Posts Tagged ‘litteratur’

Om religiøse spor i min slægt

juli 14, 2016
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Örkened Kyrka, Lönsboda, lidt af udgangspunktet..

Religiøse spor i en slægt –

Per-Olof Johansson (1999/2016)

Örkened kirke, Lönsboda.

Min bror Kurt E. Johansson optrådte ikke sjældent i de lokale aviser eller med artikler i Kristeligt Dagblad i egenskab af præst i Sandby, provst en periode, politiker en periode, opstillet af det radikale venstre. Efter hans død 1.9.15, faldt jeg blandt hans papirer over et interview, hvorefter han skulle have udtalt, at han ikke var religiøst opdraget. Hvis han virkelig har sagt det og ikke det modsatte, vil det virkelig undre mig. Jeg er af den diamentralt modsatte opfattelse om vor opvækst!

Jeg vil sige med bestemthed, at vi er vokset i en familie, hvor værdierne var religiøst funderet – men som den yngste i en søskendeflok på fem nød jeg godt af, at denne værdisætning ikke oplevedes som tvang – så vidt jeg forstår ikke et ukendt fænomen for de yngste.

Jeg har tit undret mig over den modsætning der er mellem min oplevelse af det religiøse miljø jeg voksede op i og så omverdens syn på selvsamme. De to syn kunne kun sporadisk bringes til at dække hinanden. Omverdens syn er det som på udmærket vis kommer til udtryk i skikkelsen “faster Anna” i TV-serien Matador. Og selv om vi i familien virkelig havde en faste Anna, som repræsenterede ortodoksien, så stemmer billedet alligevel ikke…

….læs videre i denne PDF (9 sider) Religiøse spor i en slægt

Artikel ikke uden forbindelse med det forgående:

Guds straf og slægtstræet

En artikel som beretter om et sammenstød i forfatterens hoved af religion, slægtsforskning og folkeminder. 
Carl von Linnés berømte bog Nemesis Devina knyttes sammen med den lokale brug af et straffesagn i grænseegnen mellem Skåne og Småland. Sagnets oprindelse kan eftervises i slægtsforskning, og der afdækkes slægtskab mellem sagnets personer og personer hvis liv  kunne være blevet sagn af lignende årsager – men reddedes på stregen. Slægtskabet gøres op og de strafværdige led afdækkes 🙂

Digte ikke uden forbindelse med det forgående:

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Boghylden

Nogle af kildeteksterne…

Læs mig!

maj 3, 2016
perolofdk samling hos issuu.com

En illusion af papirskrifter…

Sådan så indgangen till ISSUU ud engang – nu har jeg lagt 50 artikler og hefter ud til læsning i dette bladreformat. Det totale overblik findes jo ikke, men deloverblik! Så nu har jeg fulgt opfordringen til at etablere ‘stakcs’ og grupperet, og så er der jo også mulighed for overblændinger.

Andre indgange får man jo på læsmig.dk, per-olof.dk og perolofdk.com, YouTube, flickr og Googles Picasa Webalbums

De seks grupper i ISSUU er

Ordet, Dansk-Svensk forfatterselskabs omtale af aktiviteter 

Folklore

Poetry

Allerød og Lillerød

Per-Olof Johansson, diverse artikler og emner

Udgivet af per-olof.dk

 

Jeg er ikke flygtning digtet

marts 23, 2016

figne5

Jeg er ikke flygtning

Efter to timer TV flygtningeTV
Syrien, Grækenland, Serbien,
Makedonien Ungarn, Østrig,
Afghanistan, Tyskland, Danmark
Sverige tager jeg mine piller,
jeg er ikke flygtning.
Jeg gør klar til at gå i seng,
jeg er ikke flygtning.
Der er varme på radiatoren,
jeg er ikke flygtning.
Jeg skal læse et kapitel,
jeg er ikke flygtning.
TV bliver ved med billeder
Grækenland, Serbien, Makdonien,
Ungarn, Østrig, Afghanistan,
jeg er ikke flygtning.
Jeg har flere lys at slukke,
jeg er ikke flygtning.
Døren er låst, jeg vil børste tænder,
jeg er ikke flygtning.
Jeg vil trykke mig ind til dig.
Jeg vil trække dynen op over hovedet,
jeg er ikke flygtning.

Per-Olof Johansson

Til rette vedkommende

februar 11, 2016
treforfattere

Tre varme omslag

Per-Olof Johansson
Klaus Rifbjerg, Henning Mankell og Kurt E. Johansson døde
alle i 2015, og tilfældet ville, at jeg læste bøger af dem tæt efter
hinanden. Det gav anledning til de følgende overvejelser.

Artiklen som PDF
Det er naturligvis en lidt mærkelig titel, Klaus Rifbjerg har givet den bog, som først så lyset efter hans død: ’Til rette vedkommende’. Man må tro, det er hans eget forslag. Da jeg havde læst indtil flere anmeldelser, forstod jeg titlen. Der kunne i anmeldelserne aflæses et større og mindre ubehag ved bogen, den var under niveau, for meget af det samme som tidligere, for privat. Men jeg læste den jo med fornøjelse, følte mig oplyst på adskillige punkter, både om forfatteren selv og hans rolle som forfatter, han passerer adskillige selvopgør med sit liv som snob, men så fortællingerne om forfatterkolleger. Ikke fordi jeg tager disse glimt af portrætter for mere, end de er, glimt, så er de dog som Rifbjerg så dem i erindringens lys. Altså rette vedkommende, det er jo mig! Det er forfattere, jeg kender fra ganske andre vinkler, de bliver alle en smule mere menneskelige.
Fan af Klaus Rifbjerg har jeg aldrig været. Det ligger særlig tungt med romanforfatteren, betydeligt bedre med digteren, men det er nok spinatfuglen, debattøren, kronikskriveren jeg har læst mest. Man behøver da slet ikke være enig, for at læse en forfatter af den slags med en vis fornøjelse, og det har jeg altid gjort, når det var Klaus Rifbjerg.
Kirke og religion lå ham uendeligt fjernt, erfaringssiden af religionen kan man være mistænksom overfor med god grund, men slet ikke at have sans for dens realitet forekommer mig naivt og underligt. Derfor kunne han jo godt sige mange fornuftige ting om mange andre tings tilstand. Som erindringer fungerer bogen ikke på noget stort plan, selvom den går fra fødsel til ja altså næsten død. Den får lidt karakter af samtale med læseren, rette vedkommende. Anmelderne husker eller foregiver det i hvert fald at have en tidligere erindringsbog ’Sådan!’ present, og synes så ikke denne udfylder noget. Han kommenterer allerede i forordet dette forbehold, men mener han går tættere på i denne version. Jeg har ikke læst den forrige, så det generede mig ikke.
Jeg har netop været optaget af tre forfattere, som døde for nylig. Henning Mankell, Klaus Rifbjerg og min bror Kurt E. Johansson. Kurt er der kun en begrænset kreds, der kender, i hvert fald i egenskab af digter, trods hans 49 digtsamlinger – aldrig udgivet. En gendigtning af Johannes Evangeliet. Da han døde, blev det nødvendigt med at få et hurtigt overblik over det hele, hvad skal ud, hvad skal bevares. Jeg har nu lavet en et ganske lille udvalg af digtene, som jeg håber snart ser dagens lys. Tænker over hvor mange udvalg han i tidens løb har sendt til Gyldendal. Er de havnet på Rifbjergs bord uden at vinde gehør? Mankell har jeg aldrig læst, jo en føljeton i Dagens Nyheter, den kunne ikke kaldes en krimi, men spændende var den, scenen var det Afrika, han kendte så godt. Wallander i TV-version har jeg jo set, men aner ikke hvordan det forholder sig til bøgerne. Hans sidste bog hedder Kvicksand, om klodens krise og den personlige, på vej mod at dø af kræft 67 år gammel. Rifbjerg verdensberømt i Danmark, Mankell oversat til 48 sprog nåede ud i en helt anden skala. Kvicksand 67 små essays egnet til at sætte eget liv i relief.
Antalsmæssigt kan Rifbjerg konkurrere med både Kurt og Mankell om værker. I dag er der måske nogen der har læst det hele, men det sker næppe igen. Nogle fans burde sætte sig ned og dele opgaven imellem sig: lave det annotere katalog med Rifbjergs værker. Hans bøger slutter altid med hele værkfortegnelsen, en ret kedsommelig opremsning. Hvis der blot var nogle få linjer med referat og reception om bogen, ville det være en spændende bog i sig selv og noget at vælge ud fra. En opgave for det Klaus Rifbjerg Selskab, som en dag må komme.
Hos alle tre døde slår barndom og ungdom igennem med prægende oplevelser. Mankell som den yngre, Rifbjerg som den ældste, Kurt imellem. Jeg opfatter dem alligevel som samme generation, med et kraftigt stempel af 2. verdenskrig og det løft, det var at overleve den.
Videnskaben kunne dog ikke redde Mankell. Hans bog gør netop et særlig indtryk på mig af den grund. Han var seks år yngre end mig. For 14 år siden blev jeg opereret for kræft og overlevede det. Så forskellige vilkår. Hvordan Rifbjerg døde, ved jeg slet ikke. Kurt faldt om på gaden i Nakskov med en hjerneblødning og døde samme nat. Når man læser meget, er det jo tit de døde forfattere, man læser, uden det er det, at de er døde, der gør specielt indtryk. At læse disse tre døde på stribe gav mig anledning til en egen intens læsning – af min egen tid. Det var det jeg ville fortælle om, ikke anmelde.

Litteraturtillæg uden Internet

juni 13, 2015
Ib Spang Olsens forside til Arne Herløv Petersen: Himlen under jorden. 1994

En typisk Ib Spang Olsens forside, her til Arne Herløv Petersen: Himlen under jorden. 1994

I dag er et literaturtillæg uden omtale af tekster publiceret på Internet simpelthen komisk. Litteraturen fandt man før 1990 i trykte bøger. Siden er omfanget af ikke-trykte bøger bare steget til helt ufattelige højder. Også før Internet kunne det være vanskeligt at få overblik over litteraturen, ny eller gammel. Jovist,litteraturen består også i dag af trykte bøger. men for de tre aviser, hvis litteraturtillæg jeg læser, eksisterer litteratur som udelukkende publiceres på nettet slet ikke. Så hvordan skal jeg få noget at vide om den?

I dag læser jeg Dagbladet Informations tillæg Litteratur. Det indeholder meget interessant stof, og jeg skal nok få læst noget af det. Men at der er litteratur at finde på Internet, kan jeg ikke få noget at vide om. Før jeg rigtig går i gang med at læse, bladrer jeg tillægget igennem. Jeg kan finde Internet nævnt – ikke bøger eller anden litteratur fra nettet. Mange af de trykte bøger læses jo også på skærmen, men at der ikke skulle være fremkommet noget læseværdigt uden om det trykte ord, tror jeg simpelthen ikke på. Nu ved jeg jo ikke, hvordan bøger til omtale udvælges, så jeg kan ikke vide, om det er anmeldere eller en redaktør, der skal skoses. Men en ting er sikker: De har valgt at vende ryggen til den litteratur, som findes på nettet. Den kan ikke altid karakteriseres som bøger, fordi den dialog der finder sted ofte må kaldes litteratur. Jeg tror, jeg har set anmeldelse af en og anden e-bog, som en slags prøveballon, men for pokker det skal da ikke komme an på publiceringsteknikken om noget skal kaldes ‘litteratur’. Hvis teknikken overlever, vil eftertiden karakterisere megen den udveksling som foregår på facebook for litteratur, og undre sig over vor samtids blinde pletter i så henseende. Mange tekster fra bloggere vil også høre med.

Link til: Mit samliv med facebook

Nogle bøger forældes – men ikke alle

juni 6, 2015
Røverkøb for kr. 100,-

Røverkøb for kr. 100,-

At en vare falder i pris, når den er forældet, er der vel ikke noget at sige til. Efter nogle år kan så prisen stige igen, fordi varen er blevet sjælden.Men bøger falder i pris efter få år, helt uden en vurdering af ‘forældelse’. Reklamebrølet er stilnet af, de har ikke mere ‘nyhedens interesse’ – eller hvad ved jeg. Derfor kan man komme ud for det, som jeg nu og da på min blog og måske også her på facebook med forundring har skrevet om og ubrudt: Se hvad jeg har købt for en slik! Der var natåbent i Lillerød i fredags – og det havde jeg en del ud af, se bare:For 100,- kr. siger og skriver et hundrede – købt jeg en pose fuld af bøger, som på nettet aktuelt løber næsten op i 2000,- kr. hvis de skulle skaffes den vej. Hvis de overhovedet kan skaffes.

Referat fra ukendte digteres klub

april 12, 2015
..der er plads til en til...

..der er plads til en til…

Møde i ukendte digteres klub

..fremført i Underskoven, HUSET-KBH 2.4.2015

Per-Olof Johansson, Lillerød

Der er indkaldt til møde i ukendte digteres klub. Der er nedlagt navneforbud, jeg er bare pennefører. Emnet er Lars Bukdahls klumme ’Blæksprutten’ i WeekendAvisen. Her går han på jagt efter genier blandt de ukendte digtere. De helt ukendte kan han naturligvis ikke bedømme, det har han helt ret i. Han reserverer bare en plads til vedkommende – som kunne dukke op. Men en netop afdød af vore kolleger hales ud af skabet og må repræsentere, at der kan være kvalitet i det ukendte. Der er klubben mand og kvinde af huse! enige: Frasortering som ukendt bygger ikke på en kvalitetsvurdering, snarere på en manglende vurdering.

”Han har jo ikke læst os!” bliver der råbt.

”Han har jo aldrig hørt os!” bliver der råbt.

I håb om bedre at blive hørt, hvisker en til mig: ”Typisk at en skal dø, før han skal omtales.”

Jeg kan ikke skrive så hurtigt, som de snakker. Jeg kan mærke, at de skal have luft, så jeg afholde mig fra også at prøve på at være ordstyrer – helt i modsætning til, hvad jeg plejer at gøre som referent.

”Han er bange” siger en kraftig fyr med fuldskæg. ”Når en kritiker går i graven, er han sat helt udenfor, han nævnes kun, når hans samtids ukendte bliver opdaget, og han bebrejdes, at have overset vedkommende!”

”Ja ja” lyder det fra den helt spinkle pige med de meget røde læber, ”han prøver at dække sig ind, ved at påstå at han kender os i princippet. Hvorfor tager han ikke sig selv som eksempel, han er et kendt navn, men som digter er han da en af os.”

”Ja” supplerer en anden ”men han møder aldrig op til klubmøderne, han er fisefornem, det ville trække ned blandt alle de virkelig kendte.”

Selv siger jeg, at egentlig er vi jo ikke så ukendte, vi er kendte for noget andet. De kalder os ukendte, det er vi slet ikke, vi mangler bare anerkendelse, fordi ingen kan tjene penge på os. Lars mener han kan blive husket ved at promovere en bestemt slags digte, og det har han sikkert helt ret i, fik jeg sagt.

Som referent bør man holde sin mund, det har jeg bare svært ved. Der sker, imens jeg snakker en hel masse, jeg ikke får med. Alle taler i munden på hinanden. Ingen har taget artiklen med at læse op af, det giver frit løb for, at argumenterne løber ud efter tangenten, og Lars hudflettes på det mest bestialske, og vi vedtager heldigvis, at resten er uden for referat.

Mærkeligt er det, at vi ikke selv er herrer og damer over medlemskab af klubben. I samme ombæring har Lars f.eks. meldt Erik Helger ud, det har da alle lagt mærke til, og tænkt på, hvorfor det ikke var dem selv, der var nævnt. Ikke desto mindre, her er alle enige med Lars og klapper. Det må så Lars, alle kritiske røster til trods, altså trøste sig med.

Den ‘Blæksprutte’ af Lars Bukdahl, der refereres til, stod i bogtillæg BØGER i Weekendavisen 1.4.2015. Jeg sendte fluks dette til avisen, men det blev ikke trykt i denne uge. WeekendAvisen svarer ikke – men er et indlæg ikke trykt inden for 3 uger, kan man regne med, at det ikke bliver trykt.  Flertallet af aviser, jeg sender indlæg til, er ikke slet så arrogante. men jeg er en utålmodig person, så da indlægget ikke er trykt i fredags, kommer det her.

Digtere fotograferet

september 20, 2014
Der fotograferes - også i vore dage...

Der fotograferes – også i vore dage…

Her er links til de albums med fotos fra diverse digtoplæsninger, som jeg har anbragt på nettet, dels i Picasa, dels på facebook. personligt manglede jeg dette overblik – måske kan andre have fornøjelse af det!
Underskoven 2008
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/Underskoven2008?authuser=0&feat=directlink
Forsvundet album genfundet – fra Underskoven august 2008. Min debut i Underskoven – men det var mig der fotograferede – så jeg er ikke så synlig…

Underskoven maj 2009
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/Underskoven2009?authuser=0&feat=directlink
Underskoven maj 2009 – næppe den 18. – men så ugen før! Album var forsvundet fra Picasa – hvorfor mon.
Onkel Dannys Joint 1. april 2009
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/OnkelDannysJoint1April2009?authuser=0&feat=directlink
Billeder uden tekster fra aftenen, vi startede med oplæsning af Benny Pedersen, så fulgte Benjamin Balle, så Jens Blendstrup og til sidst Høxbroe himself. Der var musik af Mads Emil Nielsen og Simon Walsøe, Peter Tinning og et navn mere…
Ole Bundgaard læser op til musik..2.4.2009
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/OleBundgaardLSerOpTilMusik?authuser=0&feat=directlink
..lyden må man tænke sig til, men Benny Pedersen optog hele forløbet som led i sit projekt med at dokumentere danske digtere..

Ord Under himlen 2009 – ved H.C.Andersen
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/OrdUnderHimlen2009VedHCAndersen?authuser=0&feat=directlink
Masser af danske digtere samledes den 22. august 2009 under stor mediebevågenhed i Kongens Have i København og læste egne digte op i øst og vest, syd og nord, og nogle tog opstilling ved Saabyes statue af H-.C.Andersen.
Onkel Dannys Joint 7.10.2009
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/OnkelDannysJoint7102009?authuser=0&feat=directlink
Fotografier af oplæsere fra Onkel Dannys Joint 7.10.2009.Vanligvis en begivenhed første onsdag i måneden året rundt.

SNARF
Frans Wej Petersen, grafisk kunstner og musiker. Spiller og synger sin egen hjemmelavede musik.
PETER GRØNLUND
Forfatter til romanerne Sub-land og Eurotrash,
LARS HUSUM
Debuterede som skønlitterær forfatter i 2008 på Gyldendal med romanen ‘Mit venskab med Jesus Kristus’ .
OLE BUNDGAARD
Har i mange år arbejdet med ord, billeder og lyd. Mere end 20 bøger har han skrevet de sidste godt 25 år, hvoraf 5 er digtsamlinger.
MARTIN JOHANNES NORDKVIST
Er aktuel med den anmelderroste bog ’Bandit’, hvilke er Martin Johannes Nordkvists debut som romanforfatter. HENRIETTE ELMØE
Har skrevet kortprosasamlingen “Egen genvej” på forlaget Armé i 2009.
CLAUS HØXBROE
Bladrer lidt i nye tekster, samt skyder skarpt ind med bidder fra forfatterskabet.
HISTORIEN OM WILLUM
Nikolai Troest og Mikkel Lomborg med det sagnomspundne værk: Historien om willum,gør det ypperste.
Kulturnat i Dansk Forfatterforening
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/KulturnatIDanskForfatterforening?authuser=0&feat=directlink
Kulturnat i Dansk Forfatterforening 9. oktober 2009, arrangeret af Dansk Svensk Forfatterselskab i samarbejde med Dansk Forfatterforening og Den Svenske Ambassade. Benny Andersen og hans venner på begge sider af Øresund.

…….Se http://www.dansk-svensk.com Dansk-Svensk Forfatterselskabs hjemmeside.

Splints & Co 19/2009
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/SplintsCo192009?authuser=0&feat=directlink
Poesiens dag 9. september 1979 på Louisiana Museet.
Fotos: © per-olof johansson, DK
Digte i mørke
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/DigteIMRke?authuser=0&feat=directlink
Kulturnatten 15. oktober 2010
Digte i mørke i Dansk Forfatterforening
Jørgen Sonne 85 år
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/JRgenSonne85Ar?authuser=0&feat=directlink
Forfatteren, digteren, oversætteren Jørgens Sonnes 85 års dag blev fejret i Poesiens Hus i København.
Initiativtager og konferencier Niels Hav.
fotos copyright per-olof johansson

Tredje Positur på BogForum 2010
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/TredjePositurPaBogForum2010?authuser=0&feat=directlink
Jørgen Rasmussen, Benny Pedersen, Ole Bundgaard, Per-Olof Johansson, Bjarne Gårdsvoll, Viggo Madsen, Per Nielsen

Sidste BogForum 2011
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/SidsteBogForum2011?authuser=0&feat=directlink
Splints & Co. har nu 11 gange arrangeret digtoplæsninger på Foreningen af Danske Kulturtidsskrifters stand på BogForum. Dette var så sidste gang på dette sted. Denne serie billeder fokuserer dels på aktiviteter på FDK’s stand – i særdeleshed naturligvis Splints & Co.’s egen 13.11. – dels et par glimt af andet før og efter.

Žarko Milenic in Denmark
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/ZarkoMilenicInDenmark?authuser=0&feat=directlink
The Poet Žarko Milenic from Bosnien-Hercegovina visited Denmark April 2012.
He was introduced at this meeting in Danish Authors’ Society by another Bosnien-Hercegovina poet Milena Rudež who is living in Denmark. Jane Kabel, Toni Liversage and Milena Rudež acted as translators of texts by Žarko Milenic and interpreters as well, since the audience consisted of both Danes and Bosnians.
The Danish poets Marianne Larsen, Niels Hav and Nina Malinovski read own poems in Danish. All of them have been published in Bosnien-Hercegovina translated by Milena Rudež. Some of those poems were read in Bosnian by Milena Rudež. The Danish poet Thorvald Bertelsen read some of his haikus which then Milena read in Bosnian, they has been published in the Bosnian journal Rijec, of which Žarko Milenic is editor. He is born 1961 in Brcko in Bosnien-Hercegovina and besides being a poet his is editor, translator and journalist.

Underskoven 10 år 2013
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/Underskoven10Ar2013?authuser=0&feat=directlink
Underskoven holdt sit 10 års jubilæum i Huset i Magstræde den 9. januar 2013.
Læs en hyldest til Underskoven og tovholder Bo Lille her http://per-olof.dk/recitati.pdf

Poesi i Botanisk Have 2013
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/PoesiIBotaniskHave2013?authuser=0&feat=directlink
Poesi i Botanisk Have, København, søndag d. 8. september 2013 med:
Ursula Andkjær Olsen,
Tommy Heisz,
Kirsten Marthedal,
Morten Søndergaard,
Inge-Helene Fly,
René Rasmussen,
Søren Ulrik Thomsen,
Karsten Bjarnholt,
René Sandberg,
Carsten Müller Nielsen.

Arrangører: Botanisk have og Lyrikstyrelsen

Poetisk dansk-svensk møde
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/PoetiskDanskSvenskMDe?authuser=0&feat=directlink
Poetisk dansk-svensk møde i Karens Minde Kulturhus http://www.kmkulturhus.dk/ med forfattere fra Dansk-Svensk Forfatterselskab. Vært: Benny Pedersen.
Deltagere:
Carl Henrik Svenstedt http://svenstedt.blogspot.dk/2012/12/carl-henrik-svenstedt-info.html#!/2012/12/carl-henrik-svenstedt-info.html

Bo Lille http://www.bolille.dk/
Helge Krarup,
Ole Lillelund http://www.haikudanmark.dk/kunstnerprofiler/ole_lillelund.htm
Rene Rasmussen,
Bjarne Gårdsvoll
Thorvald Berthelsen http://www.thorvaldberthelsen.dk
Søren Sørensen http://www.ordret.dk
Dansk-Svensk Forfatterselskab http://www.dansk-svensk.com/index.html

Dansk og Svensk
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/DanskOgSvensk?authuser=0&feat=directlink
I Margareta Paviljongen læste medlemmer af Dansk-Svensk Forfatterselskab fra den 19. til den 25. maj op hver dag
kl. 16-17 under temaet ‘Naturen’.
Margareta Paviljongen er den eneste tiloversblevne bygning fra Baltiskan 1914 i Pildammsparken. Blomsteranlægget er blevet genskabt i overensstemmelse med det oprindelige, designet af kronprinsesse Margaretha, Ingrids mor. Her sidste opslæsning 25.maj 2014.
Botanisk Haves Dag 1.juni 2014
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/BotaniskHavesDag1Jun2014?authuser=0&feat=directlink
Digte på Botanisk Haves Dag 9 billeder

Botanisk Have i København havde den 1. juni 2014 iscenesat hvad der blev en vellykket Botanisk Haves Dag med plantesalg, oplysende boder foredrag, musik – og digtoplæsninger – her fra nogle få af digterne. Det var dejligt vejr og utallige mennesker – var der nogle medier, der bemærkede det andre end facebook? Jens Soelberg holdt et kanonforedrag om sine etnobotaniske indsamlingsekspeditioner til verdens afkroge – havde været et digt værd!
Lyrik på Kulturhavn 2014
https://picasaweb.google.com/103656608867768407728/LyrikPaKulturhavn2014?authuser=0&feat=directlink
Kulturhavn 2014 havde også¨plads til lyrik – midt imellem de badende! Mit kamera strejkede, men her er da nogle få situationsbilleder fra begivenheden – over 30 digtere deltog…
Facebooksalbums, offentlige:

Ord under himlen 2010
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.1628717558036.2079200.1239503701&type=1&l=c772f90446
– med et utal af danske digtere..
Ole Bundgaard udstiller og læser op..
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.4667117036124.2189674.1239503701&type=1&l=42dbf266a3
og Ejler Nyhavn spiller…
Karens Minde 24. april 2014
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10203900041001630.1073741842.1239503701&type=1&l=ca8351fe73

Eske K. Mathiesen og Mette Moestrup
Poetisk møde i Karens Minde 27.8.2014
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10204893775924382.1073741851.1239503701&type=1&l=ddb98405e8
Benny Pedersen, Helene Fly, Karsten Bjarnholt, Bjarne Gårdsvoll, Ole Bundgaard.

Digter…opdaget eller ikke…

maj 1, 2014
POJ Forsider

Et udvalg af Per-Olofs forsider…

Per-Olof Johansson 2014: Digter – opdaget eller ikke ARTIKEL SOM pdf

Politiken skrev om en digter, som har udgivet 11 digtsamlinger og som har fået udgivet et udvalg efter sin død: at han nu måske er lettere at opdage for digtere eller litterater eller andre læsere. Det satte mig i gang med nogle overvejelser om dette at blive opdaget.

Det blev lidt langt at sætte i bloggen. Man kan enten læse/downloade PDF’en, eller læse artiklen i bladreform hos ISSUU.com

 

 

Forfatteren som ‘ikke blev til noget’

december 4, 2013
Forfatterskygge

Skyggen af en selvudgiverforfatter

Klaus Rothstein har til Information sagt, at selvudgivere ikke skal tro, at det er litteratur, de udgiver. Da der udkommer utroligt mange bøger som selvudgivelser, er det jo en noget flot bemærkning. Den kan være sand om nogle udgivelser og usand om andre. Og dårlig litteratur er vel stadig litteratur.
Da jeg er en af de formastelige, der selv rask væk udgiver, må jeg selvfølgelig tage Klaus Rothsteins udtalelse til alvorlig overvejelse. Det afsluttende essay
i hans nye bog ’Ord og handling’, som handler om en forfatter, der ”ikke blev til noget”, læser jeg altså i den sammenhæng. Han udgav 13-14 små hefter, kan man forstå, havde artikler og digte i en del tidsskrifter og antologier – men efter Klaus Rothsteins mening, var han kun en person, som havde forsøgt ”at overbevise sig selv om sin litterære status, men blot gjort sig til offer for et gennemført selvbedrag”.

Hvis jeg har hørt om forfatteren før eller læst noget af ham, har jeg i hvert fald glemt ham. Til sidst hører vi om hans navn – og det kan lige så godt være hans far eller hans bror med samme efternavn, jeg har hørt om – Bent Værge.

Det er en hård dom, og vi må tro at den er afsagt af en person, der har været forfatterskabet igennem.

Det er der dog intet der tyder på. Dommen fælles på baggrund af, at vedkommende på ingen måde fik status og var ubehagelig at omgås. Klaus Rothstein har kendt ham, og skal man tro hans beretning, gik forfatteren selv på samme måde meget op i sin status og den manglende anerkendelse. Klaus Rothstein er i tvivl om, hvor vidt han skal offentliggøre sit essay, og det kan jeg godt forstå. Bent Værges familie siger dog god for det, og forsyner ham med yderligere oplysninger. Så det ender i moralsk forstand ikke så galt, som det var begyndt. For det, der begynder som en nedvurdering af en falleret forfatter, ender som en sygdomshistorie.

Det kunne for andre naturligt have ført til, at essayet blev skrevet om. Ved at fastholde den oprindelige version, bliver essayet et afslørende indblik i forfatteren Klaus Rothsteins tankegang – hvad vist også er meningen.  Han vinder selv anerkendelse i sin gode ret i kraft af sin indsats, mens hans overbo med lignende ambitioner ikke kan leve op til standard og oven i købet prøver at nasse sig ind på personer og receptioner, hvor han burde have holdt sig væk. Klaus Rothstein bryder sig heller ikke selv om den første del af essayet, fordi han kan se, at det afslører hans manglende empati. Jeg synes ikke, han får rådet bod på det i den afsluttende del. Måske skal publiceringen af første del fungere som en advarsel til os alle sammen, det tror jeg dog ikke helt på, når han ikke tager konsekvenser af sin nyvundne viden om overboen og faktisk læser hans bøger og vrager dem ud fra læsningen og ikke ud fra, at de aldrig vandt anerkendelse og at manden var ubehagelig at omgås..

Men – ikke så få af Bent Værges udgivelser var selvudgivelser.  Så derfor er de næppe værd at beskæftige sig med som litteratur? ”Pointen er: Han fik aldrig sat et kunstnerisk aftryk, aldrig skrevet en linje, som man vil huske ham for.” Det ved vi jo ikke, så sandt som vi ikke ved, hvad eftertiden mener. I hvert fald mener jeg, det er tarveligt at forkaste hans kunstneriske ambition, selv om den var fyldt op med en borgerlig ambition om anerkendelse. Der kan jeg meget bedre lide Asger Jorns konklusion om lignende personer. For selvfølgelig gives der fejltagelser, også fejltagelser der fylder et helt liv. Et sted skriver Asger Jorn: ”Alle disse utallige, der drømte store drømme, de aldrig nåede, bliver derved grundstammen i den kunstneriske fornyelse, vel at mærke om de gik de første skridt, ligegyldigt hvor dette fejltrin førte dem hen, og hvor meget de fortrød det bagefter.”

Måske var Bent Værges litterære bestræbelser at benævne et fejltrin. ”Hans bror fortalte, at der var tale om en psykisk lidelse, hvor grov selvovervurdering og tilsvarende selvfornedrelse gik hånd i hånd”, skriver Klaus Rothstein. Det må da først og fremmest påkalde sig vor medfølelse, og så må den litterære bedømmelse træde i baggrunden. Men skal de litterære udfoldelser forkastes, må det blive på baggrund af genlæsning og ikke på baggrund af, hvilket indtryk vedkommende gjorde på medierne i sin samtid

LÆS HER i PDF..let at udskrive


%d bloggers like this: