Posts Tagged ‘Bonde-Practica’

Formidling af det oversete

oktober 7, 2014
..det oversete Per-Olof har taget sig af..

..det oversete Per-Olof har taget sig af..

Se og udskriv: Formidling af det oversete – en detail og med links – som PDF .

Intro:

Af et dagbogsnotat ser jeg, at jeg tidligt kom ind på tanken at gøre op med konventionelle sandheder. Set bagud kan jeg så se, at det har været en vigtig del af min skriftlige virksomhed, forstået som et forsøg på at formidle noget overset. Det er ved denne alder, man kan trække den røde tråd helt tydeligt op, så andre måske også kan få øje på den.
Hvis jeg lægger vægten på mine digte, er det nok ikke så enkelt at argumentere for, at det hos mig skulle være foregået på anden vis, end hos andre. Det er da en vinkel som er meget almindelig i digtningens verden. Så det er anden aktivitet, jeg tænker på.
Jeg kunne naturligvis brede mig vældigt over hvert emne, det er jo, hvad jeg har gjort andre steder, som det fremgår af linkene. Her efterstræber jeg en sammenfatning. Den føles nødvendig, fordi der er så langt imellem de enkelte områder, at man kunne overse, at fra min side har beskæftigelse med dem været drevet af samme trang.

Emner:

Spånkurve

Bonde-Practica

Kommunernes Landsforening

Høvding Seattle

Brudevæltelurerne

Allerød

ASK Tidsskrift for Dansk Folkekultur

Se og udskriv: Formidling af det oversete – en detail og med links – som PDF .

Reklamer

Anna Ancher: Læsende gammel kone

september 22, 2011

Hvis du en dag falder over min udgivelse af  Bonde-Practica,

Opslag i kommentarbindet til Bonde-Practica 1975

 har jeg i kommentarbindet s.74  gengivet Anna Anchers radering af den læsende kone – Jeg mindes, at jeg meget pænt spurgte om lov til at gengive raderingen, en tilladelse jeg så fik af Ole Wivel, som vel var formand for Anchers Fond  dengang.

Sjovt at den også findes som xylografi gengivet i Gunnar Knudsen: ‘Dansk Bondeliv i forrige århundrede’ s. 97 1975/1987.  Efter signaturen skåret af F.Henriksen 1882,  uden at nævne Anna Ancher, som det dog helt tydeligt er. I Karl Madsen: ‘Skagens Malere og Skagens Museum’ er tegningen gengivet s.48. Vedr. xylografiet er der desværre ikke angivet nogen kilde, originalmål ej heller opgivet. Raderingen opgives at være fra 1896, men om xylografiet står der, at det er fra 1882 – så hvis det er sandt, er det vel tegningen, der har ligget til grund for den senere radering. Jeg tror Madsens gengivelse er en fotografisk gengivelse, ganske små ting adskiller den fra xylografiet synes jeg.  Anna Ancher har jo også malet dette motiv – i hvert står det som nr. 5 i ’Illustreret Katalog over Kunstudstillingen på Charlottenborg’ 1882 – men er desværre ikke gengivet der. Hvde det været tilfældet, ville vi have vidst  at det var som de andre :“træsnit efter kunstnernes originaltegninger”. Men den xylografiske gengivelse kan jo være brugt i ‘Ude og Hjemme’ 1882, som jeg desværre ikke har fra den årgang! Hm Hm – jeg synes jeg kan se det for mig.

Jeg brugte raderingen til at illustrere, hvad man kan tro er en kone som f.eks. læser Bonde Practica. Jeg kendte ikke Karl Madsens bog på det tidspunkt – ellers ville jeg have citeret ham: ”Mange af hendes Billeder var trods – eller maaske netop ved – deres store Enkelhed i Motivvalgtet af en egen næsten storstilet Virkning. Saaledes det Billede, hvor den gamle Lene som hun har gengivet i flere udmærkede Studier, studerer en Bog med en Iver, som om den aabenbarede silyllinske Spaadomme.”  Sjovt nok at i Sverige er der netop en forbindelse med den gamle folkebog med Sibyllæ spådomme og Bonde-Practicaen.

Om tegningen skriverKarl Madsen, at den er deponeret fra Kunstforeningen i Skagens Museum. Så der er den vel stadigvæk. Men hvor er maleriet? I de gamle fortegnelser om Skagens Museum kan jeg i hvert fald ikke se det – er det blandt de ikke udstillede malerier, som Skagens Museum nu har fået kendskab til?

Som før påpeget – kunne der blive en god udstilling af grafiske repræsentationer af Skagen-kunst, hvor i blandt dette kunne være en detalje.

27.9.2015: I Elisabeth Fabritius, Anna Anchers pasteller fra 2008 får jeg lidt flere oplysninger: Dels er maleriet med gamle Lene gengivet side 82 (eng.version), ejer ukendt, dels er der en pastel gengivet med delvist samme motiv på side 20. Her står dog, at ætsningen er fra 1898, hvor jeg har skrevet 1896, et årstal jeg fik fra Jørgen Styhr: Dansk Grafik 1800-1910 s. 218.

Tolv juledages himmerige

januar 6, 2010

Hellige tre konger. Vævning af Arne Bernhard Johansson 1986. Photo ©per-olof.dk

“Tolv juledages himmerige” er titlen på min  kronik  i dagens Frederiksborg  Amts Avis, hvor jeg laver en oversigt over de traditioner, der knytter sig til begrebet  “de tolv juledage” – fra kristeligt, til julelege og vejrvarsler….

11. januar 2010: Nu på netttet  via Bonde-Practica

Fra blok-bog til blog-bog

februar 10, 2009
 
Gammel vignet -

Jeg har lavet en ny blog http://bondepractica.wordpress.com hvor jeg ca.  mandag hver uge vil sætte et nyt indlæg med dryp fra Bonde-Practica. Jeg fik ideen igår og syntes det var ulogisk at starte med uge 7, så derfor står der allerede for de syv første uger, plus at jeg har anbragt en introducerende artikel, under ovennænte titel.

I skrivende stund finder jeg så en blogger, som har kaldt sin blog ‘Blokbogen’ også med reference til de gamle blok-bøger – det er da skægt. Nå, det lader ikke til at han er blevet fanget ind af mediet i særlig høj grad, som visse andre!

Året 2008 og dagen i dag

december 20, 2008
Fugle, hav, fisk eller?

Fugle, hav, fisk eller?

Vi bruger årskifet til repetere hvad væsentlig der er at pege på. Først kommer manglerne – dem springer jeg over i dag!
Jeg vil bruge lejligheden til at pege på ting jeg har placeret her på nettet som jeg håber kan betyde noget næste år også:

Syttens digte
Den allernyeste vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica

– men der er jo meget andet, så jeg opgiver det for idag.

Dagens aha! var da jeg læste i K.E.Løgstrups bog Kunst og Etik, s.53 i afsnittet om blufærdighed og kønsdrift.
Han skriver:”Ansigt og hænder kan derimod overhovedet ikke være nøgne og kan derfor ikke blottes, thi i dem udtrykker mennesket sig som et selv.”  En mærkelig sætning i en tid med debat om slør til kvinder. Man kan være enig med ham – men ved, at nogen ikke er. Man kan iøvrigt tro, man er blufærdig, og tro på, at det er derfor man gemmer sig bag sløret. Men nogen som kaster sløret vil opdage, at det ikke var deres egen blufærdighed, men ‘miljøets’. For os der ikke bære slør kan det være en nøgen tur på stranden, der formidler den opdagelse. At tildækingen fortsættes er for ikke at krænke andres blufærdighed og slet ikke på egne vegne.

Men hvornår udtaler man sig selv med samme sikkerhed som Løgstrup – og blot må ses som person med en begrænset horisont?

At finde en Bonde-Practica

november 14, 2008

Her finder du vej  (klik!)

Forsideillustration til Allernyeste vejledning for den heldige finder af en bonde-Practica'

Forsideillustration til Allernyeste vejledning for den heldige finder af en bonde-Practica

 …….til ‘Allernyeste vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica eller Annoteret Bibliografi’ af Per-Olof Johansson.

Et skrift der næppe kunne finde vej uden adgang til Internet, lidt for specielt til at blive trykt med nu med adgang for the happy few, der udover forfatteren selv har denne mærkelig interesse for gamle skrifter, andre smed på møddingen….

Hyrdekalender i Weekendavisen

maj 9, 2008

Weekendavisen BØGER 9. maj 2008

At interessere sig for en såkaldt ‘hyrdekalender’ fra 1400-tallet er naturligvis en noget speciel ting, sjovt derfor at se bogen omtalt med enthusiasme i Weekendavsiens tillæg BØGER i dag på grund af en sjov fundhistorie. Vil man vide lidt mere om den interessant bog og dens relation til danmark kan man læse min note her om i NORDNYTT, Nordisk Tidsskrift for etnologi og folkloristik 84/2002.

 

Breugels jægere en vinterdag

februar 12, 2008

Per-Olof på isen på Slotssøen 1997. Foto: mp

Til Peter Englunds blog, kommentarer foranlediget af hans artikel i Dagens Nyheter 10.februar om Bruegel den Ældres billede med jægerne, der vender hjem og ser ud over søerne dybt nede:
I stedet for at finde en bog frem med billedet, går jeg på nettet og finder http://www.ibiblio.org/wm.Bemærk at billedet der beskåret til venstre!Dette er også tilfældet med gengivelsen på Wikipedia! Uha! Jeg måtte have fat i en bog alligevel!
Jeg er meget lidt af en globetrotter, men tilfældet vil, at jeg har stået overfor billedet på Wiens Kunsthistorische Museum. Museumsrummet gjorde et stort indtryk, som tager noget fra erindringen om billedet, men det var en stor dag, da vi stod der!Jeg har deres mammutkatalog endnu, med alle billederne. Sært nok er gengivelsen også der beskåret, skønt ikke meget, men dog nok til at et træ er forsvundet! Træet er med i Eduard Michel: Bruegel, Paris 1931, pl. 21. Jeg ser ikke alle de 5.400 steder Google henviser mig til men jeg når da en del: INGEN af dem jeg finder, har træet til venstre med fuldstændigt, sådan som det ses hos Michel. Sært.

Der findes et billede af Rip, Rap og Rup med slæder på vej på en skulketur fra skolen, der må hentes frem som reference!
Et billede fra Pufendorf melder sig også, her kort før 350’års – fejring? – af freden i Roskilde. Den 5. marts 1658 forlod kung Carl x Gustaf Frederiksborg Slot efter fredsslutningsbanketten. Det har Erik Dahlberg tegnet/stukket af le Pautre til Samuel Pufendorfs værk om Carl X Gustavs bedrifter fra 1696:
Mens der høje herrer er optaget er afskeden og publikum hænger i træerne, er der trafik på slotssøen. Der skøjtes. rides, køres i kane, måske fiskes der et enkelt sted. På Breugels billede skøjtes på søen i baggrunden. I forgrunden ser det ud som om der fiskes. Mindes en vinter, vist 1997 hvor slotssøen frøs til og vi alle sammen strømmede derned, for at prøve at gå på isen og gå under buerne fra møntbroen. Stikket af slotssøen er sort/hvid og så er sneen noget helt selvfølgeligt, selvom det også kan være barfrost. Man har tegninger af Breugel, en snetegning ville være et godt apropos, men ingen er gengivet hos ovennævnte Michel.

Noget som måske er det sværeste at få et rigtigt begreb om, det er, i hvilken grad billeder opfattedes symbolsk, sindbilledligt fremfor ‘fotografisk’ dengang. Så sneen har nok sit at betyde. At der ikke er røg af alle skorstene behøver måske ikke betyde, at der ikke var røg ‘i virkeligheden’.Og hvor har man titlerne fra? Er det sikkert, at der ikke med de seks billeder er tale om en halveret månedsbilledeserie?
For hvad er det med de seks årstider? Jeg har brugt megen tid på månedsbilleder og årstider, men på nettet er det blot en tegneserie, der dukker op med de seks årstider. Samerne opererer med otte årstider, har jeg hørt. Har hørt om opdeling af menneskenes aldre i seks afsnit men kan ikke lige komme i tanker om seks årstider knyttet dertil, selvom det vel ville være naturligt set fra vinklen ‘fødsel, vækst til død’.

23.2.08: Stadig ikke sne! Jeg har mailet med Wiens Kunsthistorische Museum, og fra deres synspunkt er der åbenbart ikke problem med forkerte gengivelser af billedet -de har ikke copyright på fotografierne af maleriet, siger de. men de tillader vel ikke hvem som helst at fotografere? Hm…

‘Bog om julen’-hjælp

december 21, 2007

Illustreret Tidende  29.12.1867 - klik for stor gengivelse 

Hvis man ikke går op i kilder til billeder og kvaliteten af billeder – så spring bare over denne tekst.
Dog ikke hvis du har planer om at skrive en bog om julen!
Jeg har lige et par input til forfattere af bøger om julen. I forvejen foreligger der et bjerg af bøger om emnet, men hver eller hver anden jul kommer nye til. De gamle bliver ‘gamle’, og det varer adskillige år, før end de selv bliver en del af traditionen.
For at kunne skrive bogen om julen, er alle de gamle bøger om julen en nødvendighed. Og bjerget er så stort, at det er der ingen som helt kan overskue, når man også skal have overskud til at komme noget nyt på.
Jeg er ikke juleforsker, så min viden om emnet er særdeles begrænset. Alligevel må man nok sige, at min interesse i julebøgerne overstiger sikkert gennemsnittets, fordi jeg selv har udsendt en bog, der tager udgangspunkt i julen, nemlig en genudgivelse af den gamle bog “Bonde-Practica eller Veyr-Bog*. Derfor ser jeg altid efter – hvor forfatteren omtaler denne bog og hvordan. Sjældent anføres kilden til citater, som gerne er gengivelser af billeder, tit går referencen alene til den del af udgivelsen, som er facsimilen af den gamle udgave fra 1744, ja eller også som om det er direkte til den gamle udgave! Der er et hav af udgaver af Bonde-Practica, så er det jo morsomt at alle lige skulle vælge 1744. Men valget er i og for sig ok, for gengivelserne af billederne og bogens sider overhovedet er perfekte.
En dag slår jeg så hos boghandleren ned på en af de nye julebogsudgivelser: Benno Blæsild: Julens traditioner. Jeg har lige set forfatteren optræde i tv i udsendelsen “Hvad er det værd”. Han var sympatisk engageret i de ting, han blev præsenteret for og hvis historie og pris, han skulle vurdere. I forbigående fik han en ok relevant anledning til at præsentere sin bog. Bladringen fører mig til en side fra Bonde-Practica, netop den side som også findes i den julebog jeg netop har købt på nedsættelse i Kvickly, og det er da også den bog , der henvises til som kilden! Denne ‘kilde’ er for så vidt det stykke grundigere at henvise til ‘Bonde-Practica 1744’.
Formentlig er det min udgivelse, der er tale om – men ok, svært at bevise. Men det lille stykke kunne  Benno Blæsild godt være gået også i sin bog. Så det skal opfordringen lyde på: Kilden er det sted, hvor illustrationen forekommer, altså ‘Bonde-Practica 1774’ og ikke det sted, hvor illustrationen iøvrigt er blevet brugt! Som læser er jeg måske helt ligeglad – og kan gerne være kildehenvisning foruden. Kildehenvisninger er af hensyn til den læser, som vil læse mere, og så  er det ikke en mellemstation, der skal henvises til.
Blæsild bringer også en meget kendt illustration fra Illustreret Tidende: “Høibro Plads paa Juleaften. Tegnet af B.Olsen”. Den er meget grimt gengivet og kilden angives at være en bog af Iørn Piø. Grunden til at illustrationen går i sort er sikkert denne genbrug. Kilden, som ikke nævnes, er selvfølgelig Illustreret Tidende og datoen er 29.12.1867. Jeg har den som udklip fra et molesteret nummer af bladet. Jeg har selv en gang bragt den som illustration i ASK- Tidsskrift for Dansk Folkekultur nr. 5, 1986, s. 18-19. Her er den lidt forstørret og lidt for ‘hårdt’ gengivet, men dog gengivet efter originalen. Hvis man reproducerer efter den, vil man gå glip af skraveringen i frakken på den uniformerede og i tøjet hos drengen th.. Man bør vælge originalen som udgangspunkt for en gengivelse.
Som regel bliver det jo den slags kritik, man er henvist til at holde for sig selv. Jeg tænkte imidlertid, at det er jo ikke den sidste bog om julen, som er skrevet, og så kunne dette måske være en påmindelse i rette tid for nogen. Forresten ser Blæsilds bog spændende ud med en masse gode fotografier af juletræspyntninger, så den vil jeg gå mere op i en anden dag!

Jeg slutter af med min billedtekst fra ASK 5/1986:

 Højbroplads i København på juleaften. Tegnet af B. Olsen. Illustreret Tidende den 29. december 1867. En ofte gengivet tegning som akkompagnement til snak om den gode gamle jul og de gode gamle dage. Tegneren er Bernhard Olsen, som blev drivkraften bag Dansk Folkemuseum og Frilandsmuseet. På det tidspunkt, hvor denne tegning udførtes, var han både direktør for Tivoli og tegner for Illustreret Tidende. Hans mangesidede indsats er skildret i Holger Rasmussen: Bernhard Olsen, Virke og Værker, Kbh. 1979. Måske er idyllen ikke tegnerens ansvar, men den sammenhæng hvori vi almindeligvis anvender den. Den glade sælger-jul er en del af virkeligheden, nu som før. Det håb, som julen skal minde om, har sin baggrund i samtidens mørke sider.

Disse mørke sider omtales derefter nærmere i artiklen: Den indirekte anklage, som er en gengivelse af en bognanmeldelse fra Illustreret Tidende 1868 af bogen “Om de fattiges Vilkaar på Christianshavn”: “Den giver kun en gribende Skildring af Tilstanden, medens den dog ved at gøre det, leverer det mest uforkastelige Beviis for Reformens bydende Nødvendighed, som endnu er meddelt af Nogen.”

22-12-07. Diverse småfejl rettet – tænk at man kan det i en afleveret tekst!
 


%d bloggers like this: