Posts Tagged ‘journalistik’

Afstemningsresultatet fortolket

december 4, 2015

tårn

Jeg har på facebook efterlyst i hvilket hoved ideen er udklækket, at vi skulle overlade beslutningsretten vedr. afgivelse af suverænitet til et simpelt flertal i Folketinget? Måske er det i statsministerens eget – han er trods alt jurist. I hvert fald satte han straks fingeren på dette ømme punkt, endnu før afstemningen var slut.

Det lader til, at statsministeren er bedre til at fortolke afstemningsresultatet end selveste Politiken. For i Politiken står den 4.12: ” Ja-partierne med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen, tilbød vælgerne at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, der ville betyde, at Danmark helt frit kunne afgøre på hvilke områder af den europæiske retspolitik landet skulle være med.”

På pressekonferencen ved afstemningens slutning gav statsministeren udtryk for, at han opfattede nej’et som et nej mod, at Folketinget skulle kunne bestemme tilvalget.

Grundloven § 20 stiller krav om en massiv tilslutning enten i Folketinget eller befolkningen til afgivelse af suverænitet. Dette søgte forslagsstillerne at komme uden om ved at slette kravet om folkeafstemning vedr. retspolitik og overlade afgørelser til et simpelt flertal i Folketinget.

Statsministeren har indset, at dette var et vigtigt element i, at afvisningen blev så massiv.

Politiken taler der i mod stadig, som ja-tilhængerne argumenterede: ”..at Danmark frit kunne vælge…”

§ 20 må imidlertid forstås, som den undtagelse det er fra, at “Danmark”  og “Folketinget” er et og det samme. Der er sikkert mange lodder på vægtskålen, men netop denne undtagelse fra reglen er det, vi er mange, som har heftet os ved. Og det er åbenbart den forståelse, som statsministeren har set som en mulighed for at komme videre.

Reklamer

Send dem på sproglig efteruddannelse!

juli 12, 2014

 

Må jeg lige få ordet....

Må jeg lige få ordet….

Politikerne og journalisterne må undervejs på vejen til magten have været ude for nogen, der har forklaret dem forskellen på at tale om alle og om nogle. At der er forskel på at sige ‘muslimerne’ og ‘nogle muslimer’ – og for den sags skyld ‘danskerne’ og ‘nogle danskere’ – og for den sags skyld ‘journalisterne’ og ‘nogle journalister’ – ‘politikerne’ og ‘nogle politikere’.

Ti points til den politiker og den journalist, der i sit arbejde og sin argumentation viser forståelse for denne skelnen. Lige nu er det den debat om madvanerne, som er blevet rejst af fødevareminister Dan Jørgensen, som gør spørgsmålet aktuelt. Han lægger åbenbart selv ud med at sige ‘danskerne’, som om han taler om alle. Det ved vi jo alle sammen, at det er ikke alle, der rummes i den mængde. Journalisterne følger trop i stedet for at konfrontere ham med, at hans generalisering i sig selv modarbejder det angivelige gode formål, han kæmper for.

Det er jo bare et eksempel – næste debatemne, der omhandler grupper i det danske samfund, vil lide af samme skavank. En sproglig forurening der forpester samfundsdebatten. Derfor bruger jeg anledningen til at stille dette forslag: Send politikere og journalister, der begår den fejl ikke at skelne mellem ‘alle’ og ‘nogle’ på sproglig efteruddannelse. Da de jo allerede mindst en gang i deres fortid må have lært denne skelnen at kende, behøver kurset vel ikke at være så langt. Måske skulle det afvikles som et reality show, så enhver kunne lære med, vi er nok nogle stykker, som selv plumper i fælden!

Nyheder for sig, undersøgelser for sig

januar 28, 2013

Billede

photo: c per-olof johansson

Nyheder er det som sker. Men mere og mere bliver diverse undersøgelser slået op som nyheder. Man belyser et eller andet med statistik, men har glemt den gamle læresætning, at der er tre slags løgne: hvide, sorte – og statistik.

Rigtig betændt bliver det, når det er nyhedsmedierne selv der sætter en undersøgelse i værk.

På redaktionen udtænkes nogle rigtig gode overskrifter. Så bestiller man en undersøgelse, der skal bekræfte overskriften. Så finder man et firma, som lever af at lave undersøgelser på bestilling uden nærmere faglige og etiske overvejelser og vips! Så har redaktionen fire undersøgelser i baghånden, og dermed efter egen opfattelse også fire nyheder på lager.

Måske har doseringen med udenlandske nyheder været lidt intens – så er det fint at kunne ’rejse en debat’ ved hjælp af en undersøgelse, f.eks. den seneste om ”hvor mange” i en kommune der er i arbejde. De ikke-arbejdende er indlysende nok de ledige, børnene, pensionisterne og voila – da gruppen af ikke-arbejdende er vokset siden forleden, så kan enhver jo her se, at kommunerne bliver nødt til at spare!

Her er man så virkelig ude i det statistiske løgneland, og det er Danmarks Radio, der har lagt dette gøgeæg i debatten.

Der kan være udfordringer for det offentlige forbrug, både hvad angår antallet af ledige, antallet af børn og antallet af pensionister, men at koge disse udfordringer ned til en kommunal spareøvelse, som en vis kommunaldirektør gjorde, er ren humbug.

Ledigheden skal bringes ned, pensionisten betaler også skat, de der arbejdende kan betale mer i skat og meget gerne tjene flere penge, og børnene er ikke en utidig omkostning men dem, der med tiden skal få det hele til at løbe rundt.

Journalister skal ikke lave undersøgelser, for at leve op til overskriftsredaktionenes forvrængninger af virkeligheden.

Over 100 digtsamlinger udgivet 2012

januar 24, 2013

Billede

 Billedet: Nogle af de digte, vi ikke taler om….

Er det rigtigt: At der er udgivet over 100 digtsamlinger i 2012 i Danmark? Ja vel er det. Jeg regnede med, at der var mange, men så mange regnede jeg ikke med. Jeg henvendte mig på Allerød Bibliotek, hvor bibliotekar Henrik Hansen var så venlig at lave en opsamling. Listen indeholder langt flere udgivelser end de nævnte hundrede, men den skulle renses for oversættelser, genudgivelser, samlede digte, antologier. Desuden er der en del, som må vurderes enkeltvis for at man kan vide, om det er digte eller ej, sådanne er også valgt fra.

Den almindelige mening er jo, at der ikke læses mange digte, og de som læses, kun er af ’the usual suspects’. Med over hundrede udgivelser kan man da roligt konstatere, at det er en alt for begrænset melding.  Rigtigere er nok at sige, at det er få digtere, som læses af de mange, men der er mange digtere, som læses skønt kun af mindre kredse. Ville det ikke være rimeligt at forvente, at aviserne beskæftigede sig med dette, når de taler om ’årets bøger’? Det synes jeg, og derfor skrev jeg en kommentar til en artikel i Information en af bladets anmeldere Erik Skyum-Nielsen og sendte den til avisen til orientering. Den blev ikke bragt som læserindlæg, derfor skrev jeg et nyt indlæg, efter jeg havde lavet den undersøgelse, jeg i forrige indlæg havde forudsat, at avisen burde have iværksat. Det havde avisen ikke plads til, hverken i sidste uge eller denne, derfor kommer det her nedenfor. Sidste uge var det, som var vigtigere en tegning til ¾ side af Thorbjørn Egner til at illustrere en debat om ’Folk og Røvere i Kardemomme By’. Det sker jo, at noget er vigtigere end noget andet – i morgen ser vi så, hvad det er avisen finder vigtigere, end at der nærmest ubemærket er kommet over 100 digtsamlinger i 2012!

Det tidligere indlæg står her i bloggen

Ps: læsere af denne blog kan ikke undgå at bemærke, at jeg er part i sagen – selvfølgelig.

Poesiboom 2012

Per-Olof Johansson, Lillerød

Erik Skyum-Nielsen tager i BØGER 28.12.12, hvad han kalder en hastig overflyvning af dansk poesi 2012. Han finder her anledning til at nævne 8 digtsamlinger, hvoraf de to ikke er for det gode.

For en læser af BØGER kan en sådan status nok være af interesse – hvis den ikke er udtryk for den rene idiosynkrasi. For hvordan kan en af landets højest profilerede kritikere udfærdige en status, der slet ikke har øje for, at landet oplever et boom i poesiinteresse, som næppe før set. Et boom der kun sporadisk giver sig udslag i høje oplagstal i hierarkiets top, men som kan konstateres ved bredden og antallet af udgivelser – en bredde som Erik Skyum-Nielsen ikke vil kendes ved, og de øvrige kritikere vist heller ikke. Deres mål er åbenbart ikke så meget at informere om det område, de skal dække, som at profilere sig selv ved hjælp af det, de anser for kvalitetsmæssigt det bedste.

Tag dog for fanden stilling til, at der i 2012 udkom ikke under 100, måske en hel del flere, danske selvstændige digtudgivelser. Her i ikke indregnet oversættelser, genudgivelser, samlede digte, antologier. Det er det rene og skære vrøvl, at af disse er det kun værd at skænke de 8 opmærksomhed. Kom ned på jorden og indrøm, at mængden har været for overvældende til at være blevet vurderet.

Politiken jagter venstreintellektuelle

juni 11, 2011

Politiken får svar på sin opfording fra en fræk venstreintellektuel. Tegning: per-olof.dk

Som læser er jeg temmelig ligeglad med, hvilken etiket folk selv har lyst til at fremtræde med – jeg prøver på at vurdere dem på deres argumenter. Men selvfølgelig vil jeg gerne vide, hvis de f.eks. er fanget ind af CEPOS eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd eller ansat på USA’s ambassade. Men hvorfor kalde sig selv højre– eller venstreorienteret?  – det er jo som at afskære sig fra at bruge dette eller hint argument.

Som et let gennemskueligt debattrick har kulturministeren efterlyst venstreorienterede intellektuelle debattører. I noget som skal forestille en jobannonce, søger Politiken så på fandens fødselsdag sådanne – under 50 år. Eller måske søger de bare én eneste, som får chancen for at sætte dagsordenen for sommerens debat. Annoncen er underskrevet af opinionsredaktøren. Han må jo om nogen vide, at der blandt de utallige kortere eller længere indlæg Politiken hver dag modtager og siger nej tak til, ikke findes venstreorienterede, som det er værd at lytte til. Ellers kunne han jo løbende have bragt deres indlæg. Modsat lyder det også underligt, at der herude blandt os læsere skulle være venstreorienterede debattører af nogen som helst standard, som ikke har sendt indlæg til Politiken plus minus og lig med 900 ord. Han åbner op for, at han kan have overset en og anden. Nu skal altså en af dem hæves op som Politikens fund sommeren 2011. Den side, som nu bruges på dette mærkværdige initiativ, kunne med fordel være brugt på at bringe et par stykker af de indlæg, som avisen har afvist af ’pladsmangel’. Det vil være djævelsk snedigt, hvis det indlæg, Politiken ender med at anvende, bliver et redaktionen afviste for trekvart år siden. Jeg tror, en variation over noget tidligere afvist må være uundgåeligt. Nu skulle det altså hjælpe synspunkterne på vej at skrive i emnerubrikken ’Venstreorienteret debattør på Politiken’. Vedkommende kan roligt regne med at blive mødt med læserens mistænksomhed alene ved at bide til bolle på en sådan opfordring.

PS. Der er også et afsnit kaldet ’løn’. Det fortjener at blive citeret i sin helhed: I første omgang får du offentliggjort et markant indlæg i denne sektion. Indlægget vil erfaringsmæssigt føre dig til en tur i Deadline 22.30, P1 Debat, TV2 News og eller DR’s Debatten.  Altså, indsatsen skal bære lønnen i sig selv, løfterne om de afsmittende effekter er jo ganske gratis for redaktionen og måske uden enhver realitet. Hvem sidder i de pågældende redaktioner og ønsker at demonstrere sig afhængig af Politikens sommerføljeton? Og hvis de lever op til Politikens forventninger – vil jeg som læser da helt klart dømme miljøet som ’sammenspist’!

Denne tekst til udskrift fra pdf  http://per-olof.dk/poljagt.pdf

Forventninger til Stephanie Surrugue

juni 6, 2011

Tegning: Per-Olof Johansson 2011

Om mine store forventninger til Surrugue på TV2 News.

 [Sendt til Politiken, som ikke ønskede at trykke indlægget.]

Per-Olof Johansson

 Stephanie Surrugue tiltræder 1. september som redaktionschef og studievært på TV2 News, som for en uges tid siden meldte ud, at den fremover agter at kaste langt flere kræfter efter at dække kulturlivet end hidtil – fortæller politiken.dk. Som ’kulturlivet’ i dag dækkes af medierne, er det karakteriseret ved stjernedyrkelsen, og det skal blive spændende at se, om Surrugue kan undslippe denne fælde.

Selvfølgelig vil der altid være stjerner i kulturlivet og hvad anden samfundsaktivitet man kan nævne. Det som kan være det prekære er, hvis synet på den del af livet, der repræsenteres af alle ikke-stjerner, er udsat for en nedvurdering og mobning værre end i nogen skolegård.

I en anmeldelse i Politiken 2.6. finder jeg denne nedvurdering formuleret lige ud, lad det så være om fodboldscenen: ”Martin Nørskovs karriere ligner mange andre danske fodboldspilleres skæbne som professionelle jouneymen. Den ansigtsløse skare af omrejsende andenrangs levebrødsfodboldspillere. En skæbne som mange andre. Det nye er at skildre sådan en spiller, som hverken er en Laudrup eller en Henning Jensen.” Martin Nødskov er vist ingen levende fodboldspiller, men hovedpersonen i en roman af HenrikAndersen. Hvad jeg hefter mig ved, er nedvurderingen af dem, der ikke lever op til stjernestatus, selvom enhver må vide, at uden dem var stjernen ikke mulig. Det er for så vidt i denne forbindelse ligegyldigt om det er forfatterens, anmelderens eller Martin Nørskovs opfattelse, det er en anskueliggørelse af nedvurderingen, som kan bruges som eksempel inden for mange felter.

Interessant nok offentliggør Politiken, samme dag som Surrugues udnævnelse omtales, en undersøgelse der fortæller, hvordan skuespilleres arbejdsliv er sammensat. Her taler vi ikke om stjernerne, men om alle de andre. Her får vi syn for sagn af, hvordan den del af kulturlivet hænger sammen. Vi, der blot kender et par af aktørerne, vidste det godt, men her står det i hvert fald sort på hvidt. Det er en viden, som enhver må forstå dækker langt de fleste dele af kulturlivets områder, hvad enten det er maleri, skulptur eller litteratur og musik. Jeg synes ikke, man behøver at ofre penge på flere ’undersøgelser’ i den anledning, det må da enhver kunne tænke sig til!

Det må og skal have konsekvenser, at det er sådan. Stjernedyrkelsen kan fortsætte – men de, der er publikums repræsentanter i medierne, må lære også at dyrke det andet lag i kulturlivet. Som det er i dag, virker det her, som om anmeldere og journalister ved at overdyrke stjernerne mener selv at kunne få kastet lidt stjernestøv over sig. Det kan de ikke, eftertiden vil dømme dem hårdt for deres selvglæde.

For de fleste af dem er laget under stjernerne et hvidt felt på landkortet. For digtningens vedkommende har jeg i min ”Status for digtning 2010”formuleret det på denne måde i Splints & Co 21 / 2010:  ”Jeg har selvfølgelig ikke overblik over alt det, som foregår i digtningens verden 2010, men det er en klar fornemmelse, at der digtes med stor bredde og at de professionelle læsere, litterater og anmeldere prøver at holde ånden nede i flasken, som om alt dette ikke sker. Deres professionelle bedømmelsesapparat er kun gearet til at sortere denne store masse væk, uden at kunne sætte ord på den betydning, den har for de skrivende og deres større eller mindre kredse.”  En opfattelse jeg ikke står alene med, læs således Mikkel Thykiers pjece ’Over for en ny virkelighed’.

Forstår TV2 News’ nye redaktionschef for kulturen, at det er hér, den mægtige opgave ligger? Politiken refererer hendes programerklæring som følger: ”Kulturen skal ikke stå og passe sig selv oppe på parnasset eller henne i et hjørne af medielandskabet; den skal bruges og diskuteres af os alle sammen, for kultur handler jo netop om, hvordan vi er mennesker i samfundet. Derfor er jeg vildt begejstret for, at TV2 News vælger at satse så seriøst og ambitiøst på kulturstof med kant, perspektiv og temperament, og jeg er stolt af at skulle være med til at lave den første regulære kultursatsning i TV2’s historie.”  Det er en programerklæring det er værd at holde hende fast på. Når sandt skal siges, så skal det med, at meget kulturliv har fået omtale og taletid på diverse lokal-tv-stationer.

Hvis der skal fremføres en indvendig mod Surrugues programerklæring, skal det være, at diskussionen og debatten ikke skal være det dominerende element, skønt det er den del, journalisterne bedst forstår og har øje for. Hovedvægten bør ligge på, at kulturen skal bruges, det vil sige at omtale er godt, men tale er bedre. Når det gælder digtningen: Det er ikke det gode digts skyld, hvis det falder til jorden i TV, men snarere en elendig iscenesættelse.

 Status for digtning 2010: http://per-olof.dk/splints_21.pdf

 Overfor en ny virkelighed: http://danskforfatterforening.dk/media/39509/overforennyvirkelighed.pdf

Denne tekst som pdf: http://per-olof.dk/surrugue.pdf

Forhold dig digtene

maj 20, 2011

...udsnit af interview i Frederiksborg Amts Avis med poj 1999.

Apropos digte i avisen – situationen er vist ikke ændret siden jeg blev interviewet til Frederiksborg Amts Avis i 1999. Derfor falder det mig ind at give adgang til dette som et bidrag fra udklipsamlingen: Forhold dig digtene! – Det står jeg ved og har holdt mig til og jeg kan kun opfordre andre til det samme, selvom det ser lidt sort ud med offentlighedens interesse i bestsellerismens tidsalder…..

En dag i Politiretten 1868

februar 26, 2011

En dag i Politiretten 1868 - tegning af Vilh. Pacht

 

Socialreportager var ikke almindelige i 1800 tallet, men de fandtes. Det vidner den foreliggende ”billedtekst” fra Illustreret Tidende om. Den blev bragt 3. maj 1868. Vi får en samtidigs oplevelse dels af det faktiske leben i Politiretten, dels af bagsiden af livet i 1868-København.

Artiklen slutter med et her udeladt afsnit, hvori forfatteren siger, at det nok vil trætte læseren, hvis han på grundlag af livet i Politiretten skulle fremsætte forslag til reformer. Man kunne da lade de ord, som Illustreret Tidende tidligere på året den 2. februar 1868 anvendte i en anmeldelse af en bog ”Om de fattiges vilkår på Christianshavn” gælde også den foreliggende artikel. Om denne bog skriver anmelderen: ”Den giver kun en gribende skildring af tilstanden, mens den dog ved at gøre det, leverer det mest uforkastelige bevis for reformens bydende nødvendighed.”

Han savner altså placering af ansvaret, men nøjes også selv med at antyde, at det skal placeres hos samfundet. I historisk tilbageblik, er det ikke vanskeligt at se, at det forholdt sig sådan. I 1868 var denne synsvinkel ikke udbredt, men selve det at beskrive forholdene, som de var, var et skridt på vejen. (I en anden målestok var Friedrich Engels’ reportagebog fra 1845 om arbejderklassen i England en af forudsætningerne for Marx, da han udarbejdede ”Kapitalen”.)

Da det i denne forbindelse er de i artiklen omtalte forhold, som interesserer, er retskrivningen moderniseret, lange sætninger delt op i flere og nogle nu glemte ord ”oversat”. Desuden er afsnitsoverskrifterne ikke originale.

Læs artiklen her

BogForum 2010 med Tredje Positur

november 8, 2010

 Vælg BogForums eget katalog som din vejleder..

Digtergruppen ’Tredje Positur’ optræder på BogForum igen i år. Som sædvanlig sker det på Foreningen af Danske Kulturtidsskrifters stand – nr. 412.

’Tredje Positur’ møder denne gang med Benny Pedersen, Viggo Madsen, Ole Bundgaard, Bjarne Gårdsvoll samt Per-Olof Johansson.

Digttidsskriftet ’Splints & Co’ – Journal of Scandinavian Poetry on the Web/Tidsskrift med nordisk poesi på Nettet er medlem af Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter og da det er Splints & Co der har inviteret ’Tredje Positur’ er det grunden til, at vi optræder på stand 412.

Lørdag den 13. november 2010 kl. 16.00 – 17.00

Søndag den 14. november 2010 kl. 15.00 – 16.00

Digttidsskriftet Splints & Co. er på nettet med Splints & Co 21/2010 som optakt til BogForum 2010,  –

Splints & Co 21 / 2010 finder du her http://per-olof.dk/splints_21.htm

Hjemmesiden er nærmest en afsæt-side til selve nummeret, som du finder på

http://per-olof.dk/splints_21.pdf  – den fylder tæt på 6 MB.

Indholdet består af digte af Bue Nordström og mig, og da begge er født i Lillerød, og jeg bor her, blev overskriften naturligvis ’Lyriske Lillerød’ med en lille opsats om hvem andre, der derved kunne komme i betragtning. Teksterne har ellers ikke noget med Lillerød at gøre! 🙂

Politiken udgiver hvert år et særnummer af sit bogtillæg i forbindelse med BogForum med et indstik med BogForums program. Brug hellere det officielle program, som medtager samtlige programpunkter og forlad dig ikke på Politikens udvalg, f.eks. medtager de ikke vor optræden om lørdagen! Nå, det er måske en ganske almindelig fejl. Men når tillægget overhovedet ikke har hverken omtale, anmeldelse eller interviews om digte – må det være en velovervejet beslutning som ligger bag. For nu at være positiv, så forestiller jeg mig, at yngste mand har skrevet en samleartikel om alt det spændende, der sker på lyrikfronten i øjeblikket, men er blevet overtrumfet af en af de andre medarbejdere med et to-siders interview, som var planlagt til kun at fylde en enkelt side. Tilfældigt? Måske ja – men konsekvensen tager jeg som et symptom på journalismens manglende forståelse for lyrikken og poesiens vigtighed i disse år.

På  BogForums hjemmeside har du mulighed for at lave en smart huskeliste over, hvad du vil overvære – mængden er jo overvældende, så det er et nyttigt redskab!

Eksklusion, ikke integration

oktober 24, 2010
 
 

..som nedrivning ser ud..her Allerød Rådhus..

 

 Per-Olof Johansson, Lillerød skrev dette læserbrev til Politiken:

 Knud Erik Hansen spørger (Pol. 20.10.2010) ‘Hvorfor dog rive boligblokke ned i ‘ghettoerne’?’ Åbenbart ud fra den forudsætning, at forslaget handler om at skabe bedre integration. Det er blot den umiddelbare begrundelse – den langsigtede strategiske plan går ud på at slippe af med almene boliger i jævn almindelighed. Det er ikke kun de såkaldte ghettoer, som ikke regnes for rigtig Danmark.  Det er os allesammen i det almennyttige byggeri. Man kan ikke komme ud af stedet med en direkte nedlæggelse, i stedet går man i gang med at underminere hele systemet. Og så er det også velbegrundet,at det er Landsbyggefonden som skal finansiere nedrivningen, det er slet ikke en opgave for det hele Danmark – .

 [sikkert af pladsmangel strøg Politiken sætningen: “Og så er det også velbegrundet,at det er Landsbyggefonden som skal finansiere nedrivningen, det er slet ikke en opgave for det hele Danmark – .” …så er det godt at have en blog. Det er ikke den store klage, jeg synes blot det er mere forståelig tekst når det udeladte er med!]


%d bloggers like this: