Posts Tagged ‘Keld Jørgensen’

Seks lurer fra bronzealderen

april 11, 2013

nylur_3

1.10.2012: Keld Jørgensen, Royal Danish Brass blæste mens jeg læste. Humøret er højt, fordi vi fejrede, at Lokalhistoriske Arkiv og Forening i Allerød Kommune havde modtaget to lurkopier fra England.

Foto: Ole Høegh Post.

Her står jeg tæt ved
det sted hvor seks lurer lå
fra bronzealderen
indtil år 1797.

Ved tørvegravning
efter tørv til København
dukkede de frem
efter to tusinde år.

Deres svungne skrift
kan ikke læses mer
end vi kan læse
de mælkebøttestængler

børnene lægger i vand
for at se dem sno sig
eller som blæsere
kan blæse i.

Frugt af kultindustri
i et øland
nu kaldet Danmark
dengang hornland.

Generationers arbejde
slægters uddannelse
bevarede håndelaget
for horn i århundreder.

Lyden kender vi
som et fantasifoster
af instrumentets muligheder
for at give brøl fra sig

Ole Pedersen fandt dem
og måske fandt de ham
med et nyt syn på landskabet
mens køer brølte.

Hornforundring hos tingjæger
tvinger tanken frem
her er flere at finde:

Ukendte horn i sigte!

                               Per-Olof Johansson

Reklamer

%d bloggers like this: