Posts Tagged ‘jounalistik’

Hvorfor er der ingen der hører efter

september 2, 2010

Christiansborg - her pakker de problemerne ind i hykleri

Som led i denne uges debat om kommunernes økonomi, har Falsk Folkeparti igen søsat  ideen om, at der skal indgås individuelle aftaler med kommunerne. Læs historien i Politiken.

[Mer om samme: Kommunerne nægter at hjælpe hinanden]

I den anledning bliver jeg nød til at gentage dette mit indlæg i min blog fra 29.10.2007:

Aftalerne mellem KL og regeringen er netop løbet ind i valgkampen. Dette indlæg har ligget 10 dage hos Jyllands Posten uden at blive trykt. Så kommer det her:
Det er jo rigtigt, at statsministeren lidt letsindigt har undsagt eksperter (og smagsdommere). Hvad nu eksperterne angår, så er det ufortjent, at han har fået ry af at være den første, som viste dem vintervejen. Når det gælder relationen regeringen/kommunerne har ekspertafvisningen noget nær 35 års jubilæum!
I begyndelsen af 1970’erne kom nogle dengang meget omtalte PerspektivPlan-redegørelser. I PPII fra 1973 kan man så hente dette citat: ”Der må tilvejebringes fælles rammer og faste procedurer for en sådan budgetkoordination, således at væksten i de samlede offentlige udgifter klart bliver placeret som et politisk ansvar, og de politiske styringsinstrumenter hertil bliver udviklet.”
Uanset at snart sagt hvert eneste år har budt på groteske konsekvenser af de manglende politiske styringsinstrumenter, har vi levet videre uden at følge eksperternes råd. Fordi det giver meget mere plads for alskens manipulationer. Som f.eks. at kalde det et ”aftalesystem”, når aftalens ene part (KL) ikke har kompetencen (for det har byrådene hver for sig). Og medierne lader sig troligt år efter år lede rundt i manegen uden at stille spørgsmål til, hvornår der bliver orden på logikken!
Men tillykke til Jyllands Posten som fik lejlighed til at viderebringe den nye variant af en sanktions-trussel, nemlig statsministerens sætning om at: ”Hvis ikke kollektivt indgåede aftaler bliver overholdt, er man nødt til at gå over til at lave individuelle aftaler med hver enkelt kommune.”
Det vil da være ironisk, hvis det skal være en bemærkning af netop ham, der endelig får budgetkoordinationen ind på plads jf. eksperternes råd fra 1973!

Kategorisering af ’fejl i teksten’ og apropos ‘billion’

december 4, 2007

- en trappeopgang på Museet for Samtidskunst i Roskilde med en glemt plasticpose igen og igen i et ansigt

I dag retter Politiken så den fejl jeg blandt sikkert mange andre påpegede i går (se min blog 3.12.07). Det sker i den udmærkede rubrik ”Fejl og fakta”. I stedet for at strø rettelser ud som små rubrikker, er de samlet på et sted. Fejlen var af den slags, vi sikkert alle begår i den daglige snak og fluks kan rette. Den er lumsk på skrift. I mange tilfælde er fejlen så indlysende, at enhver læser selv korrigerer. Men vægten af fejlen er også afhængig af tekstens karakter. I en polemisk artikel, som den anmeldelse nok kan kaldes, skaber fejlen et angrebspunkt og kan bruges til at skabe tvivl om skribentens viden i øvrigt. Den kan have lige stor betydning skønt noget forskellig, alt efter om den ses fra modstander eller tilhænger af artiklens synspunkter.Fejlene i rubrikken er ikke kategoriserede, og det gør læseren så selv.
I dag retter ”Fejl og fakta” seks fejl. Jeg opdeler dem sådan: Tre afslører manglende research, tre andre er tanketorsk eller sjuskefejl. Vurderet efter mulige konsekvenser set i forhold til fremtidig ’brug af fejlen’ er vel en eneste alvorlig, nemlig hvis det bliver et bestående indtryk, at SF oftere stemmer sammen med Dansk Folkeparti end med Enhedslisten. Øvrige er irriterende nok – men forholdsvis enkle at afklare eller ligegyldige. Det har ikke større betydning, hvem der kom på ideen at give ”gaven der gavner” – det er jo blot en variant over kendt tema ved juletid. Jf. da Politiken i sin tid uddelte julekurve (spånkurve med julemad) til mindrebemidlede.
For det store flertal af læsere er forfatteren Harald Nielsen et ukendt navn. Læseren bruger måske heller ikke artiklen om festskriftet til at komme videre i Søren Krarups forfatterskab. Og gør hun, vil fejlen straks blive opdaget.
Men hvis fejlen ligger i artiklens hovedsag, kan en fejl blive båret videre i andre artikler og i den daglige samtale. Typisk noget med tal, men det gælder inden for alle forhold.
Der er en vis enkelhed over fejl i tal. De kan jo være ret skæbnesvangre, og så har det tit noget at gøre med omfanget af et område. At tage fejl af brugen af ordet billion på dansk og engelsk er ikke usædvanligt. Gælder det flygtninge kan et engang udtalt forkert tal, blive bestemmende for mangen en holdning.

per-olof.dk

Apropos ordet billion! Vi er ikke alle lige gode til engelsk og mange telegrammer oversættes i hast fra engelsk. Alarmklokken bør ringe, hvis ordet ’billioner’ forekommer. Anvendt på engelsk er det, hvad vi i Danmark kalder en milliard. Det kan blive endnu mere indviklet. Logikken er på den danske side, for i sin oprindelse af betegnelsen billion er udgangspunktet en million i anden potens, deraf ’bi-’,
altså en million millioner. I USA gik logikken tabt og da det amerikanske handelsliv har haft en vis dominans på verdensmarkedet, har engelsk mere og mere adopteret denne brug af ordet (ifølge www.askoxford.com), som altså kun betyder tusind millioner. Men en ordbog skal ikke være ret gammel for at forklare, at billion på dansk og engelsk er det samme!

per-olof.dk


%d bloggers like this: