave 3/2012

Dansk-Svensk Forfatterselskab med sin 3. særudgave af  ordet i 2012, denne gang om bogreceptionen i Malmö 27.11.2012 med Karsten Bjarnholt, Per-Olof Johansson, Bo Lille, Søren Sørensen, Viggo Madsen (ved Helge Krarup) og Anne Marie Têtevide.

Her i bladreformat

Her i PDF-format

Det lettiske folks epos

september 6, 2012

Forside: Bjrønedræberen

Andrejs Pumpurs:

Bjørnedræberen. Det lettiske folks epos.

Gendigtet og kommenteret af Per Nielsen.

Forlaget Ravnerock 2012

351 sider

 Ved blot at have bogen i hånden:

Jeg vil her omtale en bog, jeg knapt nok er begyndt på – måske er den hurtigt læst, men for at læsningen skal give mening, skal den i dette tilfælde have god tid til at bundfælde sig. Og så lang tid kan jeg altså ikke vente på at nævne dens eksistens!

Dette må være Forlaget Ravnerocks vægtigste udgivelse hidtil – som jeg har hørt om. Første version udsendte Per Nielsen i 1991. Men jeg vidste det ikke. Nu har jeg kendt Per Nielsen i over ti år og alligevel har jeg aldrig hørt om det værk, han havde gang i. Jeg ville have talt vidt og bredt om opgaven. Det har kostet adskillige kræfter og helt åbenbart været en hjertesag for oversætteren. Nu er det her, og det kan ikke være andet end, at det bliver en gave til den danske litteratur, som enhver stor oversættelse er det.

Jeg har ingen forudsætninger for at skrive en anmeldelse. En anmeldelse – den er skrevet af en, som kender værket i forvejen, helst på originalsproget, og som derfor kan vurdere, hvordan opgaven er løst i forhold til dansk. Er der lagt til eller trukket fra. Hvis vi holder os til værket på originalsproget – så kan man sige, at Per Nielsen er den rette anmelder og allerede har løst denne opgave med sin fyldige kommentar og med de mange noter til forståelse af eposet. Vurderingen af oversættelsen må vi altså have andre til at tage sig af.

Et epos er et længere fortællende digt, gerne om et folks historie, folkets kamp for tilværelsen vævet sammen med gudeverdenen. Den romantiske forestilling var, at et epos var vokset op af folkedybet, uden egentlig ’forfatter’, en tanke der vel siden er blevet forladt, og som i hvert fald Andrejs Pumpurs (1841 -1902), Letland har sat sig ud over.

Det er en vidt udspundet historie om ’Bjørnedræberen’ med udgangspunkt i et folkeeventyr om en sådan person, avlet af et menneske og en bjørn, født af bjørnen og derfor med bjørneører og bjørnekræfter. Historien er fortalt mit absicht, ikke som ren underholdning. Med bagsidetekstens ord: ”Det er forfatteren Andrejs Pumpurs’ personlige manifest for en national lettisk selvopfattelse og hans forklaringsmodel for det lettiske folks historiske skæbne.”  Udkommet første gang 1888.

Jeg begynder altså ikke med at læse dén historie – jeg kaster mig over kommentardelen med forudsætningerne for værkets fremkomst, dets egen historie fra næsten forsvundet til op og ned i den lettiske bevidsthed til der, hvor vi er i dag, med værket som ’et pejlemærke i den nationale lettiske selvopfattelse’. Med andre ord må man have Letlands brogede historie med, hvilket i sig selv giver en god begrundelse for at læse ’Bjørnedræberen’ selv.

Jeg er spændt på læsningen. En vigtig tråd i historien er åbenbart kampen med de indtrængende kristne korsfarere, og selv om det ikke er den danske historie med flaget der faldt ned fra himlen ved kampen med hedningerne i 1219, så er sagen altså for en gangs skyld set fra de angrebnes side: ”Hvis din guds søn, denne Kristus / Tager sin brud med magt / Ville jeg ikke kunne elske ham./ Om jeg end var fri dertil.”

Noter og kommentarer optager vel de 200 sider, så er der 150 sider til de seks urimede ’sange’. Jeg er ikke helt klar til at begynde læsningen af selve værket, de tre lettiske eventyr, som afslutter bogen må først holde for. De synes at være en forudsætning for at forstå den væv, som Pumpurs sætter op for at samle trådene til sit mesterstykke. Per Nielsen har tidligere oversat nogle lettiske folkesange og her giver han altså et nyt bidrag til vor viden om den midterste af de tre baltiske stater, som vi nok er mange, der endnu ikke helt har opfattet vægten af. Barndommens forsyndelser: De fandt ikke vej til mit frimærkealbum.

Som PDF:  Per-Olof Johansson: Det lettiske folks epos

Per Nielsen udvalg af digte 1976 – 2001

Fodrejse ad tilgroede spor

maj 6, 2011

Forside Egon Clausen: Fodrejse ad tilgroede spor

Dette er titlen på Egon Clausens forrige bog: Fodrejse ad tilgroede spor. Den er fra 2010, nu har jeg købt og læst den. Den er som  hans bog ’Ildsjæle’ en rejse gennem Danmark med portrætter mere af mennesker end i og for sig af natur. Han har en forunderlig evne til at lade mennesker komme til orde, også dem han ikke er ganske enig med, og det gælder hvad enten de er levende eller døde. Bogens titel får det til at ringe af associationer, H.C.Andersens berømte fodrejse i København og Hamsuns ’ Paa gjengrodde stier’. Det er ikke nogen idylliserende skildring af et stykke Vestjylland, tvært i mod – skønt der er da også en sides utopisk fantasi, som de rette mennesker måske kunne anvende til at lægge nye spor ud til fremtiden.

Han aftegner de bevægelser, der er gået hen over landskabet i løbet af 100 år i et skifte mellem pessimisme og optimisme, som foreløbig er endt i en bølgedal som ’udkants-Danmark’. Læseren ser det for sig, at lignende vandringer kunne gøres over det ganske land, små bidder af landet, som nu er oppe, nu nede i forhold til den gennemsnitlige samfundsudvikling. Det kunne blive tørt, men når man som Egon Clausen forstår at tale med folk og få de forskelligste mennesker med i helfigur, må der være håb endnu!

Nu er jeg jævnaldrende med Egon Clausen, deler en opvækst i et Indremissionsk miljø med ham skønt her på Sjælland, forstår helt og fuldt, når han rejser tvivl om værdierne af genskabte miljøer som museer, jeg reagerer f.eks. negativt, når nogen foreslår, at den gamle spånkurvefabrik i Lillerød kunne være et museum, så det er ikke så mærkeligt, at jeg synes bogen er god. Hvad jeg kunne drømme om var, at der var yngre personer end os, der kunne se perspektivet fremad i de perspektiver bagud, som han ruller op. Hvad mener I?

Læseregler for hvermand i det 21.århundrede

april 12, 2011

Læsenisser deles om bogen foto poj

[Læs gerne dette som en protest mod tendensen til at opfatte bestsellerlistere som læsevejledninger – endog på bibliotekerne! Derfor disse]

Læseregler for hvermand

Af fem bøger læser du

  • 1 bestseller
  • 1 klassiker

De øvrige tre skal være ikke-bestsellere, hvoraf

  • 2 samtidige
  • 1 fra den nære fortid

Af alle fem skal

  • 1 være enten poesi- eller fagbog

GOD LÆSELYST!   …………….

K O P I  U D E N  K I L D E A N G I V E L S E helt okay!

Motto:

Hvis det kun er bestseller som tæller,

er du død, som en torsk uden gæller.


%d bloggers like this: