Posts Tagged ‘Kultur for alle’

Dan Turèll som klistermærke

juli 31, 2010

Post Danmark: Forsiden til Journal 5/2010

Dan Turèll på frimærke – så man ikke højere i den danske kanon. Endnu bruger vi da frimærker. Såkaldte ’store danskere’ har fået deres frimærke, Halfdan Rasmussen  endda suppleret med en tekst – det synes jeg var godt.  Da nu Post Danmarks tidsskrift ’Journal’ fortæller om de nyeste i denne serie, bliver jeg alligevel betænkelig. Dan Turèll – som klistermærke. Der er et eller andet galt. Sprælsk er serien ikke og lidt for meget petit – det er dog ikke det. Måske ville han syntes det var sjovt? Når man får en café opkaldt efter sig i levende live – kan man vel også klare at komme på frimærke efter døden? Jo – men nu er det ikke kun frimærker – ’Posten’ har også lavet et ’temamark’ med dels frimærkerne dels et antal tekststumper: ’Alle citaterne er udstanset, så du kan sætte dem på dine breve.’ Her burde festen være stoppet. Jo jeg har flittigt brugt klistermærker med Storm P og Piet Hein – det var dog små helheder. Her er der flået citater ud af en sammenhæng, og det skal vi sætte på hist og her uden at besvære os selv med at finde dem, der kunne vær relevante i vores sammenhæng. Her understøttes den dovne i sin dovenskab og manglende kreativitet. Det er som når folk køber festlige tåbelige kort til diverse fødselsdage og jubilæer i stedet for selv at slå en streg på papiret! I den anvendelse er citaterne ikke længere hyldest – men udnyttelse.

Andre, der kender ham bedre end jeg, må kunne fortælle, hvad han ville synes om ideen. Den rimer i hvert fald ikke med mit indtryk af ham.

 Per-Olof Johansson

In the beginning in Google translate

juli 26, 2010

The door is open - at the Danish open air museum - c poj

Når nu Internettet og dermed facebook er internationalt, føles det lidt fattigt kun at skrive på et enkelt sprog – eller bob-bob-engelsk.
Deraf trangen til ‘Google-translate’. Jeg har ikke mange forudsætninger for at tjekke, hvor rigtige deres svar er.
Jeg giver her eksemler på sprog jeg dog aner noget om!

Til dagens update havde jeg lavet disse linjer:

Big bang er som begyndelse en tanketorsk.
I begyndelsen var ingen begyndelse.
Glæder og sorger begyndte med begyndelsen.
‘Begynd nu’ kræver nu.

– og lod Google oversætte til nogle af sprogene.

Første linje var helt håbløs. ‘Tanketorsk’ er et dansk udtryk, og findes det identisk på andre sprog er det næppe sluppet ind i Google, så den må vi forbeholde danskere.

De næste to syntes at fungere bedre, mens tredje linje blev sjov, fordi ‘begynd nu’ blev opfattet som fast udtryk og så oversættes til engelsk i den franske og tyske version!
På svensk og engelsk ganske mærkelige løsninger på tredje linie, men lignende løsninger med omvendt ordstilling. Det er der nok en god grund til, kære sprogforsker, fortæl!
Norsk vel rigtig og ligner den danske. Men første linje da sjov: ‘ingen’ bliver til ‘noen’ – det er da et standpunkt! 🙂
For jer der kan sprogene ‘rigtigt’, er der sikkert flere morsomheder at finde!

I begyndelsen var ingen begyndelse.
Glæder og sorger begyndte med begyndelsen.
‘Begynd nu’ kræver nu.

according to http://translate.google.dk/ :

In the beginning was no beginning.
Joys and sorrows began with the beginning.
‘Start Now’ now requires.

En el principio era sin principio.
Alegrías y tristezas se inició con el comienzo.
“Comenzar ahora” exige ahora.

I begynnelsen var ingen början.
Glädjeämnen och sorger började med i början.
“Börja nu” nu krav.

I begynnelsen var noen begynnelse.
Gleder og sorger begynte med begynnelsen.
‘Start nå “krever nå.

Au commencement était pas de commencement.
Joies et les peines ont commencé avec le début.
‘Start Now’ exige maintenant.

Im Anfang war kein Anfang.
Freuden und Leiden begann mit dem Anfang.
“Start Now” erfordert jetzt.

Í upphafi var engin byrjun.
Bloggfærslur og sorgum hófst með í upphafi.
‘Byrja Nú’ núna krefst.

Carlsbergfondets Årsskrift 2010

maj 29, 2010
Forside af Calrsbergfondets Årsskrift 2010

‘Carlsbergfondets Årskrift 2010’  er kommet. Det er altid et flot skrift, man tror utilnærmeligt, men indholdet er så broget, at enhver alment kulturelt interesseret vil kunne finde et og andet oplysende. Om Kunst, om videnskabernes felter af enhver art. Flot illustreret desuden.
Når jeg tager årsskriftet op her i bloggen, så er det på grund af en usædvanlig skarp atikel skrevet af Ny Carlsbergfondets bestyrelsesformand Hans Edvard Nørregaard-Nielsen. Her får  modtagere af fondets midler  læst og påskrevet i et omfang, som bør finde vej også udenfor den snævre læserkreds, der kaster sig over denne årsberetning. Var jeg redaktør af et dagblad, tog jeg den straks ind som kronik, også selvom den allerede er at læse som PDF-fil på nettet“Jeg kunne desværre blive ved! En deprimerende mængde af alt det, der spredt over hele landet udgør en lang række sammenhængende tyngdepunkter, der måske er blevet etableret gennem flere generationer, er nu stærkt truet af ukyndige mennesker, der undertiden er på vej væk, når deres beslutninger bliver ført ud i livet. Når tendensen ikke mindst er udgået fra Anders Fogh Rasmussens forkontor, må det – sagt med gentagelsens magt – ses i sammenhæng med den uvilje mod eksperter, der med ham som statsminister blev en udtalt del af regeringens holdning. Og som nu er forblevet en del af arvegodset efter ham”. Til begge sider af dette citat folder eksemplerne sig ud. Her er virkelig udgangspunkt for en debat om kunstens korte og lange liv.
Javel, her er for mig umiddelbart uforståelige artikler: “Studium af masseuafhængige isotopeffekter i atmosfæriske oxygenforbindelser – fra det molekylære niveau til globale klimaforandringer” af Karen Feilberg.  Men man kan jo kaste sig ud i det og se, hvor langt man når, meningen er, at vi skal kunne følge med til konklusionen. Fjernsynet kan give os det indtryk, at vi alle kan forstå alt, selv ved vi dog bedre. “Ilt – aktør og budbringer”  af Anette Henriksen er et godt eksempel på en artikel, der på engang skal pege på de komplicerede sammenhænge  i den biokemiske verden – og dog ende i en konklusion, som peger hen på praktisk brug: “Det er viden, man kan udnytte til at lede efter planter, der regulerer fedtstofoxyderingen anderledes, har en anden følsomhed overfor iltningsinveauet – planter, der spirer ved andre iltningsbetingelse eller resulterer i mere velsmagende fødevarer.”  Man kan også læse om Kunstmuseets betydning, og om nutidig og fortidig kunst. Man kan springe et par af søndagsavisernes personfikserede interviews over og nappe en artikel i årsskriftet i stedet. Så er der nok til femten uger.

Ny Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Drøm, virkelighed og forestilling

marts 16, 2010

Per-Olof Johansson: Mødenotat (c)

En artikel skrevet i 1996 – som jeg mener har samme aktualitet i dag som dengang –

“Vort liv er handling. En af videnskabstroens store fejltagelser er måske, at den har prøvet at bilde os ind, at vi kunne tænke frigjort fra handlingen. At tanke var een ting og virkelighed noget andet.”

Kultur for alle – hvordan mor

januar 24, 2010

Er der gode udsigter for kultur for alle?

 Kulturminister Carina Christensen har fået den udmærkede ide at lave en facebook-gruppe for projektet ’Kultur for alle’. Måske kan debatten der blive lidt blødere og mere som  ‘snak om en ting’ end når indlæg placeres i medierne. Svagheden er selvfølgelig at formen må blive meget kort…

Jeg gik ind og gjorde nogle bemærkninger til projektet, som her i bloggen kommer i tilfældig blanding, her og der suppleret med en bemærkning mere. Har kun fået en enkelt reaktion, men flere kommer nok.

Måske er der, som sagt s. 4 i pjecen, [som kan hentes her http://www.kum.dk/sw90786.asp]  ‘ikke noget kunst, der er for svært’ bob bob – svært er der selvfølgelig noget, der er, især at præstere ‘kultur for alle og enhver’.

Kulturaktører: Jeg synes jeg har en vægtig indvending mod pjecen ‘Kultur for alle’. Den må naturligvis handle meget om formidlingen og dermed om de institutionelle rammer. Men det led i fødekæden, som starter det hele: forfattere, digtere, komponister, designere lever jo som flest helt uden for de institutionelle rammer!

 Måske kan jeg godt se et ord for nævnte gruppeløse gruppe: kulturaktører. Det er jo fint bare at regne med at vi er der under alle omstændigheder. Men måske er det et spørgsmål: om vi er der under alle omstændigheder.

 I selve arbejdet med værkerne er vi som regel ganske alene, men der er da institutionelle sammenhænge a la ‘fagforeninger’, kunstsammenslutninger osv – så måske skulle lige den del tænkes om og suppleres…

Man har på det groveste chikaneret kunstnersammenslutningerne ved at ødelægge deres kontakt med Charlottenborg – det er da den modsatte vej af ’Kultur for alle’, hvis man ødelægger arbejdsbetingelserne for de producenter, vi har.

Hvad med alle digt-scenerne – Underskoven osv you name it! – de er da ‘Kultur for alle’ så det basker – de bør promoveres af Kulturministeriet, støttes, bakkes op!

Er jeg ikke kulturaktør. Jeg stiller indtil flere værker frit til rådighed på nettet og mængder af digte, artikler i mængde over årene. Jeg giver alle mulighed for at læse med.- www.per-olof.dk

 Efterhånden som jeg læser ‘Kultur for alle’ , får jeg fornemmelsen af, at det, initiativtagerne ønsker, er ikke blot formidling af kulturtilbud, men også tilpasning´. Nu arbejder jeg altså på eget initiativ så et krav om tilpasning lyder malplaceret.

 Kulturtidsskrifterne: I pjecen kan jeg  ikke finde vejen til kulturtidsskrifterne i ‘Kultur for alle’. http://www.kulturtidsskrifter.dk/, men tidsskriftredaktionerne repræsenterer en enorm ressource, kald dem gerne ‘kulturaktører’, deres motivering for at nå længst muligt ud er i top. Når man har et program med titlen ‘Kultur for alle’, hvad ide er der så i at beskære eksistensmulighederne for tidsskrifterne på alle ledder og kanter – afskaffelse af portoordning, nedlæggelse af biblioteker, svigtende bibliotekskøb, nedlæggelse af  Tidsskriftsværkstedet… Jo jeg har selv hentet hjælp på Tidsskriftværkstedet, men jeg har ikke i øvrigt haft behov for støtte til mit nettidsskrift http://perolofdk.com/readme.htm , men jeg har siddet i FDK’s bestyrelse og ved hvilken enorm ressource, de dækker over…

 Kulturaftale med København og Region København: disse ser ikke ud til at være udformet endnu. Der synes jeg det kunne være et vigtigt element at få med, at der skal inddrages et samarbejde til den anden side af sundet. Når Malmö Stad kan bidrage til et sådant arbejde er det da kun naturligt, at også København gør det, se http://www.dansk-svensk.com/

Manifester: Læs her i Informations fremprovokering af forfattermanifester, http://www.information.dk/222025 eksempler på, hvad kulturaktører anser om deres opgave de næste ti år. jeg vil overlade det til dig selv at afgøre, om ‘Kultur for alle’ indgår som parameter!


%d bloggers like this: