Posts Tagged ‘IT’

Anonymitet på nettet – og på ’per-olof.dk skriver…’

august 29, 2010

Den ukendte debattør- af hvilken rod?

På min blog stod i marginen:

“Om anonymitet i debatten:Jeg forstår ikke den udbredte anonymitet, som åbenbart er accepteret i debat på nettet. Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser. Men det er ikke en debat på lige vilkår. Anonymiteten på internettet er parallellen til burkaen på gaden.”

 Hertil skriver Harning:

“Jeg opdagede pludseligt at du har lavet en boks med din opfattelse omkring anonymitet i kommentarer, og jeg bliver bare nødt til at sige at jeg er helt uenig. Jeg synes for det første ikke at ytringsfrihed er betinget af navn og adresse – og for det andet at muligheden for at være anonym netop kan give os muligheder for at høre fra mennesker som ellers ikke ville turde komme frem offentligt. For at citere mig selv: “Jeg kan komme i tanker om en hel række med årsager til hvorfor nogen skulle ønske at optræde anonymt – her blot nogen: Alt fra en cancerpatient der vil fortælle sit syn på sin sygdom og/eller behandling uden derved at skulle informere sine børn og sit arbejde om sygdommen,  til forældre som har synspunkter på den nye forældreansvarslov og af  hensyn til deres børn ikke ønsker at deres personlige konflikt blusser op pga offentlige udtalelser. Eller hvad med vidnet som har gjort sin medborgerlige pligt i retten og efter retssagen er flyttet pga angst for repressalier og kvinden på krisecenteret der lever skjult med sine børn efter et mordforsøg – skal de ikke have ret til at deltage i en offentlig debat uden at skulle frygte at blive fundet? Har de måske ikke den samme grundlovssikrede ret til ytringsfrihed som alle andre?” – fra:  kvæler de danske nyhedskoncerner ytringsfriheden.”

 Og Per-Olof svarer:

“Jeg kunne naturligvis ikke ordret huske hvad jeg skrev, så i første omgang tænkte jeg bare, at jeg havde udtalt mig noget generelt, hvor jeg burde have holdt mig til principperne for min blog. Da jeg genlæser min bemærkning, synes jeg, at det er netop, hvad jeg har gjort. For selvfølgelig har du ret i, at anonymitet på Internet er en  enestående chance for at komme til orde med ting, som det ellers ville være umuligt at  få frem, eller for at komme til orde, selvom man har grunde til at leve  eller deltage  under dække. Nu tager min blog udgangspunkt i, hvad jeg mener, så det er måske ikke så  oplagt, at der optræder de situationer, du nævner, men jeg har da åbnet en dør, når jeg skriver: “Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser.”  Dvs man har mulighed for, når man skriver  indlægget, at argumentere for sin anonymitet, uden at jeg skulle behøve også at  offentliggøre den del af indlægget. Sætningen:”Anonymiteten på internettet er  parallellen til burkaen på gaden.” – synes jeg ikke er relevant og vil blive fjernet.

Når det handler om selve indlægget i en debat, er spørgsmålet, på hvis ansvar offentliggørelse skal ske. Først og fremmest må det være vedkommende, der selv står til ansvar. Nu kan indlæg jo i sig selv, være ganske uproblematisk uden beskyldninger hid og did, så er det jo ikke så svært at være redaktør. Det er en anden situation, når det er et indlægs holdninger, fakta som ikke kan efterkontrolleres eller som er tvivlsomme af andre grunde. Så er næste trin, at nogen påtager sig den noget specielle opgave, at  stå til ansvar for noget og nogen, de ikke kender nok til. Som Wikileaks. Det er så deres projekt og deres sag, om det altid og i enhver situation er godt må vurderes fra tilfælde til tilfælde.

Men det man ofte møder i debatten på nettet er jo nedladende perfide beskyldninger af alskens art – jeg kan ikke se hvilken form for beskyttelse de fortjener i  ytringsfrihedens navn.  Eller rettere: Jeg føler mig ikke forpligtet til at viderebringe deres udgydelser. Slemt er jo, at det had, de udstråler, ikke kun når de personer, der jagtes, men også udtaleren selv. Det virker som dyrkere af had for hadets egen skyld  – had som en art narko, en mur som ingen argumenter nogensinde ville kunne nå igennem.

Engang i 90’erne lavede jeg en hjemmeside kaldet ‘Debatforum WWW’  http://per-olof.dk/cdt/debatfor.htm, hvor jeg tænkte at samle mine debatindlæg. Min ide var, at hvis nogen ville debattere med mig, lagde de deres indlæg på egen side, som jeg  så linkede til og vice versa. Der kom vist aldrig særlig mange links, men man kan da sige, at det var en slags blog i sin vorden. Ideen med den gensidige linkning var, at derved havde den enkelte hver sit ansvar og muligheden for at rette og slette.  Sommetider kan man slette egne indlæg på en og andens blog, men jeg synes ikke det er almindeligt.”

Reklamer

Andreas Ekström Google koden

marts 28, 2010

Andreas Ekström: Google-koden - smudsomslaget

Jeg har her i bloggen spurgt, hvem som er Google Denmark, hvem er personerne. Ingen har givet mig svaret endnu. Men i denne bog støder jeg på navnet Lars Bak, som jeg erindrer at have læst om, og ved at søge på ham og Goggle, finder jeg denne artikel fra PC-World http://www.pcworld.dk/art/8620. Og her er mere fra samme periode: http://www.katrinebjerg.net/index.php?id=505&tx_ttnews%5Btt_news%5D=80&tx_ttnews%5BbackPid%5D=505&cHash=874e1e6891 . Prosa har skrevet om Lars Bak her: http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/manden-bag-googles-virtuelle-maskine/

– så lidt har der da været at finde. Men det lyder meget som om det er på Googles præmisser.

I Andreas Ekströms bog: Google-Koden får man et svar på dette : Google strør ikke om sig med navnene. Man styrer dette ganske hårdt. Og måske endnu strengere i Danmark end andre steder? Selvom Andreas Ekström selvfølgelig referer meget til svenske forhold er han også på besøg i USA på Googles forskellige adresser, så der er et godt udgangspunkt for forståelæse af hele virksomheden, som vi dagligt er så afhængig af. Om den ligefrem indtil videre skaber vort verdensbillede, som han slutter med at sige, er måske en kende overdrevet, men vigtig er foretagendet. Som han siger – også fordi udviklingen går så utrolig hurtigt. Vi kan ikke kun forholde os til det som fungerer nu, for i morgen er prioriteringerne måske helt andre -.

Læs interview

Hvem er Google Denmark i Danmark?

januar 21, 2010
Her er per-olof.dk – hvem er google.dk?

Det er da paradoksalt, at et foretagende som Google, der i den grad lever af at sprede information, ikke er genstand for større opmærksomhed om personprofilerne…Jeg bruger Google hver dag – og kom til at tænke på, at det er en mærkelig anonym sag.
Der er en interessant artikel i Dagbladet Information om Google – men danske ansigter ser man ikke… http://www.information.dk/222096
Hvem er Google Danmark – der må stå mennesker bag Google tænkte jeg.
Via Google Denmark ApS CVR nr.: 28866984 CVR P nr.: 1013308701 må de kunne findes.
Her er i det mindste deres adresser:
Virksomheden er stiftet i 2005 og drives som
Anpartsselskab under CVR nummer 28866984
Virksomheden er beliggende i Københavns Kommune
på Vognmagergade 7 3., 1120 København K.
Og på to andre adresser: Google Danmark, Aabogade 15, 8200 Aarhus N ….Google København, Google Denmark ApS, Frederiksborggade 20, 1st Floor, 1360 København K.

Er der et af computerbladene som har artikel om dem, så man kan se nogle ansigter?
Jo faktisk: En artikel i Politiken 2008-09-21. – Sektion 4, s. 5 Frederik Pedersen:Googles danske hemmelighed
“Søgegiganten Google har både salgskontor og udviklingsafdeling i Danmark. For nylig har danskerne spillet en hemmelig og central rolle i Googles nye Chrome-browser.” Jeg synes jeg kan huske, der hørte billeder til. Men det er jo ikke på direktørniveau, går jeg ud fra.

20.5.2010: I dag gav det gode resultater at søge på Peter Friis, direktør for Google Danmark.

Jeg bemærkede hans navn, da Politiken skrev om Googles nytiltag

Volapyk fra Google Translate

maj 3, 2009

mrgoogle

Jeg kan se, at nogen har besøgt et par af mine sider og anvendt Google Translate. Oversættelsen til arabisk kan jeg ikke vurdere, men oversættelsen til svensk er til dels rent volapyk! Snaphaner bliv til ‘Snap Kraner’ osv. Det eneste gode, jeg kunne få øje på, var, at ved at pege på den oversatte sætning ser man originalteksten! For – hvis man kan svensk, bør det ikke være så svært at læse den danske tekst – udbyttet af Google Translate i dette tilfælde er mere misvisende end hjælp!

Nu jeg er igang – apropos Google. Som flest finder vi jo frem via Google. Jeg har på min side her på WordPress og på per-olof.dk et redskab yderligere, nemlig FreeFind. Der kan være ting, jeg faktisk har skrevet om, som ikke kommer frem som blandt de ti første hos Google, selvom mange ting faktisk gør. Bruger man funktionen ‘Free Find’  vil alle steder, hvor jeg har skrevet om et emne eller ord dukke op, fordi FreeFind simpelthen jævnligt indekserer mine sider. Jeg har indtryk af, at det kun er mig selv, der bruger dette værktøj, nemlig når jeg ikke kan huske hvor jeg skrev det ene eller det andet!

Facebook – ikke kun en tvivlsom affære

september 30, 2008

Illustration uden reference til Facebook c per-olof johansson

Det kan være vanskeligt nok at forklare for ikke-deltagere hvad Facebook er. Når Facebook diskuteres, er der ofte meninger fra folk, som ikke er med og så begynder problemerne. Selvfølgelig er der problematiske ting ved Facebook, men der er også nogle ting som er problematiske, fordi man ikke ved, hvad Facebook er.
Jeg har ikke tjekket om stud.scient.pol. Louise Thorn Bøttkjær, som 30.9.2008 skriver et indlæg i Politiken, hvori hun også inddrager Facebook som problematisk – skulle være med på Facebook. Hvis hun er, kan jeg ikke forstå, hvordan hun kan parallelisere TV-programmet ’Sandhedens time’ med Facebook.
Facebook er åbent for tilmeldte. Du kan begrænse adgangen til din flade. Så HVIS der er et problem, som på nogen måde kan minde om ’Sandhedens time’ så er det hvis nogen har givet alle på Facebook lov til at se alt på ens flade. Men det er altså under ingen omstændigheder ’hele verden’.
Jeg har vist 80 venner på Facebook. Jeg er gået ud fra, at når den og den sætter billeder ind, så er det netop for at jeg, hvis jeg har lyst, skal kunne se dem. Jeg er endnu ikke løbet ind i at nogle af disse venner har delt ud af ’hemmeligheder’. Det typiske, man nævner, er billeder fra fester, man ikke ønsker skal spredes. Tja, det er da altid bedre, at det er på Facebook og ikke bare på en hjemmeside. Det kan naturligvis ende med at blive belastende materiale for folk i fremtiden, f.eks. udover det med kærester så også i karriere-sammenhæng. Louise Thorn Bøttkjær kan da have ret i, at det er fornuftigt at minde om, at man skal holde igen med personlige oplysninger. Det kan også være fornuftigt at minde om, at man ikke skal sige ja-tak til enhver venneanmodning.
Jeg har udkastet et forslag om, at vi skal have en IT-Ombudsmand. Så opdagede jeg, at det forslag havde Morten Helveg Petersen allerede fremsat, uden dog at gå i detaljer med det. Det ville f.eks. være godt hvis Facebook ikke kunne erhverve rettigheder til materiale på Facebook som betingelse for deltagelse. Når rettighedsforholdene er så spegede, har jeg da f.eks. valgt, at jeg kun i meget ringe omfang indsætter billeder eller tekst i Facebook. Hvis jeg har billeder eller længere tekster jeg vil dele med jer, sætter jeg det i min blog eller på en hjemmeside og lader så linket fremkomme i Facebook. Jeg bruger ikke mange af de forskellige ’applikationer’ på Facebook. Det meste opfatter jeg som moderne legetøj, tit med indgangsvinkler jeg ikke bryder mig om – men så kan jeg jo lade være med at stige på – så enkelt er det. Jeg begrænser mig til noget, som blot ligner en lille udvidelse af mulighederne på bloggen her. Facebook har givet en hel del gode kontakter og kontaktudvidelser og kontaktmuligheder, det er vel ikke at beklage?
Tænker man sig, at man har deltaget i Facebook i mange år og der derfor er samlet meget materiale alligevel om den enkelte, selvom vedkommende har været påpasselig, så er det klart, at kun fantasi-en sætter grænser for, hvad det kan bruges til. Måske har Peter Dyreborg skrevet så interessante daglige oplysninger om, hvad han laver, at Facebook lader disse indgå i en bog osv osv. Jeg skal ikke yderligere bidrage med gode ideer, som jeg som rettighedeshaver ikke synes er gode ideer. Jeg har dog en smule opmærksomhed på mine rettigheder som forfatter, mens Facebookbrugere med anden baggrund næppe vil skænke rettigheder mange tanker – før det er for sent. Derfor skal Facebook slet ikke have de rettigheder, som de påstår brugerne har givet dem for at få lov at deltage.
Men jeg synes, det er at overdrive at påstå at Facebook er et led i den bølge, hvor ’selvpromovering er den eneste måde at skabe kontakt med omverdenen på’, som Louise Thorn Bøttkjær åbenbart mener.

Se Svar fra Gisle Hannemyr

Se Politiken om Forbrugerrådet om Facebook

Politiken med falsk reklame

september 22, 2008

 

Glimt af det høje...

Glimt af det høje...

Hvor var det nu – et par steder i København  – hvor jeg i øjenkrogen fanges af en plakat for Politiken. Jeg burde have været mere opmærksom. Fotograferet den. Jeg troede jeg kunne genfinde den på nettet, men det er ikke lykkedes. Men i hvert fald: Det er sikkert et forsøg på at få fat i unge læsere med en ’morsom’ kampagne. Der var bare ikke noget i ordene som mindede mig om den Politiken jeg kender – og heldigvis. For hvis Politiken skulle leve op til den kampagne, i højere grad end de gør, så ville jeg helt sikkert holde op med at læse den! Så jeg kan kun advare ikke-læsere af Politiken mod denne falske reklame: Sådan er Politiken ikke! På nettet lyder invitationen da også helt anderledes!

Som blog-skriver må jeg nødvendigvis læse Politikens artikel i dag om ’blogsfæren’. [I skrivende stund ikke på politiken.dk] Jeg tror ikke det kommer som en overraskelse for mig, at der er visse højredrejde bloggere, som scorer flest besøg. Der er sådan lidt ha-ha over analysen: At bloggerne ikke har formået at udkonkurrere aviserne. For det har nogen åbenbart sagt, at de ville. Man kan vel snarere sige, at de supplerer dem. Enhver blogger prøver formentlig at sætte sin egen dagsorden og prøver ikke at rette ind efter hvad andre mener en blog bør være. Så kan man bagefter sidde og grunde over fordelingen. Der er bare det ved det, at bloggerne i modsætning til aviserne ikke er afhængige af, hvor mange besøg de har, i og med det vel er de færreste som starter en blog op for at tjene penge på sagen? Med diverse annoncer kan det måske lykkes for nogen, men det er nok et fåtal. Det er derfor måske ikke så interessant at fokusere på ’mange besøg’ som på at variationerne i bloggene er langt større, end en avisartikel kan gabe over.

Før min tid som blogger, lavede jeg nu og da hjemmesider med ’trykt og utrykt’, hvor jeg anbragte indlæg til aviserne. Det materiale finder selvfølgelig nu plads på bloggen. Det vil sige, at det korte liv, som der levnes et læserbrev i avisen, på nettet forlænges betydeligt. Har jeg engang for længe siden gjort opmærksom på fejl i Gyldendals Leksikon, så kan det meget enkelt genfindes her. Så er det ikke afgørende, at den side opsøges af de tusinder, men at den kan findes af den, som er ude efter en sådan oplysning.
Jeg sender stadig læserbreve til aviserne – men siden Politiken ikke vil trykke mine indlæg, korresponderer jeg i stedet med dens journalister, eller jeg bruger programmet ’Twingly’ for at få et ord med i laget. Sjældent bruger jeg kommentarfeltet under en artikel på nettet. Twingly fungerer på den måde, at hvis jeg i mit indlæg linker til en artikel på Politiken (eller Dagens Nyheter!), så vil der under artiklen dukke et link op til min blog. Det er da fin service. Information har integreret overskrift.dk på samme måde. Det eneste jeg skal gøre, er at ’pinge’ min blog til de to tjenester. Der er ikke mange, der bruger denne mulighed, så hvis det kom an å mængden, så kunne den afskaffes! Jeg synes flere skulle bruge den.
Tjenesten overskrift.dk har den fordel, at den bringer en oversigt over alle de sider, som pinger til dem. Så hvis man vil se, hvad der skrives i bloggene, kan man se det der. Det er naturligvis en rodebutik – lidt som at bladre hurtigt igennem avisen for at finde det, der interesserer dig.

Måske er min blog en af dem, som avisen kalder ’snævre og nørdede’. Det er en typisk karakteristik, for det man ikke interesserer sig for. Det er som om mængde i sig selv er udtryk for kvalitet. Men når man tror det, så kan man altså finde på en reklamekampagne, man tror vil indfange ’de mange’ – men mon ikke det også betyder noget, om der er overensstemmelse mellem overskrift og indhold?

Vi vil ha en IT-Ombudsmand!

august 19, 2008

Et  tilfældigt besøg på en blog, gav en henvisning til den engelske net-ombudsmand. Det gav mig anledning til at skrive dette indlæg på Morten Helveg Petersens debatspalte, apropos mit tidligere indlæg :

Hvor sejler vi hen uden en IT-ombudsmand?

Hvor sejler vi hen uden en IT-ombudsmand?

 

 her:

Hvordan går det med dit forslag om en IT-Ombudsmand – har du valgt en strategi for fremsættelse af et sådant forslag – eller er det bare en ide?
Er netop blevet belært om, at englænderne er gået et stykke af vejen med deres The Information Commissioner’s Office:
The ICO is the UK’s independent public body set up to promote access to official information and protect personal information by promoting good practice, ruling on eligible complaints, providing information to individuals and organisations, and taking appropriate action when the law is broken. You can find out more about us in this section.
Jeg synes imidlertid også at der skulle være et skær af ‘forbrugerombudsmand’ over en IT-Ombudsmand når man tænker på hvad alle program-sælgerne udsætter os for!

Må vi få en IT-ombudsmand NU!

juni 23, 2008

Udsnit af gammel altertavle i Slangerup Kirke.

Det kan være indviklet at gå på nettet rent teknisk. Men efterhånden er det sådan, at hvor man end bevæger sig overdrager man nogle rettigheder eller giver foretagender muligheder for anvendelse af ens materiale lagt på nettet i et omfang, man slet ikke kan overskue. Vi krydser rask væk ved ‘accepterer’ – eller gør vi?

Hvis man skriver et indlæg på politiken.dk kræver det accept af, at Politiken kan bruge ens bidrag til hvad som helst i al evighed. Går du ombord i Facebook er det helt uoverskueligt, hvilke rettigheder man fraskriver sig. I hvert fald påstår de at de med ens accept har fået muligheden for i al fremtid at benytte det materiale man anbringer på portalen helt efter forgodtbefindende. Microsoft har besluttet at ophøre med at give brugere af postprogrammet Outlook Express adgang til at hente deres hotmail-mail via programmet. Det har der åbenbart været en del protester mod, så derfor har de fjernet fristen 30. juni og fortsætter altså lidt endnu med tjeneste.  I den anledning gik jeg ind og ville hente deres nyeste postprogram Windows-Live-Mail. Programmet er gratis, men for at hente det, skal du acceptere deres serviceaftale opdateret april 2008. Den fylder 16 A sider!! For at forstå dens betydning kræver det en jurist ved siden af een. Så derfor: Lad os få en IT-ombudsmand som sidder og gransker den slags aftaler og deres forhold til dansk lov og som vil kunne give os andre dødelige en smule forståelse af, hvad dette går ud på i forhold til den brug jeg gør af f.eks. dette postprogram. Det er mit klare indtryk at det ikke kun er teknikken, de med aftalen forsøger at styre, men også hvad jeg skriver i mine mails.  Den svenske regering møder i hvert fald ingen modstand fra Microsoft hvis den skulle finde på at forlange adgang til de svenske mails sendt via Hotmail. Men der står simpelthen så mange sære ting i den aftale, som slet ikke er til at forstå i forhold til, at jeg bare har downloadet et postprogram. Hvor mange af vi tusinder, som har downloaded dette program ‘gratis’ har givet sig tid til endsige evnet, at læse serviceaftalen. Så lad os her og nu få en IT-ombudsmand, som selv er på forkant med udviklingen.

 Se Inginøren om nedlæggelsen af IT-rådet

Se Morten Helveg Forslag om IT-Ombudsmand

 


%d bloggers like this: