Posts Tagged ‘kurve’

Frugtkurve 2014 i Maribo

august 14, 2014
Invitation til at se kurve i Maribo

Invitation til at se kurve i Maribo

Frilandsmuseet i Maribo kan man indtil den 21. september 2014 se moderne kurve i gamle omgivelser – som de helt naturligt falder ind i.

Det har jeg lavet en billedserie i flickr om. Følg linket her!

Postkortet er mit bidrag, et fra min samling af postkort med spånkurve!

Et par af de deltagende kurvemagere er fra Uganda! Om dem kan man læse i Jette Mellgrens fremragende bog: Flettekultur i Uganda. Der er flettevejledninger med, men os der ikke fletter kan også være med, for der er omtale af 16 kurvemagere med deres livshistorie, og der er en mængde billeder. Den fortjener at nå vidt ud!

Reklamer

Pilefestival Sjælland 2014

juni 11, 2014

 

Nancy Jensen vandt publikumskonkurrencen

Nancy Jensen vandt publikumskonkurrencen

Her er billeder fra besøg på Pilefestival Sjælland 2014, 2. pinsedag i Lejre…

 

Pilefestival Sjælland 2014

 

Pilefestival Sjælland 2014

Danmark uden kurvemuseum

maj 20, 2013

kurvemus

Det tidligere landbrugsmuseum i Sorgenfri

Er under rydning som lager

Klargøres til salg

Dette bliver ikke

Danmarks Kurvemuseum –

fordi:

 

Jeg mangler

penge til at købe bygningen

penge til etableringen

penge til driften

forståelse i museumsverdenen

 

Museerne er ikke interesseret

i et kurvemuseum

De er tilfredse med

en kurv i et hjørne og

at gemme kurvene væk

Korg i Landskrona

juli 15, 2012
Velkommen til Korg

Velkommen til Korg på Landskrona Museum

See photos from the exhibition here

Per-Olof Johansson

Korg is the name of an exhibition at Landskrona Museum. ‘Korg’ means basket and that name it really lives up to. Landskrona Museum is worth seeing for so many other reasons – skaters and photo enthusiasts will turn to the skater exhibition. And so it is a classic local museum, with everything the heart desires of stone axes, machine factories and Selma Lagerlöf. But for me it’s the basket exhibition, which requires the full attention at this visit.

The exhibition occupies three halls in the museum and demonstrates by this division what problems you have by making the heading so wide, man has lived with baskets for millennia, “since Adam and Eve” and the whole earth, and to this day. Perhaps this is somewhat overlooked, even though we have it in use every day – physically, but also in our language. Even when we go shopping on the Internet, the basket is in use as internationally understandable symbol.

Landskrona Museum

***********************

Korg er navnet på en udstilling på Landskrona Museum. Korg betyder kurv og det lever udstillingen virkelig op til. Landskrona Museum er værd at se af så mange andre grunde – skatere og fotoenthusiaster vil kaste sig over skater-udstilligen. Og så er det et klassisk lokal-museum, med alt hvad hjertet kan begære af stenøkser, maskinfabrikker og Selma Lagerlöf. Men for mig er det kurveudstillingen, som denne gang kræver den fulde opmærksomhed.

Udstillingen optager tre af museets sale og demonstrerer ved sin opdeling hvilke problemer man har ved at gøre målgruppen så bred, for kurven har mennesket haft med sig i årtusinder, ”siden Adam og Eva” og over hele jorden og den dag i dag. Måske derfor er den lidt overset, skønt vi har den i brug hver dag – rent fysisk, men også i vor sprogbrug. Selv når vi køber ind på Internet er kurven i brug som internationalt forståeligt symbol.

Korg er selvfølgelig kurven af naturmaterialer. Du kan selv vælge, om du vil begynde i fortiden eller i nutiden.

Læs artiklen her

Se billederne fra udstillingen her

(artiklen har  været tilbudt en landsdækkende avis, der dog aldrig svarede..)

facebook – er det her?

maj 24, 2012

Hanne Hedelund og Bodil Jørgensen . Foto per-olof.dk

August Stringberg: Den starkare’, fra opførelsen den 14. maj 2012 i den svenske ambassade i København, et samarbejde med Dansk Svensk forfatterselskab. Hanne Hedelund og Bodil Jørgensen . Foto per-olof.dk

 

Facebook – det er både her og der, alt efter hvordan man bruger det. Det kan opfattes som en linkcentral, og sådan bruger jeg tit fb. De følgende ting har jeg først været ude med at annoncere på facebook, men de kan jo også lige så godt stå her:

 

Jeg har lavet en lille rapport om begivenhederne i Dansk Svensk Forfatterselskab i maj måned. Resultatet kan læses på

 

http://issuu.com/perolofdk

 

 

Ordet særudgave 2, 2012:

 

1) Strindbergs dødsdag fejret 14.5.2012 på den svenske ambassade i København

 

2) Bogbroen på Københavns Hovedbibliotek, ti danske og svenske forfattere præsenterede sig

 

 

 

Desuden har jeg samlet en side med links til dealbums på nettet jeg har lavet med fotos fra kurvefestivaller i årene 2007-2011 Kurvefestivaller.

 

Endelig tog  jeg mig sammen og ringede ind til ‘Radio 24syv’ til programmet

‘Halløj i betalingsringen’ – det lytter jeg tit til. Men igår talte de om livsvarige ydelser til kunstnere, og der syntes jeg, jeg ville have et ord med i laget  (ilter – sagde de bagefter..) – jeg er på sidst i programmet…


Tim Johnson -artist, basketmaker, photographer

juni 7, 2010
Tim Johnson på Pilefestival Sjælland 2010. Foto: poj

Pilefestival Sjælland havde jeg fornøjelsen af at kunne fortælle såvel publikum som deltagende udstillere om ‘En tid med spånkurve’. Derudover var der glæden ved at se den mængde af variationer over temaet ‘pileflet’ som udstillere og workshops præsenterede os for. I parken til Liselund ved Slagelse i et utroligt smukt forårsvejr med blomstrende buske. Det feed back jeg her modtog kan vist ikke forventes mange andre steder, det var en skøn oplevelse.
Der foregår jo mere på en sådan festival, end man er istand til at overskue og rumme. Der var ting, man ved, man gik glip af og bagefter kan ærgre sig over. Der deltog et russisk par og jeg nåede aldrig over til deres stand – kun i øjenkrogen (th på billedet!). Og sådan var der med mangt og meget. Nu stod jeg så flere gange og iagttog Tim Johnson, mens han lavede denne fantastiske brødbakke, med spansk inspiration fra et ganske lille billede i en bog – ‘the real thing’ vist iøvrigt ukendt – men han havde opdaget, at Steen Madsen havde været omkring samme billede og spredt budskabet!  Held den, som kommer til Odense, for så kan man se Tim Johnson i flere sammenhænge på den igangværende projekt ‘Fugl’.

Om kurve i Danmark – Ikea med mere!

april 1, 2010
Kurve fra Vietnam - design Johanna Jellinek for Ikea
kurve fra Vietnam – design Johanna Jellinek for Ikea. Foto: poj

 

Frihedsministeren har sagt hvad han mener om kurve: Det er noget som ikke kan sælges. Han tog dog fejl i den konkrete sag, og han tager også fejl i almindelighed. Men det er klart at kurve lever ikke i en verden upåvirket af, hvad der i øvrigt foregår i samfundet, modeluner hersker alle vegne, derfor er salgsmuligheder altid et åbent spørgsmål.

– Dele af vores indsats er jo gået ud på at få folk til at lære at flette kurve, som ikke engang det lokale marked gider at afsætte. Hvis man kan flytte det hen til reelle produkter, der er markedsmæssig værdi i, er det til glæde for alle, siger Søren Pind.
En tur i Ikea kan overbevise om, at kurveflet absolut er et nutidigt fænomen. Det er dog ikke hverken danske eller svenske kurve, der sælges.

Selv når kurve fremstilles og sælges en masse, er der meget håndværk i processen, hvilket vil sige, at hver enkelt enhed kræver særbehandling og derfor med fordel fremstilles der, hvor timelønnen er lav. At flette kurve kræver oplæring, men ikke på et universitet, bedre hjemme og i barndommen.

Imidlertid er det også klart, at skal kurvene kunne konkurrere med andre varer, der tjener lignende formål, kræver det i mange tilfælde også en anden udformning end den traditionelle på fremstillingsstedet. Selvom en traditionel udformning nu og da bliver netop den, som opfattes som moderigtig.

Det nye er, at der komme en designer ind over. Ikea gør meget ud af sine designere, og der bliver også sat navn på kurvedesigneren, skønt ofte hedder det blot ’design Ikea of Sweden’. Der tages højde for, at kunderne forventer, at varen er ensartet, så den moderne køber får at vide: Kurvene er håndflettede, og derfor kan størrelsen variere en anelse. Indlysende for os andre. Der er i hvert fald mange kurvetyper som tilbydes, både til pynt og anvendelse, til opbevaring af stort og småt, kun et fåtal af kurve at bære noget i. Der er adskillige kurvemøbler.

Jeg falder for en lille unyttig kurv med låg, som dog kun kan købes sammen med den større version. Ydermere er den lille inden i den store og låget bundet på som man kun kan få et glimt af den lille – jeg køber nu sættet alligevel til at meditere over – her. Størrelse: den store Ø 13, H 16,5 cm og og den lille Ø 10, H 12 cm.

På nettet oplyses, at materialet er søgræs og at designeren hedder Johanna Jellinek, på salgslappen at fremstillingslandet er Vietnam. Dette sidste taget i betragtning er det lidt fattigt at kurvene gives navnet ’Åsunden’. Kurven er lavet med den teknik man anvender til en halmkurv kaldet ’løbbinding’. Bundter af søgræs er syet sammen med et sort, smalt plasticbånd. I virkeligheden er det vel låget, der gør, at jeg falder for den og gør den til noget særligt. Som man ser på billedet: Låget er bundet op i en top. H.P.Hansen siger, at man ikke skal kalde en sådan kurv for flettet, den er syet, Båndet kalder han ’skinne’.

H.P.Hansen: Jydepotter og løb. Øltragt fra Herning Museum

H.P.Hansen: Jydepotter og løb. 1944. Øltragt fra Herning Museum

Er Johanna Jellinek nu at forstå som kurvemager? Jeg finder ingen selvstændig hjemmeside for hende. Jeg kan se, at hun designer bredt, men finder kun disse to kurve plus fire andre fremstillet med samme teknik, mere fade-agtige. Vi kan altså ikke vide, om hun blot er tegner og overlader den praktiske udformning til håndværkerne i Vietnam.  I Arne Björnstads netop udkomne bog om Stockholms kurvemagere fortæller han imidlertid om, hvordan en svensk kurvemager får kontakt med kinesere i Malaysia og får dem til at fremstille kurvemøbler, som han og hans far har tegnet. Så det er ikke utænkeligt, at det er sådan det foregår. I H.P.Hansens bog ’Jydepotter og Løb’ kan Johanna Jellinek have hentet inspiration  – en øltragt ligner til forveksling hendes låg med top! Der er endda hul igennem!

I hvert fald synes jeg, det er interessant med denne udveksling. Det er svært at binde de ender sammen der hedder kurve fremstillet som ’håndværksindustri’, designede eller ej, hobbyfremstillede og så kunsthåndværk og kunst.  Men jeg mener, det bør være muligt at tage alle genrerne alvorligt. Jeg har slet ikke let ved det selv. For mig fandtes der f.eks.i min barndom kun én slags kurv, nemlig en spånkurv, en holdning, jeg herved højtideligt erklærer, at have gjort op med! Umiddelbart ville jeg ikke finder kombinationen af plasticsnor og søgræs acceptabel, på den anden side foretrækker jeg den for en beholder kun i plastic. På årets pilefestival i Århus fik opfattelsen af, at materialet skal være ’natur’ sig i hvert fald et skud for boven i udstillingslokalet i et projekt i forbindelse med klimatopmødet. Herom kan man læse i Husflid nr. 6 2009, eller se http://www.pil-flet.dk/

Jeg har endnu til gode at læse Anne Birgitte Beyers bog: ’Løbbinding – en kulturteknik’, som får megen ros i nævnte nummer af ’Husflid’, bakket op af tre siders interview. Åbenbart både en historisk redegørelse og en inspirationsbog til husflidsfolk. Sådanne behøver jo ikke købe en kurv – men også hun samler!

Her blev jeg altså offer for ’Åsunden’ fra Ikea i topform!

Eva Seidenfaden gav Søren Pind en kurv

marts 26, 2010

 

Afrikanske kurve på Pilefestival 2009 på Moesgård. Foto: poj

I Politiken 25.3.10 protesterer Eva Seidenfaden mod Søren Pinds udtalelse i et interview i Politiken “dele af vores indsats har jo gået ud på at få folk til at lære at flettekurve, som ikke engang det lokale marked gider at afsætte..”.

Hun henviser til det projekt i Burkino Faso som er iværksat med deltagelse af sammenslutningen Basket4life og som er blevet bakket op af Politiken.

Hun slutter sit indlæg:”Sammen med dette indlæg sender jeg en kurv til Søren Pind og håber, at han ved at cykle rundt i bybilledet med en afrikansk cykelkurv vil signalere sin støtte til meningsfulde projekter, der i dette tilfælde har ændret livsvilkår for 50 familier under fattigdomsgrænsen i et af verdens fattigste lande”.

Hvor godt at det er Eva Seidenfaden som siger det!

Den usynliggjorte indvandrer

marts 25, 2010

Billeder fra en tid med spånkurve....

Henrik Lund: ’Flygtninge og indvandrere 1850-1980’, skriver s. 109 om det billede fra Det Kongelige Bibliotek, som her ses sammen med ‘En tid med spånkurve’:

Gammel jøde på Frue Plads, ca. 1915. Med deres fremmedartede udseende og mærkelige sprog kom de russiske jøder i mange år til at sætte deres præg på det københavnske gadebillede, f.eks. stod der i en leder i Politiken i september 1913:..ved et Besøg i Kongens Have; ofte hører man dér mere Tysk og ”jiddisch” end Dansk.. Den russisk-polske Indvandring truer i Øjeblikket med at antage et sådant Omfang, at Byen ikke kan absorbere den, men oversvømmes af den”.

S. 105 til illustration – også med spånkurv! – fra en baggård i den jødiske ghetto: I september 1913 tordnede dagbladet Politiken mod, hvad de kaldte manglende “Assimilationsevne og Assimilationstrang”. Nej, svarede overrabiner Schornstein nogle dage efter:” Jeg for mit vedkommende forbavses Gang paa Gang over den Hurtighed, hvormed de Fleste finder sig til Rette i de ganske ny Forhold og bliver – Danske! At de samtidig bevarer Troskab over for deres Modersemål – Jiddisch – ville frit tænkende Mennersker regne dem for en Dyd, hvis det f.Eks var Danske i Amerika og ikke russiske Jøder i Danmark!”

Hvad gør integrationen af indvandrere ud på? Hvor dens mål er at indvandreren hurtigst muligt kan få et et godt liv, er det vel godt nok. Men hvis det skjulte mål er at indvandreren skal glemme og hans/hendes efterkommere glemme, så er det rablende galt. Hvis vi vil gøre indvandrerens egen historie usynlig, taber vi et vigtigt led i forståelsen af det fælles grundlag.

Jeg har ved første blik ikke meget tilfælles med, hvad der i dag går for at være indvandrere eller efterkommere. Men jeg føler dog det fællesskab med den gruppe, at jeg har mærket en uudtalt forventning om at undertrykke min egen historie til fordel for en fælleshistorie, som taget som ’min historie’ er en fiktion.

Sådan kan det opleves, selv når man som jeg bærer sin historie med sig i sit navn.

I Skåne lærer børn nok historie på en måde, som næppe adskiller sig væsentligt fra den måde, der undervises i historie på i det øvrige Sverige, selvom landsdelens historie før 1658 er den danske historie og ikke Gustav Vasa.

Skåningerne var ikke indvandrere, men de blev ’incorporerede’ i det svenske rige, som om de var, og den danske fortid skulle fortrænges.

I dag er ’folkeblandingen’ med det gamle Sverige uigennemskuelig for de fleste, så spørgsmålet om, hvad der er den enkeltes historie, er mindre enkelt, end det var i 1800-tallet.

I 1864 var min morfar syv år, og den i min bevidsthed vigtigste begivenhed det år, er Danmarks krig med Tyskland. Trods dette sidste og trods at jeg efter de officielle definitioner er dansker, er 1864 ikke min historie. Det er højst tvivlsomt, om Olof på syv der i 1864 hørte om den krig – for han voksede op i et nordskånsk landsogn. Man var næppe kommet langt hos ham med at påstå, at han ikke var svensker! Han var fuldt integreret, og som voksen havde han den dybeste mistro til Danmark og den danske bank!

Kan jeg blive så integreret dansk, at jeg bilder mig ind, at 1864 er ’min historie’. Nej tvært i mod vil jeg sige, at det ville være at skjule noget for mig vigtigt i ’min historie’.

Indvandrere er et begreb, som er ved at blive synonymt med indvandrere af såkaldt ’anden etnisk herkomst’ hvilket skal forstås som fra ikke-europæiske lande, men kan åbenbart hurtigt også gælde andre. For mange er ’indvandrer’ lig med ’mørkhudet’ i den grad, at en af forudsætningerne for hurtig integration må blive udvikling af en ’integrationssalve’ til gratis uddeling fra integrationsministeriet.

Hvis denne indsnævring af indvandrerbegrebet skal modarbejdes, kan det anbefales at husstandsomdele Fogtdals billedbog ’Flygtninge og indvandrere 1850-1980’.

Det er vigtigt med en officiel definition af indvandrere og efterkommere som den eksisterende:
”En person betegnes efter den gængse statistiske definition som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: 1)indvandrer, hvis personen er født i udlandet, 2)efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selvom de opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationer være efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab.
Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark.”

Dette er formaliteterne ved opgørelsen til brug for statistik. Men det er et ufuldkomment redskab til at vurdere den enkelte persons egen opfattelse. Selv når man er født med dansk statsborgerskab, er man jo stadig efterkommer i de følgende generationer. Jeg tager det personligt: Jeg er offer for en indbildning, hvis jeg begynder at regne 1864 for ’min historie’, bare fordi jeg er født som dansk statsborger. Det er Danmarks historie, og den har jeg ikke problemer med at anse for vigtig. Og selv ’racerene’ skåningerne skal selvfølgelig lære om Gustav Vasa. Men vi må have adgang vort lands historie på en måde, der ikke tvinger os til at fornægte vore egne forudsætninger – vor egen historie. Vi har ikke brug for en integration, der gør os usynlige for hverken os selv eller omgivelserne.

Hvad er så min egen historie. Når jeg skulle relatere den til en fælles historie, hvad vel enhver har behov for, blev det til bogen ‘En tid med spånkurve’. Jeg bilder mig ind, at den kan læses fra flere vinkler, men det har været afklaringen af, hvad der er ‘min historie’, som har været den drivende kraft. Det viste sig måske så, at identiteten i mindre grad var hængt op på nationaliteten end på levebrødet – at lave spånkurve. At det så også tog karakter af et alment stykke kulturhistorie, der var på vej i glemsel – at spånkurvene var der i store mængder, at de blev lavet i Danmark og lavet af skåninger og hvordan, vi gjorde – muliggjorde en påstand om, at bogen kunne være interessant for andre.

PS: Uden held søgt optaget i Dagbladet Information.

Flet til alle tider update

marts 10, 2010

Første billede -

Jeg har tidligere her i bloggen skrevet om udstillingen ‘Flet til alle tider’ på Moesgård 2007.

Nu har jeg lagt de billeder, jeg tog af udstillingen ved den lejlighed, ud på nettet i et Picasaalbum ‘Flet til alle tider’ i Picasaalbum.

Til udstillingen ‘Flet til alle tider – udstilling af kurve og stolemagerarbejder’ på Moesgård Museum 2007 / senere Trapholt 2008 blev der udarbejdet et katalog: Ulrik Høj Johnsen: Flet til alle tider 2008 ISBN 978-87-87334-80-8. I kolofonen s. 40 til den kan man finde henvisninger til udlånere af genstand m.v. Jeg offentliggør serien med tilladelse af Moesgård Museum.

‘Arne Björnstad: Stockholms korgmakere’ vil sikkert interessere alle, som også er interesseret i udstillingen ‘Flet til alle tider’. Han fortæller bl.a. om samarbejdet mellem en svensk kurvemager og kinesere i Malaysia – der må være lignenede beretninger at fortælle om de kurvemøbler, som i dag sælges i Danmark, måske ‘Danish Design’  men udenlansk fremstillet? Jf. Politiken i dag: Morten Sørensen: Udlandet løber med massemarked for dansk design, s. 9 i tillægget ‘Økonomi’ – ikke tilgængeligt på nettet, bortset vel fra Infomedia, f.eks. på biblioteket.


%d bloggers like this: