Posts Tagged ‘Michael Ancher’

Lyriske portrætter

februar 13, 2021

 

I 1898 udgav Sophus Schandorph nogle ‘Lyriske portrætter’, verseficerede skildringer af et stor antal personer fra samtiden. De fleste var suppleret med et foto, men parrene Ancher og Krøyer var illustrerede med stregtegninger af parrene. Krøyer havde tegnet dobbeltportrættet, altså et halvt selvportræt, mens Michael og Ancher og Anna havde tegnet hinanden i et fællesportæt. I bogen optræder disse illustrationer to steder, dels over versene, dels dels som helsides gengivelser først i bogen. Reproduktionen har det berømte reproduktionsfirma i Wien C. Angerer & Göschl stået for. Af tegningerne fremgår, at e er dedikerede til Schandorph, så hvor mon de befinder sig i dag? Gengivelserne er så fine, så man kan indbilde sig at stå med originalerne.

 

 

Skagen og skagenkunst i gengivelser

september 10, 2008

[Jeg har bemærket, at Googles sætter en en annonce ind her, som om jeg havde tilmeldt mig til deres adds – men det har jeg ikke! Jeg må betragte det som spam! Undlad at handle det pågældende sted – hvis annoncen skulle dukke op igen!]

Det kan ikke være politik hver dag. Efter en lille uge på Skagen for at se jubilæumsudstillingen, genoptager jeg en tidligere tankegang omkring gengivelser af kunst. Jeg har tænkt det sådan i almindelighed, men det kunne også være specifikt ‘skagenkunst’. Skagenskunsten er jo blevet gengivet på alle de måder, kunst kan gengives og ville derfor være et taknemligt emne for en udstilling! Vi kender jo den meste kunst gennem gengivelser, enten i kunstnerens egen form eller i form af reproduktioner.  Der kan tit være stor afstand mellem gengivelse og værk – ville det ikke være en nyttig viden at formidle? Det kan selvfølgelig formidles i bøger – men det ville måske være meget mere anskueligt ved en udstilling, hvor original og gengivelser kunne mødes? Så kunne vi også lære noget om de forskellige teknikker -.

Som bidrag til debatten sætter jeg her nogle gengivelser – muglighederne er utallige!

Carl Locher - en radering 1891

Carl Locher - en radering 1891

*

*

En gammel leende mand. Xylografi 1881

Xylografi i Charlottenborg udstillingskatalog 1881, “træsnit efter kunstnernes originaltegninger”.
*
*
En glad söman

På bagsiden af olietryk på etiket : En glad söman

Michael Ancher: [En gammel leende mand ] Olietryk efter maleri 1881.

*

En leende Fisker. 1894

Michael Ancher: En leende Fisker. 1894

Udsendt af Alfred Jacobsens og V. Winkel & Magnussens Kunstforlag, lystryk eller litografi? I hvert fald uden raster.
*
*
Vil han klare pynten? Xylografi efter maleri 1879

Michael Ancher: Vil han klare pynten? Xylografi efter maleri 1879

 Xylografi af R. Jericke : Wird das Boot die Landspitze umschiffen?. Nach dem Gemälde von Mich. Ancher.

*

*

 

Strikkende pige - radering, men af hvem?

Strikkende pige - radering, men af hvem?

En udstilling kunne også hjælpe til at få sat navn på usignerede gengivelser – er dette Peter Ilsted? Hvis ellers Michael Ancher havde lavet raderinger, kunne et have været ham. Anna Ancher har mig bekendt kun lavet een eneste radering.

Skagen – den reproducerede kunst

februar 3, 2008

Tysk xylografi af Michael Anchers 'Wird das Boot die Landspitze umschiffen?'

Kunstmuseet Arken har for tiden en udstilling om Skagens kunst og dens relation til virkeligheden. På den ene side lukrerer udstillingen på den interesse, der er for ‘Skagen-kunst’ – på den anden side tager den afstand fra den – selvom den siger, at den ikke forholder sig til det kunstneriske – men ved at mistænkeliggøre kunstnernes motiver mistænkeliggør man efter min mening også deres kunst. Man kunne høre det på publikumsbemærkninger – de glædede sig over et billede og syntes at billedteksten forsøgte at mistænkeliggøre denne glæde.

Det er ikke nyt, at der var tale om en betydelig selviscenesættelse bag Skagen-kunsten – ligesom der er det bag det jeg nåede at få set af stedets moderne kunst – men i modsætning til en del moderne kunst, hvor selviscenesættelsen kan virke som det eneste motiv overhovedet – så troede Skagen-kunstnerne vist også på at ders projekt havde et mål der ud over. Jeg tror f.eks. på, at de kunne lide, hvad de så, at de havde medfølelse både i godt og ondt. Når Drachman taler om Skagen-boerne som ‘børn’ eller en ‘race’ tager man helt fejl, når man læser disse ord som identiske med disse ord anvendt i nutidig sammenhæng. De er langtfra hans hovedbudskab, som er krav på ligeværdig behandling af mennesker.

Det faldt mig ind, at det også kunne være  interessant at kende relationen mellem de faktiske kunstværker og så de billeder, som har gjort dem kendte – hele den grafiske virkelighed, grafik som stik og litografi og xylografi, hele den fotoreproducerede æra, afstanden mellem farvegengivelser og originaler, gengivelser på dåser, postkort osv.

Skulle udstillingens katalog indgå i den undersøgelse, må man erkende, at flere farvegengivelser her er langt under lavmålet. Ved at gengive de fleste af billederne har vi en udmærket huskeliste – men det er en misforståelse at tro, at store gengivelser i sig selv er gode. Kroghs fantastiske billede af kvinden som skærer brød er godt at huske – og når man har set det selv, skuffes man af gengivelsen – sådan så det altså ikke ud! Og så behøver det ikke fylde en hel side, som derved kun understreger elendigheden.


%d bloggers like this: