Posts Tagged ‘Information’

Litteraturtillæg uden Internet

juni 13, 2015
Ib Spang Olsens forside til Arne Herløv Petersen: Himlen under jorden. 1994

En typisk Ib Spang Olsens forside, her til Arne Herløv Petersen: Himlen under jorden. 1994

I dag er et literaturtillæg uden omtale af tekster publiceret på Internet simpelthen komisk. Litteraturen fandt man før 1990 i trykte bøger. Siden er omfanget af ikke-trykte bøger bare steget til helt ufattelige højder. Også før Internet kunne det være vanskeligt at få overblik over litteraturen, ny eller gammel. Jovist,litteraturen består også i dag af trykte bøger. men for de tre aviser, hvis litteraturtillæg jeg læser, eksisterer litteratur som udelukkende publiceres på nettet slet ikke. Så hvordan skal jeg få noget at vide om den?

I dag læser jeg Dagbladet Informations tillæg Litteratur. Det indeholder meget interessant stof, og jeg skal nok få læst noget af det. Men at der er litteratur at finde på Internet, kan jeg ikke få noget at vide om. Før jeg rigtig går i gang med at læse, bladrer jeg tillægget igennem. Jeg kan finde Internet nævnt – ikke bøger eller anden litteratur fra nettet. Mange af de trykte bøger læses jo også på skærmen, men at der ikke skulle være fremkommet noget læseværdigt uden om det trykte ord, tror jeg simpelthen ikke på. Nu ved jeg jo ikke, hvordan bøger til omtale udvælges, så jeg kan ikke vide, om det er anmeldere eller en redaktør, der skal skoses. Men en ting er sikker: De har valgt at vende ryggen til den litteratur, som findes på nettet. Den kan ikke altid karakteriseres som bøger, fordi den dialog der finder sted ofte må kaldes litteratur. Jeg tror, jeg har set anmeldelse af en og anden e-bog, som en slags prøveballon, men for pokker det skal da ikke komme an på publiceringsteknikken om noget skal kaldes ‘litteratur’. Hvis teknikken overlever, vil eftertiden karakterisere megen den udveksling som foregår på facebook for litteratur, og undre sig over vor samtids blinde pletter i så henseende. Mange tekster fra bloggere vil også høre med.

Link til: Mit samliv med facebook

Reklamer

Tre Kronikker 1982, 1990, 1992

oktober 2, 2014
udklip

Et udklip med en historie

Tre kronikker som PDF

Her har jeg trukket tre kronikker frem fra arkivet, som jeg gerne havde skrevet
den dag i dag. Flere af de kronikker, jeg i tidens løb har skrevet, er allerede
anbragt på Internet, men disse har der ikke været en åbenbar anledning
til at få med. En version uden illustrationerne er på nettet anbragt på adressen
http://per-olof.dk/tre_kronikker_nonill.pdf


Irrelevant nyhedsjagt på kulturfænomener.
Omtale af Esther Noach: En aften i Faldon. 1935
Frederiksborg Amts Avis 25.9.1982

Den store demokratiske maskine står parat -velpudset, men der mangler brugere.
Anmeldelse af Henning Fonsmarks bog: Historien om den den danske utopi.
Frederiksborg Amts Avis 27.8.1990

De gemmer sig bag maden
Konkurrencebidrag til konkurrence med overtitlen 'Danskerne og maden'.
For ikke at blive misforstået som svensker, kaldte jeg mig til lejligheden 
'Per Johansen'.
Information 6.6.1992.

Der knytter sig en sjovt intermezzo til denne forside af 
Frederiksborg Amts Avis fra 1982. En læser som vidste Broby Johansen
til sin kunstvejviser for Danmark var i gang med bindet om Nordsjælland, 
havde sendt ham dette udklip fra forsiden af Frederiksborg
Amts Avis.. Da han følte overskriften til min artikel helt i pagt med det, 
han ville skrive om Louisiana, bad han migsende en kopi, 
hvad jeg naturligvis gjorde. Han skrev derefter i teksten 
om Louisiana bl.a.: "Det meste af Louisianas moderne
udstillingsmateriale er for mig at se oppustede kunsthandlerfiduser, 
overdimensioneret konditorkunst, uspiseigt flødeskum"!.
Han sendte derefter kronikken til sin gamle veninde – Esther Noach, 
som var forfatteren til den bog, jeg omtaler. Hun sendte
mig et rørende men nøgtern takkebrev for kronikken – 
”Dens indhold har naturligvis glædet mig meget i mit 87ende år!” og
forklarede baggrunden for bogen: ”Jeg boede de to første år af 
1. verdenskrigen i London og Edinburgh, og det var det første
bombardement af en zeppeliner nord for London, som bed sig fast 
i min erindring.” I Edinburgh kommer hun under stærk påvirkning
af en Frelsens Hær-lignende organisation, i hvis stifters hjem 
hun passede en to-års pige. Ud af det miljø udspringer
derefter ideen til bogen ’En aften i Faldon’.

Dagbladet Information omskrev et læserbrev

juni 27, 2014
Hårrejsende eksempel på på journalismens overmod!

Hårrejsende eksempel på på journalismens overmod!

Opgang ikke krisecenter

Per-Olof Johansson, Lillerød

Skrevet 24. juni 2014.

Trykt 25. juni i Information med helt uacceptable ‘forbedringer’, som jeg kommenterer udførligt i denne PDF [klik] som eksempel og lærestykke på journalistisk indblanding. For mig og sagen gik vigtige pointer tabt! Her er den originale tekst.

Dette er en opfordring til kommunerne om ikke at opfatte en opgang i socialt boligbyggeri, som om det er et krisecenter.

En ting er, at socialt boligbyggeri er sat i verden for at skaffe boliger, ikke kun til socialt udsatte, men også til dem naturligvis, noget andet er, at det gør da ikke beboerne i almindelighed mere kvalificerede eller forpligtede end andre til at tage sig af andres sociale problemer. Men i og med kommunernes anvisningsret til hver fjerde ledige bolig, er denne forventning blevet udbredt hos kommunerne.

De andre beboere har ikke kendskab til, hvad tildelingskriteriet har været, og er derfor henvist til ved egen bitter erfaring at opdage, at her er da vist ankommet lejere med behov for – særlig opmærksomhed. Det er historier om besvær, som slet ikke kan fortælles offentligt. Ofte giver det også anledning til ekstraordinære udgifter såsom tab ved fraflytning.

Diagnoser med udadreagerende effekter skaber utryghed, når de andre beboere først ved oplevelser på egen krop skal erfare tingenes tilstand, mens kommunen dækker sig ind bag tavshedspligten. Når det er politiets ankomst, der sætter navn på problemet, er den efterfølgende rygteflora skidt for alle parter og underminerende for alle gode hensigter. 

Dagbladet Information uden bogdebat

oktober 25, 2013
Information har sagt farvel til sin rubrik ‘Bogdebat’

informationInformations bogtillæg har droppet rubrikken ‘Bogdebat’ – de har dog ikke forklaret det med, at ingen skriver til dem!

16.10.13 sendte jeg dette indlæg til Informations bogtillæg BØGER:

*********

Digte på egen liste

’Litteraturen i tal’ hedder siden i bogtillægget – her slås digte og skønlitteratur sammen – hvilket jo ikke lyder forkert på anden måde, at hvis digte ikke som selvfølgelighed er skønlitteratur – hvad er de så.

Fejlen er, at digte ikke har sin egen rubrik. Hvilke digtsamlinger har nogen sinde været med på den liste. Hvorfor må de ikke få deres egen liste.

Nu sker det måske så endelig – at der kommer en digtsamling på listen, for sjældent har vel en digtsamling som Yahya Hassans fået en lignende mediestorm at komme videre med.

*********

Ja det skete så virkelig! I dag ligger ‘Yahya Hassan’ øverst på listen. Men min kritik af listen står jeg selvfølgelig fast på – og den kritik kan altså ikke komme til orde i Informations spalter. Der kunne være indlæg, der var vigtigere – men der er slet ingen. Hvad mon vi skal lægge i det – er læserne virkelig så sløve, eller har de bare vænnet sig til, at indlæg ikke blive trykt, så de skriver i deres blogs i stedet?

Tør du læse digte?

marts 16, 2013

Billede

Tør du læse digte?

1977 udgiver Bibliotekscentralen en pjece, sammenstillet af Per Gammelgaard., hvor der fremhæves 23 forfatterskaber, 12 af dem med små citater. Den dukker op, da jeg leder efter et udklip med et digt af Carl Ploug. Carl Ploug husker jeg ellers fra digte, vi sang i skolen.. Hvilke husker jeg ikke umiddelbart, men Internettet hjælper mig med titlerne ’Husker du i høst’, ’Påskeklokken kimed mildt’. Jeg kan huske, at jeg var overrasket over digtet, da det dukkede op i et dameblad – måske ’Alt for Damerne’ i slutningen af 60’erne, tror jeg, mener at huske det var en serie, udvalgt af Thorkild Bjørnvig.

Nu har jeg fat i den ældste mappe med udklip, og finder først hvad jeg søger, i en efterfølgende kasse. Arbejder mig i gennem sådan to antologier.

Læs videre her og se hele billedet

Tidsskrifter uden støtte til markedsføring

november 12, 2012
Stand på BogForum 2012 i København for Svenske kulutrtidsskrifter

Svenske tidsskrifter på BogForum 2012, hvor danske tidsskrifter ikke havde kunnet opnå støtte til en stand.

Kulturtidsskrifterne har via den fælles forening haft en stand i snart 25 år på BogForum. Nu kan FDK ikke mere få støtte til dette formål!

End mere grotesk bliver situationen selvfølgelig, når man opdager, at de SVENSKE kulturtidsskrifter er repræsenteret på en stand på BogForum 2012 på stand C3_o21 http://www.bogforum.dk/stande/c3-021/
Læs her deres overvejelser…http://www.natverkstan.net/blog/tjanster/2012/10/bogforum-9-11-nov-kopenhamn/
Statens Kunstråd/Kulturstyrelsen er også repræsenteret med en stand, der skal promovere dansk litteratur og kultur http://www.kunst.dk/kunstomraader/litteratur/initi… – er det måske ikke markedsføring? Måske var det en ide at medtænke kuluttidsskrifterne Uffe Elbæk?

I anledning af situationen, dette indlæg i Informations tillæg BØGER 9. november 2012:

Kulturtidsskrifternes stand afskaffet

Per-Olof Johansson, Lillerød

At fremstille et produkt, men ikke kunne markedsføre det, lyder ikke som vejen frem. Ikke desto mindre er dette kriterium for tildeling af støtte til kulturtidsskrifterne nu afskaffet.

Det har den konsekvens, at Foreningen for Danske Kulturtidsskrifter (FDK) ikke har en stand på årets BogForum. Det er ikke store midler, der er til rådighed for tidsskriftstøtte, men en del af den hidtidige støtte er altså gået til FDK’s tværgående projekter, såsom katalogudgivelser, hjemmesider, stand på BogForum, seminarer, nordisk samarbejde.

Kulturtidsskrifternes eksistens bygger som regel på nogle få idealisters stædige indsats, så overskuddet til at interessere sig for hele feltet kan være begrænset. Her har FDK gennem snart 25 år haft en rolle at spille. Det har ikke været en dans på roser. At der overhovedet kan peges på positive resultater skyldes, at det indtil i år eksisterende Tidsskriftstøtteudvalg (TSU) indtil for et par år siden forstod denne situation og bakkede op om FDK. Nu er TSU nedlagt og opgaven lagt over til Statens Kunstråd, som har nedsat et nyt udvalg, ’en arbejdsgruppe’ som har udformet nye regler for tildeling af støtte. FDK’s tværgående aktiviteter kommer derfor ikke i betragtning.

Denne bedrøvelige historie kan læses i et kapitel i den HVIDBOG ’Om Kulturtidsskrifttet i Norden’, som FDK fredag præsenterer for offentligheden. Nu ikke på BogForum, hvor det hørte hjemme, men i Møllegades Boghandel på Nørrebro i København. I Møllegades Boghandel præsenteres så også ’Årets Kulturtidsskrift i Danmark’ – også en naturlig BogForum aktivitet!

FDK’s HVIDBOG spænder vidt som kulturtidsskrifterne nu gør, er selv et slags metakulturtidsskrift om kulturtidsskrifternes liv i Norden, så dette skal blot være et vink om dens eksistens. Formanden Ivan Roeds artikel ’De små i det store mediebillede – Om de danske kulturtidsskrifter, støtten og foreningen’ er et vigtigt historisk dokument, som man kan håbe ’arbejdsgruppen’ vil dykke ned i.

Kulturtidsskrifternes eksistens som trykte medier er truet i disse år. Lige meget med hvilken teknik vil der naturligvis være behov for støtte til markedsføringen også i årene fremover. I år kan du altså ikke orientere dig om tidsskrifterne på BogForum, så må du gå ind på FDK’s hjemmeside med web-kataloget og se hvad du går glip af! http://www.kulturtidsskrifter.dk/Katalog.4.0.ht


ps: Tania Ørum skriver om tidsskriftet ‘Digte for en Daler’ på s. 303 – 312, hvor jeg er med på et hjørne.

Ivan Roed, formand i FDK

Ivan Roed formand i FDK på Møllesgade Boghandel, hvor HVIDBOGEN offentliggjortes og årets kulturtidsskrift Den Blå Port fik sin pris

Cavlingpris og lov om offentlighed

januar 7, 2012

Vi ønsker klarhed...photo:poj

Det er værd at lykønske  Information med, at to af medarbejderne Anton Geist og Ulrik Dahlin har fået Cavling-prisen http://www.information.dk/289787. I omtalen refereres statsministeren for at sige:”»Foreløbig har vi sat diskussionen om en ændret offentlighedslov i bero. Vi har ikke planer om at fremlægge forslag om en ændret offentlighedslov i den her samling. Hvis vi igen kommer i gang med offentlighedsdiskussionen, så vil vi selvfølgelig også kigge på erfaringer fra andre lande,« siger Helle Thorning-Schmidt. »Jeg vil også godt understrege, at når de har fået de her oplysninger og er kommet så dybt i den her sag, så er det dybest set udtryk for, at de danske offentlighedsregler fungerer.«

Selvfølgelig skal vi jf prismodtagernes ønske have en opdateret lov om offentlighed i forvaltningen, uden de begrænsninger som det nu skrottede forslag lagde op til jf http://www.information.dk/253914

Dog fandt jeg dette afsnit vigtigt i det tidligere lovforslag,:”Der foreslås indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. Det foreslås desuden, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte KL og Danske Regioner. Endvidere foreslås en udvidelse af lovens anvendelsesområde til som udgangspunkt også at omfatte selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 pct. af ejerandelene, samt selskaber, institutioner m.v., i det omfang de træffer afgørelse på vegne af staten, en region eller en kommune.  ” Det var nemlig hvad de kommunale organisationer angår, et forslag jeg selv fremsatte way back i 70’erne! :-):”Lidt stikordsagtigt gik kritikken på, at KL ikke burde organiseres som privatretligt foretagende, da det logisk er en del af det offentlige Danmark. Som det er, falder organisationen uden for de regler som gælder anden offentlig virksomhed i landet. Lov om offentlighed gælder ikke for KL. Der kan ikke klages over KL til Ombudsmanden. De omkostningsbegrænsninger der evt sættes for statslig og kommunal virksomhed har ingen virkning i KL. KL falder udenfor rigsrevisionens kompetence.” http://per-olof.dk/kls_magt.htm Wikipedia har en sammenfatning af forløbet med det skrottede forslag http://da.wikipedia.org/wiki/Offentlighedsloven

Debatten på avisernes netsider

august 8, 2009

 

Tågen letter

Tågen letter

Det er jo fint i og for sig, at aviserne giver mulighed for en debat på deres internetsider via et kommentarfelt.

Når antallet af kommentarer stiger over en 7-8- stykker til næsten 100, hvor deltagerne indbyrdes diskuterer, måske langt fra udgangspunket, i hvert fald får lavet en egen tråd – er det godt nok vanskeligt at følge med og sortere, når det hele følger i en lang køre.

I nyhedsgrupperne kan man etablere nye tråde under hovedemnet, det var/er da ret smart? Hvorfor fravælger aviserne dette?  Der er rigtig nok noget tiltalende ved, at man ikke skal klikke rundt  når der kun er forholdsvis få kommentarer. Men når der er over et eller andet antal mister læseren orienteringen, og derved bliver kommentarmuligheden i og for sig værdiløs.

Jeg vælger derfor tit at sætte indlægget her i min blog og lade Twingly sætte et link ved artiklen.  Er der nogen der vil mig noget i den nledning, kan de jo skrive i min blog, og så bliver det ikke rodet sammen med 20 andre tråde. DE som følger det link til min blog, som jeg sætter på facebook, vælger som regel at kommentere i facebook. Det er jo ok, men for debattens skyld ville jeg ønske, at de lagde indlægget i bloggen.

Magten har talt!

marts 7, 2008

Her ligger hunden begravet...til magtens kattemusik..

Det var ikke helt forgæves, at Storm P. engang symboliserede socialpolitikken ved manden, der fodrer hunden med dens egen hale. Så har jeg da hjælp til at forstå verden.Kun jævnfør Storm P. tegningen kan jeg forstå følgende tre forhold:

1)      At jeg som pensionist skal bidrage til en satspulje til diverse gode formål, som ikke-pensionister ikke skal bidrage til.

2)      At jeg som lejer i almennyttigt byggeri skal bidrage til gode boligpolitiske formål og helt andre gode formål via landsbyggefonden, som resten af befolkningen med samfundsskabte friværdier ikke skal bidrage til.

3)      At jeg som forfatter med et minimalt antal bibliotekspoints i stedet for at modtage det ringe beløb skal lade dette indgå i en lotteripulje, som jeg ikke selv har skygge af chance for at få andel i.

Dog, hunden skulle vist ikke dele sin halestump med andre!
Magten vil gerne give indtryk af at handle retfærdigt. Når jeg skifter ”Jesus” ud med ”retfærdighed”, hjælper  et citat af Hjalmar Söderberg mig så med en kat: ”At høre rigdommens og den verdslige magts repræsentanter, millionærer og statsministre forsikre, at retfærdigheden er deres ideal: Det er kattemusik for et øre, der ikke er bygget sådan, at det finder speciel nydelse i falske toner. Og så meget ved jeg da om mig selv, at jeg har et godt musikøre…”!

Per-Olof Johansson, Lillerød

Efterskrift: Trykt i Information idag 7. marts 08 MEN følgende ord mangler:

“en satspulje til diverse gode formål, som ikke-pensionister ikke skal bidrage til.

2)      At jeg som lejer i almennyttigt byggeri skal bidrage til “


Men sådan er teknikken jo: Den er ikke til at styre. Den vil f.eks. heller ikke umiddelbart give mig lov til efter punktopstilling at fortsætte teksten venstrestillet. Det krævede indgreb i koderne!


%d bloggers like this: