Posts Tagged ‘Dansk kunst’

Spånkurvemalere

maj 27, 2021

Jeg bladrede i bogen om malerne Ring og Brendekilde i håb om at se et billede med spånkurv, jeg ikke kender. Et  jeg kender er der, men ikke mange andre end jeg ser den kurv! Jeg kender i hvert fald tre malerier af hver af dem. Jeg har indenfor de sidste par år sendt et lille katalog med spånkurvemalere til diverse museer, kun få har refelkterer på modtagelsen. Derfor sætter jeg min indledende introduktion på her på bloggen, hvor en og anden måske kunne være interesseret. :

Spånkurvemalere i Danmark

Per-Olof Johansson

På fotos er spånkurvene de kurve, der nu er på stedet . På maleri noget andet – der er de eller kan være rekvisitter. Vi kender f.eks. et enkelt spånkurvemaleri af Gauguin, som ikke forstås ’fotografisk’ men som arrangement nature morte. Hos Weie er motivet simpelthen spånkurven, men for de fleste andre er det en rekvisit blandt andre, der skal forstærke hverdagsindtrykket. Hans Smith, Sophus Vermehren og hans bror Gustav,Erik Henningsen, Paul Fischer og hvad de hedder allesammen. Hvem der starter, er måske ikke let at afgøre. David Monies billede angives at være fra o. 1850, men Wilhelm Marstrands er fra 1853, skønt ikke fra Danmark men Dalarne og fra et tidspunkt hvor man knapt var begyndt med spånkurve i Skåne, hvorfra Danmark indtil 1890 fik kurvene. Fra Dalarne bredte spånkurven sig især til et sogn i Skåne, Örkened, som nærmest specialiserede sig i den type kurve og gjorde den til en masseindustri. Eksporten til Danmark var stor, men en familie kurvemagere fra Örkened flyttede til Danmark og producerede kurvene på stedet. Derom har jeg skrevet i bogen ’En tid med spånkurve’ 2009.

Kurvene selv er jo forsvundet uden megen opmærksomhed fra museernes side, så skal deres eksistens dokumenteres, går vejen rundt om billeder, tegninger, fotos og malerier. En enkelt skulptur af Adam Fischer finder vi på Ove Rohdes Plads i København.

Der er også både finske og svenske malerier, Edelfeldt, Carl Larsson og Zorn, berømte billeder, men kurvene er kun detaljer, som ikke har fået megen opmærksomhed som sådanne. Svenskeren Jenny Nystrøm har malet mængder af spånkurve i sine billeder, både af folkeliv og nisseliv på postkort.

I Danmark produceredes der spånkurve fra 1890 til slutningen af 1960’erne, så vil man søge billeder, er det fra midten af 1800-tallet til og lidt ind i 1970’erne, man skal lede. Skal der i film og på teater fremstilles autentiske scener fra perioden, er det vigtigt, at regissørerne ved, at når en tekst fra den tid siger ’kurv’ så menes der ikke en hvilken som helst kurv men underforstået spånkurv. Auktionskataloger burde på samme måde være præcise i deres betegnelser.

I bogen ’Billedmagerne Paul Fischer’ af Helge Carlsen 1991, er der et sjældent set bevis på min tanke om spånkurven som rekvisit i malerierne. Han hører til blandt de malere, som tiest har brugt en spånkurv på billedet. Et par koner drikker kaffe på Grønttorvet og på maleriet ses th en smuk version af en spånkurv. Så gul den er, ved vi, at den ikke har været i brug længe. På det foto, som er forstudiet til maleriet, er der aldeles ingen spånkurv. Den har været en rekvisit, som han har brugt igen og igen. En brugt spånkurv bliver brun, men er knapt så malerisk, men hjemme i ateliet har den bevaret sin friske gule farve lidt længere!

Billedrepræsentation kan naturligvis søges indenfor alle billedgrupper, hvilket jeg nærmere har redegjort for i den hidtil upublicerede artikel: Splint Baskets in Scandinavia – as documented by paintings, photos and collectibles.

Jeg har haft særlig fornøjelse af at samle eksempler på anvendelsen af spånkurve i dansk malerkunst, hvilket fik mig til at udmønte begrebet spånkurvemalere.

.

V.Olsen Kongstad
Lars Thoning
Sophus Vermehren

Hvem har malet dette?


%d bloggers like this: