Posts Tagged ‘historie’

Fragmenteret historie

august 28, 2017
Dronning Alexandrine

Dronning Alexandrine malet til Frederiksborg Slot af G.F.Clement

Jeg ved en del om familiens historie. Og dog. Mine bedsteforældre kom fra Sverige til Wolgast i Pommern o. 1889 og flytter til Danmark 1900. Farfar dør 1942, det år jeg bliver født. Farmor dør 1946 hvor jeg er 4 ½ år. Jeg kan huske hende. Kun et brev til min mor er bevaret, Og det handler om hvilke blomster, der skal vandes mens hun besøger sin datter.
.
.
På Frederiksborg Slot hænger billeder af den kongelige familie, men Margrethes farmor mangler, hvorfor? Hun kom fra Mecklenburg, blev gift som 18-årig med prins Christian af Danmark 1898. 1912 bliver hun dronning. Pommern og Mecklenburg ligger tæt på hinanden, hvad mente min farmor om den dronning? Hun har meget troende, det ved jeg, om hun har royalist ved jeg ikke. Oplevede hun som indvandret til Danmark fra samme hjørne af Tyskland nogen form for skæbnefællesskab? Så lidt jeg ved om Alexandrine. Hendes nevø blev adjudant for Werner Best under Besættelsen? Hvordan blev det håndteret? En periode i min barndom havde jeg et portræt af hende hængende. Nu hænger hun ikke engang på Frederiksborg Slot.
.
.
Min bror Kurt, som døde 2015, var royalist som mange danskere, så mødet med dronningen på Femø, mens han var formand for beboerforeningen, var en stor dag i hans liv. Hans samtale med dronningen havde blandt andet drejet sig om deres familiære forbindelser til Sverige. Dronningen tog en serviet og tegnede en spånkurv, sådan som hun huskede dem fra somrene på Gråsten, for Kurt fortalte om det produkt, som havde bragt vore bedsteforældre til Danmark. Vi, også jeg så lidt royalist jeg er, bebrejdede ham, at han ikke havde sikret sig servietten!
.
.
I modsætningen til dronningen, hvor hver eneste ny generation har bragt en ny nation ind i familien, så er alt, vi ved om vor familie, at den har rødder i Blekinge,Småland og Göinge indenfor en radius af højst 100 km. flere hundrede år tilbage. Når den svenske del af familien kom på besøg, var Frederiksborg Slot et af de steder, de skulle se. Så så de det billede af Alexandrine, og min farmor tænkte måske ved det billede på sin tid i Tyskland, og jeg tænker ved synet af det billede af Margrethes farmor på familiens tid i Tyskland, som jeg ved så lidt om.
.
.
[startet som note på facebook]
Reklamer

Farvegengivelse af L.A.Ring eftersøges

juni 30, 2017
Pige med spånkurv 1883

L.A.Ring: Tiggerbørn udenfor en bondegård.1883. Gengivet fra Projekt Runeberg: Karl Madsen: Dansk Malerkunst.

Fordelen ved at eftersøge noget åbent på Internettet såsom i en blog er åbenbar: man når længere ud. Jeg har oplevet, at jeg har fået reaktioner både 10 og og helt op til 13 år efter, jeg satte en hjemmeside på nettet.

I de mange år jeg har samlet på fotos, malerier og skulpturer med spånkurv, har jeg ikke kunnet finde en farvegengivelse af dette maleri fra 1883 af L.A.Ring af to tiggerbørn. Denne sort/hvide gengivelse er fundet i Runeberg-projektet i Karl Madsens bog Dansk malerkunnst.   Billedet angives som ‘Privateje’, og jeg mindes at have set det gengivet i et auktionskatalog af ældre årgang. Jeg havde ventet at finde billedet på den store Ring-udstilling på Ordrupgaard, men blev skuffet. Nu prøver jeg så at spørge her i min blog.

Jeg har en stor samling af den slags billeder. Spånkurvene selv er jo forsvundet, og museerne har ikke haft øje for omfanget af brugen af spånkurve, fra tiden før papkasser og plasticposer. Med de trods alt talrige billeder, hvor spånkurven indgår, mener jeg at kunne dokumentere omfanget. Selve kurven er sjældent i fokus og nævnes derfor sjældent i beskrivelserne af billederne. Jeg har skrevet en længere artikel om dette på engelsk med mange referencer, men har endnu ikke fundet det rette sted at få den optaget.

Tre generationer i Lillerød

juli 19, 2016

scan0001 scan0002

Ill35

Farfar Per Martin Johansson 1905, Arvid Johansson 1963, Per-Olof Johansson 1963. Jeg tog mit billede med selvudløser, altså en tidlig selfie..

Hvis du ikke lige kender en spånkurv: Definition af en spånkurv

Fjerde og femte generation bor også her i Lillerød, endnu da og så kom jeg i tanker om, at jeg i 1963 tænkte i tre generationer med disse tre billeder…

I 1902 kom mine bedsteforældre til Allerød, fordi de skulle medvirke i farbror Carls spånkurvevirksomhed. Det har jeg skrevet om i bogen En tid med spånkurve (2009). ‘En tid’ – for fra omkring 1970 var behovet for spånkurve erstattet af plasticposer og papkasser. men i den mellemliggende tid blev brødrenes virksomhed den eneste danske som over en længere årrække fremstillede spånkurve i Danmark. Både farfar og hans bror Carl var født i Sverige i Örkened sogn i nordøstre Skåne, hvor fremstilling af spånkurve var blevet et hovederhverv.

Der er rygter om, at andre forsøgte sig, men noget faktuelt ved jeg ikke. Hvad jeg ved er, at der var mindst tre større grossister af spånkurve i Danmark – i København, Odense og Aarhus, så det var ikke uden konkurrence at fremstille kurvene i Danmark. Problemet ved fremstillingen og grunden til, at der kun opstod den ene fabrik var, at materialet – fyrretræer af en vis alder og kvalificeret personale skulle hentes fra Sverige.

Måske i kraft af det navn, jeg fik, synes jeg, jeg altid har beskæftiget sig med vor historie. Per var min farfar, Olof var min morfar og Johan var farfars far, og alle tre var kurvemagere.

Så da jeg fik mig et eget fotoapparat gav det anledning til, at jeg tog en del billeder på værkstedet. Jeg lånte gamle billeder til affotografering hos Elisabeth, min fars kusine. I mit fotoalbum lavede jeg en side, hvor farfar, pappa og jeg selv var igang med det samme moment i fremstillingen – at bukke hjørne på kurven. Jeg blev aldrig kurvemager, men jeg havde selvfølgelig mange opgaver. Men flette lærte jeg ikke, og så må jeg holde min plads som kurvearbejdsmand og kontorist (skrev fakturaer og breve 1956-70). Der skulle flækkes træ, barkes af, sætte indre bånd i og kringskæres, sættes hank på. Sådant kunne jeg.

Her er det billede, hvor farfar sidder sammen med de øvrige kurvemagere på stedet som jeg har lavet udsnittet med ham fra.

ILL14

Allerød, Danmark 1905 hos Per Martin Johansson. Per Martin, min farfar ses lave hjørner på kurven. Pontus Nilsson, farmors fætter (søn af hendes moster) er ved at sætte den ydre gjord på, han er manden tættest ved bordet. Midt for bordet sidder hans kommende kone Hanna, til venstre for hende søsteren Betty, begge kusiner til min farmor (døtre til hendes faster). Først i 1940’erne begyndt man på at ansætte danskere, tvunget af omstændighederne. Børnene er min fars søskende Anna, Sigrid og August. Yderst til højre Tå-Hilda. Mellem farfar og Pontus en Olof, ingen huskede efternavnet.

Benny Pedersen har lavet en video med min oplæsning af tre digte med spånkurv: Et stykke fra Kaleva, et digt af Harry Martinson og en tekst af mig selv:

Per-Olof Johansson læser tre digte med spånkurv

kurve_logo

Royal Danish

marts 23, 2016
ugeblad
Royal Danish eller Hold tand for tunge.
En anmeldelse af den nye TV-serie
At det virkelig lykkedes holdet bag TV-serien ‘Royal Danish eller Hold tand for tunge’ selv at holde tand for tunge under optagelserne er yderst imponerende. Når nu sidste afsnit er rullet over skærmen, kan det undre, at den ikke har vakt større opstandelse, end tilfældet er? Det er imponerende at kunne lave et stykke TV-dramatik om kongefamilien, der har så mange andre hovedpersoner udover kongefamilien. Først og fremmest er der ugebladenes og tabloidpressens publikum – så er der alle dem i den side af medieverdenen, som lever af den interesse, redaktører, journalister, fotografer Så er der selvfølgelig kongefamilien selv, men også de to fløje – dem, der betjener dem i det daglige, og dem de er deres venner og bekendte i alle grader. Det politiske og det kulturelle Danmark forsvinder som støv mellem disse kværnsten.
Plottet, at foregive at dronningen har en søster ingen kender, som lever et almindeligt liv og udvikle historien derfra og kun lade seeren kende sandheden – end ikke søsteren selv nåede at lære den at kende – det er ret genialt. Når vi normalt taler om disse segmenter af Danmark, fremstår deres mennesker totalt skabelonagtige, men her får serien rettet op på kulturelitens misopfattelse: vi ser rigtige mennesker, der lever rigtige liv. Det er vist det, der er det lykkelige Danmark – selv når det vælter ud af skabene med problemer, så er der alligevel noget at holde fast i. Til daglig kan vi opfatte de deltagende segmenter som adskilte, men hvad serien formår at vise er, at der er et uendeligt antal forbindelseskanaler, vi aldrig ellers hører om – fordi de implicerede er så dygtige til at holde ‘tand for tunge’.
Sønnen til dronningens søster ender med at få en mistanke om familieskabet, hvilket han naturligvis ikke kan bevise, og som han selv må afvise som hjernespin, mens vi seere sidder som i den gamle biograf og råber til ham: Du har jo fuldstændig ret. Der er ikke plads til i dag at gå ind på de enkelte skuespilpræstationer, ingen faldt igennem, så det må blive seks stjerner herfra!
per-olof.dk

Werner Best på tapetet igen igen

september 29, 2012
Forside: Werner Best: Den tyske politik i Danmark

Forside: Werner Best: Den tyske politik i Danmark

Det Kongelige Bibliotek & Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie står for udgivelsen af dette ti-bindsværk: Werner Best (1903-1989) som rummer hans korrespondance fra 1942 – 1945.

Det vidste jeg ikke var på vej, da jeg her i juni skrev en lille opsats om ‘Til Tyskland og Danmarks bedste’… med udgangspunkt i hans til dansk oversatte biografi. Jeg ventede måske, at den bog blev omtalt i foromtalen til brev-værket. Ikke i Politiken 25.09.2012, så måske kunne min opsats være inspirerende for nogen.

Werner Best: til Tyskland og Danmarks bedste  PDF-fil

Barbariske straffe før og nu

maj 19, 2011

 Bonden på træhesten, ill af Rasmus Christiansen

Illustration: En usandsynlig situation fra børnebogen ’Naadigfrøken og Bondedreng’ af Olaf  Køster, ’Mit Blad’s Bogsamling 9, Chr. Erichsens Forlag 1919, illustreret af Rasmus Christiansen.

Nutidens barbariske straffemetoder i visse lande møder vi med hård berettiget kritik. Denne kritik står forrest når vi vurderer de pågældende lande. Hvad der ved læsningen af Harald Herdal: ’Trællene i Norden’ (1967) falder mig ind er, om vi ikke bør møde disse metoders anvendelse i vor forhistorie med samme kritik og samme vægt?

Adspurgt vil de fleste være enige – men det er jo ikke noget som er et fremherskende træk i skildringer af fortiden. Jeg synes, det er underligt, at vi kan forherlige vikingernes kultur, når deres behandling af fanger og trælle i den grad strider mod vor retsfølelse?

Hvad angår straffemetoderne fra senere tider: Jeg mindes ikke at have set en træhest på vore frilandsmuseer. Findes der mon en sådan på noget herregårdsmuseum? Mindes at der i Haderslev var bevaret en skampæl  –

Har nogen lavet en opfølgning på Harald Herdals bog? Den kan vel kaldes ’populærvidenskab’ men er jo ikke en roman. Ved at Google ’træl’ får man indtryk af, at der flittigt gøres brug af trællefigurer i den skønlitterære verden – Arn og børnebøger – men her kan man jo altid være i tvivl om, hvorvidt vægtningen er korrekt.

Jeg synes ikke, vi skal formilde vort syn på barbariske straffe den dag i dag, synes bare vi lidt tydeligere skal have med, at vore forfædre har samme synder på samvittigheden.

Wikipedias svar på ’Træl’ er yderst kortfattet og siger lakonisk: Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab, for at sikre den faglige korrekthed. Det venter vi så på….

Fodrejse ad tilgroede spor

maj 6, 2011

Forside Egon Clausen: Fodrejse ad tilgroede spor

Dette er titlen på Egon Clausens forrige bog: Fodrejse ad tilgroede spor. Den er fra 2010, nu har jeg købt og læst den. Den er som  hans bog ’Ildsjæle’ en rejse gennem Danmark med portrætter mere af mennesker end i og for sig af natur. Han har en forunderlig evne til at lade mennesker komme til orde, også dem han ikke er ganske enig med, og det gælder hvad enten de er levende eller døde. Bogens titel får det til at ringe af associationer, H.C.Andersens berømte fodrejse i København og Hamsuns ’ Paa gjengrodde stier’. Det er ikke nogen idylliserende skildring af et stykke Vestjylland, tvært i mod – skønt der er da også en sides utopisk fantasi, som de rette mennesker måske kunne anvende til at lægge nye spor ud til fremtiden.

Han aftegner de bevægelser, der er gået hen over landskabet i løbet af 100 år i et skifte mellem pessimisme og optimisme, som foreløbig er endt i en bølgedal som ’udkants-Danmark’. Læseren ser det for sig, at lignende vandringer kunne gøres over det ganske land, små bidder af landet, som nu er oppe, nu nede i forhold til den gennemsnitlige samfundsudvikling. Det kunne blive tørt, men når man som Egon Clausen forstår at tale med folk og få de forskelligste mennesker med i helfigur, må der være håb endnu!

Nu er jeg jævnaldrende med Egon Clausen, deler en opvækst i et Indremissionsk miljø med ham skønt her på Sjælland, forstår helt og fuldt, når han rejser tvivl om værdierne af genskabte miljøer som museer, jeg reagerer f.eks. negativt, når nogen foreslår, at den gamle spånkurvefabrik i Lillerød kunne være et museum, så det er ikke så mærkeligt, at jeg synes bogen er god. Hvad jeg kunne drømme om var, at der var yngre personer end os, der kunne se perspektivet fremad i de perspektiver bagud, som han ruller op. Hvad mener I?

Fra en tur til syv øer….

maj 2, 2011

 

..spejling af en spejling..foto poj

April/Maj-tur til syv øer 2011

Billeder fra en tur henover syv øer, at se i et Picasaalbum https://picasaweb.google.com/PerOlofDK/AprilMajTurTilSyvEr2011?feat=directlink

Turen gik forbi Elverhøj, Møn, Nyord, Bogø, Falster, Lolland, Falster igen, Madsnedø og hjem på Sjælland…


%d bloggers like this: