Posts Tagged ‘Örkened’

Tre generationer i Lillerød

juli 19, 2016

scan0001 scan0002

Ill35

Farfar Per Martin Johansson 1905, Arvid Johansson 1963, Per-Olof Johansson 1963. Jeg tog mit billede med selvudløser, altså en tidlig selfie..

Hvis du ikke lige kender en spånkurv: Definition af en spånkurv

Fjerde og femte generation bor også her i Lillerød, endnu da og så kom jeg i tanker om, at jeg i 1963 tænkte i tre generationer med disse tre billeder…

I 1902 kom mine bedsteforældre til Allerød, fordi de skulle medvirke i farbror Carls spånkurvevirksomhed. Det har jeg skrevet om i bogen En tid med spånkurve (2009). ‘En tid’ – for fra omkring 1970 var behovet for spånkurve erstattet af plasticposer og papkasser. men i den mellemliggende tid blev brødrenes virksomhed den eneste danske som over en længere årrække fremstillede spånkurve i Danmark. Både farfar og hans bror Carl var født i Sverige i Örkened sogn i nordøstre Skåne, hvor fremstilling af spånkurve var blevet et hovederhverv.

Der er rygter om, at andre forsøgte sig, men noget faktuelt ved jeg ikke. Hvad jeg ved er, at der var mindst tre større grossister af spånkurve i Danmark – i København, Odense og Aarhus, så det var ikke uden konkurrence at fremstille kurvene i Danmark. Problemet ved fremstillingen og grunden til, at der kun opstod den ene fabrik var, at materialet – fyrretræer af en vis alder og kvalificeret personale skulle hentes fra Sverige.

Måske i kraft af det navn, jeg fik, synes jeg, jeg altid har beskæftiget sig med vor historie. Per var min farfar, Olof var min morfar og Johan var farfars far, og alle tre var kurvemagere.

Så da jeg fik mig et eget fotoapparat gav det anledning til, at jeg tog en del billeder på værkstedet. Jeg lånte gamle billeder til affotografering hos Elisabeth, min fars kusine. I mit fotoalbum lavede jeg en side, hvor farfar, pappa og jeg selv var igang med det samme moment i fremstillingen – at bukke hjørne på kurven. Jeg blev aldrig kurvemager, men jeg havde selvfølgelig mange opgaver. Men flette lærte jeg ikke, og så må jeg holde min plads som kurvearbejdsmand og kontorist (skrev fakturaer og breve 1956-70). Der skulle flækkes træ, barkes af, sætte indre bånd i og kringskæres, sættes hank på. Sådant kunne jeg.

Her er det billede, hvor farfar sidder sammen med de øvrige kurvemagere på stedet som jeg har lavet udsnittet med ham fra.

ILL14

Allerød, Danmark 1905 hos Per Martin Johansson. Per Martin, min farfar ses lave hjørner på kurven. Pontus Nilsson, farmors fætter (søn af hendes moster) er ved at sætte den ydre gjord på, han er manden tættest ved bordet. Midt for bordet sidder hans kommende kone Hanna, til venstre for hende søsteren Betty, begge kusiner til min farmor (døtre til hendes faster). Først i 1940’erne begyndt man på at ansætte danskere, tvunget af omstændighederne. Børnene er min fars søskende Anna, Sigrid og August. Yderst til højre Tå-Hilda. Mellem farfar og Pontus en Olof, ingen huskede efternavnet.

Benny Pedersen har lavet en video med min oplæsning af tre digte med spånkurv: Et stykke fra Kaleva, et digt af Harry Martinson og en tekst af mig selv:

Per-Olof Johansson læser tre digte med spånkurv

kurve_logo

Om religiøse spor i min slægt

juli 14, 2016
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Örkened Kyrka, Lönsboda, lidt af udgangspunktet..

Religiøse spor i en slægt –

Per-Olof Johansson (1999/2016)

Örkened kirke, Lönsboda.

Min bror Kurt E. Johansson optrådte ikke sjældent i de lokale aviser eller med artikler i Kristeligt Dagblad i egenskab af præst i Sandby, provst en periode, politiker en periode, opstillet af det radikale venstre. Efter hans død 1.9.15, faldt jeg blandt hans papirer over et interview, hvorefter han skulle have udtalt, at han ikke var religiøst opdraget. Hvis han virkelig har sagt det og ikke det modsatte, vil det virkelig undre mig. Jeg er af den diamentralt modsatte opfattelse om vor opvækst!

Jeg vil sige med bestemthed, at vi er vokset i en familie, hvor værdierne var religiøst funderet – men som den yngste i en søskendeflok på fem nød jeg godt af, at denne værdisætning ikke oplevedes som tvang – så vidt jeg forstår ikke et ukendt fænomen for de yngste.

Jeg har tit undret mig over den modsætning der er mellem min oplevelse af det religiøse miljø jeg voksede op i og så omverdens syn på selvsamme. De to syn kunne kun sporadisk bringes til at dække hinanden. Omverdens syn er det som på udmærket vis kommer til udtryk i skikkelsen “faster Anna” i TV-serien Matador. Og selv om vi i familien virkelig havde en faste Anna, som repræsenterede ortodoksien, så stemmer billedet alligevel ikke…

….læs videre i denne PDF (9 sider) Religiøse spor i en slægt

Artikel ikke uden forbindelse med det forgående:

Guds straf og slægtstræet

En artikel som beretter om et sammenstød i forfatterens hoved af religion, slægtsforskning og folkeminder. 
Carl von Linnés berømte bog Nemesis Devina knyttes sammen med den lokale brug af et straffesagn i grænseegnen mellem Skåne og Småland. Sagnets oprindelse kan eftervises i slægtsforskning, og der afdækkes slægtskab mellem sagnets personer og personer hvis liv  kunne være blevet sagn af lignende årsager – men reddedes på stregen. Slægtskabet gøres op og de strafværdige led afdækkes 🙂

Digte ikke uden forbindelse med det forgående:

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Boghylden

Nogle af kildeteksterne…

Moster Gunilla

juli 13, 2014
Moster Gunilla - Gunilla Jönsson

Moster Gunilla – Gunilla Jönsson

[..i anledning af udstillingen Ubbeboda lever 

Raus stenkärlsfabrik och konsthall, Lokmansgagatan 8, Helsingborg 12.7 – 27.7 2014

Hos fætter Knud hang der på væggen et stort fotografi af moster Gunilla, i en bred guldramme. Billedet var let koloreret og meget livagtigt. Andet fotografi i det udstyr og den størrelse kendte man ikke, hun måtte være noget særligt. Hun hed moster men var altså vore forældres moster ikke vores. Hun var lærerinde, som Knuds mor og man måtte tro, at hun var et ideal. Jeg kender ikke historien om fotografiet, om det var arvet eller hvad, eller for den sags skyld, hvor er det nu? Men det sidder på nethinden. Det er siden kommet med i en bog om skolen – Ubbeboda skole i Ørkened sogn, nordøstligste hjørne af Skåne.

I dag hvor egnen vrimler med danske sommerhuse kaldet torp er det svært at forestille sig, hvor fjern en verden dette var set fra DK, da jeg var barn. Og den fortid, der lå før 2. verdenskrig endnu fjernere – det var som at tænke på oldtiden. Derfor var det underligt at læse om hende i en bog, som heldigvis husker hende som “snäll”.

Dybt religiøs var hun. En vis senere brug af skolen ville ikke have bekommet hende vel. Nu er skolehuset det lokale forsamlingshus, men engang i 1970’ene var det rammen om kunstsymposier, der satte Ubbeboda på verdenskortet, egnens sorte diabas trak japanske  kunstnere til.

Måske er der også en helt tredje grund til at mindes Ubbeboda skole. Skønt det kun er dokumenteret af mundtlige berettelser, skal det være her forfatter og nobelpristager Harry Martinsson begyndte sin skolegang. Ubbeboda ligger tæt på det stenbrud, hvor han en tid boede som barn, inden han blev ‘bortauktioneret’ på sognets regning til lavestbydende. Dette er kongenialt skildret i hans roman “Nælderne blomstrer”. Den kom på dansk i 1937. Hvis man har torp i det hjørne af verden må man absolut læse den. Siden vil det ganske vist spøge fra væggene, men beboerne vil være  kommet lidt tættere på virkeligheden. En fjern verden – og dog er det i år kun 100 år siden han fødtes. Måske lærte han sin ABC af moster Gunilla.

per-olof.dk /

Per-Olof Johansson: Røde Erik på langfart og andre essays. 2007

Per-Olof Johansson: Harry Martinson læst i Danmark

 

A Swedish forest moved to Denmark 1900 – 1970

april 3, 2013

Billede

I have a problem when I have to tell young people about splint baskets. Not so much in terms of how this type of baskets was made ​​- but how widespread it was, the quantities produced. For the people in Denmark today ‘making a basket’ is a person making a basket. But splint baskets were made as mass production with division of labor and machinery, where it was possible. I call it industrial crafts. Perhaps, I thought, it gives an idea of the ​​quantities if I focus more on the material, the huge forest of tree logs that have passed to Denmark to end as splint baskets. Here is the story: We had a factory in Denmark.

A Swedish forest moved to Denmark PDF

A Swedish forest moved to Denmark  ISSUU

Harry Martinson læst i Danmark

oktober 31, 2012

Roehold ned i Skåne 1918

Et roehold et sted ’nede i Skåne’ ca. 1918. De tre piger til højre er mamma og to søstre. Mamma udvandrede til Danmark 1920.

Per-Olof Johansson, DK

Harry Martinson født 1904, død 1978, svensk forfatter fik i 1974 Nobelprisen i litteratur sammen med en anden svensk forfatter Eyvind Johnson.

På dansk findes der ikke mange bøger af Harry Martinson. Vist alle ældre oversættelser. En novellesamling, hans sciencefiction digteposet Aniara oversat af Otto Gelsted, og så erindringsromanen ’Nælderne blomstrer’ om en opvækst som barn på sognets regning på forskellige af egnens gårde og torp. Desuden er rejsebøgerne Kap Farvel’ og ’Rejser uden mål samt vagabondromanen ’Vägen til Klockrike’ fra 1948 oversat til dansk.

Fortsættelsen af ’Nælderne blomstrer’ (1935, da. 1937) hedder ’Vägen ut’ (1936) – den handler om vejen ud af barndommen og om dens retning – ud i den store verden til søs. På dansk blev det til ’Ud i livet’ i 2 bind i 1941. Båret på vej i Danmark måske med Tom Kristensens lille portrætbog: ’Harry Martinson – Den fribårne Fyrbøder’ samme år.

Nogle danskere har svært ved at læse svensk, andre ikke. Jeg vil påstå, at det meget handler om øvelsen, men indrømmer, at jeg må kaldes inhabil. Som sagerne står, er man som dansker henvist til at læse Harry Martinson på svensk. Skønt født og opvokset i Danmark er jeg også vokset op med svensk som andetsprog. Jeg har i mange år interesseret mig for Harry Martinson. Vi læste Norra Skåne hjemme, og der har han ganske sikkert været omtalt. Vi havde ingen bøger af ham, men mange af f.eks. Vilhelm Moberg. Da Harry Martinsons to erindringsromaner foregår netop på den egn, min mor og min fars forældre kurvemagerne på spånkurvefabrikken i Lillerød kom fra, havde det været ret naturligt, hvis de havde fundet vej til pappas bogskab, men nej.

Læs videre her  i PDF

DR P4 besøger spånkurvemuseet i Lönsboda

september 29, 2009
Lillerød Spånkurvefabrik 1950

Lillerød Spånkurvefabrik 1950

Det sker af gode grunde, at jeg tager en tur med Google for at se, om der skulle være et hjørne med spånkurve, hvor  jeg ikke har været. I dag var gevinsten en radioudsendelse på DR P4 Sjælland ‘Vi besøger kurvemuseet i Lønsboda’ fra 15.august 2008. Det er en lille fejl, når guiden fortæller, at sognet, hvor Lönsboda ligger – det hedder  Örkened – er spånkurvens hjemsted – men ellers lød det meget rigtigt alt sammen, sammen med det herlige sprog – som blev behørigt oversat til dansk.

Vil man læse mere om spånkurve kan man jo følge sporet på min side

A Personal History of Splint Basketry in Denmark and Sweden


%d bloggers like this: