Forside YouTube
.tidlig morgen…jeg læser aviser, Politiken og her spørges en række digtere om, hvorfor de digter. Ingen svarer, som jeg ville have svaret, jeg giver mig til at skrive et svar selv, og laver så en selfie med oplæsning af den tekst og satte den på facebook. Jeg nåede ikke osv – men har jeg sat udsigten ind som baggrund
Jeg er ikke flygtning
Efter to timer TV flygtningeTV
Syrien, Grækenland, Serbien,
Makedonien Ungarn, Østrig,
Afghanistan, Tyskland, Danmark
Sverige tager jeg mine piller,
jeg er ikke flygtning.
Jeg gør klar til at gå i seng,
jeg er ikke flygtning.
Der er varme på radiatoren,
jeg er ikke flygtning.
Jeg skal læse et kapitel,
jeg er ikke flygtning.
TV bliver ved med billeder
Grækenland, Serbien, Makdonien,
Ungarn, Østrig, Afghanistan,
jeg er ikke flygtning.
Jeg har flere lys at slukke,
jeg er ikke flygtning.
Døren er låst, jeg vil børste tænder,
jeg er ikke flygtning.
Jeg vil trykke mig ind til dig.
Jeg vil trække dynen op over hovedet,
jeg er ikke flygtning.
Per-Olof Johansson
Forside til Benny Pedersens nye digtsamling!
digtbrikker til et portræt
benny pedersen
Det er en god helstøbt digtsamling med dagligdags ord, med næsten alle pointer en anelse underspillede. Muligt at ikke alle brikker er med, hvis portrættet skal gå for at være af personen bag,men som samling mangler der ingen brikker.
Alderen gør sin ret gældende – men for den, der er endnu ældre, er noget sådant naturligvis til stor forundring, når det erfares fra den yngre. For den 20-årige er 40 år frem ikke noget problem – den snart 60-årige tænker lidt anderledes, ser man!
Ud fra citater i anmeldeelserne af de unges digtsamlinger, tror jeg at forstå, at parnasset pt sværger til noget lettere forskruet. Ikke nødvendigvis en forkert vinkel, især ikke hvis den ikke antages for den eneste acceptable, den er ikke engang helt ny. Men hvad mig angår, fascineres jeg pt af, hvad sprog kan opnå uden at flytte sig meget fra det, vi i dagligdagen siger til hinanden!
Nå dette kan ikke være en anmeldelse, da Benny er min gode ven, derfor har man vel lov til at sige sin ærlige mening.
Jeg citerer:
poesiens bagholdsangreb
bortsprængt monument
væltet hegn
kokasser på stien
bortfrønnet bænk
skærpet opmærksomhed
jeg er ramt igen
Benny Pedersen
Jeg er ikke flygtning
Efter to timer TV flygtningeTV
Syrien, Grækenland, Serbien,
Makedonien Ungarn, Østrig,
Afghanistan, Tyskland, Danmark
Sverige tager jeg mine piller,
……….jeg er ikke flygtning.
Jeg gør klar til at gå i seng,
……….jeg er ikke flygtning.
Der er varme på radiatoren,
……….jeg er ikke flygtning.
Jeg skal læse et kapitel,
……….jeg er ikke flygtning.
TV bliver ved med billeder
Grækenland, Serbien, Makdonien,
Ungarn, Østrig, Afghanistan,
……….jeg er ikke flygtning.
Jeg har flere lys at slukke,
……….jeg er ikke flygtning.
Døren er låst, jeg vil børste tænder,
……….jeg er ikke flygtning.
Jeg vil trykke mig ind til dig.
Jeg vil trække dynen op over hovedet,
jeg er ikke flygtning.
Per-Olof Johansson
Forside: Halfdan Rasmussen: Digte i Udvalg. 1953
Jeg læser Halfdan
du ved, den Halfdan
Danmark ikke kendtes ved,
ham der var trist og sørgmodig
og som tit blev vred.
Nu Danmark er vågnet
til fremmedhad
med lukkede øjne
er Halfdans digte
dagligt modspil
til det had begrundet
i frygt og løgne:
”Grænser spærrer og havet skiller.
Livets armod er fælles nød.
Vi kan stride os fra hinanden.
Vi skal mættes af samme brød.”
Per-Olof Johansson
Fyrretræer som pappa såede
På mobilen dette foto af fyrretræer,som pappa har sået. Foran kakkelovnen i spisestuen lagde pappa fyrrekogler, han havde haft med fra Sverige. Frøene sprang ud og lå som sorte myrer med vinger rundt om koglerne lidt efter, som varmen havde gjort sin virkning og fået koglernes flige til at åbne sig. Så blev frøene sået og stod i potter i vindueskarmen, og små grønne miniaturetræer dukkede langsomt frem. En rende blev lavet i græsplænen ved at vende et par græstørv, som fik lov at ligge som læ langs kanten, og fyrretræerne blev plantet ud. Efterhånden som de blev større, blev de omplantet end en gang. Endnu står nogle af resultaterne rundt om det, som engang var det vandhul, hvor fyrrestammer hentet i Sverige lå og ventede på at blive hentet op, savet op, flækket, høvlet og blive til spånkurve, som siden spredtes ud over Dannevang. Pappa har næppe forestillet sig, at også hans egne træer skulle blive til spånkurve engang, men hvem ved. De skal til det formål helst have 100 år eller mere på bagen. Han kunne simpelthen bare godt lide fyrretræer, hvilket sommerhusgrunden i Liseleje også bar præg af. Deroppe står måske også endnu nogle af hans træer, uden at ejerne kender forhistorien. En ‘østrigsk fyr’ var hans favorit..
Jeg mødte en støvle på vejen…
– forestillede jeg mig måske. Jeg satte det på bloggen, men på en eller anden måde forsvandt det, så jeg prøver igen..
Illustration © per-olof johansson
VÆKST-TID
De hvide kirsebærtræer blomstrer
som lette skyer på det grønne hegn.
Nogle få træer har på ti år forvandlet sig
til et bælte af fuglebær.
På landkortet breder storbyerne sig
i røde, næsten blodige plamager.
I løbet af ti år har verdenshistorien
gennemløbet flere århundreders generationer.
Den hårde kerne spytter vi ud,
vi svælger i det saftige kød.
Dødens takt må øges med væksten.
Kirsebærtræerne blomstrer for dine øjne.
Per-Olof Johansson
Vækst-tid trykt i Hør her! – kommentar til den offentlige høringsfase omkring Allerøds kommuneplanforslag, udgivet af Plangruppe 81, Allerød 1981 og i Svend Askjær og Ellen Margrethe Basse: Et yndigt land – om miljø og planlægning. Modtryk 1981 og i samlingen ’Rædsel sammen med fryd’, Net-Bog-Klubben 1996.
Käthe Kollwitz på væggen
KÄTHE KOLLWITZ, SELVPORTRÆT
To verdener eller ingen,
som forventningens åbne blik forsvinder,
når dagen er for trang,
selv til lidelsens nærvær,
når det er for sent at vende sig bort:
forventningen opgivet bag lukkede øjne.
Hurtige sorte strøg på håndgjort papir,
berøringens strømme af liv,
det tilbageholdte åndedræt som snart vil høre:
sorte flagrende lydbånd på landevejen,
kroppens smerte, på grænsen til angsten,
for lidelsen fejrer jubilæum hver dag.
Øjets forventning: et øje. Jeg ser;
det så vi sammen.
Berøringens strømme af liv
glatter angsten ud.
Sorte tegninger på drift gennem århundredet.
En tidlig eftermiddags høstsol
omfavner den sovende skygge på væggen.
Per-Olof Johansson. Første gang trykt i ‘Rædsel sammen med fryd’ 1996, siden brugt også i ‘Henvendelser som digte’ 2013. Her i anledning af at Øregård Museum udstiller
