Posts Tagged ‘Dag til Dag’

Sort kat over vejen –

december 5, 2018
IMG_20181117_072507_369

En kat, jeg tegnede…

En ældre tekst som jeg finder, har samme aktualitet, som da den blev skrevet 2005!
Vi passerer en sort kat, den går over vejen bag os. Selvom den var kommet foran os, kunne man med sikkerhed sige, siger han, at det ikke er den sorte kats skyld, – da den jo først kom efter han blev erklæret syg. Men den sorte kat får ham til at tænke. Og da han har så svært ved at sætte ord på papiret, vil han bruge mig. Det er det folk siger når de lykkeligt er undsluppet stor fare, ulykker eller sygdom eller hvad det nu kan være, siger han. Du ved den kræftsyge som fortæller at uden grøn te, konens opofrende indstilling og hans egen stædighed, var han ikke blevet rask. Er det ikke at fælde en hård dom over dem, der ikke bliver raske? Tænk alle de tusind faktorer som indgår og som kunne have standset ham helt uanset hans jernvilje og familiens backup? De døde kan jo ikke fortælle os, hvilken storartet indsats de selv, lægevidenskaben og familien gjorde for dem, Jeg synes, siger han, at taknemmeligheden over at være sluppet igennem godt kunne tage et andet udtryk, for jeg tror det er det, det handler om. Tænk på en overlevende fra en skibskatastrofe, som føler han har brugt alle, alle kræfter og som bliver reddet: Han siger, at han havde kræfter, han ikke kendte til. Måske har de hundreder, som alligevel druknede også haft den følelse, men har mødt tilfælde og kræfter der bare var endnu stærkere? Eller koncentrationslejrfanger, de kan også sige sådan, men de kan også sige det modsatte, de kan føle sig skyldige over at have overlevet, fordi de stærkt oplever, at overlevelsen var en tilfældighed, eller at deres indsats for at overleve faktisk havde medført at andre ikke overlevede. “Gud holdt sin hånd over mig og min familie” siger nogle, som overlevede Tsunamien. Hvor tør de – fortolke Gud på den måde? Altså blev alle de andre straffede eller hvad?
På den anden side kan man jo ikke afvise egenindsatsens betydning . Jeg tror bare man kan overdrive den, siger han. Måske gør man det, for at kunne sætte ord på det store, som er sket og ordene afslører deres fattigdom eller vores fantasiløshed. Tænk hvis alle, der overlevede kritisk sygdom i taknemlighed satte livet ind på at bedre verden for de sultende ved at forlange relevante systemændringer – så kunne det blive til noget. Det er utopi, men så lad os blive fri for de selvforherligende lovprisninger over, hvordan jeg reddede livet, slutter han. Jeg kan kun finde på at ønske ham held og lykke, da vi skilles, det er vist lige på grænsen af, hvad han kan tåle at høre -.
per-olof.dk
Politikens rubrik Dag til Dag 20.9.2005
Røde Erik på langfart 2007
Reklamer

År 2015 set fra 2000

september 27, 2015

Desværre - det kan blive værre. Da PC-eren endu kun var en fantasi 1976.

Desværre – det kan blive værre. Da PC-eren endu kun var en fantasi 1976.

Politiken skrev i sin leder 25.9.2015:

“Umiddelbart er der ikke meget at glæde sig over for tiden. Men for milliarder af mennesker er verden faktisk blevet et bedre sted end for 15 år siden. Konflikter, kriser og opbrud er med til at farve vores billede af kloden sort og gøre det svært at se de lyse nuancer. Men ikke desto mindre: Antallet af ekstremt fattige rasler ned. Flere og flere børn får en uddannelse. Færre mødre dør i barselssengen. Færre får hiv, og flere slipper for malaria. Det går kort fortalt fremad – især i Asien, men også i dele af Afrika.”

Ja, jo – at noget går fremad, forhindrer vist ikke, at farer lurer på fremgangen. Der skete positive ting i verden fra 1933 til 1939, men som vi ved, gik meget derefter galt!
Det følgende skrev jeg år 2000. Et årsskifte, hvor man tænkte fremad, af tilfældige grunde altså femten år. Nu er jeg pensionist, dengang var jeg souschef i en SFO. Fremtiden så truende ud, jeg anede uhyggelige ting, satte vist mit håb til håbet!  Det forekommer mig at rigtig meget er gået rigtig skidt i de 15 år, og at der er lagt kim til noget, er kan blive endnu værre, desværre.

Vi starter en tidlig morgen, Hør bare:

Det er ikke 1924. I 1924 ville en vision af 2. verdenskrig måske have været absurd. Et sted i verden sad en velbjerget person en tidlig sommermorgen og lyttede til boblerne fra akvariets luftpumpe. Det er overskyet men ikke regn. Et tidligt forår, den 22. maj er alting sprunget ud, en måned for tidligt. Det som burde optage personen er den kommende krig – han burde kunne afværge den, ved at få øje på den.
Det er år 2000. Øvelsesskydning høres fra de militære arealer ved Sandholm, kl. 06.21. den 22. maj. Tænke sig år 2015. Verdens elendighed bare fortsat som fra 1985 til 2000. Imellem ligger euforien ved Sovjetunionenes sammenbrud, murens fald og den afmatning som følger af, at det ene sæt problemer er afløst af nye ikke mindre skræmmende. 15 år fremme fra nu er 1900-tallet ganske overkommeligt, skønt ophav til ‘de nuværende problemer’. At forestille sig dem virker som om man vil fremkalde dem. Et atomiseret USA? Et USA uden demokratisk struktur? Et geografisk navn Europa blevet en statsenhed og ‘Danmark er en del af Europa’ som Nyrup Rasmussen, dansk statsminister siger det i går om Tibet: “Tibet er en del af Kina”. Et Danmark uden en Dalai Lama til at repræsentere friheden. Magnus 4½ år har fundet 5 kort Pogamon, en børnemani som ikke vinder tilslutning fra hans forældre. Hvilket betyder, at han ikke kan lege med sin bedste ven. Kasper forlanger nemlig, at man har Pogamon-kort for at man kan deltage i legen. En ny generation er begyndt sit eget liv og kæmper under magtforhold, som vi ikke kan sætte os ind i men som den er nødt til at forholde sig til, helt på tværs af forældres, bedsteforældres, pædagogers og samfunds velmenende målsætning. Sådan vil ‘vi’ 15 år fremme se på verden med forbløffelse, se at andre kræfter råder, end dem vi kender nu eller som vi er opmærksomme på nu.
Men ‘vi’ vil heller ikke være ‘vi’ mere. En masse vil simpelthen være døde og ude af stand til at mene noget som helst, vil være en del af den verden som ‘var’ og hvis ‘vi’ har efterladt os noget, bruges det til at kaste lys – ikke over den fremtid ‘vi’ nu sigter mod – men: over den fortid vi lever i. ‘Vi’ vil blive fordømt, fordi vi ikke formåede at se de sølle 15 år frem og lægge vort lod i den rigtige vægtskål og dermed have ændret verdens gang i positiv retning. I stedet for at flygte til en position, hvorfra vi kunne tale frit og appellere til al verdens folk, vil ‘vi’ være døde og borte: er det sådan?
Godt nok vil de fattige altid være hos os. Men i den grad opgive tanken om at gøre noget for dem i stor skala, som nu er den almindelige vidtudbredte mening, det er dog forfærdeligt. Det må, set 15 år frem, få katastrofale konsekvenser.
I de menneskemasser, som er udsat for denne opgivelse lever fortsat et håb. Det kan gribes negativt af en Hitler. Eller positivt af en ånd, vi næppe kendes ved i dag. Dog – vi kan længes efter det befriende, befriede suk, der ville gå henover jorden, ved dens fremkomst – det ville kunne høres langt ud i rummet.

Danske tal forsøgt forklaret

december 23, 2014

redErik

Hvad er der blevet af fems?

Vore engelske medarbejder er der igen med et sprogspørgsmål. ‘Hvorfor hører man slet ikke om fems? I taler altid kun om halvfems?’ Luften står lige stille et øjeblik inden det danske grin tager over.
Grinet er dog ilde anbragt, når man som jeg ikke har paratviden nok til at komme med den rigtige forklaring. Ordbogens svar forstår jeg ikke, men naboen ved bedre, for hendes far brugte vendingen halvtredie for at drille. Når man f.eks. fik to en halv krone. Ordbogen tager udgangspunkt i halvanden og siger: én og en halv af den anden. Og tror så, at jeg kan tænke videre selv. Men når naboen siger halvtredie er 2,5 så er halvfjerde 3,5 og halvfemte 4,5. Så kan halvtredsindstyve godt forstås. Det er halvtredie altså 2,5 ganget med tyve, for ‘sinde’ betyder ‘gange’. Halvfjerds er jo så halvfjerdsindstyve, 3,5 gange tyve. Og endelig er halvfemsindstyve så 4,5 gange tyve. Den bedste hjælp var nok den ordbog, der sammenlignede udtrykket med vores måde at angive klokken på, når vi siger halv et, halv to, halv tre osv. Et udtryk der siger ‘en halv fra næste hele’. Vi lærer det ikke abstrakt og logisk, når vi i barndommen lærer dansk, vi lærer udtrykket, men vi lærer ikke at forstå det og dets oprindelse.
For nu at være komplet i emnet skal det måske også siges, at tyve kommer af ‘to tiere’, tredive af ‘tre tiere’, fyrre mærkeligt nok af ‘fire tiere’ skønt oprindelsen af fyrretyve kunne lyde af noget andet, det er noget med sprogudviklingen. Tres er tresindstyve, tre gange tyve, og firs, firsindstyve er fire gange tyve. Mon jeg husker det til næste gang jeg bliver spurgt?
per-olof.dk

Første gang offentliggjort i Politikens rubrik ‘Dag til dag’ 2004, siden i ‘Røde Erik på langfart’ 2007, ISBN 978-87-92032-91-1.

En god ‘Dag til Dag’ i dag –

november 23, 2007

En Anders B. er begyndt at skrive i Politikens rubrik ‘Dag til Dag’. Han afslører med dagens bidrag om duften af brunkul -kul ikke kål!-, at han forstår, hvad den rubrik drejer sig om, i modsætning til de hidtidige bidragydere siden den store forandring. De har været skrevet ud fra en debat – eller journalistisk vinkel. Bettina Heltberg antydede forleden i en TV-anmeldelse, at B. stod for Bodelsen, og så forstår man bedre. Jeg blev helt beroliget, for den tanke, at jeg ikke brød mig om ‘Dag til Dag’ bidragene alene skyldtes, at de havde smidt mig af, generede mig. Den er i dag modbevist, så tak til Anders B.


%d bloggers like this: