Posts Tagged ‘kurv’

Kurven i kulturhistorien

april 10, 2021

Kurven i kulturhistorien

I Danmark er kurve ikke et emne, som optager museumsfolk. Enkeltkurve til samlingen, jo vist, men ikke den store sammenhæng.

De bøger, der findes om kurve, er mest how to do, ikke med  kulturhistorisk vinkel.

Hvis jeg tager fejl heri, lader jeg mig gerne belære.

Jeg fattede Jacob Ludvigsens bog ‘Danskernes egen historie – Hverdagsliv i det tyvende århundrede’- og fandt ikke en spånkurv blandt mangfoldigheden af ting. Ja ja spændende nok men altså! Ingen andre kurve heller.

Jamen så Bjarne Stoklund: ‘Tingenes kulturhistorie’. Spændende bog og jeg er ham taknemlig for hans anmeldelse i ‘Folk og Kultur’ i 1977 af min udgivelse af Bonde-Practica og bemærkninger om bogen i denne. Men kurve må jeg kigge langt efter. En artikel om kurvene i kulturhistorien kunne vel være nok så vigtig som artiklen om hø-rivens historie.

Men så da Svenska Turistforeningens bog 1987 om træ – spånkurven kunne være et oplagt eksempel – synes jeg. I hvert fald kurve overhovedet, men det er ikke faldet redaktionen ind. Også i Sverige er det de udøvendes sag at være optaget af kurve.

Den gamle Politiken-håndbog fra 1971 ‘Gamle danske håndværk’ kan selvfølgelig ikke komme uden om kurvehåndværket. Det har et anerkendt lav, som alle de andre gamle håndværk. På udstillingen 2007 på Moesgaard fik man et klart indtryk af, hvor mangfoldigt kurvehåndværket i Danmark har været, bortset fra, at man ikke værdsatte spånkurve, så de var ikke med.

I bogen om gamle danske håndværk, dér figurerer ingen kurve, ikke en eneste. Hvert håndværk har sin bidragyder, og da ingen forsker beskæftigede sig med kurve, bortset fra H.P.Hansen i Herning, men han var død, så har den rare George Nellemann ikke fået øje på kurvehåndværket. Jeg holder af Nellemann af mange andre grunde, men denne udeladelse er en skandale.

Han er ikke alene, og spørgsmålet er, hvordan vi rette op på skaden, og hvorfor det blev sådan.

I Frankrig har de en person Roger Hérisset ,  der som jeg er vokset op i en kurvefamilie. Han har kunnet noget, som mine evner ikke rakte til. Han kan flette, og han er uddannet etnolog og forsker og har præsteret et fantastisk værk om kurve i Bretagne. Ingen kan være i tvivl om udøvernes håndværksmæssige kunnen og den kulturhistoriske betydning af faget.

HUSFLIDENS BIBEL

I Danmark er kurvehåndværket istedet for en profession og et fag, blevet rubriceret som en fritidsbeskæftigelse under navn af husflid. I Sverige har det tilsvarende hemslöjd fået en lidt anden status, nærmest repræsenterende nationens særkende. Interessen for husflid i Danmark er på linje med interessen for folkeminder. Kan forslidte ord dræbe betydningen af områder i kulturlivet?

Pileforeningens navn lyder som et særhjørne af husflidsbevægelsen, men har udviklet sig til mere end det, den favner en bred interesse for kurve af hvad materiale, de end er. For flertallet en hobby, for en del et erhverv, og for en del også kunst.

Ikke desto mindre mangler vi kulturhistorikerne til at favne kurven både bagud og i samtiden. Læg fortidens snobberi bag jer og forstå hvilket værdifuldt område af kulturen, som her er blevet svigtet og negligere.

*

En tid med spånkurve http://per-olof.dk/spaanbog.htm 

Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975 anmeldt af Bjarne Stoklund i Folk & Kultur 1977 s. 156

Kurv for hvermand

december 19, 2013

En blomsterkurv 8 cm x 25,5 cm x 21,5 cm

En blomsterkurv 8 cm x 25,5 cm x 21,5 cm

blomsterkurv

blomsterkurv2

Den masseproducerede kurv.

Det er svært at lave en kurv med ren mekanik, der skal hænder indover. Men det er ikke det samme som, at kurven hver gang er et kunstværk. Den er et produkt i tiden og til brug i tiden og derfor værd at give opmærksomhed – skønt masseproduceret.
På det lokale loppemarked er der gerne et meterhøjt net fyldt med kurve næppe nogen vil have. De bærer tydeligvis præg af at være brugt, men nu altså smidt ud, brugt op. Du kan få dem for en slik, men selv som kurvesamler er der næppe mere end én du går med. De er for ordinære, slidte osv. Når vi taler kulturhistorie er de imidlertid alle interessante. Hvornår og hvor er de lavet, hvem har lavet dem, hvem har købt dem, hvem har brugt dem – og til hvad.
De lokale løver fra ’Lions Club’ solgte lodder og med gevinstnummer kunne du selv vælge hvilken kurv du ville have. Jeg købte to til i alt kr. 20, der var fire numre hvis ikke fem på hver lod. Jeg vandt! Og valgte en kurv, som lå tættest på mit kerneområde. Jeg vandt en flaske Merlot, hårshampoo, et spil kort og en mønt til indkøbsvognen i Kvickly – samt kurven. Kurven viste sig at være genbrug – der var syet plastic på indersiden, så den har huset en blomst, kunne man gætte. Væk med plastic og så en gang under bruseren – og kurven er så god som ny.
Som ny – forestiller jeg mig, at den er lavet et sted med billig arbejdskraft, og jeg stablerne for mig – hundredvis af kurve. Materialet fra en lokal skov – måske kastanjetræ har leveret spånerne. Om det er Kina, Polen, Italien, Spanien, Frankrig – er så ikke til at vide. På engelsk vil den hedde splint basket – men jeg kvier mig ved at kalde den en spånkurv. En spånkurv fra Dalarne, hvor spånen er revet frem langs træets åre, vil jeg kalde en spånkurv, men disse er næppe høvlet frem, men flækket frem på tværs af årene. Måske findes der eksperter, der kan sætte ord på?
Der er langt fra de pragteksemplarer af kurve, som findes, på den anden side når denne type frem til herr & fru Hvermand. Hvis nu nogen kunne bidrage med et billede fra en sådan kurvefabrik, kunne det måske være med til at skærpe interessen for den masseproducerede kurv.

Husk at få kurven med!

august 22, 2013

Korg 2012, Landskrona

Indgangen til Landskrona udstillingen KORG 2012

 Per-Olof Johansson; Lillerød

Det er en uløst opgave at få kurven med i kulturhistorien i sine rette proportioner, fordi kurvene forsvandt. Vel var der også kunstfærdige kurve i min barndom i 40’erne og 50’erne – men ’en kurv’ var først og fremmest et nødvendigt redskab i enhver husholdning.

I dag er en kurv et symbol på Internet for de varer du har samlet sammen, eller den er et stykke kunsthåndværk, eller et hobbyarbejde for kreative hænder. Den kan være en billig importvare, eller fabriksfremstillede kurve i plastic og metal, så det vrimler da stadig med kurve – dog uden større opmærksomhed.

En kurv er i sin oprindelse en beholder med hank, bygget op ved sammenfletning det være sig af ens eller uens materialer. I årtusinder var det så naturmaterialer, enten som de fandtes eller efter nærmere behandling. På Nationalmuseet kan du se kunstfærdigt udført keramik fra stenalderen og frem – du kan ikke undgå at mærke, at her har vi tegnene på kulturens oprindelse.

En lige så vigtig og måske tidligere komponent i kulturens oprindelse er kurven – den er bare forsvundet og kan derfor ikke umiddelbart indtage sin rigtige plads i montrerne. I Tutankhamons grav fandtes rige eksempler, allerede da med en lang forhistorie.

Når der i dag er en spirende interesse for kurve, er det naturligt nok de kunstfærdige kurve, der høster opmærksomhed, og som kurveflettere giver sig i kast med. Men kulturhistorisk forekommer det mig vigtigt at pege på kurven som en nødvendighedsartikel – sandelig mange gange også med ganske kunstfærdige løsninger! For det betyder ikke, at fremstillingen var enkel. Steen H. Madsen har i det seneste nummer af Pileforeningens blad med smittende entusiasme fortalt om fundet i Malmö af en 7000 år gammel fiskeruse og dens kunstfærdige udførsel. En ruse hedder det, men den hører med til kurveriget! Det er et enestående fund, som man søger en markant udstillingsmulighed for – for den er jo kun toppen af isbjerget.

Karakteristisk er, at man måtte have fat i en nutidig kurvemager som ekspert ved udgravningen – for datidens flettere var som den tids keramikere eller en senere tids broncelursmede eksperter på deres område – slet ikke ’primitive’.

Vi bør på dansk grund få fremvist kurvemageriets historie. Jo, jo det er sin egen vigtighed at holde fast i danske bastioner i fjerne lande. Men – at en så vigtig kulturmarkør som kurven er, er helt uden væsentlig opmærksomhed – det er for dårligt!

Indlægget blev i denne form trykt i Frederiksborg Amts Avis 19.8.2013. Jeg skar det oprindelige indlæg ned, for at det bedre kunne passe til avisens pladsmuligheder.

Men på nettet er der plads nok, så her er en PDF-fil med hele indlægget.

En billedserie med billeder fra Landskrona udstillingen KORG

Flet til alle tider – Kurveudstilling Moesgård 2007


%d bloggers like this: