Posts Tagged ‘kurve’

Kurve i Danmark som facebookgruppe

februar 4, 2010
Kurveeksempel!
Kurveeksempel!

Jeg har startet en gruppe op på facebook, som jeg har kaldt ‘Kurve i Danmark’.  http://www.facebook.com/home.php?#!/group.php?gid=285832591946&ref=mf   

Her vil man kunne annoncere begivenheder indenfor området, der kan rejses spørgsmål, informeres i en uformel atmossfære.

Det skal ikke være en erstatning for alle de udmærkede hjemmesider, der findes. Tvært i mod  er man velkommen med links til disse. Når jeg har kaldt gruppen ‘Kurve i Danmark’ så er det for at åbne for, at det ikke kun handler om kurve udført i Danmark, men enhver kurv, der kommer tilsyne i landskabet!

Pilefestival 2009

august 30, 2009
Marie Skinbjerg fletter1 . photo c poj

Marie Skinbjerg fletter1 . photo c poj

 

Marie Skinbjerg fletter2. photo c poj

Marie Skinbjerg fletter2. photo c poj

Det er nogen tid siden jeg har besøgt Anitas blog, men nu skete det, og blev glad over at læse det lange referat fra hendes besøg på Pilefestivalen  i Aarhus – der var vi også, men om lørdagen, hvor solen havde lidt vanskeligt ved at skinne! Tog også mange billeder, men vist ikke så afvigende fra Anitas. I stedet bringer jeg et par billeder fra Garden Living Fair  i Frederiksborg Slotshave. Det er kurvemager Marie Skinbjerg  fra Lyngby i gang med arbejdet. I kommentarerne til Anitas artikel nævner nogen visse haveudstillinger – men på denne var der faktisk et kæmpe kurvehjørne, og det var den som havde lokket os indenfor. Så lad mig da demonstrere dette med mere af Skinbjerg – flotte afrikansk inspirerede kurve. Så inspirationen går åbenbart begge veje!

Kurve af Marie Skinbjerg. photo c poj

Kurve af Marie Skinbjerg. photo c poj

Til Pilefestivalen 2002 havde jeg bidraget med en del spånkurve  fra min samling, men var forhindret i at selv se udstillingen! Derfor var det med en vis tilfredsstillelse endelig at se den med egne øjne! Lad mig så i samme forbindelse fortælle, at hvad min sider om spånkurve angår, så har jeg fået flyttet dem, der var – og en måned endnu er – placeret hos TeleDK og som begynder home3/inet/tele/dk/johansso til den nye adresse, indgangssiden er

 http://per-olof.dk/cdt/splint.htm

Går man til den gamle adresse, bliver manautomatisk en måned endnu, sendt videre, derefter er der lukket. Google anbefaler at man bruger 180 dage til et sådant skifte – Tele Danmark giver 1½ måned! Surt show!

Dorte Tilma fletter. photo c poj

Dorte Tilma fletter. photo c poj

Hvis jeg skulle supplere Anitas beretning med noget, skulle det være med et billede fra Dorte Tilmas stand og et eksempel på hendes creationer! Kuglen i midten er en avocadokerne!

Flet af Dorte Tilma. photo c poj

Flet af Dorte Tilma. photo c poj

per-olof.dk februar 2009

februar 26, 2009
Hvordan er et rigtigt menneske? Digt af Per-Olof Johansson i Ledsager feb. 2009

Hvordan er et rigtigt menneske? Digt af Per-Olof Johansson i Ledsager feb. 2009

Aktiviteten har i og for sig ikke været større denne måned end nogen anden – men diverse offentliggørelse har villet frem netop i denne måned.

Læserindlæg i Informations tillæg Bøger: Kultur til salg.

Digt i Ledsager, Gigtforeningens blad. Artiklerne kan læses på nettet, dog ikke mit digt, derfor bragt herover!

Artikel i Nyt for Bogvenner side 7 om Chip Kids bogomslag

Bidrag i Nøglehullet, medlemsblad for Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune, dels referat fra 100-års dagen for Harald Søbye i Blovstrød Kirke, dels klumme om ‘Lurendrejerrier’ om to sæt lurkopier.

Artikel af Ulla Danielsen i Husflid 1/2009 om spånkurve ‘Den bedste købmandskurv’ på  baggrund af interview med mig.

Gå på Frilandsmuseet!

maj 12, 2008

Mondrian? - Nej Frilandsmuseet!

Gå på Frilandsmuseet og bliv viis! Hver gang opdager man nye ting og nye vinkler. Men at fotografere Frilandsmuseet er svært. Der er næppe andre steder, der er så fotogene, men man fornemmer også, at dette er vist fotograferet før … eller jeg tog selv det billede sidste år. Når syrener og frugttræer blomstrer er det imidlertid svært at lade være med at tage et billede. Jeg syntes ikke, jeg fik et rigtig originalt indfald trods de mange muligheder. Jeg vælger dette Mondrian-agtige billede til bloggen – taget på Fjellerup herregården.

Jeg bilder mig ind, at der i gamle dage har været langt flere kurve af alskens art repræsentret end vi ser på Frilandsmuseet. Og når de engang er der, ser jeg for mig en bog som hedder: Kurve på Frilandsmuseet.

    

Flasker i flet på Frilandsmuseet

Her ser vi så nogle flasker beskyttet af flet – også en slags kurve.

I Brugsen på Frilandsmuseet opdager jeg det låg, der har været til dukkehusets køkkenvarer. Her ser man en dame med spånkurv.- Den må vi også have med. Den er næppe så gammel – sikkert fra o. 1960.

Låg til \

 ps. vi diskuterer om  dette låg er ældre, fra begyndelsen af 50’erne? Jeg synes at spånkurven er en ‘tegnerkurv’, dvs en kurv tegneren har tegnet uden model!  Og han har ikke en helt klart opfattelse af, hvordan en spånkurv ser ud. På et loppemarked så jeg en anden version, år ukendt:

Min egen Brugs

 

Vision: Udstilling med kurve

februar 23, 2008

detalje  fra Ål Kirke 

Vision: Udstilling med kurve genfremstillet fra malerier og anden kunst

Kurve hører til noget af det som går til. Det er sjældent man på museer ser kurve med mange år på bagen. På kalkmalerier, træskrærerarbejder, malerier kan man imidlertid finde ikke så få kurve.
Jeg fik lyst til at se den udstilling, hvor der udstilles kurve, fremstillet i overensstemmelse med gamle gengivelser. Baggrunden er, at jeg dyrker spånkurve og der under også billeder af spånkurve. Men jeg er bare kommet til at interessere mig for andre kurve også. Og derfor fik jeg denne vision!
Der kan godt være at man skal have fat i de kunsthistorikere, der er kyndige på den pågældende periode, for at få afklaret, af hvilke materiale de kurve er fremstillet – men det kunne jo i sig selv være en interessant opgave!
Som illustration har jeg valgt et parti fra Ål kirke i Sønderjylland – vist fra pulpituret. Hvad er det for en kurv,er det ‘løb’ eller hvad – lad os se den i virkeligheden! 

Fremstillingen i Templet, Ål Kirke


%d bloggers like this: