Posts Tagged ‘menneskerettigheder’

Democracy-handbook.org

februar 2, 2011

Democracy need all help in the world - help!

Democracy-handbook.org

is a free and simple, multilingual handbook for all who are interested in developing, maintaining, and spreading democracy.

Reklamer

Digt foran Sandholm

oktober 11, 2010


Jeg tog ud til Sandholm for at deltage i markeringen af, at det var tre år siden ‘Bedsteforældre for asyl’ startede deres aktivitet.
Derved mindedes jeg om en stump video, som Benny Pedersen optog med mig, mens jeg i 2009 læste et digt – fra 1995 – op foran Sandholm.

Jeg tog nogle billeder den 10.10.2010 foran Sandholm – de sidder i et facebook album, som alle kan se  – uanset om man ‘er på facebook’ eller ej!

Peter Øvig Knudsen og de røde lejesvende

oktober 1, 2010

I helvedsgabet - Femø Kirke

Læste Peter Øvig Knudsens indlæg i Politiken i dag  [01-10-2010] med interesse. Jeg har ikke set de omtalte udsendelser, tilfældigvis, men som vi gør, har jeg alligevel fulgt debatten. Det diskvalificerer mig naturligvis til direkte at deltage – så dette er bare sådan en tanke i forbifarten jeg ville have sendt ham som besked over facebook – men jeg må respektere hans ønske om ad den vej kun at modtage beskeder fra folk som kender ham personligt, hvad jeg jo ikke gør!

Var de venstreorienterede i 70’erne upåvirkede af kendsgerningerne om de negative udemokratiske tilstande østpå? Det kræver nok noget mere end deres egne refleksioner at få afdækket, selvom de er værd at tage med! Ingen tvivl om, at marxister havde en art forspring i medierne – men ikke i og for sig kommunister -. Kom de til at gå kommunisterne ærinde – ikke med nogen effekt i virkeligheden, men måske i det tågede begreb ’mediebilledet’.

Hvis man havde et mellemstandpunkt, var det ikke let at komme til orde med det. Jeg blev tit kaldt kommunist og følte et behov for at præcisere mit standpunkt. Jeg forsøgte 1974-76 med en kronik om det kommunistiske manifest – jeg var enig med en del og er den dag i dag – men ikke i den måde, hvorpå manifestet kaster vrag på frihedsrettigheder. Jeg fandt dette signifikant for kommunismen og en god grund til at forkaste den – helt fra begyndelsen! Ingen ville have kronikken, men for at det skulle stå et sted fik jeg mærkeligt nok det lokale annonceorgan Allerød Posten til at trykke den! Jeg fik da et svar fra en kommunist, men det rokkede mig ikke i mit standpunkt. Siden har vi så med nettet ikke være at stoppe – Jeg læser manisfestet  http://per-olof.dk/cdt/debatfo3.htm

og næste link må forstås som en opfølgning :Internationales sejr  http://www.per-olof.dk/debjan08.htm#hilsen

Anonymitet på nettet – og på ’per-olof.dk skriver…’

august 29, 2010

Den ukendte debattør- af hvilken rod?

På min blog stod i marginen:

“Om anonymitet i debatten:Jeg forstår ikke den udbredte anonymitet, som åbenbart er accepteret i debat på nettet. Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser. Men det er ikke en debat på lige vilkår. Anonymiteten på internettet er parallellen til burkaen på gaden.”

 Hertil skriver Harning:

“Jeg opdagede pludseligt at du har lavet en boks med din opfattelse omkring anonymitet i kommentarer, og jeg bliver bare nødt til at sige at jeg er helt uenig. Jeg synes for det første ikke at ytringsfrihed er betinget af navn og adresse – og for det andet at muligheden for at være anonym netop kan give os muligheder for at høre fra mennesker som ellers ikke ville turde komme frem offentligt. For at citere mig selv: “Jeg kan komme i tanker om en hel række med årsager til hvorfor nogen skulle ønske at optræde anonymt – her blot nogen: Alt fra en cancerpatient der vil fortælle sit syn på sin sygdom og/eller behandling uden derved at skulle informere sine børn og sit arbejde om sygdommen,  til forældre som har synspunkter på den nye forældreansvarslov og af  hensyn til deres børn ikke ønsker at deres personlige konflikt blusser op pga offentlige udtalelser. Eller hvad med vidnet som har gjort sin medborgerlige pligt i retten og efter retssagen er flyttet pga angst for repressalier og kvinden på krisecenteret der lever skjult med sine børn efter et mordforsøg – skal de ikke have ret til at deltage i en offentlig debat uden at skulle frygte at blive fundet? Har de måske ikke den samme grundlovssikrede ret til ytringsfrihed som alle andre?” – fra:  kvæler de danske nyhedskoncerner ytringsfriheden.”

 Og Per-Olof svarer:

“Jeg kunne naturligvis ikke ordret huske hvad jeg skrev, så i første omgang tænkte jeg bare, at jeg havde udtalt mig noget generelt, hvor jeg burde have holdt mig til principperne for min blog. Da jeg genlæser min bemærkning, synes jeg, at det er netop, hvad jeg har gjort. For selvfølgelig har du ret i, at anonymitet på Internet er en  enestående chance for at komme til orde med ting, som det ellers ville være umuligt at  få frem, eller for at komme til orde, selvom man har grunde til at leve  eller deltage  under dække. Nu tager min blog udgangspunkt i, hvad jeg mener, så det er måske ikke så  oplagt, at der optræder de situationer, du nævner, men jeg har da åbnet en dør, når jeg skriver: “Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser.”  Dvs man har mulighed for, når man skriver  indlægget, at argumentere for sin anonymitet, uden at jeg skulle behøve også at  offentliggøre den del af indlægget. Sætningen:”Anonymiteten på internettet er  parallellen til burkaen på gaden.” – synes jeg ikke er relevant og vil blive fjernet.

Når det handler om selve indlægget i en debat, er spørgsmålet, på hvis ansvar offentliggørelse skal ske. Først og fremmest må det være vedkommende, der selv står til ansvar. Nu kan indlæg jo i sig selv, være ganske uproblematisk uden beskyldninger hid og did, så er det jo ikke så svært at være redaktør. Det er en anden situation, når det er et indlægs holdninger, fakta som ikke kan efterkontrolleres eller som er tvivlsomme af andre grunde. Så er næste trin, at nogen påtager sig den noget specielle opgave, at  stå til ansvar for noget og nogen, de ikke kender nok til. Som Wikileaks. Det er så deres projekt og deres sag, om det altid og i enhver situation er godt må vurderes fra tilfælde til tilfælde.

Men det man ofte møder i debatten på nettet er jo nedladende perfide beskyldninger af alskens art – jeg kan ikke se hvilken form for beskyttelse de fortjener i  ytringsfrihedens navn.  Eller rettere: Jeg føler mig ikke forpligtet til at viderebringe deres udgydelser. Slemt er jo, at det had, de udstråler, ikke kun når de personer, der jagtes, men også udtaleren selv. Det virker som dyrkere af had for hadets egen skyld  – had som en art narko, en mur som ingen argumenter nogensinde ville kunne nå igennem.

Engang i 90’erne lavede jeg en hjemmeside kaldet ‘Debatforum WWW’  http://per-olof.dk/cdt/debatfor.htm, hvor jeg tænkte at samle mine debatindlæg. Min ide var, at hvis nogen ville debattere med mig, lagde de deres indlæg på egen side, som jeg  så linkede til og vice versa. Der kom vist aldrig særlig mange links, men man kan da sige, at det var en slags blog i sin vorden. Ideen med den gensidige linkning var, at derved havde den enkelte hver sit ansvar og muligheden for at rette og slette.  Sommetider kan man slette egne indlæg på en og andens blog, men jeg synes ikke det er almindeligt.”

Danmark dem vi er

december 9, 2008

Danmark – det er jo dem vi er. Og så den klat jord, som er dukket op af havet – ‘havfrue-Danmark’. Jeg synes dette er en sang, som gerne fortjener sin udbredelse. En sang til overvejelse og så er der det tidstypiske. Det er vist et digt, i den form tiden kan acceptere det.

Jeg var rundt om Anitas blog, ellers havde jeg nok ikke set den. Man kan diskutere, hvor mange steder, de samme ting kan og bør placeres. Behøver det, som vel allerede er ‘mainstream’, at formidles yderligere?

Natasja synger: “En grådig mand er ikke svær at forføre” – hvis jeg ellers hørte rigtig. Eneste fejl i den linje er vel nok – at mand er ental –

Sindelags- og tankekontrol som skrækscenario.

juni 23, 2008

 

Du er gennemskuet! © per-olof johansson

Politikens kronik 22. juni 2008 af Ole Stig Andersen:
Blandt mange vigtige emner, som kunne give anledning til Grundlovsændring, nævner forfatteren fremtidens muligheder for tankekontrol. Hvis det er en mulighed i det omfang han antyder, bliver det vigtigt at definere i hvilket omfang mennesket har ansvar for sine tanker. Hidtil er lovene gået ud på at styre handlinger. Klart at der også har været påstande om at styre tanken, både fra diktaturer og religioners side, men mulighederne for kontrol har trods alt haft sine begrænsninger. Men giver det virkelig mening, at ville holde mig ansvarlig for mine tanker på samme måde som vi finder det logisk, at jeg er ansvarlig for mine handlinger?
Loven indeholder da trods alt også her undtagelser: Loven forsøger at tage højde for sindsyge i gerningsøjeblikket, uheld og sikkert også på andre ledder og kanter.
For forfattere er sagen måske enkel: Alle hovedets mærkelige tanker med den ene eller anden mening og handling er led i overvejelser om en kommende tekst. Andre vil ikke have et sådant svar parat. Så vidt jeg har forstået gik en stor del af 1900-tallets psykologi netop ud på at afdække, at der foregår alt muligt skummelt i ethvert menneskes hovede – i drømmene, men så sandelig også i tankerne – uforståeligt for personen selv, hvis det kogsammen skulle opfattes som ønsker, men farligt hvis man afviser dets eksistens i underbevidstheden.
Hvis det lykkes at ‘aflytte vore tanker’ – hvem skulle så være overdommer? Jesus sagde som bekendt: Lad den som er ren, kaste den første sten – og dem var der trods alt ingen af – dengang. I vore dage virker den lignelse noget teoretisk – der ville straks være en idiot, der anså sig selv for netop ren – ellers kunne man jo slet ikke komme på den syge ide at lave et tankeaflytningssystem!
Ole Stig Andersen har tidligere været chef for Politiets Efterretningsvæsen – han er åbenbart sluppet igennem den skærsild med hovedet i behold.
Se også Information

Læs mine input i debatten 2001 i ‘Grundloven lyver’. Her 2008 versionen af ‘En ærlig grundlov’. 

Mit indlæg En ærlig Grundlov stod i Jyllandsposten 19. 9.1969,

Og så et andet indlæg fra mig indlæg her på WordPress

Vi

april 23, 2008

Kollektiv intelligens? - Nej tak!

 

 

Vi

 

Vi er hvide

Vi er magthavende

Vi er historie

Vi er loven

Vi er fædrelandet

Vi er kongen

Vi er rige

Vi er selvglade

Vi nyder det

Vi har ret

Vi har vundet

Vi rejser os

Vi bøjer os

Vi lukker os

Vi drikker the eller kaffe

Vi er moderate

Vi samler os

Vi er isolerede

Vi er flertallet

Vi er skyldige

Vi ser den anden vej

Vi har set det så tit

Vi gør ikke noget

Vi vil ikke noget

Vi er forrådte

Vi er sorte i vort hjerte

Vi elsker

Vi er de lykkelige få

Vi er os selv

Vi er dig og mig

Vi er bagefter her

Vi tænker ikke

Vi tænker ikke selv, det gør jeg selv

Hvem er du selv?

Vi er over alle bjerge

 

Før vi taler sammen.

 

Per-Olof Johansson: Alice er min veninde 1972

Fandt dette digt frem, efter at have læst Peter Bastians kronik i Politiken i dag. Det lyder forjættende men synspunktet han forefægter er ikke blot nonsens – det er også farligt. Det er dejligt i gruppen, hvor gruppen er større end den enkelte, men som oftest er udgangen spærret for den, der er ved at kvæles af den såkaldte kollektive intelligens.

 

Søren Kierkegaard og tegningerne

marts 2, 2008

Udsyn fra legeplads på Møn

Jeg husker ikke, at jeg som barn forbandt noget negativt med ordet neger – selvom jeg meget vel forstod, at måden det blev sagt på kunne være negativ. Det var noget helt andet med ordet nigger. Det må være tilflyttede amerikanere, som forstår ordet neger, som om der blev sagt nigger. Skulle jeg da overfor vedkommende fastholde at sige neger? Det gør jeg ikke.

Noget lignende er det vel med den famøse tegning i Jyllands Posten, som går under navn af Muhammed. Vi er mange som ved, at det ikke er Muhammed. Da tegningen taler om misbrug af Muhammed i terroristernes terminologi, forstår jeg først ikke det ramaskrig, den rejser. Men når jeg nu ved, at den opleves ganske anderledes af muslimer, vil jeg da ikke bruge den. Vil jeg udtrykke, at jeg synes terrorister tager Islam som gidsel, må jeg finde på noget andet. Bedst er det jo, når det siges af muslimer.

Så læser jeg et stykke af Søren Kierkegard, som jo måtte løbe spidsrod i København på grund af Corsarens tegninger, hån og spot:

“Den Omstændighed at Frækheden har tilhold i et Blad gjør at de Frække mene aldeles at være i Retten, ja at være Udøvere af den offentlige Mening. Og det forstaar sig, jeg har dog  i en vis Forstand taget feil af Danmark, jeg troede dog ikke at Pøbelagtighed var den egentlige offentlige Mening i Danmark, men jeg skal med Fornøielse bevidne, hvad der faktisk let sig sig bevise, at det er Tilfældet.”

( Citat fra PAP VIII 1,A 99, her efter Børge Andersen: Et vendepunkt i Søren Kierkegaards liv, 1997, p. 72, foresten købt i C.A.Reitzels Boghandel for kr. 25,-, da de har deres helt egen variant af bogudsalget.)

Elin Appel: Kvindens genmæle.

januar 21, 2008

Kvindens Genmæle 1979, forside og flap 

Titlen var allerede lidt mølædt, ved bogens fremkomst, men det skal nu ikke afskrække nogen, for man vil opdage, at den hedder sådan med god grund.
At jeg ikke læste bogen, da den udkom i 1979, var næppe forhånds-modvilje mod indholdet, men mere begrundet i al den energi, der gik med at være gennem en skilsmisse. For Elin Appel rangerede højt i min vurdering, hvilket kan være svært at gøre rede for. Kan det vir-kelig være på grund af den ene religionstime, hvor hun var vikar i vores 1. mellem og fortalte om udviklingslæren, som hun illustrerede på tavlen trin for trin? En lære som i øvrigt er helt central i bogen! Måske var det i 1953, hun boede i byen, hun havde børn på skolen, hun havde været folketingsmedlem, hun var kendt.
I mange år har hendes bog stået på hylden ved siden af Elin Wäg-ners: Ilden overlever natten fra 1942 (svensk titel: Väckarklocka), fra hvis bagsidetekst jeg henter: ”Det er en Tro paa, at der endnu findes levende Kræfter i Menneskene og især i Kvinderne, der i Tide vil rejse sig til Oprør mod den Maade, vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene paa den.” Den har jeg læst, og Elin Appels bog er vel nærmest en dansk pendant eller vi kan kalde den: Det næste skridt.
Jeg tror godt, at mænd må læse med i ’Kvindens genmæle’. Det siger jeg, fordi da Drude samlede underskrifter til sin mor Elin Appels nye parti ’Parallel kvindepolitik’ i 1964 afviste hun mig forarget, da jeg tilbød mig som stiller! Bogen er skrevet først og fremmest til kvinder, men siden den er genmæle til ’manden’, må ’man’ jo nødvendigvis læse den! Under behørig iagttagelse af, at bogens ’vi’ er kvinder. ”Vi må altså forkaste både den kristne og den demokratiske ideologi og dens dække over elementært mandstyranni” – ”Alternativet er langt fremme, det hedder udvikling, forstået på den måde, at både universet og hvert individ opstår og er opstået gennem en udviklingsproces, der er kønsneutral.”
At bogen ikke er blevet kanoniseret, sådan som Elin Wägners bog er blevet det i Sverige, kan undre, skønt det kan den selvfølgelig nå endnu. Der er sket meget siden 1979 – Huxleys ’Fagre nye verden’ er ved at blive virkelighed, så måske vil nogen i fremtiden med uklar fader/moder oprindelse her kunne hente næring i en sætning som denne”…enhver rummer sin egen begyndelse, altså har sin egen rod i sin egen urcelle.”
Udover at bogen fremstiller en opfattelse af relationen mand-kvinde gennem tiden, er den også en art selvbiografi, fordi vi får nedslag i hendes egne erindringer og erfaringer. Den er også derved dansk funderet på en måde, som næppe nogen i dag ville skrive en sådan bog. Alene disse erindringsglimt gør den til en klassiker i dansk debatlitteratur.

Litt.: Jytte Larsen “Kvindens genmæle – Elin Appel og kønnenes parallelitet”, i “Clios døtre gennem hundrede år”, 1994,
se Dansk Kvinde-biografisk Leksikon


%d bloggers like this: