Posts Tagged ‘Kunst’

Anna Ancher: Læsende gammel kone

september 22, 2011

Hvis du en dag falder over min udgivelse af  Bonde-Practica,

Opslag i kommentarbindet til Bonde-Practica 1975

 har jeg i kommentarbindet s.74  gengivet Anna Anchers radering af den læsende kone – Jeg mindes, at jeg meget pænt spurgte om lov til at gengive raderingen, en tilladelse jeg så fik af Ole Wivel, som vel var formand for Anchers Fond  dengang.

Sjovt at den også findes som xylografi gengivet i Gunnar Knudsen: ‘Dansk Bondeliv i forrige århundrede’ s. 97 1975/1987.  Efter signaturen skåret af F.Henriksen 1882,  uden at nævne Anna Ancher, som det dog helt tydeligt er. I Karl Madsen: ‘Skagens Malere og Skagens Museum’ er tegningen gengivet s.48. Vedr. xylografiet er der desværre ikke angivet nogen kilde, originalmål ej heller opgivet. Raderingen opgives at være fra 1896, men om xylografiet står der, at det er fra 1882 – så hvis det er sandt, er det vel tegningen, der har ligget til grund for den senere radering. Jeg tror Madsens gengivelse er en fotografisk gengivelse, ganske små ting adskiller den fra xylografiet synes jeg.  Anna Ancher har jo også malet dette motiv – i hvert står det som nr. 5 i ’Illustreret Katalog over Kunstudstillingen på Charlottenborg’ 1882 – men er desværre ikke gengivet der. Hvde det været tilfældet, ville vi have vidst  at det var som de andre :“træsnit efter kunstnernes originaltegninger”. Men den xylografiske gengivelse kan jo være brugt i ‘Ude og Hjemme’ 1882, som jeg desværre ikke har fra den årgang! Hm Hm – jeg synes jeg kan se det for mig.

Jeg brugte raderingen til at illustrere, hvad man kan tro er en kone som f.eks. læser Bonde Practica. Jeg kendte ikke Karl Madsens bog på det tidspunkt – ellers ville jeg have citeret ham: ”Mange af hendes Billeder var trods – eller maaske netop ved – deres store Enkelhed i Motivvalgtet af en egen næsten storstilet Virkning. Saaledes det Billede, hvor den gamle Lene som hun har gengivet i flere udmærkede Studier, studerer en Bog med en Iver, som om den aabenbarede silyllinske Spaadomme.”  Sjovt nok at i Sverige er der netop en forbindelse med den gamle folkebog med Sibyllæ spådomme og Bonde-Practicaen.

Om tegningen skriverKarl Madsen, at den er deponeret fra Kunstforeningen i Skagens Museum. Så der er den vel stadigvæk. Men hvor er maleriet? I de gamle fortegnelser om Skagens Museum kan jeg i hvert fald ikke se det – er det blandt de ikke udstillede malerier, som Skagens Museum nu har fået kendskab til?

Som før påpeget – kunne der blive en god udstilling af grafiske repræsentationer af Skagen-kunst, hvor i blandt dette kunne være en detalje.

27.9.2015: I Elisabeth Fabritius, Anna Anchers pasteller fra 2008 får jeg lidt flere oplysninger: Dels er maleriet med gamle Lene gengivet side 82 (eng.version), ejer ukendt, dels er der en pastel gengivet med delvist samme motiv på side 20. Her står dog, at ætsningen er fra 1898, hvor jeg har skrevet 1896, et årstal jeg fik fra Jørgen Styhr: Dansk Grafik 1800-1910 s. 218.

Reklamer

Forventninger til Stephanie Surrugue

juni 6, 2011

Tegning: Per-Olof Johansson 2011

Om mine store forventninger til Surrugue på TV2 News.

 [Sendt til Politiken, som ikke ønskede at trykke indlægget.]

Per-Olof Johansson

 Stephanie Surrugue tiltræder 1. september som redaktionschef og studievært på TV2 News, som for en uges tid siden meldte ud, at den fremover agter at kaste langt flere kræfter efter at dække kulturlivet end hidtil – fortæller politiken.dk. Som ’kulturlivet’ i dag dækkes af medierne, er det karakteriseret ved stjernedyrkelsen, og det skal blive spændende at se, om Surrugue kan undslippe denne fælde.

Selvfølgelig vil der altid være stjerner i kulturlivet og hvad anden samfundsaktivitet man kan nævne. Det som kan være det prekære er, hvis synet på den del af livet, der repræsenteres af alle ikke-stjerner, er udsat for en nedvurdering og mobning værre end i nogen skolegård.

I en anmeldelse i Politiken 2.6. finder jeg denne nedvurdering formuleret lige ud, lad det så være om fodboldscenen: ”Martin Nørskovs karriere ligner mange andre danske fodboldspilleres skæbne som professionelle jouneymen. Den ansigtsløse skare af omrejsende andenrangs levebrødsfodboldspillere. En skæbne som mange andre. Det nye er at skildre sådan en spiller, som hverken er en Laudrup eller en Henning Jensen.” Martin Nødskov er vist ingen levende fodboldspiller, men hovedpersonen i en roman af HenrikAndersen. Hvad jeg hefter mig ved, er nedvurderingen af dem, der ikke lever op til stjernestatus, selvom enhver må vide, at uden dem var stjernen ikke mulig. Det er for så vidt i denne forbindelse ligegyldigt om det er forfatterens, anmelderens eller Martin Nørskovs opfattelse, det er en anskueliggørelse af nedvurderingen, som kan bruges som eksempel inden for mange felter.

Interessant nok offentliggør Politiken, samme dag som Surrugues udnævnelse omtales, en undersøgelse der fortæller, hvordan skuespilleres arbejdsliv er sammensat. Her taler vi ikke om stjernerne, men om alle de andre. Her får vi syn for sagn af, hvordan den del af kulturlivet hænger sammen. Vi, der blot kender et par af aktørerne, vidste det godt, men her står det i hvert fald sort på hvidt. Det er en viden, som enhver må forstå dækker langt de fleste dele af kulturlivets områder, hvad enten det er maleri, skulptur eller litteratur og musik. Jeg synes ikke, man behøver at ofre penge på flere ’undersøgelser’ i den anledning, det må da enhver kunne tænke sig til!

Det må og skal have konsekvenser, at det er sådan. Stjernedyrkelsen kan fortsætte – men de, der er publikums repræsentanter i medierne, må lære også at dyrke det andet lag i kulturlivet. Som det er i dag, virker det her, som om anmeldere og journalister ved at overdyrke stjernerne mener selv at kunne få kastet lidt stjernestøv over sig. Det kan de ikke, eftertiden vil dømme dem hårdt for deres selvglæde.

For de fleste af dem er laget under stjernerne et hvidt felt på landkortet. For digtningens vedkommende har jeg i min ”Status for digtning 2010”formuleret det på denne måde i Splints & Co 21 / 2010:  ”Jeg har selvfølgelig ikke overblik over alt det, som foregår i digtningens verden 2010, men det er en klar fornemmelse, at der digtes med stor bredde og at de professionelle læsere, litterater og anmeldere prøver at holde ånden nede i flasken, som om alt dette ikke sker. Deres professionelle bedømmelsesapparat er kun gearet til at sortere denne store masse væk, uden at kunne sætte ord på den betydning, den har for de skrivende og deres større eller mindre kredse.”  En opfattelse jeg ikke står alene med, læs således Mikkel Thykiers pjece ’Over for en ny virkelighed’.

Forstår TV2 News’ nye redaktionschef for kulturen, at det er hér, den mægtige opgave ligger? Politiken refererer hendes programerklæring som følger: ”Kulturen skal ikke stå og passe sig selv oppe på parnasset eller henne i et hjørne af medielandskabet; den skal bruges og diskuteres af os alle sammen, for kultur handler jo netop om, hvordan vi er mennesker i samfundet. Derfor er jeg vildt begejstret for, at TV2 News vælger at satse så seriøst og ambitiøst på kulturstof med kant, perspektiv og temperament, og jeg er stolt af at skulle være med til at lave den første regulære kultursatsning i TV2’s historie.”  Det er en programerklæring det er værd at holde hende fast på. Når sandt skal siges, så skal det med, at meget kulturliv har fået omtale og taletid på diverse lokal-tv-stationer.

Hvis der skal fremføres en indvendig mod Surrugues programerklæring, skal det være, at diskussionen og debatten ikke skal være det dominerende element, skønt det er den del, journalisterne bedst forstår og har øje for. Hovedvægten bør ligge på, at kulturen skal bruges, det vil sige at omtale er godt, men tale er bedre. Når det gælder digtningen: Det er ikke det gode digts skyld, hvis det falder til jorden i TV, men snarere en elendig iscenesættelse.

 Status for digtning 2010: http://per-olof.dk/splints_21.pdf

 Overfor en ny virkelighed: http://danskforfatterforening.dk/media/39509/overforennyvirkelighed.pdf

Denne tekst som pdf: http://per-olof.dk/surrugue.pdf

Min Carl Larsson

april 5, 2011

Min madkasse med Carl Larsson- motiv

 

‘Min Carl Larsson’ – er en artikel jeg skrev i 1992 – kan hentes her som pdf-fil

 Efterskrift 2011: 

Jo jeg nåede at se udstillingen i Göteborg, men det giver mig ikke anledning til yderligere bortset fra at bemærke, at ”Midvinterblot” siden kommet til Sverige i 1997 og hænger på Nationalmuseet på den plads, det var tiltænkt. På en rejse til Holland 1994 så jeg for første gang Vermeer i original, og var også til den store Vermeer-udstilling i Haag 1996. I 1997 mislykkedes det at se Vermeers ’maleren i sit atelier’ i Wien, da det var nedtaget til restaurering!
 

 

Artiklen var trykt  i Aalborg Stiftstidende 13.7. 1992 i en noget forkortet form

I can explain it all

marts 27, 2011

I can explain it all! c per-olof.dk 2011

Picture of the day made by per-olof johanssonDK…..

Skumpelskud

januar 23, 2011

Rasmus Christiansen: Et skumpelskud 2

Rasmus Christiansen, 1863-1940, dansk maler og tegner. 

Nogle drenge en vinterdag på en islagt sø. Bag skråningen med høje træer gavlen af et hus. Drengene er i gang med en slædefart på isen, i det de støder fra med en pigstang. Det er en tuschlavering, de tre forreste drenge tydelige, resten fortoner sig mere skitsemæssigt, sammen med publikum, hvor i blandt i hvert fald een  pige. Det skal vel være for sjov – men sådan ser ansigterne ikke ud, det her er alvor. Tegningen er med blyant betegnet “Et skumpelskud 2” og skumpelskud forstår man. Et gammelt udfaset ord, men meningen er tydelig nok. Jeg husker godt ordet, skønt jeg ikke erindrer at have brugt det eller at have hørt andre bruge det. Et skumpelskud er en som er faldet ved siden af og vraget, især “om en person der af sine omgivelser ikke er regnet for noget”. Drengen forrest har en slæde, der ikke kan leve op til de andres – det er en stor omvendt skammel, hvor begge bagben har en læderløkke til hver en pigstav, ansigtet udtrykker vrede og foragt for de andre.

Hele sceneriet falder godt i tråd med to børnebøger af A. Chr Westergaard, hvor den første hedder “Et skumpelskud” og er fra 1926 og den anden “En Nørrebro – dreng” 1930 kaldes “Et skumpelskud 2”. Så skulle det jo være let at finde denne Rasmus Christiansen tegning gengivet. -RxCHR- skrev han sig. Men i ingen af bøgerne er illustrationerne af ham! Jeg kan heller ikke finde, at der er et sceneri i Westergaards to bøger, som tegningen kunne illustrere. En ordentlig bet for en sand søgende. Så hører den nok hjemme i en julebog med en lignende historie. Nogen møder den måske en dag.

Ib Spang Olsen har brugt ordet i titlen på en første version af erindringerne: “Fra purløgsbed til skumpelskud”  1993. En titel han nu har ændret til “Ung mand i fyrrerne” 2003. Dog passer ordet skumpelskud rigtig godt på den tids vikarer. Den tid varede længere end man skulle tro. Min korte vikartid i 1969 i Randers minder påfaldende om Ibs oplevelser i fyrrene.

 per-olof.dk

(fra Per-Olof Johansson: Røde Erik på langfart – 2007. Trykt første gang i Politikens Dag til Dag 30.4.2004)

Fra mørkekammeret 1973

juli 21, 2010

Per-Olof Johansson: 'Conrad' ved trommerne c poj 1973

Udstilling af  fotografier Allerød Bio 1974

 I  70’erne var jeg medlem af Allerød Fotoklub, hvor vi dels fornøjede os med at lave familiefotografierne på traditionel vis, dels eksperimentere med motiver og teknik, foretog fotosafari i København og til Møn. Jeg udstillede en del af de mere eksperimentelle billeder i Allerød Bio, og gav dem nogle ord med på vejen. Enkelte af billederne blev solgt eller byttet væk, en del har jeg stadig.

Digte, musik og fotocollager stod der i avisen – for ved ferniseringen præsenterede Niels Erik Nielsen sit nodehefte ”En sang på lommen”, hvortil jeg havde skrevet tekster. Og der kørte et bånd i baggrunden, hvor  en del af ’Halløjkapellet’ sang og spillede.

Til avisen måtte jeg sige, at der ikke var malet oven på fotografierne – der er leget med fremkaldervæsken.

Se teksten og et par eksempler på http://per-olof.dk/allbio74.pdf

Per-Olof Johansson 

Erik Hagens 2010

juni 11, 2010

Erik Hagens bogomslag 2010
Erik Hagens gik på Kunstakademiet 1961- 1967. Hvem kunne dengang have anet, hvad der ville komme ud af det. Det kan man i år se på Arbejdermuseets store, retrospektive udstilling: Velfærdshverdag – i billeder fra 60erne til nu – indtil udstillingen drager på vandring rundt i landet. ….læs videre her

Tim Johnson -artist, basketmaker, photographer

juni 7, 2010
Tim Johnson på Pilefestival Sjælland 2010. Foto: poj

Pilefestival Sjælland havde jeg fornøjelsen af at kunne fortælle såvel publikum som deltagende udstillere om ‘En tid med spånkurve’. Derudover var der glæden ved at se den mængde af variationer over temaet ‘pileflet’ som udstillere og workshops præsenterede os for. I parken til Liselund ved Slagelse i et utroligt smukt forårsvejr med blomstrende buske. Det feed back jeg her modtog kan vist ikke forventes mange andre steder, det var en skøn oplevelse.
Der foregår jo mere på en sådan festival, end man er istand til at overskue og rumme. Der var ting, man ved, man gik glip af og bagefter kan ærgre sig over. Der deltog et russisk par og jeg nåede aldrig over til deres stand – kun i øjenkrogen (th på billedet!). Og sådan var der med mangt og meget. Nu stod jeg så flere gange og iagttog Tim Johnson, mens han lavede denne fantastiske brødbakke, med spansk inspiration fra et ganske lille billede i en bog – ‘the real thing’ vist iøvrigt ukendt – men han havde opdaget, at Steen Madsen havde været omkring samme billede og spredt budskabet!  Held den, som kommer til Odense, for så kan man se Tim Johnson i flere sammenhænge på den igangværende projekt ‘Fugl’.

Carlsbergfondets Årsskrift 2010

maj 29, 2010
Forside af Calrsbergfondets Årsskrift 2010

‘Carlsbergfondets Årskrift 2010’  er kommet. Det er altid et flot skrift, man tror utilnærmeligt, men indholdet er så broget, at enhver alment kulturelt interesseret vil kunne finde et og andet oplysende. Om Kunst, om videnskabernes felter af enhver art. Flot illustreret desuden.
Når jeg tager årsskriftet op her i bloggen, så er det på grund af en usædvanlig skarp atikel skrevet af Ny Carlsbergfondets bestyrelsesformand Hans Edvard Nørregaard-Nielsen. Her får  modtagere af fondets midler  læst og påskrevet i et omfang, som bør finde vej også udenfor den snævre læserkreds, der kaster sig over denne årsberetning. Var jeg redaktør af et dagblad, tog jeg den straks ind som kronik, også selvom den allerede er at læse som PDF-fil på nettet“Jeg kunne desværre blive ved! En deprimerende mængde af alt det, der spredt over hele landet udgør en lang række sammenhængende tyngdepunkter, der måske er blevet etableret gennem flere generationer, er nu stærkt truet af ukyndige mennesker, der undertiden er på vej væk, når deres beslutninger bliver ført ud i livet. Når tendensen ikke mindst er udgået fra Anders Fogh Rasmussens forkontor, må det – sagt med gentagelsens magt – ses i sammenhæng med den uvilje mod eksperter, der med ham som statsminister blev en udtalt del af regeringens holdning. Og som nu er forblevet en del af arvegodset efter ham”. Til begge sider af dette citat folder eksemplerne sig ud. Her er virkelig udgangspunkt for en debat om kunstens korte og lange liv.
Javel, her er for mig umiddelbart uforståelige artikler: “Studium af masseuafhængige isotopeffekter i atmosfæriske oxygenforbindelser – fra det molekylære niveau til globale klimaforandringer” af Karen Feilberg.  Men man kan jo kaste sig ud i det og se, hvor langt man når, meningen er, at vi skal kunne følge med til konklusionen. Fjernsynet kan give os det indtryk, at vi alle kan forstå alt, selv ved vi dog bedre. “Ilt – aktør og budbringer”  af Anette Henriksen er et godt eksempel på en artikel, der på engang skal pege på de komplicerede sammenhænge  i den biokemiske verden – og dog ende i en konklusion, som peger hen på praktisk brug: “Det er viden, man kan udnytte til at lede efter planter, der regulerer fedtstofoxyderingen anderledes, har en anden følsomhed overfor iltningsinveauet – planter, der spirer ved andre iltningsbetingelse eller resulterer i mere velsmagende fødevarer.”  Man kan også læse om Kunstmuseets betydning, og om nutidig og fortidig kunst. Man kan springe et par af søndagsavisernes personfikserede interviews over og nappe en artikel i årsskriftet i stedet. Så er der nok til femten uger.

Ny Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Lillerød Sognegård – midlertidigt alter 2009 / 2010

februar 28, 2010

Midlertidigt alter i Lillerød Sognegård

I Lillerød sognegård etableres ved gudstjenester et midlertidigt alter, indtil kirken er istandsat.

Her er et album i Picasa med alterets to reliefffer udført af Arne Bernhard Johansson, Lillerød:

 Lillerød Sognegård, midlertidigt alter


%d bloggers like this: