Posts Tagged ‘Lynge’

Navnet Brudevælte, Lynge i Allerød

juni 16, 2021
Forside Brudevæltelurerne

Per-Olof Johansson, afsnit fra bogen.

Det er vigtigt med navne, det hjælper os til identifikation. Men i fortiden har navne haft en dybere betydning. De nærmede sig det magiske, deres vigtighed var på højde med vores personnummer – om ikke vigtigere. Det gjaldt personnavne, men sandelig også stednavne.

Omvendt har forventningen til vigtigheden den virkning, at hvis betydningen af et navn er blevet glemt, så forsøger vi at ‘afkode’ det.

Navnet på den mose Brudevælte, hvor lurerne er fundet er sådan et navn som er blevet afkodet helt umiddelbart af de fleste af os. Ved Brudevælte var selvfølgelig en vogn med et brudepar væltet og forsvundet i dybet. Man kunne tro at det særegne navn var unikt, et lignende kendes dog fra Sønderjylland. Men mærkeligt nok: Faktisk kendes intet sagn de to steder fra om nogen brudefærd!

Der er dog flere meninger om navnets oprindelse. Finn Kramer har denne version:

‘Første led, Brude- er en fordrejning af Bryde-. Navnet bryde, som gik af brug i midten af 1600-tallet, betegnede i den tidlige middelalder en godsforvalter, senere i middelalderen blot en fæster. Endelsen -vælte skal ifølge sprogforskerne tydes som væld, det vil sige kildevæld. Den direkte forklaring af navnet er altså Brydens Kildevæld. Sprogforskernes tolkning støttes også af de skriftlige kilder. På et opmålingskort fra 1779 – umiddelbart før udskiftningen – kaldes mosen Brÿdevaldene (Brydevældene), hvor man også bør notere sig flertalsformen. Navnet Brudevælte skal derfor næppe knyttes til blot ét lille mosehul, men til flere liggende omkring stedet, hvor udflyttergården fra Lynge, Fuglerupgaard året efter blev bygget af Ole Pedersen. ‘

Finn Kramer ser dette bekræftet også af jordbundskort baseret på boringer i slutningen af 1800-tallet, hvor det ses, at hele områdets undergrund består af moræneler med spredte lavt liggende områder (kildespring?) med tørve- og gytjeaflejringer.

Dette gælder for området som helhed, men hvis man fokuserer netop på det område syd for Fuglerupgård, som indtil for nylig blev angivet som fundstedet, er det iflg. jordbundskortet hos V. Milthers 1922 karakteriseret ved grus og sand – hvilket derfor også har givet anledning til den grusgrav som for kort siden var på stedet. Det kan derfor næppe have været der, mosen var. Finn Kramer har nu på gode grunde fundet en mere sandsynlig placering af fundstedet.

Det sønderjyske parallelnavn er Brudevæle fra Bedsted sogn. Sprogforskeren Gunnar Knudsen tolker her endelsen ’væle’ som ’vadested’ – hvilket måske slet ikke er ueffent også for vores Brudevælte. Han gennemgår alle danske navne hvori brud- indgår for at vurdere dets betydning og ælde.

Han inddrager ikke skrivemåden ‘Bryde-‘ på kortet fra 1779 sådan som Finn Kramer gør. Ifølge Institut for Navneforskning er der nemlig hos dem fortsat ikke tvivl om, at dette blot skal forstås som en afsmitning af den lokale udtale af ‘Brude-‘ . Gunnar Knudsens konklusion i 1935 er, at navnet skal forstås som affødt af stedets trafikale betydning, idet han knytter det til de sagn som findes om en hasarderet brudefærd på vej til eller fra kirke. Vejen forbi gården forbandt Kollerød og Lynge og er den vej et brudepar måtte tænkes at færdes. Og man tog varsel af turen og sagnene er skildringer af ‘worst cases’. Denne hans tolkning er et svar på den tolkning som lader navnet have rødder helt tilbage til bronzealderen og en forestilling om riter i forbindelse med en frugtbarhedskult. Var der ved de andre lokaliteter, hvor til der knyttes et sagn om væltet brudefærd ligeledes gjort fund som ved Fuglerupgaard kunne der ifølge Gunnar Knudsen måske have være noget om snakken. Men det er der ikke!

Vi skal dog som nævnt så at sige udenbys for at finde eksemplerne på sagn, som knytter sig til brude-navne. Gunnar Knudsen anfører hele 13 eksempler.

Her vælger vi et fra Egtved, gengivet i Tang Kristensens Danske Sagn. (Samtidig får vi så en lære om konsekvenserne af tvangsægteskab….) :

Fogden i Bølling vilde tvinge hans datter til at tage en junker på Balleskov; men hun var kjæreste med deres avlskarl, og ham måtte hun jo ikke få. Bryllupsdagen var bestemt, og hun kom i hendes stads og skulde kjøres til kirken. Hendes kjæreste skulde nu spænde de brune for og kjøre, men der var faldet et let lag sne om natten, og han kunde ikke ret se vejen og kom af og til fra sporet. Den gamle red ved siden af vognen, for det de ikke måtte snakke sammen. De kjører nu lige ned til søen og kommer derud, men da de var midt på den, sank det hele. Idet begge de unge sank, omfavnede de hinanden. Siden fik den sø navnet Brudesøen. Men fogden undslap og red til Balleskov og da havde han mistet forstanden.

At der ikke fra Lynge er optegnet et lokalt sagn om stedet, kan have sin forklaring i at navnet formentlig er forsvundet med mosens forsvinden. Et eventuelt sagn er da glemt og borte, da optegnerne tog fat. Bortset fra at navnet findes på gamle matrikelkort fra Lynge – så forsvandt det som stednavn, men blev i Danmarks historien synonymt med ‘de først fundne lurer’. Engang i 1980’erne tog Allerød Kommune initiativ til at genoplive det som stednavn ved at angive på kommunekortet hvor Brudevælte måtte antages at have været. For Brudevælte vil disse lurer altid hedde og så må vi have et sted, der svarer til navnet, det er logik. Sagnet har vi altså ikke, men navnet er i sig selv det hele sagn og et nyt kom til om lurerne. Vejen forbi hedder i dag Kollerødvej skønt den netop ikke fører til Kollerød, det er ren misvisning. Den burde naturligvis retteligen hedde Brudevæltevej hele vejen fra Lynge til Lillerød.

Litteratur

Namn och Bygd. 1936

Hald, Kristian: Stednavne og Kulturhistorie.

Ekholm, Gunnar: Brudevælte.

København 1976.

Hald, Kristian: Vore stednavne

København 1965.

Houken, Aage: Håndbog i danske stednavne.

København 1976

Knudsen, Gunnar: Kultminne i stadnamn.

“Nordisk Kultur”, bindet Religionshistorie, Nils Lid (udg.) Oslo 1942, s.. 38ff

Knudsen, Gunnar: Brudevælte.

Danske Studier 1935

Kramer, Finn Erik: Brudevælte – en oldtidsbygd.

Nøglehulle nr. 1/1997

Kristensen, Evald Tang: Danske Sagn.

København 1980, Bd. II, nr 1711

Lisse, Christian: Tradition og fornyelse i marknavne

Ti afhandlinger. Navnestudier udg. af Stednavneudvalget. Nr. 2.

København 1960

Milthers, V.: Nordøstsjællands Geologi.

København 1922

Stednavneudvalget (Udg.): Frederiksborg Amts Stednavne.

København 1929.

Liv i Lynge med lurmusik i kirke og på torv

juni 6, 2015

Til årets byfest i Lynge bidrog sognepræsten Martin Corfix med den gode ide, at når det var Lynges 930- års fødseldag burde man indrage det enestående lurfund fra Brudevælte mose ved Fuglebjerggård som et af indslagene. Lynges plads i historien går jo nemlig meget længere tilbageend de 930 år, og ikke nogen ubetydelig plads, som vi kan slutte ud fra det enestående fund af hele
seks lurer fra bronzealderen. Og da Martin Corfix er hornblæser selv, fik han Rasmus Bogø med på ideen, at de skulle blæse på lur i selve kirken. For nok er lurerne i sin tid helt sikkert brugt i en helt anden religions tjeneste – men det er jo også bare en instrumenttype som enhver anden, skøntenestående for i hovedsagen det nu danske område.
Martin Corfix fik i sin oplysende prædiken med, at sakristiet har indbygget en sten med minder fra broncealderen – nemlig med skåltegn. Engang i 17-1800tallet blev det for meget med oplysende prædikerner, så blev de ganske bandlyst, men nu har jeg hørt en fortræffelig en af slagsen, der også forstod at få kristendommen med. Med bronzealderen deler kristendommen opmærksomheden på
solen, skønt fortolkningen er forskellig, hvilket blev understreget af salmevalget. Martin Corfix fortalte om fundet af lurerne og om, hvordan man måtte tro, de var blevet brugt – vi så for os solen stå op set fra Brudevælte – og så måtte han ned fra prædikestolen og blæse. Og da vi sang ‘Som den gyldne sol frembryder’ brød solen igennem og oplyste kirkerummet! Siden fulgtes de to lurblæsere med garden til festpladsen og blæste med lurmusik festen åben.

IMAG3273_1

Rasmus Bogø og Martin Corfix spiller på lur
akkompagneret af Jacob Strandby på orgel  Dette
næppe hverken hørt eller set før!

IMAG3280

Martin Corfix fortalte om fundet af lurerne og om,
hvordan man måtte tro, de var blevet brugt – vi så
solen stå op – og så måtte han ned fra prædikestolen
og blæse. og da vi sang ‘Som den gyldne sole
frembryder’ brød solen igennem og oplyste
kirkerummet!

IMAG3307

IMAG3309

Åbningen af festen på festpladsen med lurmusik

Forløb med bronzealderlur

august 4, 2012

August månedsbillede 2012

August måneds billede 2012

Tryk her for større billede [og højreklik og vælg i menu: roter med uret]

Som barn vidste jeg udmærket, hvad en bronzealderlur var. At det første og største fund var gjort i nabosognet Lynge, vidste jeg ikke, jeg fik det aldrig at vide i hele min skoletid. Vi var aldrig ude for at kigge på højen ved Brudevælte. Siden blev de to nabokommuner slået sammen, men det var stadig ikke almenviden, at Brudevæltelurerne var fundet i Lynge Sogn, Allerød Kommune. Denne præcise stedangivelse har mange det stadig svært ved, måske skriver man hellere, at de er fundet  ‘syd for Hillerød’, hvilket jo ikke er løgn, men en dårlig vejvisning. I årene 1984-86 skrev jeg på freelance-basis tekster om lokalhistorien til Allerød Posten og ville gerne bringe et billede af den sjette Brudevælte-lur som var havnet i Sankt Petersborg, i det som indtil 1991 hed Leningrad. Jeg skrev derfor til museet  og bad om ikke de ville sende mig det postkort, som de sikkert havde! jeg havde søgt vejledning på den sovjetrussiske ambassade om hvem henvendelse skulle rettes til – men jeg fik nu aldrig svar!

I 1988 skulle så storebror Stig på forretningsrejse til Leningrad og jeg bad ham gå ind og se på luren og eventuelt tage et billede! Det var han nu ikke meget for – men anslaget lykkedes og det er beskrevet andetsteds i detaljer! Billedet kom i avisen og opmærksomheden var vakt. 1990 fortalte museumsinspektør Jørgen Jensen i et radiointerview, hvordan ‘en historieinteresseret mand fra Allerød’ havde inspireret til at gå  nærmere ind på den sjette lurs historie. I 1995 udgav Allerød Kommune en børnebog af Hans Kurt Andersen: ‘Allerød – vores Kommune’ hvor lurerne behørigt indgår. I 1997 fejrede Allerød Kommune 200 året for fundet af Brudevæltelurerne med en udstilling og et godt program. I 1999 indgik den sjette lur fra Brudevælte i den omfattende bronzealderudstilling, med genstande fra hele Europa, som rejste Europa rundt, så der fik også jeg set den. I 2003 lykkedes det Allerød Kommune, Rotary og Lokalhistorisk Forening for Allerød Kommune (LAFAK) i forening at få sat en tavle op ved vejen, i nærheden af det, som engang hed Brudevælte og var en mose. Og i 2005 udkom så efter 8 års møjsommelige forberedelser LAFAKs bog om Brudevæltelurerne. Kender du den? Den bør du læse – den angriber lurerne fra mange vinkler, som du sikkert ikke havde tænkt på, kom sagen ved!

Til årets kalender lavede jeg ovenstående collage til at illustrere forløbet. Når det skulle være august måneds billede, skyldes det, at den 15. august 2012 ville Stig være blevet 80 år. Han tog min – som det forekom ham ved første blik – skøre opgave op, men blev siden en rigtig entusiast, hvad lurinteresse angår!

BBC er igang med en film om alverdens musik og filmselskabet bag har fået lov til at bruge mit billede fra Kivikgraven med den helleristning med en lurspiller. Sådan kan man finde meget på nettet!

Seks lurer fra Allerød: Brudevæltelurerne

Mindeside for Stig Johansson

‘Forløb med bronzealderlur’ – download som PDF


%d bloggers like this: