Posts Tagged ‘danmarkshistorie’

Af ikke-historikere

juni 20, 2021

Danmarks historie fortalt af ikke-historikere

Efter nu at have læst Flemming Chr. Nielsen bog:” Sort hedder en sten -Mellem hedenskab og kristendom I 1000 år ” til ende, falder det mig ind, at han indgår i en kæde af ikke-historikere i Danmark. Hans udgangspunkt er vel ikke ukonventionelt- at det tog lang tid at sige farvel til hedenskaben – men han følger den røde tråd til vore dage med spændende eksempler, som det vist ikke er gjort før.

Det er lige før, han frakender UnderDanmark kristendommen helt og holdent. At kristendom kun har været på skrømt. Det er nok at gå for vidt. Nok læste de ikke, men så var der kalkmalerierne og postillebøger, som virker som nedskrift af direkte tale – efter præst eller munk.

Men dette skal ikke være en anmeldelse, blot en opremsning af de ikke-historikeres bøger, jeg kom i tanke om. Der er sikkert mange flere. Måske er ‘Sort hedder en sten’ den mindst kontroversielle af dem alle.

Flemming Chr. Nielsen: Sort hedder en sten – Mellem hedenskab og kristendom I 1000 år. 3. Rev. udgave 2020

Palle Lauring: Danmarks Haab og Horn. 1954

Peter Grove: Danmarks dåb. 1961.

Fr. Klee: Steen-, Bronce-, og Jern- Culturens Minder. 1854.

Rudolf Broby-Johansen: Krop og klær. 1953. [og mange flere]

Erling Hågensen: 896 år – Tempelriddernes hemmelige plan. 2014.

Harald Herdal: Trællene i Norden. 1967.

Jon Galster [Dan Hemming]: Guldhornenes tale. 1979.

Asger Jorn: Guldhorn og Lykkehjul. 1957.

Martin A. Hansen: Orm og Tyr. 1952.

Mads Lidegaard: Hvad troede de på? 2004.

Lorenz Frølich her en af mange

januar 5, 2021

Illustreret Danmarkshistorie for Folket bd 1 og 2, 1854-1855 af A.Fabricius.

Bøgerne er meget velillustrerede af mange forskellige kunstnere. Manglede forfatteren en tegning af en ruin, et hus, en bakketop – så tegnede han den selv. Han tegnede også selv kortskitserne. Alle illustrationerne skulle enten være en ætsning eller et xylografi, så der var gerne to forskellige hænder involveret. Dog ikke altid, for begge ejere for reproduktionsfirmaet Kittendorff og Aagaard er både tegnere og xylografer. Måske tegnede kunstneren selv på det træ, som så xylografen skulle snitte i. Det gælder maleren Block. Tegner og raderer kunne være den samme. Her er mange varianter og mange kunstnere.

Det er især illustrationerne af Lorenz Frølich som er blevet kendte og genbrugt. Selv lærte jeg dem jeg at kende, da jeg gik i 2.klasse, for vi havde en lærer, der læste op af  Axel Olrik: Danske Heltesagn, med tegninger af Lorentz Frølich. Når han havde læst historien, lod han bogen gå rundt, så vi kunne se billederne. Jeg fandt selvfølgelig bogen, og troede at Fabricius’s Danmarkshistorie var gennemillustreret af Lorenz Frølich, for det var altid dem man gengav ved omtale af Fabricius.

Derfor er det andre opslag,jeg bringer til denne klumme, for ikke at bidrage til at andre lever videre med samme misforståelse.

Lurillustrationen har jeg mærkeligt nok ikke været opmærksom på, da vi lavede bogen om Brudevæltelurerne. For en gangs skyld er det den ene af lurerne fra Tellerup, fundet 1808, der er gengivet.

 

Lige nu har jeg læst afsnittene om Christian II, fordi jeg har fulgt en svensk TVserie om blodbadet i Stockholm. Fabricius fortæller godt, men med vægten på lidt andre detaljer end mere moderne versioner. Bemærkelsesværdigt er således et citat af ærkebiskop Gustav Trolles argumenter og forsvar for en nordisk union. Det var ikke lige den retning udviklingen tog han delagtiggøre i blodbadet taget i betragtning!

Ekstra..som ikke har noget med danmarkshistorien at gøre…når jeg nu har dette grafiske blad fra 1900, bilag i tidsskriftet KUNST. Lorenz Frølich forklarer selv på trykket hvad det går ud på:


%d bloggers like this: