Snedigt snedigt

SNEDIGT MED SNESYN

Jeg står og venter på sne,
jeg er fuldstændig sneforberedt,
jeg er meget snevillig
og ved ikke hvorfor det ikke er en snefuld dag.
Jeg er fuld af snesyner, ser snehimmel.
Jeg har snesmag i munden.
Jeg spiller med snebolde op af muren
Jeg ser snebiler allevegne.
Min dyne er en snedrive,
min bolig en snehule.
Jeg har i drømme hånden fuld af sne.
Alle Hvidestens sneheste er ude på marken
og puster sneskyer ud af mulen.
Kender du sneen når den fylder himmelrummet
med snedrys og snekrystaller og snestilhed
og alle gadelygterne sner inde.
Der går en snemand og klipper snehække,
og vi sidder på en snebænk og spiser snefrokost,
og alle børnene har snetøj på og
man kan høre dem på en bestemt måde.
Snefodspor er særligt efterspurgte,
særligt i skoven en særlig snehilsen
fra andre snemennesker.
Om morgenen går jeg ned til min snecykel.
Det er hjul, det er hjul synger den.
Og er der nogen der ved, hvad jul er,
så er det en julecykel i ønskesne.
Gid det nu må blive en god snejul,
god jul alle I snemennesker.
Jeg ønsker jer alle et godt snesyn
når juletræet er tændt.

.

per-olof johansson, 2003

Indkig til Lillerød landsby fra Enghaven

Advertisement

Sproget – efter Noam Chomsky

Per-Olof Johansson: Digt på vej

Noam Chomsky
Engang i et interview i Dagens Nyheter – eller en artikel:

Den amerikanske sprogforsker Noam Chomsky påstår, at mennesket har et instinkt for frihed i kraft af den sproglige kreativitet, friheden er simpelthen en nødvendighed, fordi vi hele tiden danner sætninger, som ikke har været udtrykt før.

Frit efter Chomsky

Du bader kun en gang
I samme flod.
Så også med sproget.
Gentagelsen
Tilsyneladende.

Parlør – Et redskabsskur. Et forud tænkt liv.

Hvad tid går bussen
Hvor kan jeg finde en restaurant
Hvad koster det

Forløserfunktionen

De ord vi mangler
Den ramte følelse.
Festsange. Fejring. Begravelser.
Formulere noget, som passer osse i andres situation.

Skattekort

Form men sommetider indhold – samt det om skat til stat og kommune!

Digte

Det ikke før formulerede: Skrevet ned
Det ikke før hørte: Læst op

Hvor de åbner deres madkurv
OCTAVIAN
Ordsamling

Hvorfor skrive digte

Forside YouTube

Hvorfor skriver du digte?

Per-Olof Johansson svarer

.tidlig morgen…jeg læser aviser, Politiken og her spørges en række digtere om, hvorfor de digter. Ingen svarer, som jeg ville have svaret, jeg giver mig til at skrive et svar selv, og laver så en selfie med oplæsning af den tekst og satte den på facebook. Jeg nåede ikke osv – men har jeg sat udsigten ind som baggrund

Jeg er ikke flygtning digtet

Jeg er ikke flygtning

Efter to timer TV flygtningeTV
Syrien, Grækenland, Serbien,
Makedonien Ungarn, Østrig,
Afghanistan, Tyskland, Danmark
Sverige tager jeg mine piller,
jeg er ikke flygtning.
Jeg gør klar til at gå i seng,
jeg er ikke flygtning.
Der er varme på radiatoren,
jeg er ikke flygtning.
Jeg skal læse et kapitel,
jeg er ikke flygtning.
TV bliver ved med billeder
Grækenland, Serbien, Makdonien,
Ungarn, Østrig, Afghanistan,
jeg er ikke flygtning.
Jeg har flere lys at slukke,
jeg er ikke flygtning.
Døren er låst, jeg vil børste tænder,
jeg er ikke flygtning.
Jeg vil trykke mig ind til dig.
Jeg vil trække dynen op over hovedet,
jeg er ikke flygtning.

Per-Olof Johansson

digtbrikker til et portræt

Forside til Benny Pedersens nye digtsamling!

digtbrikker til et portræt
benny pedersen

Det er en god helstøbt digtsamling med dagligdags ord, med næsten alle pointer en anelse underspillede. Muligt at ikke alle brikker er med, hvis portrættet skal gå for at være af personen bag,men som samling mangler der ingen brikker.
Alderen gør sin ret gældende – men for den, der er endnu ældre, er noget sådant naturligvis til stor forundring, når det erfares fra den yngre. For den 20-årige er 40 år frem ikke noget problem – den snart 60-årige tænker lidt anderledes, ser man!
Ud fra citater i anmeldeelserne af de unges digtsamlinger, tror jeg at forstå, at parnasset pt sværger til noget lettere forskruet. Ikke nødvendigvis en forkert vinkel, især ikke hvis den ikke antages for den eneste acceptable, den er ikke engang helt ny. Men hvad mig angår, fascineres jeg pt af, hvad sprog kan opnå uden at flytte sig meget fra det, vi i dagligdagen siger til hinanden!
Nå dette kan ikke være en anmeldelse, da Benny er min gode ven, derfor har man vel lov til at sige sin ærlige mening.

Jeg citerer:

poesiens bagholdsangreb

bortsprængt monument
væltet hegn
kokasser på stien
bortfrønnet bænk
skærpet opmærksomhed
jeg er ramt igen

Benny Pedersen

Jeg er ikke flygtning – digtet

 

Illustration © per-olof johansson

 

Jeg er ikke flygtning

Efter to timer TV flygtningeTV
Syrien, Grækenland, Serbien,
Makedonien Ungarn, Østrig,
Afghanistan, Tyskland, Danmark
Sverige tager jeg mine piller,
……….jeg er ikke flygtning.
Jeg gør klar til at gå i seng,
……….jeg er ikke flygtning.
Der er varme på radiatoren,
……….jeg er ikke flygtning.
Jeg skal læse et kapitel,
……….jeg er ikke flygtning.
TV bliver ved med billeder
Grækenland, Serbien, Makdonien,
Ungarn, Østrig, Afghanistan,
……….jeg er ikke flygtning.
Jeg har flere lys at slukke,
……….jeg er ikke flygtning.
Døren er låst, jeg vil børste tænder,
……….jeg er ikke flygtning.
Jeg vil trykke mig ind til dig.
Jeg vil trække dynen op over hovedet,
jeg er ikke flygtning.

Per-Olof Johansson

Modspil til fremmedhad

Forside: Halfdan Rasmussen: Digte i Udvalg. 1953

Jeg læser Halfdan

du ved, den Halfdan

Danmark ikke kendtes ved,

ham der var trist og sørgmodig

og som tit blev vred.

Nu Danmark er vågnet

til fremmedhad

med lukkede øjne

er Halfdans digte

dagligt modspil

til det had begrundet

i frygt og løgne:

 

”Grænser spærrer og havet skiller.

Livets armod er fælles nød.

Vi kan stride os fra hinanden.

Vi skal mættes af samme brød.”

                                     

                                     Per-Olof Johansson

De fyrretræer

Fyrretræer som pappa såede

På mobilen dette foto af fyrretræer,som pappa har sået. Foran kakkelovnen i spisestuen lagde pappa fyrrekogler, han havde haft med fra Sverige. Frøene sprang ud og lå som sorte myrer med vinger rundt om koglerne lidt efter, som varmen havde gjort sin virkning og fået koglernes flige til at åbne sig. Så blev frøene sået og stod i potter i vindueskarmen, og små grønne miniaturetræer dukkede langsomt frem. En rende blev lavet i græsplænen ved at vende et par græstørv, som fik lov at ligge som læ langs kanten, og fyrretræerne blev plantet ud. Efterhånden som de blev større, blev de omplantet end en gang. Endnu står nogle af resultaterne rundt om det, som engang var det vandhul, hvor fyrrestammer hentet i Sverige lå og ventede på at blive hentet op, savet op, flækket, høvlet og blive til spånkurve, som siden spredtes ud over Dannevang. Pappa har næppe forestillet sig, at også hans egne træer skulle blive til spånkurve engang, men hvem ved. De skal til det formål helst have 100 år eller mere på bagen. Han kunne simpelthen bare godt lide fyrretræer, hvilket sommerhusgrunden i Liseleje også bar præg af. Deroppe står måske også endnu nogle af hans træer, uden at ejerne kender forhistorien. En ‘østrigsk fyr’ var hans favorit..

I læsebogen – må det have stået

Jeg mødte en støvle på vejen…

– forestillede jeg mig måske. Jeg satte det på bloggen, men på en eller anden måde forsvandt det, så jeg prøver igen..

VÆKST-TID

Illustration © per-olof johansson

VÆKST-TID

De hvide kirsebærtræer blomstrer
som lette skyer på det grønne hegn.
Nogle få træer har på ti år forvandlet sig
til et bælte af fuglebær.

På landkortet breder storbyerne sig
i røde, næsten blodige plamager.
I løbet af ti år har verdenshistorien
gennemløbet flere århundreders generationer.

Den hårde kerne spytter vi ud,
vi svælger i det saftige kød.
Dødens takt må øges med væksten.
Kirsebærtræerne blomstrer for dine øjne.

Per-Olof Johansson

Vækst-tid trykt i Hør her! – kommentar til den offentlige høringsfase omkring Allerøds kommuneplanforslag, udgivet af Plangruppe 81, Allerød 1981 og  i Svend Askjær og Ellen Margrethe Basse: Et yndigt land – om miljø og planlægning. Modtryk 1981 og i samlingen ’Rædsel sammen med fryd’, Net-Bog-Klubben 1996.