Posts Tagged ‘mordviser’

Huskeliste om samfundets bund

april 2, 2009
Gentaget skillingsvise 1985
Gentaget skillingsvise 1985

Huskeliste om kriminalsager og andet  

fra samfundets bund

 Link til pdf-fil  1,5 MB

med litteraturliste og artikel om Drabæk-mordet. 

 

 Tro ikke at her er en komplet liste i genren, slet ikke. Jeg er bare i den situation, at der ligger en stabel bøger på min hylde, samlet gennem mange år, som en sidegevinst ved andre jagter. Som skrivende tror man måske også, at man en dag vil gå ombord i emnet, og så kan de bøger være rare at have. Imidlertid bliver man optaget af andet, fokus er flyttet, men alligevel skal jeg i dag lægge yderligere en bog i stablen og tænker: Måske er her noget at finde for andre.

Så derfor laver jeg denne liste. At jeg har andre titler liggende i andre sammenhænge ikke lige til at finde frem skal dog ikke afholde mig fra dette højst ufuldstændige produkt. Hent inspiration her, hvem der kan.

  

Det var en genre for sig indenfor skillingsvisetraditonen at lave viser om berømte mord. Dansk Folkemindesamling har bl. i 1974 udgivet 10 mordviser udsendt af Julius og Olaf Strandberg i perioden 1867-1913. – “Skillingsviser, genoptrykt af Foreningen Danmarks Folkeminder”. Visen var ofte ledsaget af en prosaberetning om historien, således også den skillingsvise om Drabæk-mordet i Blovstrød, som jeg har skrevet i Allerød Posten 1985, siden gentaget i “Drømmen om Allerød” 1991 s. 37. Senest er mordet omtalt i artikel i Nøglehullet 1/2009 s.3-12, medlemsblad for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK.