Posts Tagged ‘Frederik Bramming’

Midtvejs mellem 2000 og 2014 –

december 7, 2007

nisse 

Uden at have nogen større viden, kan man godt have fornemmelsen af viden. jeg kan godt tro, at jeg ved en del om 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, 20’erne, 30’erne – jeg har en slags oversigtfornemmelse. Men det slår mig, at det samme ikke gælder perioden 1900-1914, skønt der blev mine forældre født. Jeg går ind på Google og ser, at der er masser af viden at indhente. Ved nu at leve her mellem 2000 og 2014 er det jo tydeligt, at det er da ikke nogen kort periode, man bare lige kan springe over, som jeg har gjort det med 1900-1914. Jeg kan sikkert lære en hel del om den periode stadigvæk, men samme følelse for perioden som for de andre nævnte opnår jeg næppe, alderen stritter imod. Det er næppe kun min egen fejl, at den periodes historie blev skubbet til side.

I år er det 60 år siden Frederik Bramming opfandt kravlenissen, og tro mod min interesse for spånkurve, har jeg fundet en nisse, han har tegnet, som holder fast i netop sådan een.
Hvem ved i øvrigt hvor man finder den nisse afbildet, som hænger på kanten i sin hue?
http://www.tegneseriemuseet.dk/arkiv/bramming.htm


%d bloggers like this: