Posts Tagged ‘Per-Olof på nettet..’

Selvudgiver- per-olof.dk

august 27, 2020

per-olof.dk digtudgivelser

Opslag som PDF

En opremsning mine digtudgivelser:

Alice er min veninde. Digte. 1972/2010

En sang på lommen. Musik: Niels Erik Nielsen. 1978 (Undtagelsen: Udgiver Oktav Musikforlag)

Hvor de åbner deres madkurv. Digte. Politiken Online 1994 [netudgivelse og trykt] (samme) diskette og www 1995

Digte Online 1994. Politiken Online 1994,(samme) diskette og www 1995,(samme) e-book 2000 [Netudgivelse]

Rædsel sammen med fryd. Kald det digte. 1996

Dagenes digte. 2000

Ordsamling. 2005

Syttens digte. 2008

per-olof johansson læser digte 2005-2008. DVD 2009

Digte dagen efter. 2011

Hejkurve.2012 [netudgivelse]

Henvendelser som digte 2013

2+2 viser. 2013 [netudgivelse]

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt]

Nitten croquis- digte. 2017 [netudgivelse]

Instagram-digte. 2018 [netudgivelse]

Selvudgiver – jeg bryder mig overhovedet ikke om ordet. Det er befængt. Noget ligger der måske i associationerne – selvbesmittelse – eller også er det den måde, det bruges på, hvor der er tale om bøger, det ikke er værd at beskæftige sig med. Det ligger immanent i ordet, at ’selvudgiver’ bør man ikke være. Og i hvert fald ikke af digte!

Af den grund er det ikke altid let at vide, hvilke bøger som er udgivet af forfatteren selv. Det kan skjules på flere måder. Bogen kan udgives hos en forlægger, som sætter sit navn på udgivelsen, men hvor forfatteren ellers står for det hele, indhold, opsætning, pengene. Eller forfatteren kan kalde sig selv forlag, skjult af valget af navn.

Jeg har nu gennem 50 år udgivet adskilligt i eget regi, og måske dumt nok kaldt forlaget per-olof.dk – let gennemskueligt en selvudgiver. Farbror August sagde engang til mig, at hvis jeg engang skulle lave et firma, skulle jeg smide Johansson væk og bare kaldet det per-olof – for det er der ingen som hedder i Danmark. Så det er vel hans råd jeg har fulgt.

I vore dage er en udgivelse jo ikke altid en tryksag. Som digitale digtværker tæller jeg 7, hvoraf 2 også er trykt. Jeg debuterede i Hvedekorn i 1964 og forsøgte gennem tresserne at blive udgivet på et forlag. Da jeg kun modtog afslag, fik jeg en af min brødre til at lege forlag under navnet ’Forlaget Lampen’ og min første udgivelse skete så i 1972 med digtsamlingen ’Alice er min veninde’. Hans Jørgen Nielsen anmeldte den uvenligt i Information, men ellers hørte man ikke mere til den. Jeg genudgav den 2010, dog uden at sætte den til salg. Erfaringen havde jo på det tidspunkt lært mig, at jeg var en non-seller, den blev delt ud – til hvem ved jeg i dag ikke!.

I 90’erne kom så muligheden for print-on-demand og det kan man vel ligeså godt kalde selvudgivelser. I starten med et dødkedeligt omslag, men som sådanne udgav jeg to hos Net-Bog-Klubben 1996 og 2000. I en periode var de også på nettet, men så forsvandt de.

Mine trykte digtsamlinger sluttede med ’Henvendelser som digte’ i 2013, dog efterfulgt af ’AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’ hvor jeg fik plads til 8 digte og så må tælle med som digtsamling.

Det skulle i alt give 11 digtsamlinger. Anmeldelser er det kun blevet til i få tilfælde, så få at jeg går ud fra at jeg og mine digte ikke kommer til at indgå i litteraturhistorien.

Jeg har netop læst et afsnit i Viggo F. Møllers ’Samliv med mig selv’ fra 1954, hvor han skriver om ’Alt for tidlig succes’. Han taler jo fra den tid, hvor bøger skulle trykkes, og der er mange gode formuleringer. Dengang døde de fleste efter de to første digtsamlinger efter hans formening. Nu havde jeg jo ikke engang en succes at gå videre med, men tiden var blevet en anden og trangen til at skrive digte forsvandt ikke, trods den manglende succes. Hvor mange, der har gjort som jeg, ved jeg ikke, men det er da et fænomen, som må være relevant at studere for litteraturhistorikerne!

Jeg læser i umiddelbar fortsættelse af Viggo F. Møller, de sidste afsnit i Tove Ditlevsens ’Erindringer – barndom, ungdom’. Her fortæller hun om hvordan Viggo F. hjalp hende med at få det første digt trykt i ’Vild Hvede’ og hvordan han hjalp hende med at finde en forlægger. Flere forlag afviste ’Pigesind’, men Viggo F. sagde, at Vild Hvede havde en fond, der kunne bidrage til udgivelsen og så lod forlæggeren Rasmus Naver sig overtale – og Arne Ungermann tegnede forsiden gratis. Mon ikke Viggo F. har betalt det hele, så vi kan kalde det en camoufleret selvudgivelse? Når man lige har læst, hvad Viggo F. mener om de unge håbefulde, så er det virkelig et sats, han gør med Tove Ditlevsen her, som hun i hvert fald i denne bog er ham dybt taknemlig for. Siden fremstod hun jo ustoppelig – men var den første bog ikke lykkedes, ved vi jo ikke hvordan det var gået.

‘Tilegnet Viggo F. Møller’

I dag huskes Viggo F. Møller kun for sin forbindelse med Tove Ditlevsen, til nød for sit redaktørskab af Vild Hvede. At Tove Ditlevsen af sig selv skulle have fundet på, at der i Pigesind skulle stå ’Tilegenet Viggo F. Møller’ tvivler jeg på, det er nok Rasmus Naver, der har givet hende et lille vink. Det var ikke dengang til at vide, at det blev et af bidragene til at holde Viggo F. Møllers navn i live. Hans eget veludviklede forfatterskab taler man ikke om. Siden jeg fandt ham engang i slutningen af 50’erne har jeg læst ham og samlet på ham. Jeg finder ham stadig værd at læse.

Om mit forfatterskab kan man læse her

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt] https://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Udgivelserne kan man finde her http://læsmig.dk

Enkelte mangler endnu at komme på listen.

 

 

Hvad bruger jeg facebook til

juli 1, 2014

 

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

 

Per-Olof Johansson

 

Hvis nogen engang – måske er det allerede sket – vil prøve at beskrive, hvad der foregår på facebook, vil de få store vanskeligheder på grund af mangfoldigheden. Det almindelige er, at der tales nedladende om facebook, gerne af nogen, der slet ikke kender det, men ser, at mange andre er optaget af det.

Jeg vil gerne fortælle, hvad facebook er for mig. Selv det er ikke nogen enkel opgave, og der skal nok være aspekter, der ikke kommer med.

Jo jeg sætter også billeder med solnedgang på facebook, jo jeg skriver om noget,, jeg har oplevet, jo jeg liker andre familiemedlemmers input af samme art. Men det er jo en uendelig lille del af tiden, som går med det. Beskedfunktionen som ligner mail er kombineret med en chatmulighed, og den griber jeg også til at anvende.

Jeg har tæt på 600 såkaldte facebook venner. Det betyder bare kontakter. Hvis jeg skal beskrive dem gruppevis, så er der en stor gruppe med familie, en stor gruppe med forfattere, en stor gruppe med kurvemagere. Der er også en del andre, som ikke sådan lige kan komme i en gruppe. Men når jeg går dem igennem, kan jeg næsten altid fortælle, hvad kontakten er startet med.

Fødselsdagslykønskninger er det mindste. Med familien udveksles det, som enhver må læse med på – måske billeder fra besøg, måske en tak, måske et link med potentielt fællesstof. Dette sidste er også hvad kontakten med forfattere og kunstnere ofte går ud på. At sende eller modtage invitationer til begivenheder, udstillinger, oplæsninger. Blandt kontakterne er selvfølgelig også diverse institutioner, hvorfra man modtager opdateringer om aktiviteter og giver tilbagemeldinger fra besøg. Eller kommer med gode ideer!

Så er der en mængde grupper omkring emner, hvor alle gruppemedlemmer kan bidrage. Det er ikke hver dag, man hører noget derfra, men muligheden er der. Grupper administreres af facebook-medlemmerne selv. Det er ikke nødvendigvis et større arbejde, du bestemmer jo selv aktivitetsniveauet. Jeg administrerer følgende grupper: ’Kurve i Danmark’, ’Folk og kultur’, ’Dansk-Svensk Forfattterselskab’, ’Keramik relæet’, ’Oddershede’. Den sidste oprettede jeg for en mig nærtstående familie på baggrund af nogle hjemmesider om samme, som jeg havde lavet. En gren af den familie, som var havnet i Chile, inviterede mig til facebook, og der skete det, og så lavede jeg gruppen, selvom jeg ikke selv er med i familieskabet direkte. Ad denne vej er familiemedlemmer verden rundt blevet bevidstgjorte om familieskabet og en gren med samme navn men med anden oprindelse er dukket op.

Nu det med at sætte billeder i facebook – så kan man samle dem i albums, så den, der holder af billeder, har en mulighed for at finde emner, som interesserer vedkommende. Jeg har en mappe til billeder, jeg kalder ’I øjenkrogen’, jeg har et album med forsiderne til de bøger, jeg har eller har været med til at udgive – og mange flere emner.

Jeg laver mange ting på Internet, har et domæne om de bøger, jeg har udgivet, jeg har en blog, hvor jeg skriver om alt muligt, jeg har billeder på flere domæner som flickr eller Picasa, YouTube med dokumentation for diverse sammenkomster, oplæsninger, udstillinger jeg har deltaget i eller bare været til. Facebook er en platform, hvor disse forskellige aktiviteter kan videregives. Ikke alle facebookvennerne holder lige det tidsskrift eller den avis eller andet, hvor jeg får trykt et eller andet – men et vink på facebook kan få nogen til at opsøge papiret for at læse, hvad jeg har skrevet. Der var en kendis, som var træt af facebook netop af den grund, at hendes facebookvenner fortalte alt muligt om, hvad de foretog sig. Hun har let adgang til medierne, så hun behøver jo heller ikke i samme grad som mindre succesrige forfattere som jeg at anvende den funktion. For mig har det været en fordel. Den, der ikke vil lege med, kan jo uden al brask og bram stå af og finde andre venner end mig.

Som sagt laver jeg en blog, men på facebook er der faktisk en form, der ligner bloggen med noget som kaldes ’noter’. En længere status er velplaceret der, fordi den bliver let at genfinde, hvad der kan være svært i den øvrige sammenhæng, da der ikke kan søges internt på facebookprofilerne. I øvrigt kan facebookprofilerne holdes mere eller mindre skjult. Grupper som ’Kurve i Danmark’ kan enhver på nettet kigge til, men bidrag kræver medlemskab af facebook og gruppen, hvilket jo kun koster tilmeldingen. Jeg deltager ikke selv i lukkede grupper, men ved da, at muligheden eksisterer.

Jeg har lavet hjemmesider siden 1995, et hjørne af det med digte af mig selv og andre under navn af Splints & Co. har mere eller mindre fungeret siden 1996. Engang lavede jeg hjemmesider med de længere artikler, og dem kan du stadig læse i den form. Men i dag bruger jeg gerne PDF-formatet, fordi der har læseren en acceptabel mulighed for at udskrive. Jeg annoncerer så artiklens eksistens i bloggen med et forskræp og et billede, og så kan du afgøre, om det skulle være noget for dig. [Idag altså en undtagelse: hele artiklen står her på bloggen!] Jeg linker til dette i facebook, og der linkes helt automatisk også til Twitter og LinkedIn.

Alt i alt en tilgængelighed der ligger milevidt fra, hvad en forfatter kunne drømme om før 1990. Var teksten ikke trykt i bog eller tidsskrift, var den død og blev liggende i skrivebordsskuffen. Det er så en almindelig anke: At så har der ikke været redaktør og korrekturlæser ind over. Nej, men i kraft af udbygningen af Google kan læseren finde alternative muligheder at veje ordene op i mod, hvis det føles nødvendigt. Min opgave er hvad den hele tiden har været, at så klart som muligt udtrykke det, jeg ønsker at bringe videre.

 

At der så slipper et billede med af udsigten – er det så farligt?

Se dette som PDF til udskrift: Klik her

 

Besøg på per-olof.dk 1. februar 00.00 – 15.20

februar 1, 2014
Omslag til 'Henvendelser som digte'

Et år efter udgivelsen af Henvendelser som digte – kan jeg konstatere, at den stort set blev overset –

Hvordan der ret hurtigt i en måned danner sig et mønster for besøget på ens hjemmeside er ret interessant – derfor får man altid et andet billede ved blot at se på første dags besøg – fordi det sjældent er ‘typisk’, men dog afspejler, aha! der var da besøg dér og dér… Det er også interessant, at hele 42 % af de besøgte sider kom via de besøgendes egne ‘bogmærker’

Foran linkene her må man forestille sig http://per-olof.dk/ , men de bør virke…

Her først lidt om januar 2014!  Antal besøgende var 2313  som så 4157 sider dvs. i gennemsnit ca 75 besøgende pr. dag som så på 134 forskellige sider. De elleve mest besøgte sider var, bortset fra hovedindgang http://per-olof.dk :

Det behøver man jo ikke tillægge større betydning, end at der var en enkelt, som kun besøgte en enkelt side, men netop den han/hun skulle bruge – som da familien Sandberg opdagede, at de kunne finde deres familiehistorie via mig. Måske er jeg den eneste, som låner en given bog på biblioteket det år og har gavn af den – den næste får næppe chancen ‘for der var jo så sjældent udlån af den bog’. En helt gal vinkel på informationssøgning efter min mening.
Her så første måling i februar 2014:
/cdt/guide.htm
/key_myr.pdf
/cdt/nielsen/pn_cv.htm
/cdt/nielsen/perniels.htm
/cdt/splint.htm
/oddershede.pdf
/hundebid.htm
/begravel.pdf
/ludvig_holberg.pdf
/henvend/splints_2013_1.htm
/cdt/splint6.htm
/cdt/nielsen/main.htm
/lur/brudevae.htm
/hanger.pdf
/cdt/alleryd.htm
/trykt2.htm
/splintde/splintde.htm
/kultpris.htm
/cdt/nielsen/pn_digte.htm
/cdt/nielsen/pernielu.htm
/splnt_24.htm
/mobil1.htm
/cdt/nielsen/pn_menu.htm
/alterveg.htm
/cdt/debatfo2.htm
/lafak.htm
/gllyver.htm
/cdt/livstegx.htm
/cdt/lur.wav

Juni måneds højdere på per-olof.dk

juni 30, 2012
Udsigt opad! photo: poj

Udsigt opad ! photo: poj

Sommetider er det interessant med de sider der ikke har besøg. Denne måned har jeg kastet mig over højderne på per-olof.dk, som ser sådan ud:

*

De fire temperamenter

*

A Personal History of Splint Basketry in Denmark and Sweden

*

Idyl (digt)

*En tid med spånkurve

 

*Music with Bronze Age Lurs

 

*Verdens mærkeligste alterparti? Mogens Koch i Lillerød Kirke

 

*I Danmark er jeg født – hvor har jeg hjemme

 

*Seks lurer fra AllerødBrudevæltelurerne

 

*Min egen klumme

 

*Hvordan indianerhøvdingen Seattle blev til.

 

*Definition af en spånkurv

 

*Alleryd Homepages

 

*Drottningholm Slot – Set af en dansk turist –

 

I anledning af BogForum læsmig.dk

november 11, 2011

PrintScreen fra læsmig.dk

Når man optræder på BogForum, så er det naturligvis fordi man gerne vil henlede opmærksomheden på det man skriver – det er i hvert fald min begrundelse.

Det er det selvsamme jeg forsøger med flere af mine hjemmesider. Her kan du enten læse, hvad jeg skriver eller du får en henvisning til at læse – en bog. Jeg har anskaffet mig et domæne, som hedder

læs.mig

og her skulle være henvisninger til det meste af det trykte, som jo stadig er et interessant medium, Internet i al ære!

I Informations bogtillæg  BØGER denne uge, er der en lang artikel af Erik Skyum Nielsen om sæsonens danske udgivelser efter hans subjektive valg, ikke uinteressant at læse, men dog mærkværdigt ved, at det er alt det vi sæsonen igennem HAR læst om. Lidt morsomt er så den artikel, som burde have stået i BØGER men ikke fik plads, men nu står i hovedavisen under emnet kultur, nemlig om alle selvudgivelserne, mig f.eks. Hov hov  – ikke at jeg nævnes, for der nævnes kun oplagte successer! Per Øvig, Karsten Pers og J.K.Rowling. Ellers er det …. fødselshjælpere kunne vi kalde dem. Der kunne det jo have været interessantere med et overblik over UDGIVELSER. I bogtillægget appellere Peter Nielsen til kritikken, ‘der skal hjælpe os med at navigere i mangfoldigheden’. Et program jeg kan gå ind for – hvor medierne kryber udenom mangfoldigheden og render i rumpen på hinanden efter salgstal og indtjeninger.  Jeg ved, jeg har sagt det før – og jeg gør det snart igen! 🙂

Hvor skal vi gå hen med digtningen

marts 30, 2011

Forside Vindrosen 13. årgang  nr.3 1966

En ordveksling  på facebook tog udgangspunkt i, at  Steffen Baunbæk Pedersen  i sin status sagde:

Hælder mere og mere til det standpunkt, at den eneste avantgardistiske strategi, der er nogen som helst fremtid i, er at tilbageerobre traditionen…

Da jeg netop havde hevet fat i et gammelt nummer af Vindrosen, gav det mig nledning til nogle overvejelser om det selvsamme …..

Læs min overvejelser her  [PDF-fil]

I can explain it all

marts 27, 2011

I can explain it all! c per-olof.dk 2011

Picture of the day made by per-olof johanssonDK…..

Om besøg på min blog 2010

januar 2, 2011

The stats helper monkeys at WordPress.com mulled over how this blog did in 2010, and here’s a high level summary of its overall blog health:

Healthy blog!

The Blog-Health-o-Meter™ reads Wow.

Crunchy numbers

Featured image

A Boeing 747-400 passenger jet can hold 416 passengers. This blog was viewed about 12,000 times in 2010. That’s about 29 full 747s.

In 2010, there were 67 new posts, growing the total archive of this blog to 578 posts. There were 94 pictures uploaded, taking up a total of 31mb. That’s about 2 pictures per week.

The busiest day of the year was January 24th with 75 views. The most popular post that day was Kultur for alle – hvordan mor.

Where did they come from?

The top referring sites in 2010 were facebook.com, per-olof.dk, information.dk, search.conduit.com, and google.dk.

Some visitors came searching, mostly for google danmark, paradisæbletræ, japansk kirsebær, evighedskalender, and digte.

Attractions in 2010

These are the posts and pages that got the most views in 2010.

1

Kultur for alle – hvordan mor January 2010
1 comment

2

Hvem er Google Denmark i Danmark? January 2010
26 comments

3

Ejvind A. Johansson – hvem er han? April 2007
6 comments

4

Dansende paradisæbletræ… May 2009

5

Prøve før indfødsret March 2007
2 comments

UROPFØRELSE AF OCTAVIAN

august 21, 2010
Forside af Per-Olof Johansson: OCTAVIAN 2007

På  Det Poetiske Bureau, Griffenfeldtsgade 52, København uropføres

Per-Olof Johansson: OCTAVIAN

tirsdag den 24. august 2010 kl. 20.

 Per-Olof Johansson udtaler om OCTAVIAN:

Til min store glæde har Det Poetiske Bureau vist interesse for at sætte stemmer til OCTAVIAN. Tak for det.

Octavian er  – ja hvad. Da tektsmassen er delt i fem afsnit, er det måske et drama? Måske et læsedrama?

 Jeg fik kontakt med Avantgardenetværket http://www.avantgardenet.eu/  (Nordisk netværk for avantgardestudier), fordi jeg havde bidraget til tidsskriftet ’Digte for en Daler’ i 1964. Jeg kaldte dem Livstegn, og man kan læse og se her http://per-olof.dk/cdt/livstegn.htm

 Så kom jeg i tanker om, at jeg havde OCTAVIAN, færdig i 1967. Jeg havde ikke sat ordet avantgarde på den. Jeg boede dengang i Randers og havde min gang hos Sven Dalsgaard op ad trappen til hans atelier, kan man vel kalde det. Der kom andre, som Per Neble, som man så også kom hos. Snakkede da med J.V. Martin. Siden man var tilflytter var man uden oplevelse af at de stak af fra omgivelserne. I 1968 udstillede jeg billeder i et nedlagt møbelmagasin, mest collager.Det var takket være Sven, at jeg kunne udstille der. Neble satte priser på.Jeg havde OCTAVIAN rundt hos mange forlag, og svarene er sjove. Ingen ville trykke den, jeg blev vist nok skældt huden fuld af nogen, andre var ganske tydeligt tøvende med at sige nej. Sven Dalsgaard accepterede det, men mente inddelingen var ganske overflødig. Storebror Kurt kunne se mening i galskaben, og det var så det.

Jeg selv er ikke blevet klogere, end at teksten stadig bør leve, og som sagt vakte Avantgardenetværket manuskriptet til live, derfor er dets publicering tilegnet dem.

 OCTAVIAN er altså ikke ny på anden måde, end nu kan andre læse den.

Jeg har lavet et pdf-fil,som man kan downloade fra Splints & Co. Nr. 12/2007.

Man kan også købe en trykt version, hos boghandleren eller på Forlaget Underskoven.

Og nu kan man både overvære og deltage i uropførelsen i Det Poetiske Bureau!

Læs mere om UROPFØRELSEN her!

Plakat til dagen......

Splints og Co 20 på nettet

juni 26, 2010
Forside til Splints & Co. nr. 20 / 2010

Her kan Splints & Co. 20 / 2010  downloades som PDF-fil – og der kan du læse digte af Bo Lille, Per-Olof Johansson og Kung Tzu-chen.


%d bloggers like this: