Posts Tagged ‘digte’

Sønnetabet 1987 – en boghistorie

juni 18, 2020

Denne bog startede med slutningen – som er en kommenteret genfortælling af min søn Hjalmars (1970-1987) stil i 2.g. Den publicerede jeg som egen udskrift af et par omgange, antal ukendt. Læsernes reaktioner gav mod på at se den som hovednummeret i bogen, som rettelig burde have heddet ‘Sønnetabet og andre henvendelser som digte’. Så langt tænkte jeg ikke 2013, indså det først senere.

Den blev sendt til 14 medier uden dog at blive omtalt endsige anmeldt. Ingen biblioteker købte. Nogle forfattere havde slået sig sammen om domænet MetrOrd med den hensigt at anmelde det uanmeldte, og her blev ‘Henvendelser som digte’ anmeldt i efteråret 2013. Jeg kendte ikke Poul Høllund Jensen og konkluderede, at når en mig ubekendt kunne få dét ud ad læsningen, burde andre også kunne. Han har givet mig lov til at bruge anmeldelsen, så her kommer den.

***

HENVENDELSER SOM DIGTE

  1. OKTOBER 2013

POUL HØLLUND JENSEN

 

Per-Olof Johansson: Henvendelser som digte. 2013.

Forlag per-olof.dk

I kommission hos forlaget Underskoven/ udsolgt

Forside og layout poj

Oprindeligt foto forside: 

Nanna Bisp Büchert 1976

ISBN 978-87-92534-07-1

 

Ordet henvendelse , at nogen siger noget til andre, er et vidt begreb. Det kan eksempelvis stå for prædiken, opfordring, advarsel, formaning, bøn. Per-Olof Johansson udnytter det meste af spektret, når han skriver teksterne i sin bog Henvendelser som digte:” hold dig dine meninger fra livet” ,” livet leves uden for meningsfeltet”, “sig nej tak til Orddistributionen A/S”, “hold dig i ro”, “vi skriver 2011 og bliver aldrig klogere”, “livet er meningen med livet”, “tiden er ikke en lige linie/ sammenhængen søger andre veje”. Læseren får med andre ord god mulighed for at se digterjeget som en levende, nuanceret person.

 

Den brede tilgang til begrebet henvendelse legitimerer brugen af  de meget forskelligartede tekster . Jævnfør tranströmercitatet i digtet Diskontinuær tid: ” Tiden er …. en labyrint/ Ock om man trycker sig mod väggen… / kan man  höra de skyndanda steg/ Kan man höra sig själv gå förbi där på andra sidan.” Og der er  ikke tale om et billigt trick. I de store tekster, Diskontinuær tid og Kald mig ikke offer i Staunsholt Kirke, søger sammenhængen tydeligvis andre veje end tidens  indbildt lige linie. Førstnævnte digt bliver gribende henvendelse fordi vi overbevises om at “livet leves udenfor meningsfeltet” [7]. Ikke i en straight beretning om tabet af en ung søn, men i en tekst hvor dennes science fiction novelle, en tegning af Käthe Kollwitz, et par digte af forfatteren ,  en sang af Falch/Malurt ,  en forskydning af fortællerperspektivet fra 1. til 3. person, bliver tætvævet , labyrintisk ,  rammende. I Kald mig ikke offer i Staunsholt Kirke, et andet komplekst og læseværdigt digt, samme grundtanke: Det ubegribelige  kan ikke rummes i tid og rum.

Udover stærke personlige manifestationer har Henvendelser som digte mange gennemspilninger af temaet sprog og mening. Karakteristiske citater , der kridter banen op : “Jeg frygter mine meningers mod ” , “..meningerne tager udgangspunkt / i magthavernes mørkelægninger”, “mennesker med mange ideer er de bedste for ødelæggerne”, ” snubler med en overvægt af ord”.  Efter afstandtagen , anbefalingerne:  “Gå aldrig værk fra her”,” Sig nej tak til orddistributionen”, “sig bare :Herregud til dig selv/ tag det ikke alvorligt “. Her balanceres på knivsægge . Læs f.eks. det sprudlende digt Ordlivet i Underbukseskoven og dvæl  ved de mange ideer der vrimler op af undergrunden . Så det måske er lige ved at snuble.

Hvilket ikke forhindrer en god læseoplevelse! Der er ofte tale om rugbrødsdigte. Få letkøbte pointer. Få strømlinede formuleringer. Godt med kerner. Jfr. forsidebilledet af den unge digters faste blik ved henvendelsen til de forbipasserende på gaden et sted i fortiden.

“Gå aldrig væk fra her/ Hvor du end tager hen / Her er det. “

Poul Høllund Jensen

 

***

Jeg har gennem årene været inde på emnet Hjalmars død flere gange – især i bogen Ordsamling fra 2005. På en kronik i Politiken langfredag 2016 fik jeg stor respons, helt i modsætning til digtsamlingen.

Nyt fra Benny Pedersen

februar 17, 2020

Forside

Forside af Ole Bundgaard til Benny Pedersen 2020

 

Benny Pedersen

Ved siden af er også at ramme

Digte

ISBNB 978-87-93272-80-4

Forlaget Ravnerock

Dette er Benny Petersens 13. digtudgivelse, den første hed ’På vagt’ og kom i 1975. 2014 kom et udvalg ’Digtbrikker til et portræt’, men dette er nye digte.

Det lavmælte er vist ikke i høj kurs, men hvad kommer det sagen ved? Dette er lavmælte digte om at digte, om nødvendigheden af at digte, om det selvfølgelige i at digte selvfølgeligt

længsel

ordene gemmer sig for mig

jeg gemmer mig i ordene

at kende sjæl og krop

at være ét

regn efter lang tids tørke

sollysets liv i os

Læseren har ikke behov for sammenligninger her, at Benny digter ligesom den og den og slet ikke som den og den. Vi møder Benny og lader os ikke forstyrre af, at der er så mange andre der digter. Han siger det selv

primtal

runder et primtal

seks år til det næste

også jeg er udelelig

i min egenart

defineres kun ved mig selv

Jo vist er vi alle påvirkede af andre skrivende, når vi skriver, men digtning er ikke en mandjævning ikke en XFactor-udgave. Det lavmælte forhindrer ikke, at vi kommer tæt på det store, de store livsspørgsmål, kærlighed, sygdom, liv og død, sorg. Det er svært at citere ham, uden a skulle citere hele digtet – og det er jo meningen, at du skal læse selv, selv opdage at blive båret videre fra det ene digt til det næste, gøre de lavmælte ord til dine egne. Slutter derfor dette lille opmærksomhedssignal med

ekkoer

som ekkoer af uskrevne digte

fortoner drømmene sig

trapper

jeg engang gik på

kvinder

jeg har kendt

alt forsvinder

 

Hvorfor skrive digte

januar 9, 2018
Forsidecollage

Per-Olof Johansson: Digte

Hvorfor skrive digte, hvis ingen vil læse dem?

Sådan kan man spørge. Inden digtet er skrevet, er det der ikke. At ingen andre end digteren selv vil læse det, erfarer han jo først bagefter.

Denne digters mål med digtet er, at læseren skal lægge digtet bag sig, ikke dyrke digtet, men dyrke det sted at gå videre fra..

Under navn af digte kan der selvfølgelig skrives så meget andet og så meget forskelligt.

Selv har jeg ikke følt behov for at formulere et mål undervejs, målet gav sig selv. Set bagud og som forklaring på, at jeg er blevet ved trods manglende succes med at blive modtaget, forstår jeg, at det er et mål, som det nævnte, som holdet skrivningen i gang, så sandt som at digteren er sin første læser

Per Nielsen: Sommerfuglestøj 2016

juli 2, 2017

sommerfuglestoej

Per Nielsen: Sommerfuglestøj 2016

Forlaget Rasmus

ISBN 978-87-93319-04-2

Sommerfugle støjer kun, når de møder modstand – flagrer mod et vindue. Ellers skal man vist have forstærker på for at høre dem.

Jeg vil skrive om Per Nielsens bog, men jeg må begynde med mig selv: Engang lavede jeg mange collager, i årevis faktisk. Samlede et udvalg af dem og beskrev dem i digte. Det hedder ekfraser. Min ide var ike, at læseren skulle hefte ordene på billedet, ordene skulle have deres eget liv, læseren skulle skabe billeder selv ud fra ordenene.

Per Nielsens bog er digte og billeder, digte om billederne eller billeder om digtene. Det er haiku – ekfraser med vedheftet billede-collage. Hvad kom først – ægget eller hønen? Collagen eller haiku? Vist mest og som flest gange er begyndelsen nok collagen. Nutid og fortidens kunst blandes, døden og livet og kvinden og sommerfuglen – ord der giver lidt af denne bogs univers. Haiku er små, så bogen kunne være hurtigt ’læst’. Jeg foreslår den indtages med pipette – få dråber hver dag. Sådan har jeg selv gjort og gør. Til sidst vil de hver for sig stå prægnant i egen ret.

De halve timer

der føles som hele døgn

fylder for meget

  • måske den collage ikke siger mig så meget mere, men

Angstens ensomhed

Det som ikke kan deles

men altid huskes

– understreges af en eller anden grund af collagens hvide felt.

Natmørke øjner

ser ud på universet

og evigheden

– og collagen følges eller følger fint, hvem der så ellers kom først!

Så egentlig er citering uden billede meningsløst! Kender man Per Nielsen fra oplæsninger, er der en dimension yderligere til bogen. Man forstår altid hans digte bedre, når man har hørt ham læse dem op. Eller dog forestiller sig oplæsningen.

Hvis haiku og billede hist og her skurrer mod hinanden, er det måske blot sommerfuglestøj, som næste gang er helt fraværende.

Tiden har det svært

i sit eget univers

hvor alt går for stærkt

De mange urskiver er påmindelser, der går hen over hovedet på mig gang på gang, til jeg fatter: De går jo ikke 🙂

Og så: En smuk bog, oplagt gaveobjekt.

 

scan0003

Vagn Steen udstilling

marts 4, 2017

Udstillingen i Forfatterforeningen lokaler 2.-6.marts 2017, viser konkretist-digteren og forfatteren Vagn Steens værker, plakater, installationer, art-books, digtsamlinger, børnebøger, romaner, finurlige ordlege og debatterende kulturessays, men først og fremmest Vagn Steens originale værker fra især 1960’erne og de tidlige halvfjerdsere.

Fredag 3.3.17:

Tania Ørum og Lars Bukdahl fortalte om hhv. forfatterskabets optakt i 60’erne og hans børnebøger. Helge Slaatto opførte Rudiger Meyers værk over et af Vagns digte. Rudiger Meyer fortalte om samarbejdet med Vagn og afspillede lydoptagelser med ham. 

Naturligvis sjovt at se, at egen deltagelse i Digte for en Daler nr. 1 er med på udstillingen.

Alle udgivne numre af  tidsskriftet kan ses her. http://www.avantgardenet.eu/dfed/daleret.html

Min deltagelse har jeg fortalt om her http://per-olof.dk/cdt/livstegn.htm . I og med jeg kaldte det Livstegn faldt jeg lidt ved siden af hovedretningen ‘konkretisme’! 🙂 

Da Vagn Steen blev udnævnt til hædersmedlem i Dansk-Svensk forfatterselskab 13.4.2013

http://www.dansk-svensk.com/vagnsteen.html


Bagsiden af Digte for en Daler og midteropslaget i nr. 1 (ikke at forveksle med nr. 0!) stod jeg for!

https://bibliotek.kk.dk/ting/object/870976-anmeld%3A30824407/fulltext

 

René Sandberg byder velkommen – læser tekst af Vagn Steen,

Komponist, professor og violinist Helge Slaatto opfører Rudiger Meyers værk ‘Fuglens flugt’ lavet over  Vagn Steens digt ‘Digt med ikke’.

Komponisten Rudiger Meyer fortæller om sit værk og om bekendtskabet med Vagn Steen, og afspiller oplæsning af Vagn Steen.

Litteraturforsker Tania Ørum fortæller om Vagn Steens brud med traditionen gennem 60’erne. Med bagtæppet: ‘3 vrang treret’.

Lars Bukdahl  fortalte om Vagns børnebøger, som Vagns datter kunne bekræfte nærmest var autobiografiske!  Inspirerede til læsning. Deres indhold lyder nærmest som det, man altid har sagt om H.C.Andersen: henvendt både til børn og voksne.

Poesi-tampen brænder

juni 11, 2016
poesi_front

Poesi-debat i pPolitiken – griber den om sig?

Artikel ‘Poesi-tampen brænder’ som PDF

Med udgangspunkt i

Mikkel Thykier:

Reportage fra poesiens frontlinje #1

og

Reportage fra poesiens frontlinje #2

Spørger jeg bl.a. om hvordan råstoffet til den ’omtalekultur’, han tager afstand fra, kommer til verden.

Efter at have læst Mikkel Thykiers to kronikker i Politiken (hhv. 1.og 2. juni 2016) et par gange, får jeg den tanke, at det er foregået på denne måde: Mikkel Thykier skriver sin tekst og lægger den på indtil flere USB-stik. Dem lægger han forskellige steder i nærheden af redaktionerne, som får et brev herom: ”Tampen brænder – den som først finder kuverten tager stikket hjem og får ret til at trykke artiklen.” Eksempler på de værker, han tænker på, forbeholder han sig dog fortsat: Tampen bliver ved med at brænde. Hvordan han vil undgå ’omtalens kultur’, begriber jeg ikke. Og jeg kan forstå, at det gør Jes Stein Pedersen heller ikke, for han inviterer Thykier til at redigere et helt nummer af BØGER! Hvis der ellers er nogen logik i sagen, bliver det en billig omgang, for Mikkel Thykier bliver nødt til i overensstemmelse med sin opfattelse at sige nej tak.

Det er da klart at artiklen rummer udsagn, som ville have svært ved at få lov at stå alene i et interview, det må Thykier have ret i. Men omtalen er allerede i gang. Jeg havde straks affattet svar efter læsningen, men redaktøren kom mig i forkøbet, da han havde insider-viden.

Er det virkelig poesiens frontlinje vi præsenteres for? Kan man overhovedet tale om poesien i den bestemte form? Hvis jeg skulle udpege en frontlinje, så finder jeg den i den mangfoldighed i oplæsningssteder, jeg præsenteres for, så findes den på internettet og i mængden af upåagtede udgivelser. Ingen af de steder har jeg i noget større omfang mødt den afart af poesien, som Mikkel Thykier er fortaler for. Han ser den holdt ude af medierne, så at sige uopdaget, men vi andre skulle vel gerne have muligheder for at møde den? Han ved, hvor den er, men vil ikke fortælle det, for ikke at ødelægge den. Det følgende tager udgangspunkt i kronikkerne, skønt jeg går lidt mere jordbundet til værks!

Hvordan man end vender og drejer det, vil der være en grænse for, hvad medierne kan præsentere. Det kan ikke være digtningens mål altid at stå forrest i mediekulturen, poesien har et større værd og mere vægt end som så. Den er et redskab for digteren, men også for læseren, hvordan den så end tager sig ud.

Der er noget morsomt ved i kamp mod omtalekulturen at få trykt to kronikker en suite i Politiken herom. Poesien lever i al sin mangfoldighed i bøger, selvudgivelser eller i forlagsregi, hvor der også der er mange niveauer, på små og store scener, i skriveværksteder og forfatterskoler, mund til mund, gammelt og nyt i en stor heksekedel – modtageren ikke at forglemme, den, der tager poesien til sig, som det redskab den er, helt udenom omtalekulturen, når blot den bidrager til selvforståelsen.

Ikke desto mindre er’omtalekulturen’ da et godt ord! Hvordan noget fra den store ordheksekedel når frem til omtalekulturen kunne det være interessant at se afdækket. Det ændrer næppe meget i sig selv, men publikum ville have bedre blik for oprindelsen til det præsenterede.

Jeg er publikum, læseren, men jeg udgiver også mig selv og senest endog en anden digter. Jeg læser ugentlig tre bogtillæg. Jeg aner ikke hvordan udvælgelsen af de præsenterede bøger foregår. Poesien er en detalje, skønt den er hovedsagen i dette indlæg.

Hvis vi så prøver at se bort fra de udbredte myter, som nok kan have noget for sig nu og da, at det hele drejer sig om en sammensværgelse mellem forlagsfolk, forfattere og anmeldere drevet af at bære hinanden frem til nationens ære, magt og penge: Så ser processen for mig i min fantasi sådan ud:

Bøgerne ankommer til redaktionen og udgør en anseelig bunke. Om det nu er redaktøren eller en studentermedhjælp: Der laves en grovsortering. Det primitive, det ukendte, det alment ligegyldige i den største bunke. Det anmeldelsesværdige igen i to bunker, første prioritet efter udgivelsesdato, anden prioriteret senere og hvis der er plads.

Første prioritet deles op efter anmeldere, som får bogen tilsendt med en deadline. Vi ser sommetider anmeldelser og interviews følges ad – hvordan de aftaler gøres internt ved vi ikke, men vil gerne vide. Får anmelderne angivet et omfang eller beskærer redaktøren alt efter, hvordan det passer ind i helheden? Måske henvender anmeldere sig i enkelte tilfælde med en anmeldelse efter eget valg – men sikkert sjældent. Så kritik af anmelderne for at udelade den og den forfatter er nok tit forfejlet.

Udgivelsesdato må betyde en del, siden jeg ofte sideløbende kan læse om samme bog i alle tre tillæg, jeg følger. Måske har alle tre været inviteret til interview med samme forfatter? Så et eller andet sted spiller forlagenes promotion en rolle – også den helt ukendt for mig, som bare laver en pressemeddelelse til at følge bogen med posten ind til redaktionens sorteringsmaskine.

Der er meget i Thykiers artikel, jeg kun forstår halvt, men det afsluttende citat af Tomas Tranströmer siger mig desto mere.

Der er trangt i den mondæne kultur. Der er tale om en slags elevator for et begrænset antal personer. Der står de samme personer altid klemt sammen. De kører i elevator i alle de samme aviser samtidig.”

Jeg synes det må være muligt at komme litteraturomtalens snæverhed nærmere, hvis der forelå en forskningsrapport om, hvordan omtalen rent konkret kommer til verden på de store medier. TV helt uomtalt, der foregår alt åbenbart i rumpen på, hvad aviserne allerede har udpeget som vigtigt.

PS: Jeg synes spørgsmålet om, hvad der sker med den store mængde uanmeldte bøger rent fysisk skal med i overvejelserne. Mit forslag er, at medierne meddeler til de indsendende, at ikke-anmeldte eksemplarer sendes videre til Røde Kors-butikker, såfremt de ikke er vedlagt en frankeret returkuvert. På samme måde, som man i Kvickly kan vælge at skænke sin flaskepant til diverse godgørende formål.

 

Litteraturredaktør til digter: Du må fylde hele bogsektionen – hvad siger du?

Udsyn fra Femø

marts 22, 2016
forsiden

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Kurt E. Johansson (1936 – 2015) døde den 1. september 2015 på Nykøbing Falster Sygehus efter fald på gaden i Nakskov forårsaget af en hjerneblødning. Han efterlod sig et litterært oeuvre, som ingen har overblik over lige nu.

Han var sognepræst i Sandby på Lolland fra 1970 – 2006, provst for Lollands Nørre Provsti 1978 – 2000. Der er meget skriveri som præst og som politisk engageret, men ved siden af digtede han, noget han var startet med som 11-årig.

Dette udvalg af hans digte hedder ’Udsyn fra Femø’, for det var der, han tilbragte sin tid efter pensioneringen 2006, og det var der, han i sjælden grad følte sig hjemme.

LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN

Lykkelandets alfabet

marts 21, 2016
forside

Per Nielsen: Lykkelandets alfabet – forsiden.

Per Nielsen: Lykkelandets alfabet.

Danmark blev – igen i år! kaldt verdens lykkeligste land med lykkelige danskere. Med sit alfabet for lykkelandet skriver Per Nielsen sig frem til, hvordan det hænger sammen. Den fingerede forklaring til nærmeste udlænding bliver uundgåeligt at forstå som bagsiden af lykkelandet.

Digt efter digt folder Per Nielsen med det gode danske navn sig derefter ud i al sin individualitet – med sin helt egen og tydelige stemme som bærebølge, dansk så det gør noget:

Ormene har boret sig ind i sproget’.

En underlig balance mellem lykkeligt smil og dyb melankoli, hvis ikke fortvivlelse, med en ofte underspillet humor, som han dog helt lader slå ud i lys lue i digtet om ost og elskov, Aloznogrog! Det kan du glæde dig til at dele med din fætter ostehandleren.

Per Nielsen
Lykkelandets alfabet. Digte
Illustreret af Line Eskestad
66 sider. Pris: 150, – kr ISBN: 978-87-93272-18-7

Forlaget Ravnerock

Modspil til fremmedhad

januar 18, 2016
forside

Forside: Halfdan Rasmussen: Digte i Udvalg. 1953

Jeg læser Halfdan

du ved, den Halfdan

Danmark ikke kendtes ved,

ham der var trist og sørgmodig

og som tit blev vred.

Nu Danmark er vågnet

til fremmedhad

med lukkede øjne

er Halfdans digte

dagligt modspil

til det had begrundet

i frygt og løgne:

 

”Grænser spærrer og havet skiller.

Livets armod er fælles nød.

Vi kan stride os fra hinanden.

Vi skal mættes af samme brød.”

                                     

                                     Per-Olof Johansson

Halfdanske digte af halvkendte..

november 17, 2015

alfabet

Halfdanske digte af halvkendte forfattere

I 2015 ville Halfdan Rasmussen være fyldt 100 år. I den anledning præsenterede Politiken den 28. januar 28 nye digte af 28 kendte danske forfattere, som en genfortolkning af Halfdans ABC – de farverige børnerim, som generation efter generation har læst, elsket og lært udenad.

Inspireret af denne nye ABC fik de to forfattere, Linda Nørgaard Framke og Brian P. Ørnbøl den idé, at det kunne være spændende at se noget tilsvarende fra en række dygtige forfattere, hvis navne Politiken blot næppe var kommet på, da de udvalgte deres 28.

Idé blev hurtigt til virkelighed og de to redaktører kontaktede 28 mindre kendte forfattere fra hele landet, som hver fik et bogstav, at skrive ud fra. Resultatet udkommer som både lydbog, e-bog og paperback den 1. december. 28 små Halfdanske digte, der spænder vidt både formmæssigt og indholdsmæssigt, og som bærer inspirationen fra Halfdan Rasmussen videre til kommende generationer af læsere og forfattere.

Bogen med titlen `Halfdanske digte af halvkendte forfattere – en hyldest til Halfdan Rasmussen´, vil kunne erhverves som lydbog eller e-bog for blot 6 kr., mens paperbackudgaven koster 50 kr. Da det ikke er hensigten at tjene penge på bogen, vil et eventuelt overskud gå til velgørende formål.

De medvirkende forfattere er: Brian Dan Christensen, Steffen Baunbæk, Lasse Nyholm Jensen, Michael Dyst, Louise Juhl Dalsgaard, Eva Gro Andersen, Jesper Rugård, A. Silvestri, Søren Kaare Petersen, Pia Valentin Sørensen, Brian P. Ørnbøl, Lars Hougaard Clausen, Linda Nørgaard Framke, Kirsten Marthedal Andersen, Poul Høllund Jensen, Poul Lynggaard Damgaard, Kirsten Nørgaard, Jonas Reppel, Gunver Ganer Krejberg, Sara Hauge, Ulla Taylor, Bianca Fløe, Christoffer Gertz Bech, Cindy Lynn Brown, Peter Breum, Morten Leth Jacobsen, Thorvald Berthelsen, Per-Olof Johansson.

Fakta om bogen:
– Titel: Halfdanske digte af halvkendte forfattere
– Udkommer 1. december 2015
– Forlaget Helle: http://www.forlaget-helle.dk/
– Redaktion: Linda Nørgaard Framke & Brian P. Ørnbøl
– Indlæsning: Kenneth Krabat
– Omslag og illustrationer: Sara Hauge & Anne Mia Steno

ISBN P-bog: 987-87-93092-17-4
ISBN E-bog EPUB: 987-87-93092-18-1
ISBN E-bog PDF: 987-87-93092-19-8
ISBN Lydbog: 987-87-93092-20-4


%d bloggers like this: