Posts Tagged ‘Foto’

Frederiksborg Vinter 1658 – vinter 2010

februar 13, 2010

Erik Dahlberg/Pufendorf: Frederiksborg Slot 3.-5. marts 1658

Den 3. marts 1658 efter afslutningen af Roskilde-freden, mødtes den danske og den svenske konge på Frederiksborg Slot.

På et dobbeltkopperstik ses Carl X Gustav på det øverste ankomme til slottet for at holde forsoningsfest med Frederik III, og på det nederste ses de ved afrejsen 5. marts, begge med Frederiksborg Slot i baggrunden, stukket af le Pautre efter tegninger af Erik Dahlberg til Samuel Pufendorfs værk om Carl X Gustavs bedrifter fra 1696.

udsnit af stik Erik Dahlberg / Pufendorf

udsnit stik Erik Dahlberg/ Pufendorf, tættere på...

Når man går tættere på det nederste billede ser man hvordan slotssøen er tilfrossen og hvordan der skøjtes og endog rides på isen og køres med kane! Jeg forsøgte at tage et foto fra samme vinkel, når nu vi har en lignende prægtig vinter. Det var lidt sent på dagen, så slottet står lettere sløret. Men man ser, at Erik Dahlberg må have formindsket søen noget for at få slottet til at være synligere, eller også har der virkelig været lavvande det år!

per-olof.dk

Frederiksborg Slotsø med is og mennesker februar 2010 c poj

 

[- som refereres i Frederiksborg Amts Avis idag 13.2.2010 under Hilllerød.]

At fotografere foråret

april 25, 2009

 

magnolietræ i Frederiksborg Slots park april 2009 c poj

magnolietræ i Frederiksborg Slots park april 2009 c poj

Trods fast beslutning om ikke i år at forsøge at fotografere foråret – forsøgte jeg alligevel i år. Målet var Frederiksborg Slots park med masser af rhododendron og et stort magnolietræ, som vi kalder et tulipantræ – men jeg tror det er magnolie. Sidste år så det ud, som det var ved at gå ud.  I år var det helt overdådigt blomstrende – som alt andet. Svært at tage et forårsbillede, som ikke er set før. Så lod jeg Picasa lave denne collage —

Fod på Erick Beltrán

oktober 8, 2008
Fod på plakat af Erick Beltrán c per-olof johansson
Fod på plakat af Erick Beltrán c per-olof johansson

Jeg er i Malmö, jeg går i Konsthallen, jeg tager en gratisplakat af Erick Beltrán med mig. Der er en ny hver dag måneden igennem. Der er ingen dato på. Der er intet navn.  Ved siden af står, at serien hedder ’Tolv’.
Der ligger faktisk tre, jeg tager en med en sort-hvid collage og en med tekst som ligner op-art fra 1960’erne. Jeg lavede masser af collager i tresserne og ind i halvfjerdeserne. Op-arts drilleri er fascinerende ved det spørgsmål, den stiller til synssansen. Denne plakat går et skridt videre.
Et antal små kvadrater på en rektangulær flade. De fleste af kvadraterne er delt diagonalt, så der fremkommer en sort trekant til den øvre del og en hvid trekant til højre forneden. Dette system er brudt, dels i fem større områder, som så derved fremstår som områder, dels brudt enkelte steder som mindre øer. Billedet kan betragtes som de små kvadrater set i linjer fra ene kant til den anden op eller ned, men også som en opdeling diagonalt med forløb fra venstre op mod højre. Og så kan det hele ses som en flade med de afvigende områder og mindre øer. Og når jeg siger øer så har jeg måske en association til landkort. Måske er der endnu flere muligheder for at se dette på eller beskrive plakaten på. Den er trykt på et kraftigt hvidt papir uden noget på bagsiden. Man kan stille spørgsmålet, om der er for og bagside.
Den trykte flade er yderligere tekstet med linjer trykt med sølvbogstaver i linjer fra venstre mod højre med i alt 102 (hvis jeg har talt rigtigt!) statements eller spørgsmål om hukommelsen. Netop ikke statements men spørgsmål. Teksten er på engelsk, kun enkelte forstår jeg ikke. Et par steder undrer jeg mig over placeringen af ’is’. Linjerne står på eller indenfor de kvadratiske felter, som deraf bindes sammen fra venstre til højre som linjer. På nogle linjer står kun et spørgsmål, på andre flere. Ingen linjer er tomme. Det er alle gode spørgsmål. Nogle har jeg straks svar på, andre ikke. Nogle er måske kun retoriske. Andre kan man tro, videnskaben har svar på.
Teksten er nærmest ulæselig pga, at den er trykt med sølvfarve, og fordi den går som et fletværk gennem de sort-hvide kvadrater. Hvis man sidder ved vinduet med ryggen til lyset, kan man med små drejninger af plakaten komme igennem den. Teksten ville ganske givet være af interesse, hvis den var udskrevet som umiddelbar læselig, hvad den jo nok engang har været, men på grund af emnet for teksten bliver den besværlige tilegnelse et virkningsfuldt bidrag til indholdet.
Første spørgsmål lyder: How can we stimulate memory? Da jeg efter at have skrevet dette, fotograferer min fod på plakaten for at illustrere overskriften, kan jeg se, at mit foto, bortset fra mine ord om teksten, bedre end mine ord videregiver mine ord. Der er måske en pointe i overensstemmelse med Erick Beltráns plakat inklusive tekst alligevel at sætte ord på.

Erindringer ved erindringer

august 5, 2008
Forsiden af ASK 5 / 1986
Forsiden af ASK 5 / 1986

Man kan have behov for at have et medie til at genopvække erindringer. Jeg læser en klumme i Politiken af Peter Hove Olesen om at samle på gamle fotografier, han har en svaghed for fotoalbums. Så mindes jeg om, at det har jeg da vist engang skrevet om. Det viser sig at være i ASK 5- Tidsskrift for Dansk Folkekultur. I samme nummer skrev en konservator Torsten Johansson om, hvad man kunne gøre for at bevare sin fotografier på en fornuftig måde. Det var i 1986 og vi var allerede begyndt at kunne se, at vore mange farvefotos fadede ud, især hvis de havde været stillet frem, men også selvom de var opbevaret i album. I dag er så problemet, hvad der bliver af alle vore digitale billeder. For samtidig med at der er sket en eksplosion i antallet af de billeder vi optager, så er bevaringssituationer blevet endnu mere uklar. De medier vi gemmer billederne på – harddiske og CD-ROM’er – har åbenbart meget kort bevaringstid. Det er et stort problem for offentlige instanser og biblioteker, men også for os private. Peter Hove Olesens anbefaling er, at vi laver udprint af et rimeligt udvalg af billederne. Så kan man formodentlig diskutere, hvor holdbare disse udprint så er??
Jeg sidder med de 23 numre af ASK, vi fik udgivet 1984-1995, for at finde nævnte artikler. Jamen det skrift ser da ud, som da vi udgav det? Det er trykt på godt papir, billedkvaliteten er ikke altid lige god, men gengivelsen er som den var ved trykningen. Faktisk er der skoler som får trykt et hefte hvert andet år med klassernes billeder – det er måske der eftertiden skal finde denne tid. Ved at bladre i ASK mindes jeg så det arbejde, vi havde med at få det på gaden. Endeløse møder, layout i sene nattetimer. Indholdet var erindringer, som de var skrevet af folk selv, ingen journalistiske mellemmænd. Vi supplerede med billeder og lavede måske afsnit – men vi greb ikke ind i teksten. Tilsidst var Jørgen O. Bjerregaard og jeg alene om arbejdet og kørte sur i opgaven. ERindringer er dog erindringer, så den side af tidsskriftet må have bevaret sin værdi, hvis ellers nogen skulle finde på at opsøge det. Mine erindringer om bladet hæmmes af, at Jørgen er død og vi aldrig nåede frem til at skrive historien sammen. For hvert af numrene jeg tager i hånden følger der ikke kun indholdets erindringer med, men også erindringer om nummerets tilbivelse, erindringer om erindringer.

Om ASK – Tidsskrift for Dansk Folkekultur


%d bloggers like this: