Posts Tagged ‘lervarefabrik’

En bog om Lillerød Lervarefabrik

november 29, 2018
forside18

Omslaget til bogen viser eksempler på varer gennem tiden og og på menneskene bag,

Efter tre års arbejde, har redaktionskomiteen bestående af Arkivledren Birthe Skovholm, Formanden for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK Ole Høegh Post, sekretær i LAFAK Marianne Petersen og ‘communications manager’ Per-Olof Johansson kunne sende bogen ‘Lillerød Lervarefabrik,1870’erne – 2006’ til bogtrykkeren.

Bogen ‘Lillerød Lervarefabrik,1870’erne – 2006’ udkommer medio december 2018.
Pris for medlemmer kr. 160,-
Vejledende pris i boghandlen kr. 190,-
Forudbestillinger modtages på lafak@lafak.dk

Lillerød Lervarefabriks historie rækker tilbage til 1870’erne, men er kun kendt i store træk indtil 1955, kun undtagelsesvis var produkterne indtil 1955 mærkede, så identifikationen af den enkelte genstand kan være vanskelig.Efter 1955, hvor virksomheden blev overtaget af Ejner Petersen og hans kone Tut, blev alle varer stemplet LILLERØD i bunden, og så går identifikationen meget lettere. Både før og efter 1955 blev lertøj fra Lillerød solgt over hele landet og endog i udlandet, så der er mange muligheder for at møde en Lillerød-ting, hvor man end bor i landet.

I denne bog gøres rede for historien og vises eksempler på produktionen. Ejner Petersen fortæller selv sin historie og døtrene og tidligere lærlinge giver deres besyv med. Men bogen er helt overvejende en billedbog. Vareudbuddet var bredt, så det kan kun blive eksempler alt efter samleres smag, og efter hvad der er indleveret til arkivet. Arkivet er ikke et museum, men tager meget gerne imod supplementer, som eventuelt sendes videre til Museum Nordsjælland.Museumsleder Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum giver et oplæg til den videre forskning i forbindelsen mellem Lillerød Lervarefabrik og keramikken, repræsenteret ved navne som Jais Nielsen, Karl Schrøder, Johannes Bjerg, Felix Møhl og mange flere.

Vi håber med denne bog at give historien om Lillerød Lervarefabrik en fast forankring i fakta for lokalhistorisk interesserede, samlere og keramikinteresserede.

 

To bøger om virksomheder på Tokkekøbvej i Lillerød

Reklamer

Møde med Louis Ehlers 1991

august 25, 2014
Per-Olof Johansson og Louis Ehlers 1991

Per-Olof Johansson og Louis Ehlers 1991

En kop fra Lillerød Lervarefabrik

Sommeren 1991 var vi på rundtur i Jylland og Ehlers keramiksamling i Haderslev stod på programmet. Det viste sig, at der stod en lille samling af ting fra Lillerød Lervarefabrik fra før 1. verdenskrig. Det var jo interessant og se. Men i øvrigt rummer samlingen så meget, at det er temmelig uoverkommeligt at se det hele på engang. Altså havde vi et første hastebesøg sidst på eftermiddagen, da vi ankom, og næste dag var vi der formiddag og eftermiddag. Det blev også til en snak med Ehlers selv om Lillerød-tingene. Et keramisk relief fra Bornholm med en spånkurv fik jeg lov at tage ned fra væggen og ud i gården til fotografering.

Da vi kom tredje gang mente Ehlers det skulle præmieres, for det havde han ikke før oplevet! Og så kom han med en gave: En lille kaffekop anno 1912 fra Lillerød Lervarefabrik. Køn kan man ikke kalde den, men historisk spændende og erhvervelsen var naturligvis feriens clou. Til daglig står den sammen med andre Lillerød Lervarefabrik ting med lignende dekoration.  (2014 skænket til LAFAK)

2018 bog om Lillerød Lervarefabrik

Per-Olof Johansson

Fra ’Nøglehullet’ nr. 1/2003 s.20

Relief fra Bornhom

Relief fra Bornholm, med spånkurv.

kop

Lillerød-koppen fra 1912

kaffekande 1912

Den tilsvarende  kaffekande med inskription: Lillerød 1912


%d bloggers like this: