Posts Tagged ‘digte’

Vagn Steen udstilling

marts 4, 2017

Udstillingen i Forfatterforeningen lokaler 2.-6.marts 2017, viser konkretist-digteren og forfatteren Vagn Steens værker, plakater, installationer, art-books, digtsamlinger, børnebøger, romaner, finurlige ordlege og debatterende kulturessays, men først og fremmest Vagn Steens originale værker fra især 1960’erne og de tidlige halvfjerdsere.

Fredag 3.3.17:

Tania Ørum og Lars Bukdahl fortalte om hhv. forfatterskabets optakt i 60’erne og hans børnebøger. Helge Slaatto opførte Rudiger Meyers værk over et af Vagns digte. Rudiger Meyer fortalte om samarbejdet med Vagn og afspillede lydoptagelser med ham. 

Naturligvis sjovt at se, at egen deltagelse i Digte for en Daler nr. 1 er med på udstillingen.

Alle udgivne numre af  tidsskriftet kan ses her. http://www.avantgardenet.eu/dfed/daleret.html

Min deltagelse har jeg fortalt om her http://per-olof.dk/cdt/livstegn.htm . I og med jeg kaldte det Livstegn faldt jeg lidt ved siden af hovedretningen ‘konkretisme’! 🙂 

Da Vagn Steen blev udnævnt til hædersmedlem i Dansk-Svensk forfatterselskab 13.4.2013

http://www.dansk-svensk.com/vagnsteen.html


Bagsiden af Digte for en Daler og midteropslaget i nr. 1 (ikke at forveksle med nr. 0!) stod jeg for!

https://bibliotek.kk.dk/ting/object/870976-anmeld%3A30824407/fulltext

 

René Sandberg byder velkommen – læser tekst af Vagn Steen,

Komponist, professor og violinist Helge Slaatto opfører Rudiger Meyers værk ‘Fuglens flugt’ lavet over  Vagn Steens digt ‘Digt med ikke’.

Komponisten Rudiger Meyer fortæller om sit værk og om bekendtskabet med Vagn Steen, og afspiller oplæsning af Vagn Steen.

Litteraturforsker Tania Ørum fortæller om Vagn Steens brud med traditionen gennem 60’erne. Med bagtæppet: ‘3 vrang treret’.

Lars Bukdahl  fortalte om Vagns børnebøger, som Vagns datter kunne bekræfte nærmest var autobiografiske!  Inspirerede til læsning. Deres indhold lyder nærmest som det, man altid har sagt om H.C.Andersen: henvendt både til børn og voksne.

Poesi-tampen brænder

juni 11, 2016
poesi_front

Poesi-debat i pPolitiken – griber den om sig?

Artikel ‘Poesi-tampen brænder’ som PDF

Med udgangspunkt i

Mikkel Thykier:

Reportage fra poesiens frontlinje #1

og

Reportage fra poesiens frontlinje #2

Spørger jeg bl.a. om hvordan råstoffet til den ’omtalekultur’, han tager afstand fra, kommer til verden.

Efter at have læst Mikkel Thykiers to kronikker i Politiken (hhv. 1.og 2. juni 2016) et par gange, får jeg den tanke, at det er foregået på denne måde: Mikkel Thykier skriver sin tekst og lægger den på indtil flere USB-stik. Dem lægger han forskellige steder i nærheden af redaktionerne, som får et brev herom: ”Tampen brænder – den som først finder kuverten tager stikket hjem og får ret til at trykke artiklen.” Eksempler på de værker, han tænker på, forbeholder han sig dog fortsat: Tampen bliver ved med at brænde. Hvordan han vil undgå ’omtalens kultur’, begriber jeg ikke. Og jeg kan forstå, at det gør Jes Stein Pedersen heller ikke, for han inviterer Thykier til at redigere et helt nummer af BØGER! Hvis der ellers er nogen logik i sagen, bliver det en billig omgang, for Mikkel Thykier bliver nødt til i overensstemmelse med sin opfattelse at sige nej tak.

Det er da klart at artiklen rummer udsagn, som ville have svært ved at få lov at stå alene i et interview, det må Thykier have ret i. Men omtalen er allerede i gang. Jeg havde straks affattet svar efter læsningen, men redaktøren kom mig i forkøbet, da han havde insider-viden.

Er det virkelig poesiens frontlinje vi præsenteres for? Kan man overhovedet tale om poesien i den bestemte form? Hvis jeg skulle udpege en frontlinje, så finder jeg den i den mangfoldighed i oplæsningssteder, jeg præsenteres for, så findes den på internettet og i mængden af upåagtede udgivelser. Ingen af de steder har jeg i noget større omfang mødt den afart af poesien, som Mikkel Thykier er fortaler for. Han ser den holdt ude af medierne, så at sige uopdaget, men vi andre skulle vel gerne have muligheder for at møde den? Han ved, hvor den er, men vil ikke fortælle det, for ikke at ødelægge den. Det følgende tager udgangspunkt i kronikkerne, skønt jeg går lidt mere jordbundet til værks!

Hvordan man end vender og drejer det, vil der være en grænse for, hvad medierne kan præsentere. Det kan ikke være digtningens mål altid at stå forrest i mediekulturen, poesien har et større værd og mere vægt end som så. Den er et redskab for digteren, men også for læseren, hvordan den så end tager sig ud.

Der er noget morsomt ved i kamp mod omtalekulturen at få trykt to kronikker en suite i Politiken herom. Poesien lever i al sin mangfoldighed i bøger, selvudgivelser eller i forlagsregi, hvor der også der er mange niveauer, på små og store scener, i skriveværksteder og forfatterskoler, mund til mund, gammelt og nyt i en stor heksekedel – modtageren ikke at forglemme, den, der tager poesien til sig, som det redskab den er, helt udenom omtalekulturen, når blot den bidrager til selvforståelsen.

Ikke desto mindre er’omtalekulturen’ da et godt ord! Hvordan noget fra den store ordheksekedel når frem til omtalekulturen kunne det være interessant at se afdækket. Det ændrer næppe meget i sig selv, men publikum ville have bedre blik for oprindelsen til det præsenterede.

Jeg er publikum, læseren, men jeg udgiver også mig selv og senest endog en anden digter. Jeg læser ugentlig tre bogtillæg. Jeg aner ikke hvordan udvælgelsen af de præsenterede bøger foregår. Poesien er en detalje, skønt den er hovedsagen i dette indlæg.

Hvis vi så prøver at se bort fra de udbredte myter, som nok kan have noget for sig nu og da, at det hele drejer sig om en sammensværgelse mellem forlagsfolk, forfattere og anmeldere drevet af at bære hinanden frem til nationens ære, magt og penge: Så ser processen for mig i min fantasi sådan ud:

Bøgerne ankommer til redaktionen og udgør en anseelig bunke. Om det nu er redaktøren eller en studentermedhjælp: Der laves en grovsortering. Det primitive, det ukendte, det alment ligegyldige i den største bunke. Det anmeldelsesværdige igen i to bunker, første prioritet efter udgivelsesdato, anden prioriteret senere og hvis der er plads.

Første prioritet deles op efter anmeldere, som får bogen tilsendt med en deadline. Vi ser sommetider anmeldelser og interviews følges ad – hvordan de aftaler gøres internt ved vi ikke, men vil gerne vide. Får anmelderne angivet et omfang eller beskærer redaktøren alt efter, hvordan det passer ind i helheden? Måske henvender anmeldere sig i enkelte tilfælde med en anmeldelse efter eget valg – men sikkert sjældent. Så kritik af anmelderne for at udelade den og den forfatter er nok tit forfejlet.

Udgivelsesdato må betyde en del, siden jeg ofte sideløbende kan læse om samme bog i alle tre tillæg, jeg følger. Måske har alle tre været inviteret til interview med samme forfatter? Så et eller andet sted spiller forlagenes promotion en rolle – også den helt ukendt for mig, som bare laver en pressemeddelelse til at følge bogen med posten ind til redaktionens sorteringsmaskine.

Der er meget i Thykiers artikel, jeg kun forstår halvt, men det afsluttende citat af Tomas Tranströmer siger mig desto mere.

Der er trangt i den mondæne kultur. Der er tale om en slags elevator for et begrænset antal personer. Der står de samme personer altid klemt sammen. De kører i elevator i alle de samme aviser samtidig.”

Jeg synes det må være muligt at komme litteraturomtalens snæverhed nærmere, hvis der forelå en forskningsrapport om, hvordan omtalen rent konkret kommer til verden på de store medier. TV helt uomtalt, der foregår alt åbenbart i rumpen på, hvad aviserne allerede har udpeget som vigtigt.

PS: Jeg synes spørgsmålet om, hvad der sker med den store mængde uanmeldte bøger rent fysisk skal med i overvejelserne. Mit forslag er, at medierne meddeler til de indsendende, at ikke-anmeldte eksemplarer sendes videre til Røde Kors-butikker, såfremt de ikke er vedlagt en frankeret returkuvert. På samme måde, som man i Kvickly kan vælge at skænke sin flaskepant til diverse godgørende formål.

 

Litteraturredaktør til digter: Du må fylde hele bogsektionen – hvad siger du?

Udsyn fra Femø

marts 22, 2016
forsiden

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Kurt E. Johansson (1936 – 2015) døde den 1. september 2015 på Nykøbing Falster Sygehus efter fald på gaden i Nakskov forårsaget af en hjerneblødning. Han efterlod sig et litterært oeuvre, som ingen har overblik over lige nu.

Han var sognepræst i Sandby på Lolland fra 1970 – 2006, provst for Lollands Nørre Provsti 1978 – 2000. Der er meget skriveri som præst og som politisk engageret, men ved siden af digtede han, noget han var startet med som 11-årig.

Dette udvalg af hans digte hedder ’Udsyn fra Femø’, for det var der, han tilbragte sin tid efter pensioneringen 2006, og det var der, han i sjælden grad følte sig hjemme.

LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN

Lykkelandets alfabet

marts 21, 2016
forside

Per Nielsen: Lykkelandets alfabet – forsiden.

Per Nielsen: Lykkelandets alfabet.

Danmark blev – igen i år! kaldt verdens lykkeligste land med lykkelige danskere. Med sit alfabet for lykkelandet skriver Per Nielsen sig frem til, hvordan det hænger sammen. Den fingerede forklaring til nærmeste udlænding bliver uundgåeligt at forstå som bagsiden af lykkelandet.

Digt efter digt folder Per Nielsen med det gode danske navn sig derefter ud i al sin individualitet – med sin helt egen og tydelige stemme som bærebølge, dansk så det gør noget:

Ormene har boret sig ind i sproget’.

En underlig balance mellem lykkeligt smil og dyb melankoli, hvis ikke fortvivlelse, med en ofte underspillet humor, som han dog helt lader slå ud i lys lue i digtet om ost og elskov, Aloznogrog! Det kan du glæde dig til at dele med din fætter ostehandleren.

Per Nielsen
Lykkelandets alfabet. Digte
Illustreret af Line Eskestad
66 sider. Pris: 150, – kr ISBN: 978-87-93272-18-7

Forlaget Ravnerock

Modspil til fremmedhad

januar 18, 2016
forside

Forside: Halfdan Rasmussen: Digte i Udvalg. 1953

Jeg læser Halfdan

du ved, den Halfdan

Danmark ikke kendtes ved,

ham der var trist og sørgmodig

og som tit blev vred.

Nu Danmark er vågnet

til fremmedhad

med lukkede øjne

er Halfdans digte

dagligt modspil

til det had begrundet

i frygt og løgne:

 

”Grænser spærrer og havet skiller.

Livets armod er fælles nød.

Vi kan stride os fra hinanden.

Vi skal mættes af samme brød.”

                                     

                                     Per-Olof Johansson

Halfdanske digte af halvkendte..

november 17, 2015

alfabet

Halfdanske digte af halvkendte forfattere

I 2015 ville Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år. I den anledning præsenterede Politiken den 28. januar 28 nye digte af 28 kendte danske forfattere, som en genfortolkning af Halfdans ABC – de farverige børnerim, som generation efter generation har læst, elsket og lært udenad.

Inspireret af denne nye ABC fik de to forfattere, Linda Nørgaard Framke og Brian P. Ørnbøl den idé, at det kunne være spændende at se noget tilsvarende fra en række dygtige forfattere, hvis navne Politiken blot næppe var kommet på, da de udvalgte deres 28.

Idé blev hurtigt til virkelighed og de to redaktører kontaktede 28 mindre kendte forfattere fra hele landet, som hver fik et bogstav, at skrive ud fra. Resultatet udkommer som både lydbog, e-bog og paperback den 1. december. 28 små Halfdanske digte, der spænder vidt både formmæssigt og indholdsmæssigt, og som bærer inspirationen fra Halfdan Rasmussen videre til kommende generationer af læsere og forfattere.

Bogen med titlen `Halfdanske digte af halvkendte forfattere – en hyldest til Halfdan Rasmussen´, vil kunne erhverves som lydbog eller e-bog for blot 6 kr., mens paperbackudgaven koster 50 kr. Da det ikke er hensigten at tjene penge på bogen, vil et eventuelt overskud gå til velgørende formål.

De medvirkende forfattere er: Brian Dan Christensen, Steffen Baunbæk, Lasse Nyholm Jensen, Michael Dyst, Louise Juhl Dalsgaard, Eva Gro Andersen, Jesper Rugård, A. Silvestri, Søren Kaare Petersen, Pia Valentin Sørensen, Brian P. Ørnbøl, Lars Hougaard Clausen, Linda Nørgaard Framke, Kirsten Marthedal Andersen, Poul Høllund Jensen, Poul Lynggaard Damgaard, Kirsten Nørgaard, Jonas Reppel, Gunver Ganer Krejberg, Sara Hauge, Ulla Taylor, Bianca Fløe, Christoffer Gertz Bech, Cindy Lynn Brown, Peter Breum, Morten Leth Jacobsen, Thorvald Berthelsen, Per-Olof Johansson.

Fakta om bogen:
– Titel: Halfdanske digte af halvkendte forfattere
– Udkommer 1. december 2015
– Forlaget Helle: http://www.forlaget-helle.dk/
– Redaktion: Linda Nørgaard Framke & Brian P. Ørnbøl
– Indlæsning: Kenneth Krabat
– Omslag og illustrationer: Sara Hauge & Anne Mia Steno

ISBN P-bog: 987-87-93092-17-4
ISBN E-bog EPUB: 987-87-93092-18-1
ISBN E-bog PDF: 987-87-93092-19-8
ISBN Lydbog: 987-87-93092-20-4

…Jeg er ikke på facebook siger du…

juni 9, 2015
Romanen begynder c poj

Romanen begynder c poj

Du siger, du ikke er på facebook, og tror så, at du ikke kan se noget på facebook. Men det kommer nu an på, om os på facebook har givet lov til det. Meget er offentligt på facebook, som på enhver anden hjemmeside – er du ikke medlem, kan du bare ikke kommentere.

I dag har jeg samlet sammen på en del digte, som jeg har anbragt på facebook. Så når jeg sætter linket på her, så bør du kunne læse med – ‘varmt velkommen’ som de siger i Sverige! 🙂

Digte af per-olof.dk på facebook

ps: hvis du følger kategorien ‘Digte’ her på min blog. kan du også se mange mange af mine digte – eller ramme dem ved at følge linket. Klik på bloggens ‘hoved’ med personen i det fjerne – så kommer der en menu til højre, hvor du kan vælge ‘kategori’.

I skyggen af en helt

juni 7, 2015
Diverse med Gustaf Munch-Petersen

Diverse med Gustaf Munch-Petersen

Skyggen af en helt – en film af Laurits Munch-Petersen

Jeg fik som 15-16 årig, måske endda ved 14 år (1956) – det udvalg af Gustaf Munch-Petersens digte som var tilgængeligt, på det tidspunkt, før Torben Brostrøm fik udgivet det lille men samlede værk – og har været fascineret af digtene og manden lige siden. Så det var med en vis selvfølgelighed, at jeg ville se Laurits Munch-Petersens film – tænk hvor mange andre mennesker end instruktøren, der er med om et sådant projekt. Vi blev siddende ved rulleteksterne for at se det efterfølgende interview med instruktør og hans mor Ursula Munch-Petersen, Gustaf’s datter. Her var det godt at høre Ursulas egne ord på forløbet, som forekom som et direkte svar på et kritisk læserbrev i Politiken samme dag. Nå men

                                anmeldelsen i Information http://www.information.dk/535245  –

den er jeg enig med et langt stykke hen ad vejen. Dog ikke når vi når til indslaget med instruktørens deltagelse i en slags genopførsel af et afsnit af Den Spanske Borgerkrig. Det er jo ikke en genopførsel, han har fået arrangeret – den afspejler, at der er mange med samme eller lignende problemer med fortiden, som som han selv har. Og nogen helhjertet deltagelse i løjerne fornemmer jeg ikke – mere sådan ‘okay så tager vi det med’ – og for mig som tilskuer virker det, det er jo, hvad jeg må forestille mig er sket. Og så synes jeg udtrykket ‘en sagesløs turistguide’ om ham, der har påtaget sig at vise Laurits hen til det område, hvor Gustaf Munch-Petersen formodes at være blevet dræbt, er helt forkert. Det er netop sådanne opgaver,han som guide har påtaget sig, og han hører med interesse og gode, selvstændige kommentarer på historien. Ikke et forløb hvor han taler efter manuskript, det lyder i hvert fald ikke sådan.Hvad Knausgaard skal i anmeldelsens slutning forstår jeg ikke. Tvært i mod at hænge mormoren ud, som man kunne forvente, får vi en forståelse for hende og hendes situation, som vi før var foruden.

Samtale med instruktøren i P1 Skønlitteratur på P1

Fra hundredårsdagen: Dansk-Svensk Forfatterselskab fejrede dagen i Malmö.

Digt om død

juni 6, 2015
Foto: Michael Zittergong

Foto: Michael Zittergong

På Gallery Bohême 5.5.læste jeg op på ‘åben scene’ – tre digte om liv og død. Er død død? Er liv liv? Bl.a. dette et forsøg på at sætte sig ind i digterens tanker før og efter. At jeg havde Buddha i  ryggen, håber jeg var sigende. Da René afsluttede sin dramatiske oplæsning med linjen ‘Shiva danser’, fik han opbakning af et tordenbrag! Sådan kan vi være heldige!

 

Digt om død

Gadelygterne er slukket

så mørk en morgen

som før gadelygterne fandtes

Blæst forrevne skyer

Solskinsløfter i den rosa kant

Han skriver om de døde

Som om de er væk

Ved sin død

Får han en brat opvågning

Til virkeligheden:

At den døde

Hele tiden har været der

Det lyder mærkeligt

Den store lettelse

Det lyder mærkeligt

Den store tilgivelse

Det lyder mærkeligt

At tilgivelsen

Hele tiden har været der

Det lyder mærkeligt

Per-Olof Johansson 2012/13

Digtere sat i bås som Internetdigtere

maj 2, 2015
Fra samlingen af per-olof Johansson. Digte Online 1994

Fra samlingen af Per-Olof Johansson: Digte Online 1994

Det er naturligvis ikke til at skrive om litteratur endsige digte, hvis ikke man sætter folk og fæ i bås. Pladsen i båsen er begrænset, så der er nogle af os, der går frit omkring. Det er jo både godt og skidt. Skidt fordi litteraturformidlingen så ikke inddrager os, så flere  får læst, hvad vi skriver. På det personlige plan kan det være meget godt – du slipper for at høre på en masse vås om dine digte, og det viser sig, at de finder frem til læsere alligevel, som læser dem uden at skulle lægge øre til forstyrrende vrøvl.

Fredag er det Lars Bukdahl, der igen er ude med hyrdehunden WA for at samle nogle digtere i bås. Det gælder noget han kalder ‘internetdigtere’. Han mener ikke, han selv kan falde ind under betegnelsen. Han laver følgende afgrænsning:”For at kunne svare ja til alle tre spørgsmål- ‘Skriver du internetpoesi? Er du internetdigter? Er du medlem af internetgenerationen?’- skal den adspurgte være en digter på under 32, der har publiceret unik poesi på internettet.”

Det er jo noget sludder, al den stund der har været digte på internettet fra dag et. Det er noget,man kun kan skrive, hvis man ikke har tænkt sig om og lavet lidt research. Det vi lavede på Politiken Onlines gruppe ‘Poesi’ tæller i Lars Bukdahls optik slet ikke: Morten Søndergaard, Arne Herløv Petersen, Mikael Josephsen, Martin Budtz, Tomas Thøfner, mig selv sagde hunden og mange mange flere. Den gang var alle hunderædde for copyright-kævl, så hele systemet forsvandt ned i brokkassen, da PolOnline blev lukket af en lidet fremadskuende redaktør. Han kan redde sig, ved at mene det ikke var unik poesi, og så stopper diskussionen.

Af forskellige tekniske grunde – systemet kunne ikke anerkende min bindestreg i lighed med pastor Andersen i 1942! – kom jeg ikke med på digte.dk, så den må andre udtale sig om.

Med blog-systemet komme mange med, jeg ved ikke, hvem der kan have overblik over alderen på de deltagende, det må kunne kaste et universitetsstudium af sig.

Så vidt jeg kan skønne, er facebook fuld af digte fra folk i alle aldre.

Udover hvad jeg har bedrevet med min afart af et internet tidsskrift  siden 1996 ISSN Splints & Co ISSN 1396-867X – http://perolofdk.com/readme.htm – det første fra dansk side, må jeg tro, i hvert fald det første som blev det officielt ved at få et ISSN-nr – så lavede jeg, da PolOnline lukkede, en lille opsamling af mine egne bidrag, først på diskette, så som PDF, så som e-bog. Den kan stadig læses i de formater, men også her: ‘Digte Online 1994’ http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94/1 .

Jeg publicerede også en hel samling i PolOnline,som siden også blev til en PDF og senere også blev trykt, nemlig samlingen ‘Hvor de åbner deres madkurv’ http://per-olof.dk/maddigt.pdf .

Hvis jeg ikke har fået det hele med, er der muligvis mere at hente her https://perolofdk.wordpress.com/2014/12/15/poj-free-download/

Hvad Lars Bukdahls afgrænsning giver ham anledning til og mulighed for er, at igen igen fremhæve sine favoritter blandt de unge digtere. Nævn dem bare – men de har ingen forret med hensyn til at blive kaldt internetdigtere – vi over den alder, som har prøvet den vej, er simpelthen for mange. At Lars så en passant et andet sted synes, jeg er en dårlig digter, ændrer det jo ikke.

********************

03,05,2015

Jeg reagerede både på facebook og i min blog på Lars Bukdahls klumme i Weekendavisen om internetpoesien og internetdigtere. Jeg tog oplagt fejl ved at rette kritikken mod ham, hans ironi slørede for mig hans pointe. Hvad ville jeg have skrevet, hvis jeg havde forstået ham ret? Ikke til at vide, men jeg vil gerne korrigere, hvad jeg skrev, det bliver så denne version:

Det er naturligvis ikke til at skrive om litteratur endsige digte, hvis ikke man sætter folk og fæ i bås. Pladsen i båsen er begrænset, så der er nogle af os, der går frit omkring. Det er jo både godt og skidt. Skidt fordi litteraturformidlingen så ikke inddrager os, så flere får læst, hvad vi skriver. På det personlige plan kan det være meget godt – du slipper for at høre på en masse vås om dine digte, og det viser sig, at de finder frem til læsere alligevel, som læser dem uden at skulle lægge øre til forstyrrende vrøvl.

Fredag er det Lars Bukdahl, der igen er ude med hyrdehunden WA for at samle nogle digtere i bås” – tror jeg. Det gælder noget – ikke han men andre forstår jeg nu! – kalder ‘internetdigtere’. Han mener ikke, han selv kan falde ind under betegnelsen. Han laver følgende afgrænsning:”For at kunne svare ja til alle tre spørgsmål- ‘Skriver du internetpoesi? Er du internetdigter? Er du medlem af internetgenerationen?’- skal den adspurgte være en digter på under 32, der har publiceret unik poesi på internettet.” At jeg ikke forstår det som ironi, går min næse forbi. Klummens slutning burde have fået mig til at indse det – men det gør jeg ikke. Han mener netop ikke, man hverken kan eller bør lave en sådan afgrænsning af en særlig gruppe ‘internetdigtere’. Det mærkelige for mig er altså – at vi er enige!

Som deltager med digte på nettet i mere end tyve år nu, må det følgende nødvendigvis tage karakter af en personlig beretning.

For det er jo noget sludder at tale om ‘internetdgtere’ som dem under 32, hvis nogen gør det, al den stund der har været digte på internettet fra dag et. Det er noget,man kun kan mene, hvis man ikke har tænkt sig om og lavet lidt research. Det vi lavede på Politiken Onlines gruppe ‘Poesi’ tæller i vedkommendes optik slet ikke: Morten Søndergaard, Arne Herløv Petersen, Mikael Josephsen, Martin Budtz, Tomas Thøfner, mig selv sagde hunden og mange mange flere. Den gang var alle hunderædde for copyright-kævl, så hele systemet forsvandt ned i brokkassen, da PolOnline blev lukket af en lidet fremadskuende redaktør.

Af forskellige tekniske grunde – systemet kunne ikke anerkende min bindestreg i lighed med pastor Andersen i 1942! – kom jeg ikke med pådigte.dk, så den må andre udtale sig om.

Med blog-systemet komme mange med, jeg ved ikke, hvem der kan have overblik over alderen på de deltagende, det må kunne kaste et universitetsstudium af sig.

Så vidt jeg kan skønne, er facebook fuld af digte fra folk i alle aldre.

Udover hvad jeg har bedrevet med min afart af et internet tidsskrift siden 1996 ISSN Splints & Co ISSN 1396-867X –http://perolofdk.com/readme.htm– det første fra dansk side, må jeg tro, i hvert fald det første som blev det officielt ved at få et ISSN-nr – så lavede jeg, da PolOnline lukkede, en lille opsamling af mine egne bidrag, først på diskette, så som PDF, så som e-bog. Den kan stadig læses i de formater, men også her: ‘Digte Online 1994′ http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94/.

Jeg publicerede også en hel samling i PolOnline,som siden også blev til en PDF og senere også blev trykt, nemlig samlingen ‘Hvor de åbner deres madkurv’ http://per-olof.dk/maddigt.pdf.

Hvis jeg ikke har fået det hele med, er der muligvis mere at hente her https://perolofdk.wordpress.com/2014/12/15/poj-free-download/

Poesi på internet er poesi som al anden poesi – men hvordan får vi formidlerne til at være med på den vurdering. Er det fordi opgaven er uoverkommelig, eller er det fordi, der ikke er båse nok til al denne mangfoldighed?


%d bloggers like this: