Posts Tagged ‘folkekultur’

ASK indhold 1984 til 1995

maj 11, 2014
Oversigt over ASK 1984 - 1995

Oversigt over ASK 1984 – 1995

ASK Tidsskrift for Dansk Folkekultur blev redigeret af kredsen af den i 1983 startede selvejende institution Dansk Folkekultur, hvis formål det var at udbrede kendskabet til den folkelige kulturhistore gennem udgivervirksomhed. Jeg har nu lavet en indholdsoversigt for hele perioden, hvor bladet udkom!

Indholdsoversigt 1984 – 1995  – udformet som PDF

følg linket på hjemmesiden for ASK

ASK PLAKAT A4 som PDF

ASK

Tdsskrift for Dansk Folkekultur

ISSN nr. 0109-4718

 

Reklamer

ASK 16 fra 1991 nu på nettet!

februar 27, 2014
Forside ASK 16 Tidsskrift for Dansk Folkekultur 1991

Forside ASK 16 Tidsskrift for Dansk Folkekultur 1991

ASK 16 fra 1991 er nu på nettet, bortset fra enkelte artikler af copyrighthensyn. Jeg kunne selvfølgelig godt forestille mig og ønske, at hele sættet på 23 numre fra 1984 – 95 var på nettet, men dels diverse copyrights dels det rent praktiske med at få scannet, overstiger klart de til rådighed værende ressourcer! Men lidt er det da blevet til gennem tiden, som det kan ses på hjemmesiden for ASK.

En eller anledning skal der jo være, før jeg mellem alt andet, der optager mig, får givet siden et lille nøk. Denne gang er det læsning af Ove Korsgaards bog ’Solskin for det sorte muld – om slægt og folk’ 2013, s. 302 – 304, som satte mig i gang. I bogen nævner han nemlig Anders Svendsen Hovmøller, hvis dagbog ASK 16 bragte et længere uddrag af i 1991. Anders Svendsen Hovmøller var en dreng fra landet, som skrev dagbog fra han var 10 år og til han døde som 14-årig i 1871.

Ove Korsgaard må ty til Anders, hvor de familiære kilder svigter. Ove Korsgaards oldefar Peder Dalgaard har skrevet nogle optegnelser om sit liv, som Ove Korsgaard tror at kunne supplere med Anders’s dagbog fra årene 1866 og fire år frem. Han citerer Anders: ”Mit livsmål, som jeg altid vil have for øje, er at blive et Guds barn og en fri dansk mand, der vil stå ved sit fædreland, sin frihed og sit modersmål og virke i denne retning alt hvad jeg formår.” og Korsgaard siger: ”Jeg vil tro, at det livsmål, drengen her formulerede, svarede meget til det, som Peder Dalgaard søgte i sin ungdom.”

Men når jeg nu var i gang kom der mere med fra ASK 16. Du kan downloade PDF- filen eller læse nummeret i bladreformat.

Nogle af siderne har tidligere været gengivet i filen Børn som folklore PDF-fil, og i bladreformat her.

Foreningen Danmarks Folkeminder blev 105 år

februar 22, 2014

nisse skriget

Foreningen Danmarks Folkeminder har efter en urafstemning blandt medlemmerne nedlagt sig selv efter 105 års virke. Der tales meget om ’dansk’ i alle medier, men tilslutningen til foreningens virksomhed er blevet mindre og mindre, hvorfor der ikke har været basis for videreførelse. Foreningens særudgave ved 100-årsjubilæet 2008 af årbogen ’Folk og Kultur’ kan nu læses som et mindeskrift. Dansk Folkemindesamling står derefter alene med den store opgave, det er at formidle ’dansk folkekultur’, når dens siamesiske tvilling nu er afgået ved døden. Spørgsmålet er, om den samme skæbne venter Folkemindesamlingen eller om danskerne på en ny måde vil slutte op om sin kulturarv?

[Indlægget afvist optaget i Politiken og Information!]

ASK 12 FRA 1989 – med fodbold

juni 20, 2012
forside ask 12 1989

Forside ASK 12 1989

I anledning af EM – mesterskaberne

tænkte jeg, at jeg måtte henlede

opmærksomheden på ASK 12 som

er et temanummer om fodbold!

Link til bladreversion af udvalgte sider af ASK 12

Nordiske stemmer i ASK 11 1989

juli 22, 2011

Forsiden var logo for Nordisk Venskabsby-Festival udført af Erland Knudssøn Madsen

lille indslag ved undertegnede om ,Nordens Stemme’

i ASK  Tidsskrift for Dansk folkekultur,

ASK var et tidsskrift for dansk folkekultur, som ønskede at lægge hovedvægten på erindringerne, hvad enten disse fandtes nedskrevet af folk selv, fortalt til og nedskrevet af andre, eller kunne uddrages af gamle dagbøger osv. Vi tog gerne en afstikker til norden iøvrigt.

ASK 11 tog anledning af, at Foreningen Norden jubilerede for det nordiske ven-skabsbysamarbejdes 50 år, til at bringe artikler om nordisk samarbejde.

Poul Vestergard skrev om baggrunden og opstarten i Thisted. Vi bragte uddrag fra svenske aviser fra 1939 om ven-skabsbesøget fra Thisted. En erindrings-artikel om et vanskabsbybesøg i Lappträsk, Finland fra Lillerød, skrevet at den tidligere sognerådsformand H.C.Clausen. Vi bragte billeder fra Uddevalla ‘før og nu’.

Og så dette lille indslag ved undertegnede om ,Nordens Stemme’ som garnering af programmet for den nordiske visefestilval, som i anledning af jubilæet blev afholdt i Thisted.

Jørgen O. Bjerregaard og jeg tog til Thisted og solgte bladet, og vi deltog i plantning af – sikkert egetræer – foran Thisted Rådhus, og deltog i de øvrige festligheder.

Per-Olof Johansson

Om ASK kan man læse nærmere på

http://perolofdk.com/askinv.htm

 

ASK ISSN 01209-4718

Om kurve i Danmark – Ikea med mere!

april 1, 2010
Kurve fra Vietnam - design Johanna Jellinek for Ikea
kurve fra Vietnam – design Johanna Jellinek for Ikea. Foto: poj

 

Frihedsministeren har sagt hvad han mener om kurve: Det er noget som ikke kan sælges. Han tog dog fejl i den konkrete sag, og han tager også fejl i almindelighed. Men det er klart at kurve lever ikke i en verden upåvirket af, hvad der i øvrigt foregår i samfundet, modeluner hersker alle vegne, derfor er salgsmuligheder altid et åbent spørgsmål.

– Dele af vores indsats er jo gået ud på at få folk til at lære at flette kurve, som ikke engang det lokale marked gider at afsætte. Hvis man kan flytte det hen til reelle produkter, der er markedsmæssig værdi i, er det til glæde for alle, siger Søren Pind.
En tur i Ikea kan overbevise om, at kurveflet absolut er et nutidigt fænomen. Det er dog ikke hverken danske eller svenske kurve, der sælges.

Selv når kurve fremstilles og sælges en masse, er der meget håndværk i processen, hvilket vil sige, at hver enkelt enhed kræver særbehandling og derfor med fordel fremstilles der, hvor timelønnen er lav. At flette kurve kræver oplæring, men ikke på et universitet, bedre hjemme og i barndommen.

Imidlertid er det også klart, at skal kurvene kunne konkurrere med andre varer, der tjener lignende formål, kræver det i mange tilfælde også en anden udformning end den traditionelle på fremstillingsstedet. Selvom en traditionel udformning nu og da bliver netop den, som opfattes som moderigtig.

Det nye er, at der komme en designer ind over. Ikea gør meget ud af sine designere, og der bliver også sat navn på kurvedesigneren, skønt ofte hedder det blot ’design Ikea of Sweden’. Der tages højde for, at kunderne forventer, at varen er ensartet, så den moderne køber får at vide: Kurvene er håndflettede, og derfor kan størrelsen variere en anelse. Indlysende for os andre. Der er i hvert fald mange kurvetyper som tilbydes, både til pynt og anvendelse, til opbevaring af stort og småt, kun et fåtal af kurve at bære noget i. Der er adskillige kurvemøbler.

Jeg falder for en lille unyttig kurv med låg, som dog kun kan købes sammen med den større version. Ydermere er den lille inden i den store og låget bundet på som man kun kan få et glimt af den lille – jeg køber nu sættet alligevel til at meditere over – her. Størrelse: den store Ø 13, H 16,5 cm og og den lille Ø 10, H 12 cm.

På nettet oplyses, at materialet er søgræs og at designeren hedder Johanna Jellinek, på salgslappen at fremstillingslandet er Vietnam. Dette sidste taget i betragtning er det lidt fattigt at kurvene gives navnet ’Åsunden’. Kurven er lavet med den teknik man anvender til en halmkurv kaldet ’løbbinding’. Bundter af søgræs er syet sammen med et sort, smalt plasticbånd. I virkeligheden er det vel låget, der gør, at jeg falder for den og gør den til noget særligt. Som man ser på billedet: Låget er bundet op i en top. H.P.Hansen siger, at man ikke skal kalde en sådan kurv for flettet, den er syet, Båndet kalder han ’skinne’.

H.P.Hansen: Jydepotter og løb. Øltragt fra Herning Museum

H.P.Hansen: Jydepotter og løb. 1944. Øltragt fra Herning Museum

Er Johanna Jellinek nu at forstå som kurvemager? Jeg finder ingen selvstændig hjemmeside for hende. Jeg kan se, at hun designer bredt, men finder kun disse to kurve plus fire andre fremstillet med samme teknik, mere fade-agtige. Vi kan altså ikke vide, om hun blot er tegner og overlader den praktiske udformning til håndværkerne i Vietnam.  I Arne Björnstads netop udkomne bog om Stockholms kurvemagere fortæller han imidlertid om, hvordan en svensk kurvemager får kontakt med kinesere i Malaysia og får dem til at fremstille kurvemøbler, som han og hans far har tegnet. Så det er ikke utænkeligt, at det er sådan det foregår. I H.P.Hansens bog ’Jydepotter og Løb’ kan Johanna Jellinek have hentet inspiration  – en øltragt ligner til forveksling hendes låg med top! Der er endda hul igennem!

I hvert fald synes jeg, det er interessant med denne udveksling. Det er svært at binde de ender sammen der hedder kurve fremstillet som ’håndværksindustri’, designede eller ej, hobbyfremstillede og så kunsthåndværk og kunst.  Men jeg mener, det bør være muligt at tage alle genrerne alvorligt. Jeg har slet ikke let ved det selv. For mig fandtes der f.eks.i min barndom kun én slags kurv, nemlig en spånkurv, en holdning, jeg herved højtideligt erklærer, at have gjort op med! Umiddelbart ville jeg ikke finder kombinationen af plasticsnor og søgræs acceptabel, på den anden side foretrækker jeg den for en beholder kun i plastic. På årets pilefestival i Århus fik opfattelsen af, at materialet skal være ’natur’ sig i hvert fald et skud for boven i udstillingslokalet i et projekt i forbindelse med klimatopmødet. Herom kan man læse i Husflid nr. 6 2009, eller se http://www.pil-flet.dk/

Jeg har endnu til gode at læse Anne Birgitte Beyers bog: ’Løbbinding – en kulturteknik’, som får megen ros i nævnte nummer af ’Husflid’, bakket op af tre siders interview. Åbenbart både en historisk redegørelse og en inspirationsbog til husflidsfolk. Sådanne behøver jo ikke købe en kurv – men også hun samler!

Her blev jeg altså offer for ’Åsunden’ fra Ikea i topform!


%d bloggers like this: