Posts Tagged ‘digte’

Klassiske kinesiske digte

september 29, 2021
Arne Herløv Petersen: Uden for tiden

Endelig er den i hus. Jeg ved hvad der venter mig fra utallige opslag på facebook, digt efter digt. Alligevel overvældes jeg af mængden, en klassiker er født, indholdsfortegnelsen selv er som et langt digt. Tillykke Danmark med denne gendigter! Priskommiteer vågn op! Arne Herløv Petersen har i tidens løb præsteret mange ting uden at høste ære af det, NU må nationen da bare lægge sig fladt ned og sige tak. ‘Uden for tiden’…ja eller netop midt i den, her og nu, det handler digtene om.

Digte med dato og digte uden

marts 17, 2021

Noget med dato og noget uden..

16.3.2010
et eller andet sted
står tiden stille

Made with Square InstaPic

Hvedekorn 2

januar 4, 2021

 

Hvedekorn 3/1964  (Til minde om Hermann)

Jeg tror det stadig er stort at få sine digte trykt i Hvedekorn. Men størst er det nok første gang. I dag har du mange andre muligheder for at publicere dine digte. Jeg har som selvudgiver udgivet ikke så få, både på tryk og digitalt http://læsmig.dk .

Jeg har også sat en del digte ind på facebook .
Illustrationerne med digte fra samlingen ‘Digte dagen efter’ findes i album for sig https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10206755532507133.1073741858.1239503701&type=1&l=706651585c
Desuden kan man finde et og andet digt i status og i mine noter..
En del kan også læses i Splints & C0 26 / 2015 http://per-olof.dk/splints_26_15.pdf

På Instagram profilen perolofdk sætter jeg ganske korte digte med hashtag #perolofdkdigt

I år fejrer Hvedekorn sine 100 år med mange af debutdigtene af nulevende digtere. Jeg er ikke inviteret, så her får I fra Hvedekorn 3/1964 – mine debutdigte. Det var Herman Stillings oeuvre-nummer.

Digtsamling

oktober 7, 2020

På facebook og Instagram bringer jeg små digte mellem meget andet. Nogle er nye,

 nogle er ældre. Hvilken platform skal man vælge? Her samler jeg nyere opslag.

 

Made with Square InstaPic

 

 

 

 

To glemte bøger

september 14, 2020

I Røde Kors butik i Frederikssund køber jeg blandt flere bøger disse:

Frederik Nygaard: Svaling fra Havet. 1947. Ill. Povl Christensen

Chr. Petersen: Kampen for Tilværelsen. 1938. Ill.Ernst Hansen. Uopsprættet.

Det er illustrationerne, der lokker mig. Der bliver jeg ikke skuffet. Men jeg føler mig forpligtet til også at læse. Chr. Petersen skriver historierne om dyr. At læse dem har jeg modstand mod, fordi han gør dem til mennesker i deres tankegang. Men har jeg ikke læst Anders And uden problemer? En dag må jeg give dem en chance.

Frederik Nygaards digte tiltaler mig ikke umiddelbart. Men så læser jeg Wikipedia om ham og reagerer på dens nedladende tone. Hans bog er til 50-års fødselsdagen, han har til da udgivet 37 værker. Kan han ikke fange mig med digtene som digte, kan jeg dog læse dem som en ærlig hilsen fra den tid om et menneskes kærlighed. Det gør jeg så, selvom det ikke er let. 

Fra et digt ‘Erkendelse’, som starter i september og næsten sidst står:

Du tænkte, at din simple Sang

sig svang mod Solens Trone.

Men mørk er Livets Minegang,

og dump er Korets Tone.

 

Er det glemte bøger? Hvem ved – ikke alle, der ramler ind i dem, skriver om dem. Når man taler om glemte bøger, er det bøger, ingen har skrevet om længe. På grund af illustrationerne synes jeg ikke, disse to skal glemmes. Tegnerne kan man google sig til.

Tænk at man i 1947, på bagsiden kunne reklamere for bøger udkommet fem år før!

Selvudgiver- per-olof.dk

august 27, 2020

per-olof.dk digtudgivelser

Opslag som PDF

En opremsning mine digtudgivelser:

Alice er min veninde. Digte. 1972/2010

En sang på lommen. Musik: Niels Erik Nielsen. 1978 (Undtagelsen: Udgiver Oktav Musikforlag)

Hvor de åbner deres madkurv. Digte. Politiken Online 1994 [netudgivelse og trykt] (samme) diskette og www 1995

Digte Online 1994. Politiken Online 1994,(samme) diskette og www 1995,(samme) e-book 2000 [Netudgivelse]

Rædsel sammen med fryd. Kald det digte. 1996

Dagenes digte. 2000

Ordsamling. 2005

Syttens digte. 2008

per-olof johansson læser digte 2005-2008. DVD 2009

Digte dagen efter. 2011

Hejkurve.2012 [netudgivelse]

Henvendelser som digte 2013

2+2 viser. 2013 [netudgivelse]

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt]

Nitten croquis- digte. 2017 [netudgivelse]

Instagram-digte. 2018 [netudgivelse]

Selvudgiver – jeg bryder mig overhovedet ikke om ordet. Det er befængt. Noget ligger der måske i associationerne – selvbesmittelse – eller også er det den måde, det bruges på, hvor der er tale om bøger, det ikke er værd at beskæftige sig med. Det ligger immanent i ordet, at ’selvudgiver’ bør man ikke være. Og i hvert fald ikke af digte!

Af den grund er det ikke altid let at vide, hvilke bøger som er udgivet af forfatteren selv. Det kan skjules på flere måder. Bogen kan udgives hos en forlægger, som sætter sit navn på udgivelsen, men hvor forfatteren ellers står for det hele, indhold, opsætning, pengene. Eller forfatteren kan kalde sig selv forlag, skjult af valget af navn.

Jeg har nu gennem 50 år udgivet adskilligt i eget regi, og måske dumt nok kaldt forlaget per-olof.dk – let gennemskueligt en selvudgiver. Farbror August sagde engang til mig, at hvis jeg engang skulle lave et firma, skulle jeg smide Johansson væk og bare kaldet det per-olof – for det er der ingen som hedder i Danmark. Så det er vel hans råd jeg har fulgt.

I vore dage er en udgivelse jo ikke altid en tryksag. Som digitale digtværker tæller jeg 7, hvoraf 2 også er trykt. Jeg debuterede i Hvedekorn i 1964 og forsøgte gennem tresserne at blive udgivet på et forlag. Da jeg kun modtog afslag, fik jeg en af min brødre til at lege forlag under navnet ’Forlaget Lampen’ og min første udgivelse skete så i 1972 med digtsamlingen ’Alice er min veninde’. Hans Jørgen Nielsen anmeldte den uvenligt i Information, men ellers hørte man ikke mere til den. Jeg genudgav den 2010, dog uden at sætte den til salg. Erfaringen havde jo på det tidspunkt lært mig, at jeg var en non-seller, den blev delt ud – til hvem ved jeg i dag ikke!.

I 90’erne kom så muligheden for print-on-demand og det kan man vel ligeså godt kalde selvudgivelser. I starten med et dødkedeligt omslag, men som sådanne udgav jeg to hos Net-Bog-Klubben 1996 og 2000. I en periode var de også på nettet, men så forsvandt de.

Mine trykte digtsamlinger sluttede med ’Henvendelser som digte’ i 2013, dog efterfulgt af ’AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’ hvor jeg fik plads til 8 digte og så må tælle med som digtsamling.

Det skulle i alt give 11 digtsamlinger. Anmeldelser er det kun blevet til i få tilfælde, så få at jeg går ud fra at jeg og mine digte ikke kommer til at indgå i litteraturhistorien.

Jeg har netop læst et afsnit i Viggo F. Møllers ’Samliv med mig selv’ fra 1954, hvor han skriver om ’Alt for tidlig succes’. Han taler jo fra den tid, hvor bøger skulle trykkes, og der er mange gode formuleringer. Dengang døde de fleste efter de to første digtsamlinger efter hans formening. Nu havde jeg jo ikke engang en succes at gå videre med, men tiden var blevet en anden og trangen til at skrive digte forsvandt ikke, trods den manglende succes. Hvor mange, der har gjort som jeg, ved jeg ikke, men det er da et fænomen, som må være relevant at studere for litteraturhistorikerne!

Jeg læser i umiddelbar fortsættelse af Viggo F. Møller, de sidste afsnit i Tove Ditlevsens ’Erindringer – barndom, ungdom’. Her fortæller hun om hvordan Viggo F. hjalp hende med at få det første digt trykt i ’Vild Hvede’ og hvordan han hjalp hende med at finde en forlægger. Flere forlag afviste ’Pigesind’, men Viggo F. sagde, at Vild Hvede havde en fond, der kunne bidrage til udgivelsen og så lod forlæggeren Rasmus Naver sig overtale – og Arne Ungermann tegnede forsiden gratis. Mon ikke Viggo F. har betalt det hele, så vi kan kalde det en camoufleret selvudgivelse? Når man lige har læst, hvad Viggo F. mener om de unge håbefulde, så er det virkelig et sats, han gør med Tove Ditlevsen her, som hun i hvert fald i denne bog er ham dybt taknemlig for. Siden fremstod hun jo ustoppelig – men var den første bog ikke lykkedes, ved vi jo ikke hvordan det var gået.

‘Tilegnet Viggo F. Møller’

I dag huskes Viggo F. Møller kun for sin forbindelse med Tove Ditlevsen, til nød for sit redaktørskab af Vild Hvede. At Tove Ditlevsen af sig selv skulle have fundet på, at der i Pigesind skulle stå ’Tilegenet Viggo F. Møller’ tvivler jeg på, det er nok Rasmus Naver, der har givet hende et lille vink. Det var ikke dengang til at vide, at det blev et af bidragene til at holde Viggo F. Møllers navn i live. Hans eget veludviklede forfatterskab taler man ikke om. Siden jeg fandt ham engang i slutningen af 50’erne har jeg læst ham og samlet på ham. Jeg finder ham stadig værd at læse.

Om mit forfatterskab kan man læse her

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt] https://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Udgivelserne kan man finde her http://læsmig.dk

Enkelte mangler endnu at komme på listen.

 

 

Sønnetabet 1987 – en boghistorie

juni 18, 2020

Denne bog startede med slutningen – som er en kommenteret genfortælling af min søn Hjalmars (1970-1987) stil i 2.g. Den publicerede jeg som egen udskrift af et par omgange, antal ukendt. Læsernes reaktioner gav mod på at se den som hovednummeret i bogen, som rettelig burde have heddet ‘Sønnetabet og andre henvendelser som digte’. Så langt tænkte jeg ikke 2013, indså det først senere.

Den blev sendt til 14 medier uden dog at blive omtalt endsige anmeldt. Ingen biblioteker købte. Nogle forfattere havde slået sig sammen om domænet MetrOrd med den hensigt at anmelde det uanmeldte, og her blev ‘Henvendelser som digte’ anmeldt i efteråret 2013. Jeg kendte ikke Poul Høllund Jensen og konkluderede, at når en mig ubekendt kunne få dét ud ad læsningen, burde andre også kunne. Han har givet mig lov til at bruge anmeldelsen, så her kommer den.

***

HENVENDELSER SOM DIGTE

  1. OKTOBER 2013

POUL HØLLUND JENSEN

 

Per-Olof Johansson: Henvendelser som digte. 2013.

Forlag per-olof.dk

I kommission hos forlaget Underskoven/ udsolgt

Forside og layout poj

Oprindeligt foto forside: 

Nanna Bisp Büchert 1976

ISBN 978-87-92534-07-1

 

Ordet henvendelse , at nogen siger noget til andre, er et vidt begreb. Det kan eksempelvis stå for prædiken, opfordring, advarsel, formaning, bøn. Per-Olof Johansson udnytter det meste af spektret, når han skriver teksterne i sin bog Henvendelser som digte:” hold dig dine meninger fra livet” ,” livet leves uden for meningsfeltet”, “sig nej tak til Orddistributionen A/S”, “hold dig i ro”, “vi skriver 2011 og bliver aldrig klogere”, “livet er meningen med livet”, “tiden er ikke en lige linie/ sammenhængen søger andre veje”. Læseren får med andre ord god mulighed for at se digterjeget som en levende, nuanceret person.

 

Den brede tilgang til begrebet henvendelse legitimerer brugen af  de meget forskelligartede tekster . Jævnfør tranströmercitatet i digtet Diskontinuær tid: ” Tiden er …. en labyrint/ Ock om man trycker sig mod väggen… / kan man  höra de skyndanda steg/ Kan man höra sig själv gå förbi där på andra sidan.” Og der er  ikke tale om et billigt trick. I de store tekster, Diskontinuær tid og Kald mig ikke offer i Staunsholt Kirke, søger sammenhængen tydeligvis andre veje end tidens  indbildt lige linie. Førstnævnte digt bliver gribende henvendelse fordi vi overbevises om at “livet leves udenfor meningsfeltet” [7]. Ikke i en straight beretning om tabet af en ung søn, men i en tekst hvor dennes science fiction novelle, en tegning af Käthe Kollwitz, et par digte af forfatteren ,  en sang af Falch/Malurt ,  en forskydning af fortællerperspektivet fra 1. til 3. person, bliver tætvævet , labyrintisk ,  rammende. I Kald mig ikke offer i Staunsholt Kirke, et andet komplekst og læseværdigt digt, samme grundtanke: Det ubegribelige  kan ikke rummes i tid og rum.

Udover stærke personlige manifestationer har Henvendelser som digte mange gennemspilninger af temaet sprog og mening. Karakteristiske citater , der kridter banen op : “Jeg frygter mine meningers mod ” , “..meningerne tager udgangspunkt / i magthavernes mørkelægninger”, “mennesker med mange ideer er de bedste for ødelæggerne”, ” snubler med en overvægt af ord”.  Efter afstandtagen , anbefalingerne:  “Gå aldrig værk fra her”,” Sig nej tak til orddistributionen”, “sig bare :Herregud til dig selv/ tag det ikke alvorligt “. Her balanceres på knivsægge . Læs f.eks. det sprudlende digt Ordlivet i Underbukseskoven og dvæl  ved de mange ideer der vrimler op af undergrunden . Så det måske er lige ved at snuble.

Hvilket ikke forhindrer en god læseoplevelse! Der er ofte tale om rugbrødsdigte. Få letkøbte pointer. Få strømlinede formuleringer. Godt med kerner. Jfr. forsidebilledet af den unge digters faste blik ved henvendelsen til de forbipasserende på gaden et sted i fortiden.

“Gå aldrig væk fra her/ Hvor du end tager hen / Her er det. “

Poul Høllund Jensen

 

***

Jeg har gennem årene været inde på emnet Hjalmars død flere gange – især i bogen Ordsamling fra 2005. På en kronik i Politiken langfredag 2016 fik jeg stor respons, helt i modsætning til digtsamlingen.

Nyt fra Benny Pedersen

februar 17, 2020

Forside

Forside af Ole Bundgaard til Benny Pedersen 2020

 

Benny Pedersen

Ved siden af er også at ramme

Digte

ISBNB 978-87-93272-80-4

Forlaget Ravnerock

Dette er Benny Petersens 13. digtudgivelse, den første hed ’På vagt’ og kom i 1975. 2014 kom et udvalg ’Digtbrikker til et portræt’, men dette er nye digte.

Det lavmælte er vist ikke i høj kurs, men hvad kommer det sagen ved? Dette er lavmælte digte om at digte, om nødvendigheden af at digte, om det selvfølgelige i at digte selvfølgeligt

længsel

ordene gemmer sig for mig

jeg gemmer mig i ordene

at kende sjæl og krop

at være ét

regn efter lang tids tørke

sollysets liv i os

Læseren har ikke behov for sammenligninger her, at Benny digter ligesom den og den og slet ikke som den og den. Vi møder Benny og lader os ikke forstyrre af, at der er så mange andre der digter. Han siger det selv

primtal

runder et primtal

seks år til det næste

også jeg er udelelig

i min egenart

defineres kun ved mig selv

Jo vist er vi alle påvirkede af andre skrivende, når vi skriver, men digtning er ikke en mandjævning ikke en XFactor-udgave. Det lavmælte forhindrer ikke, at vi kommer tæt på det store, de store livsspørgsmål, kærlighed, sygdom, liv og død, sorg. Det er svært at citere ham, uden a skulle citere hele digtet – og det er jo meningen, at du skal læse selv, selv opdage at blive båret videre fra det ene digt til det næste, gøre de lavmælte ord til dine egne. Slutter derfor dette lille opmærksomhedssignal med

ekkoer

som ekkoer af uskrevne digte

fortoner drømmene sig

trapper

jeg engang gik på

kvinder

jeg har kendt

alt forsvinder

 

Hvorfor skrive digte

januar 9, 2018

Forsidecollage

Per-Olof Johansson: Digte

Hvorfor skrive digte, hvis ingen vil læse dem?

Sådan kan man spørge. Inden digtet er skrevet, er det der ikke. At ingen andre end digteren selv vil læse det, erfarer han jo først bagefter.

Denne digters mål med digtet er, at læseren skal lægge digtet bag sig, ikke dyrke digtet, men dyrke det sted at gå videre fra..

Under navn af digte kan der selvfølgelig skrives så meget andet og så meget forskelligt.

Selv har jeg ikke følt behov for at formulere et mål undervejs, målet gav sig selv. Set bagud og som forklaring på, at jeg er blevet ved trods manglende succes med at blive modtaget, forstår jeg, at det er et mål, som det nævnte, som holdet skrivningen i gang, så sandt som at digteren er sin første læser

Per Nielsen: Sommerfuglestøj 2016

juli 2, 2017

sommerfuglestoej

Per Nielsen: Sommerfuglestøj 2016

Forlaget Rasmus

ISBN 978-87-93319-04-2

Sommerfugle støjer kun, når de møder modstand – flagrer mod et vindue. Ellers skal man vist have forstærker på for at høre dem.

Jeg vil skrive om Per Nielsens bog, men jeg må begynde med mig selv: Engang lavede jeg mange collager, i årevis faktisk. Samlede et udvalg af dem og beskrev dem i digte. Det hedder ekfraser. Min ide var ike, at læseren skulle hefte ordene på billedet, ordene skulle have deres eget liv, læseren skulle skabe billeder selv ud fra ordenene.

Per Nielsens bog er digte og billeder, digte om billederne eller billeder om digtene. Det er haiku – ekfraser med vedheftet billede-collage. Hvad kom først – ægget eller hønen? Collagen eller haiku? Vist mest og som flest gange er begyndelsen nok collagen. Nutid og fortidens kunst blandes, døden og livet og kvinden og sommerfuglen – ord der giver lidt af denne bogs univers. Haiku er små, så bogen kunne være hurtigt ’læst’. Jeg foreslår den indtages med pipette – få dråber hver dag. Sådan har jeg selv gjort og gør. Til sidst vil de hver for sig stå prægnant i egen ret.

De halve timer

der føles som hele døgn

fylder for meget

  • måske den collage ikke siger mig så meget mere, men

Angstens ensomhed

Det som ikke kan deles

men altid huskes

– understreges af en eller anden grund af collagens hvide felt.

Natmørke øjner

ser ud på universet

og evigheden

– og collagen følges eller følger fint, hvem der så ellers kom først!

Så egentlig er citering uden billede meningsløst! Kender man Per Nielsen fra oplæsninger, er der en dimension yderligere til bogen. Man forstår altid hans digte bedre, når man har hørt ham læse dem op. Eller dog forestiller sig oplæsningen.

Hvis haiku og billede hist og her skurrer mod hinanden, er det måske blot sommerfuglestøj, som næste gang er helt fraværende.

Tiden har det svært

i sit eget univers

hvor alt går for stærkt

De mange urskiver er påmindelser, der går hen over hovedet på mig gang på gang, til jeg fatter: De går jo ikke 🙂

Og så: En smuk bog, oplagt gaveobjekt.

 

scan0003


%d bloggers like this: