Posts Tagged ‘boganmeldelse’

Over 100 digtsamlinger udgivet 2012

januar 24, 2013

Billede

 Billedet: Nogle af de digte, vi ikke taler om….

Er det rigtigt: At der er udgivet over 100 digtsamlinger i 2012 i Danmark? Ja vel er det. Jeg regnede med, at der var mange, men så mange regnede jeg ikke med. Jeg henvendte mig på Allerød Bibliotek, hvor bibliotekar Henrik Hansen var så venlig at lave en opsamling. Listen indeholder langt flere udgivelser end de nævnte hundrede, men den skulle renses for oversættelser, genudgivelser, samlede digte, antologier. Desuden er der en del, som må vurderes enkeltvis for at man kan vide, om det er digte eller ej, sådanne er også valgt fra.

Den almindelige mening er jo, at der ikke læses mange digte, og de som læses, kun er af ’the usual suspects’. Med over hundrede udgivelser kan man da roligt konstatere, at det er en alt for begrænset melding.  Rigtigere er nok at sige, at det er få digtere, som læses af de mange, men der er mange digtere, som læses skønt kun af mindre kredse. Ville det ikke være rimeligt at forvente, at aviserne beskæftigede sig med dette, når de taler om ’årets bøger’? Det synes jeg, og derfor skrev jeg en kommentar til en artikel i Information en af bladets anmeldere Erik Skyum-Nielsen og sendte den til avisen til orientering. Den blev ikke bragt som læserindlæg, derfor skrev jeg et nyt indlæg, efter jeg havde lavet den undersøgelse, jeg i forrige indlæg havde forudsat, at avisen burde have iværksat. Det havde avisen ikke plads til, hverken i sidste uge eller denne, derfor kommer det her nedenfor. Sidste uge var det, som var vigtigere en tegning til ¾ side af Thorbjørn Egner til at illustrere en debat om ’Folk og Røvere i Kardemomme By’. Det sker jo, at noget er vigtigere end noget andet – i morgen ser vi så, hvad det er avisen finder vigtigere, end at der nærmest ubemærket er kommet over 100 digtsamlinger i 2012!

Det tidligere indlæg står her i bloggen

Ps: læsere af denne blog kan ikke undgå at bemærke, at jeg er part i sagen – selvfølgelig.

Poesiboom 2012

Per-Olof Johansson, Lillerød

Erik Skyum-Nielsen tager i BØGER 28.12.12, hvad han kalder en hastig overflyvning af dansk poesi 2012. Han finder her anledning til at nævne 8 digtsamlinger, hvoraf de to ikke er for det gode.

For en læser af BØGER kan en sådan status nok være af interesse – hvis den ikke er udtryk for den rene idiosynkrasi. For hvordan kan en af landets højest profilerede kritikere udfærdige en status, der slet ikke har øje for, at landet oplever et boom i poesiinteresse, som næppe før set. Et boom der kun sporadisk giver sig udslag i høje oplagstal i hierarkiets top, men som kan konstateres ved bredden og antallet af udgivelser – en bredde som Erik Skyum-Nielsen ikke vil kendes ved, og de øvrige kritikere vist heller ikke. Deres mål er åbenbart ikke så meget at informere om det område, de skal dække, som at profilere sig selv ved hjælp af det, de anser for kvalitetsmæssigt det bedste.

Tag dog for fanden stilling til, at der i 2012 udkom ikke under 100, måske en hel del flere, danske selvstændige digtudgivelser. Her i ikke indregnet oversættelser, genudgivelser, samlede digte, antologier. Det er det rene og skære vrøvl, at af disse er det kun værd at skænke de 8 opmærksomhed. Kom ned på jorden og indrøm, at mængden har været for overvældende til at være blevet vurderet.

Anmelderdeklaration mangler

april 27, 2012

Læserne

Hvis man engang var så naiv at tro, at det var anmelderne, som bestemte, hvad der skulle anmeldes, så kan besøg på Lars Bukdahls blog hurtigt få en ud af den misforståelse. Her raser han ud over, at det ikke blev ham, der fik lov at anmelde en og anden bog!

Det får mig til at indse, at vi mangler en anmelderdeklaration. For det kan vel ikke afvises, at anmeldere nu og da selv tager en bog op til anmeldelse?

Redaktionen kan spørge, hvad forskel det gør for mig som læser, om det er på den ene eller anden måde valget træffes.

Alle ved vi godt, at der udkommer flere bøger, end der kan blive anmeldt. Spørgsmålet for læseren er så, om det er et væsentlighedskriterium, der råder. Her kan anmelderen for mig at se være den rette overdommer, og ikke den generalist som redaktøren selvfølgelig må være for at kunne dække feltet ’bøger’. For redaktøren kan det være et væsentlighedskriterium, at dette er en bog, de øvrige medier vil omtale, så den skal også omtales her – for blot at give et eksempel på mulig misvisning. Lars Bukdahl har selv engang anført, at han først griber efter Gyldendals udgivelser i en bogstak til anmeldelse.

En dag består bogstakken måske ikke mere – det er links til e-bøger. Vil de blive anmeldt – eller først komme frem i lyset, når de er blevet ’storsælgere’? Har redaktionen overhovedet tid til at forfølge links, der tilsendes den? Lad os høre lidt mere om ’ugens udvælgelseskriterier’. Herunder om hvad der er udeladt og hvorfor!

[sendt til Informations tillæg BØGER, dog uden at få reaktion, bortset fra den indirekte i dagens artikel af  Karen Syberg: Det var bare ikke os to.]

Ejler Nyhavn: Pattedyr i mørket.

oktober 26, 2011

Forside af Ole Bundgard til Ejler Nyhavn: Pattedyr i mørket 2011

Novellerne fører os ind i meget forskellige verdener. Men fortælleren er vores guide, opdager man, selvom han nok har lidt forskellige kasketter på og kun nogle gange har en rolle i historien.

Selvom jeg har læst novellerne, er jeg ikke færdig med dem. Det er som et panoptikon, hvor man kan skyde lågen til side og igen kigge ind: Ja det var rigtig nok – de er der stadig og bevæger sig – landsbyboerne osv.

Der er et skær af realisme over historierne – men det er vist ren fiktion!

Dog så megen realisme, at jeg begynder at overveje, hvor i livet jeg i øvrigt har mødt noget lignende? Ikke at jeg kender den og den, som også osv – nej men det sted i livet, hvor hver af disse historier slutter. Vi kan have alle mulige planer, og det må dog være et mærkeligt liv, hvor det var planerne, som også bliver ”livet”. Hvor livet i næste øjeblik bevæger sig hen, afgøres ikke kun af  i gårs planer, selvom de indgår. Og hvor Ejler Nyhavns historie slutter, er der end ikke planer – det er måske øjeblikket før en plan nødvendigvis må dukke op – hun bliver stående eller vender om, går til højre eller venstre. Nogle bliver høje af at se alle mulighederne, andre deprimerede, og det, der her er tale om, er øjeblikket inden. Og så – hefter jeg mig forresten meget ved stemningen i historierne – hvordan gør han, for at opnå den?

Læs beskrivelsen af bogen på forfatterens hjemmeside

 http://ejlernyhavn.dk/2011/pattedyr-i-morket-ny-novellesamling-af-ejler-nyhavn/

Kan Ejler Nyhavn være hjemløs

juni 13, 2011

Forside til Ejler Nyhavn: SOFA ODE STROFER 2011

Ejler Hjemløs?

Ejler Nyhavn
SOFA ODE STROFER
Forlaget Armé
ISBN 978-87-991532-7-0
62 sider

(Denne artikel som pdf  let at udskrive.)

Per-Olof Johansson skriver 13-06-2011:

Digte skal læses uden kommentarer, men det er jo svært at komme i kontakt med en digtsamling, man aldrig har hørt om. Derfor skriver jeg her om mit indtryk. Bliver dit indtryk et andet, vil jeg ikke skændes med dig om det, skønt finde det interessant.

Sigfred Pedersen boede i et lille rødkalket husmandssted i Lillerød og kaldte det ’Hjertehuset’ eller noget lignende – ikke desto mindre erindres han mest for sin lovprisning af Nyhavn.
Hvis vi bor i vort navn er der ikke nogen uoverensstemmelse mellem de to steder og Sigfred Pedersens navn. Kan man imidlertid hedde Ejler Nyhavn og skrive hjemløshedsdigte?  Jeg håber, at der straks ved denne melding er rykket ham en forening på Nyhavn til undsætning for at sikre ham en æresbolig på en med udsigt til havnen!

Titlen forstår jeg først ikke, og vist heller ikke ganske efter læsningen. Jeg holder mig til bagsideteksten – ” – Ejler Nyhavns lyriske Winterreise gennem et indre og hærget Tyskland, hvor ord gælder for meget.” Heines ’Vinterrejse’ har jeg nemlig engang læst. Skønt – hvad jeg husker er nok rejsen isprængt hentydninger til mig ukendte ting og sager og begivenheder – men det var vel den omvendte bevægelse af  ’Sofa ode strofer’ – for det var en (kortvarig) hjemvenden til Tyskland fra eksil i Paris.
Afsnitsoverskrifterne siger måske så resten:
Husløshedshymner
Hjemløsoder
Turistik-suite.

Man kan være langt fra hjemmet uden at føle sig hjemløs. Men det frygtelige ved fysisk faktisk hjemløshed er, at den smitter til en indre hjemløshed – og det er hvad jeg opfatter som samlingens overordnede tema – kampen mod denne smitte. Det er vel her ’sofa’ kommer ind – ikke at sove i egen seng, men låne en sofa et sted hos gode mennesker.

Jeg begyndte læsningen med en helt forkert forventning. Jeg forventede at samlingens ankerpunkt var digte som dette:

JEGSUS ORDSET

Jegsus i tanken om de sidste timer
er igen, og derefter helt kompasnål;
uset kor af indtryk, følt i et øre.
SE, hvilket men!

Finurligheder er nok med, dog langt mere skjult, ligger mere i billederne end i skæve ord – skønt nok i ordvalget. Lige med det samme tænker man ikke over det, det kommer så naturligt:
’der er dage på vej, gaderne ser dem gå’.

Nomade og hjemløs er ikke det samme, og det skrivende jeg føler sig hjemløs. Digtene gennemløber en hel del opholdssteder, må man tro. Det er nøgterne iagttagelser og overvejelser om livet under hjemløshedens vilkår. Det er et ’trods alt’, ingen opgiven, men verden bliver alt for stor, når du er uden hjem.
Måske er der 45 sider med digte – tænk dog hvor stort det kan folde sig ud – som teltet jeg husker fra 1001 nats eventyr med prins Achmet og feen Paribanu – det kunne være i hånden, og foldet ud kan det rumme alle de indbudte – det kunne den hjemløse vel nok have brug for!
Med titlerne vender vi blikket ud ad til stederne – mens digtet er på jagt efter den faste grund, som er ganske uafhængigt af tid og sted. Her kommer læseren ind – det er mig – jeg behøver ikke at være i Tübingen for at være med -.

Som sagt, ingen dansk kan vel tænke ’Ejler Nyhavn’ hjemløs – navnet er stedet, hjemmet – men sådan er det altså ikke. Alle der vil vide det, ved det er et pseudonym – her giver pseudonymet ordet til manden bag, tror jeg.
Det faste ankerpunkt er natten, Karlsvognen, universet – hjemmet vi trods alt er fælles om, og som kun døden river os ud af:

Der er en vej til-
bage, den hedder frem.

Et citat må der til (s.32):

LIVET EN DRØM AT GÅ

Havet,
stedet her, men uden
nødvendighed, hofter, lysindtryk,
øjne på sned og hår:

bølgers susen og solen
må erstattes af
rytmen hér.

Er den der som drøm, som
rytmiske syn, og er øjet lukket,
da er livet en drøm at gå!

Hjemløshedsoderne er måske sværest at relatere til afsnittets titel – var det ikke for den, ville man måske slet ikke lægge hjemløsheden ned over dem? Desto vigtigere at bemærke er den derfor!
Måske fordi som i sidste digt (s. 58)
 
’endnu kan velbevarede hemmeligheder
træffes i frossen tilstand’.

Links:
http://www.ejlernyhavn.dk

http://www.arme.dk

Fodrejse ad tilgroede spor

maj 6, 2011

Forside Egon Clausen: Fodrejse ad tilgroede spor

Dette er titlen på Egon Clausens forrige bog: Fodrejse ad tilgroede spor. Den er fra 2010, nu har jeg købt og læst den. Den er som  hans bog ’Ildsjæle’ en rejse gennem Danmark med portrætter mere af mennesker end i og for sig af natur. Han har en forunderlig evne til at lade mennesker komme til orde, også dem han ikke er ganske enig med, og det gælder hvad enten de er levende eller døde. Bogens titel får det til at ringe af associationer, H.C.Andersens berømte fodrejse i København og Hamsuns ’ Paa gjengrodde stier’. Det er ikke nogen idylliserende skildring af et stykke Vestjylland, tvært i mod – skønt der er da også en sides utopisk fantasi, som de rette mennesker måske kunne anvende til at lægge nye spor ud til fremtiden.

Han aftegner de bevægelser, der er gået hen over landskabet i løbet af 100 år i et skifte mellem pessimisme og optimisme, som foreløbig er endt i en bølgedal som ’udkants-Danmark’. Læseren ser det for sig, at lignende vandringer kunne gøres over det ganske land, små bidder af landet, som nu er oppe, nu nede i forhold til den gennemsnitlige samfundsudvikling. Det kunne blive tørt, men når man som Egon Clausen forstår at tale med folk og få de forskelligste mennesker med i helfigur, må der være håb endnu!

Nu er jeg jævnaldrende med Egon Clausen, deler en opvækst i et Indremissionsk miljø med ham skønt her på Sjælland, forstår helt og fuldt, når han rejser tvivl om værdierne af genskabte miljøer som museer, jeg reagerer f.eks. negativt, når nogen foreslår, at den gamle spånkurvefabrik i Lillerød kunne være et museum, så det er ikke så mærkeligt, at jeg synes bogen er god. Hvad jeg kunne drømme om var, at der var yngre personer end os, der kunne se perspektivet fremad i de perspektiver bagud, som han ruller op. Hvad mener I?

Kun støvle med fod var tilbage

april 13, 2011
Forside til Carlo Nicolodi: Fra Karlis til Carlo

Forside til Carlo Nicolodi: Fra Karlis til Carlo

Af  Per-Olof Johansson

Samme indlæg som PDF

Carlo Nicolodi:
Fra Karlis til Carlo. Erindringernes tid.
Forlaget Ravnerock  2011.
96 sider, kr. 150,-

Boghandlerne har butikken fyldt med kendissernes erindringer. Vi kender i forvejen deres historie i store træk, vi har fulgt dem i interviews i aviser og blade, hørt dem i radio, set dem på TV.
Carlo Nicolodi kender vi ikke, men han har en vigtig historie at fortælle os langt fra kendisland.
Man siger, at alle kan skrive en bog, nemlig bogen om deres eget liv. Det er muligvis rigtigt, og i hvert fald er det vigtigt for os alle at fortælle videre i et eller andet omfang, bliver det så kun for familien.
Men først og fremmest kan en nedskrivning have betydning for os selv – og det er Nicolodis udgangspunkt efter en blodprop.
Så er de blot heldigt for os, at det er blevet til en beretning af almen interesse. Han fødes i Italien 1940 af en lettisk mor og med italiensk far. Faderen ender i koncentrationslejr, men overlever, moderen og han selv kommer under krigen til  Letland, hvor han bor i den tidligste barndom for så sammen mor at vende tilbage til Italien i 1953. Bogens titel afspejler denne rejse – for Karlis hedder han i Letland og Carlo i Italien.
For mig betyder det under læsningen en del, at vi er næsten jævnaldrende. Kontrasten til min egen opvækst er så slående. Ja vi voksede op under krigen, men i Danmark var krigen for de fleste børn nærmest kun en stemning uden de store konsekvenser. For Karlis var det krig med næsten uforståelige konsekvenser. Og alligevel er barndom barndom, børnene pansrer sig, så han bagefter næsten ikke kan forstå det. Han kalder det ”sin sorgløse barndom”! Og det skønt:” Jeg kan huske at min mor sagde: Det vigtigste er, at vi stadig er i live. Det betyder ikke så meget, at huset ligger i ruiner.”
Sammen med sin bedstemor går han i skoven for at plukke bær – hvad han ikke bryder sig om. På vejen taler de med en bonde, som pløjer. Lidt efter må de kaste sig på jorden ved en kraftig eksplosion og de vender hjem ad. Da de passerer stedet, hvor de mødte bonden er kun hans støvle med fod tilbage af ham. ”Min dag var reddet! Jeg kunne stadig nå at foretage mig noget mere interessant sammen med mine venner. Man kan sige at døden var blevet en naturlig del af dagligdagen, nærmest ligesom gøgens kukken i skoven. Der skulle gå mange år, før folk igen vænnede sig til freden og en tilværelse, hvor en mere human opfattelse af livet var normen.”

Oversætterne Natalie og Per Nielsen har tilføjet forklarende noter om steder og begivenheder, men læsningen af Carlos erindrede episoder stryger sådan af sted, at man knapt får tid til den slags – man må straks videre: Hvad skete der så?
Skulle læseren få lyst til nærmere studie den baltiske nabo Letland er den forsynet med længere litteraturliste.

**********************

Startsted for nye tanker om økonomi

marts 17, 2011
Forside: Erik Christensen: Borger i tre verdner

Forside: Erik Christensen: Borger i tre verdener

Erik Christensen: Borger i tre verdener. 144 sider, ISBN: 9788776745455 Syddansk Universitet / Syddansk Universitetsforlag. Kr. 148,00

Jeg er ikke økonom, jeg kan ikke anmelde denne bog som økonom. Men jeg kan læse, at her tages udgangspunkt et andet sted i samfundsdebatten, end der hvor vi lever nu. Her fremmanes en anden verden som en realistisk mulighed, og det bør vi tale om. Måske ikke for at bruge ’modellen’ i og for sig, men bruge den til at forholde os friere til den tankegang, som nu styrer debatten. Erik Christensen tilbyder med sin udgivelse en mulighed for at tænke anderledes. Dagens politiske debat tager i uhyggelig grad udgangspunkt i konkrete sager, som om det økonomiske system er uforanderligt og kun et spørgsmål om højre eller venstre om.

Læs oplæg til debat af bogens nødvendighed her.

[ At udskrive pdf-filer: smart at udskrive ‘som hefte’ 4 A4 sider bliver til et ark ved at printe på begge sider.]

I dag vil ingen mere tale om folkeminder

februar 24, 2011

Hverdag - c per-olof.dk

Kronik Frederiksborg Amts Avis 3.5.1983

[overvejelser om folkeminder med udgangspunkt i Birgitte Rørbye: Folkloristiske
Horisonter. På vej til en kritisk teori om de folkelige erfaringsverdener (1982)]

Først er der tiden til livet – og så kommer tiden til eftertanken og videnskaben –
som kan medvirke til at bane vejen for fremtiden.
Om vejen fremad kan man tro, at der er frit valg men selv videnskabens forudsætninger er levende mennesker i en given tid, og derfor tager valget en retning som først andre – bagefter – kan overskue og forstå.
Da ideen opstod om at indsamle folkets minder om sig selv, sådan som de generation efter generation var blevet formidlet i det lille samfund, var det for at føre denne formidling videre ind i en tid, der afgørende brød med årtusindgamle formidlingstraditioner. At man siden indså, at minderne ikke indholdsmæssigt var konstante, men udsatte for omformning og tilpasning osv, ændrer intet ved indsamlingsmålet: tvært imod, for alt det skriftlige materiale, som kaldes folkeminder, har i hvert fald selv den konstans, som man fra først af troede var folkemindernes natur. I dag vil ingen mere tale om folkeminder. 
Læs videre   http://per-olof.dk/birrorby.pdf

Evald Tang Kristensen

februar 16, 2011

Introduktion til en hel menneskealder
KRONIK, Frederiksborg Amts Avis 10. juni 1982.

Februar 2011: I anledning af at Dansk Folkemindesamling og Det Kongelige Bibliotek har åbnet et nyt site ’Kildevæld – strømme af viser og historier’ http://www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/kildevaeld/ bidrager jeg med en gammel anmeldelse af Joan Rockwells bog om Evald Tang Kristensen. Overskriften er avisens – min egen var ”Folkekultur – for folket eller for eliten og udlandet?”

– Når Søren Kierkegaard kan udstykkes i folke- og billig-udgaver, burde det ikke være nogen kunst at sælge Tang Kristensen, ikke et hjem, ikke en bogreol burde mangle ham, siger skoleassistenten Per-Olof Johansson, Lillerød i denne kronik om folkemindeforskeren, hvis værk nu genudgives, ligesom der er udsendt en bog om ham på engelsk.
– Hvorfor findes han ikke i folkelige udgaver? spørger kronikøren – Meningen overhovedet at drive folkekultur-forskning må være at bidrage til vor selvforståelse.

Læs kronikken her…

Bruger anledningen til at gøre opmærksompå gruppen Folk og kultur i Facebook.  Det er en communityside – for at give plads til os, der gerne vil hænge på interessen for det, der i gamle dage skjulte sig under navnet ‘folkeminder’, men som i dag også omfang samtidshistoriens dagligliv. Her kan man hente og anbring relevante links, ideer, synspunkter, billeder.


%d bloggers like this: