Posts Tagged ‘Karel van Mander’

Hannibal på Broholm

august 21, 2020

Min Hannibal, erhvervet i begyndelsen af 70’erne.
Øvrige fotos i indlægget er fra Broholm Gods.OM EN TRYKPLADE:

Om Hannibal Sehested (1609-1666), dansk statsmand, gift med Christian IV’s datter Christiane er der skrevet både store tykke bøger og mindre skrifter. Han har selv skrevet en del, men ikke med en folkelig appel og direkthed som svigerinden Leonora Christina. Han kom ikke i Blåtårn, men hans fald var stort nok.

På min væg har siden 1973 hængt et anseeligt kobberstik af denne spændende person. Skønt trykpladen angiveligt var lavet i 1650 af kobberstikkeren Albert Haelwegh efter maleri af Karel van Mander, har jeg ikke haft klare forestillinger om, hvornår trykket var fra. Endelig en dag fik jeg taget mig sammen til at få det til konservator. Det første han siger er, at billedet er fra denne side af 1850, fordi det er trykt på maskinpapir. Da han siden har haft det i hånden, kan han også sige, at papiret er fra før 1900. Altså nogen har påtaget sig at trykke dette billede i den periode – og pladen var da tilgængelig. Ja måske fandtes den endnu.

På Frederiksborg Slot opbevares flere godsregistreringer, dog ikke for Broholm på Fyn. En email der til resulterede i positivt og venligt svar. I ferien gik så turen om Broholm og blandt det meget andet spændende, som her er at se, er altså den kobberplade, hvormed min Hannibal er trykt. Det mest sandsynlige er vel, at Thyra Sehested, som i 1886 udsendte to bind om Hannibal Sehested, en beretningsdel og en dokumentationsdel, også har fundet anledning til at få et antal tryk bragt til verden. Anna Grethe Amkær på museet kunne fortælle, at der findes en mængde dagbøger fra Thyras hånd, som ingen har overblik over indholdet af. Så er det hende, som har ansvaret, kan det komme for en dag. Hendes skarpe profil, som ses på maleri på stedet, kunne tyde på, at dagbøgerne ikke kan være kedelig læsning.

Fra bogen ‘Røde Erik på langfart’ 2007, mine bidrag til rubrikken ‘Dag til Dag’ 17.8.2004 i Politiken dengang

Den kobberplade der er trykt med.

 

 

Karel van Mander portrætmaleri af Hannibal Sehested på Broholm. Forlægget til stikket vistnok på Wedellsborg, en kopi heraf i Oslo.

 

Broholms version af kobberstikket.

En beskåret version af trykket,

Så dansk, så dansk…

november 3, 2017
Billedhefte1943

Billedhefter 1943 fra Frederiksborg Slot

Så dansk, så dansk –

Når svenske gæster altid skulle trækkes med til Nordsjællands slotte, særlig Frederiksborg Slot, så var det vores slot, som skulle vises frem. Jeg kan ikke huske, om jeg plagede for at få noget med hjem, men det blev gerne til en af de små mapper med billeder, enten løse eller som hang i en lang bane til senere studium. Måske i Helligåndshuset til Hollandsk Auktion står jeg en dag med en kedelig brun sag i hånden fra Frederiksborg Slot. I dag har et katalog jo ingen vægt hvis der ikke er farver på hver eneste side. Sådan var det altså ikke for 50-60 år siden. Sådan et katalog havde jeg haft megen fornøjelse af. Men jeg havde rent glemt det, skønt det ville have været naturligt for mig at gemme det. Selve indholdet havde jeg da langtfra glemt, for det var åbenbart blevet tilladt at klippe i kataloget. Måske var det anset for forældet, da det faldt i mine hænder. I hvert fald, jeg klippede det sønder og sammen. Og mens man klipper, ser man.

Hvad der gjorde et særligt indtryk var helt klart tiden Frederik II til Frederik III med Christian firtal som absolut favorit. Det var ikke det krigeriske eller det fornemme udstyr, det var ansigterne. Faktisk var der jo ikke så stor forskel på de sort/hvide reproduktioner og fotografier, så det tror jeg ikke har tillagt betydning. Jeg fik øjnene op for disse mennesker. Opstillingerne er jo ret stereotype ved dagens gensyn, men ansigterne netop ikke. Det var et indtryk fra gamle Danmark.

Det som slår mig i dag er dog ikke det danske, men det udenlandske islæt. At jeg slet ikke ville have haft adgang til det Danmark, hvis det ikke var for et helt hold af udlændinge. Nogle måske kun på gennemtræk, andre som blev. Jeg nævner bare i flæng malerne Peter Isaacsz, Jacob van Doort, Abraham Wuchters, Gerrit van Honthorst og over dem alle i mængde Karel van Mander. Der er flere endnu. Alle disse fremmede øjne har skabt en billedverden, som vi regner for at være så dansk, så dansk. Sådan kan det gå.

per-olof.dk

Politiken Dag til Dag 22.10.2005

Røde Erik på langfart 2007

 


%d bloggers like this: